MÅNEDENS GÆST: SYNGENDE STEN

Nyt på bloggen hver måned

‘Månedens Gæst’ er et nyt tiltag her på bloggen, hvor jeg gerne vil præsentere jer for nogle af mine venner herude fra skoven. De venner jeg vil fortælle om her er venner, som har antaget en anden form end menneske. Det er venner, jeg har mødt, og som jeg har opbygget en relation til igennem det år, jeg har boet her i skoven. Det er venner, jeg har på lige fod med mine menneske-venner med en lige så stærk forbindelse. Ligesom jeg kan fornemme, når en af mine menneske-venner ønsker kontakt med mig, så mærker jeg også de venner, jeg har her i skoven.

For eksempel min veninde her: Syngende Sten. Når hun kalder på mig, så føler jeg det helt fysisk i min krop. Jeg kan mærke, hvordan hun trækker i mig, det hiver i mit bryst og sjovt nok i mine lunger, luftrøret og i næsen. Det må hænge sammen med, at når jeg besøger hende, så synger vi sammen. Så jeg mærker hendes kalden på sang.

Anja Dalby Syngende Sten

Syngende Sten

Syngende Sten bor lige bagved en gammel frugtplantage, som er blevet glemt oppe i skoven, ikke så langt væk fra hvor jeg bor. Hun synger for Æble, Pære, Blomme og Kirsebær. Bag hende ligger en skråning med meget gamle Egetræer, med Hyld (emødre), Birk, Gran og Bøg.

Der er sovepladser under næsten alle træerne, hvor vildtet sover og fyldt med spor og efterladenskaber fra dem. Syngende Sten bor med Brombær og Brændenælde, men hvis jeg sætter mig på hendes hoved, så lader de mig synge i fred.

At lære at synge uden formål

Når jeg besøger Syngende Sten, så synger jeg både sange, jeg kender, men ofte så lærer jeg også nye sange af hende. Hun lærer mig at synge uden formål, uden ord, og alene af den grund at det er dejligt bare at synge. Vi synger for skoven, for dyrene og for vores egne hjerter, som elsker at lukke sangen ud.

Syng dit hjerte større

Syngende Sten bor ikke mere end et par hundrede meter væk fra mig, oppe i skoven. Nogle gange kan jeg høre hende synge, når jeg er ude i haven, og jeg nynner med på hendes toner. Som regel får hun, som en anden sirene, lokket mig op for at sige hej. Hun er mild og sød og ler meget. Hvis jeg har været trist eller tung om hjertet, så tager hun min tristhed og trækker den ned i jorden under hende. Hun er omsorgsfuld, men aldrig bekymret. Det styrker mig altid at have besøgt hende. Hun og hendes sang åbner mig for verden og naturen. Rent fysisk kan jeg mærke, hvordan jeg synger mit hjerte større, når jeg synger med hende. Hendes ro og mildhed grounder mig og giver mig jordforbindelse. Jeg forlader hende altid med et meget lettere hjerte end da jeg gik op til hende.

Syngende Sten, I heart you.

Anja Dalby Syngende Sten

VORES VEGANSKE JULEMIDDAG

For dyrene, klimaet, sundheden – og min skotske mand

Hjemme hos os spiser vi plantebaseret, men egentligt spiser vi vegansk, og der er en forskel selvom det også er det samme. At være veganer er nemlig et valg, man træffer af hensyn til dyrene, hvor det at spise plantebaseret som regel er et valg, man træffer for klimaet og sundhedens skyld.

Jeg bliver ofte spurgt, hvad vi spiser juleaften. Og det vil jeg rigtig gerne dele. Hvem ved, måske kan du endda blive inspireret til at prøve nye retter til din julemiddag, som både er bedre for din krop, klimaet og helt sikkert bedre for dyrene.

Min mand David er fra Skotland, så vi laver altid en julemiddag, hvor alles ønsker bliver tilgodeset. Vi laver mange retter, men vi laver dem i meget små portioner. Så er vi nemlig sikre på, at de bliver spist op i dagene efter juleaften, og så står vi ikke med en masse madspild.

Vi hylder kartoflerne med fire retter

Det er en ret skæg tendens, der er kommet i vores samfund. Den drejer sig om at kartofler er farlige. På grund af årtiers statslige sundhedskampagner er det faktisk blevet mere legalt at spise bacon end at spise denne helt vidunderlige grøntsag som kartoflen er. For mig er det ret underligt, at mange har mere lyst til at spise dyrehud med fedt på end det er at spise en grøntsag, men sådan har det været længe i Danmark. Det sidste års tid er den plantebaserede livsstil dog hurtigmodnet, og her passer bacon ikke ind som en favorit. Fremtiden for grøntsagerne og dyrene ser lysere ud end længe.

Juleaften laver vi almindelige hvide, kogte kartofler. Derudover laver vi roasted potatoes og mashed potatoes fordi det hører sig til, når skotter holder jul. Det er nemt at bruge helt almindelige opskrifter, bare erstat smør og de andre animalske forslag med veganske alternativer. Den fjerde slags kartofler, vi skal have med til middagen er kartoffelchips, eller ‘crisps’ som min mand forvirrende nok kalder dem. Det er ikke svært at finde veganske chips (desværre, sukkede mine deller). Det giver sig selv, at de skal være uden mælkepulver og barbecuesmag som kommer fra en ko-fond, men ellers er der mange muligheder. Hvis man er vild med brunede kartofler, så er det også nemt at lave dem vegansk. Selvom vi er kartoffeltossede, synes vi alligevel at fem slags er i overkanten, så vi undværer de brunede i år.

Anja Dalby Vegansk Jul

Ingen skotsk jul uden rosenkål

En skotsk tradition er at spise rosenkål juleaften eller til ‘Christmas dinner’. Denne her version, hvor de bliver vendt på panden med sesam og hvidløg er fuldstændig himmelsk, og det er sådan, vi plejer at servere dem. Derudover får vi dampede gulerødder i appelsinjuice og selvfølgelig varm, syltet rødkål. Rødkålen laver jeg med ribsgele og vegansk smør, og der freestyler jeg og er vild uden opskrift.

Sovsen (og her får jeg næsten tårer i øjnene)

SOVSEN! Den var jeg lige ved at glemme. Den er ikke vigtig for min mand, men jeg kan godt blive lidt pylret, hvis jeg ikke får lavet sovs den ene gang om året. Jeg har brugt denne her totalt skudsikre brun sovs opskrift i alle de år jeg ikke har spist dyr (det er snart 25 år). Den er helt fantastisk og selv min søn, som spiser dyr vil hellere have denne her sovs end den, der er lavet på and.

Anja Dalby Vegansk Jul

The roast

Vi laver små mushroom pies  i muffinforme, og pensler med plantemælk i stedet for æg som det bliver foreslået i opskriften, og derudover så laver vi også en nøddesteg. Denne her cashew nut roast with parsley stuffing smager fuldstændig vidunderligt. Lad dig ikke narre af, at der mangler fancy billeder, den er helt fortryllende. Rose Elliot som har lavet opskriften (og også opskriften på den brune sovs) er en slags Kirsten Skaarup for briterne. Hun ved, hvad hun har med at gøre og laver habil vegansk og vegetarisk mad. De danske Plantepushere laver også virkelig gode opskrifter. De har blandt andet begået det famøse veganske morsbrød (ikke farsbrød), og det kan virkelig også anbefales. I det hele taget er Plantepushernes side en rigtig god rundtur værd, hvis du trænger til inspiration ud i det veganske madunivers.

Juleaftens dessert rimer (også) på pie

Til dessert skiller vandende sig virkelig herhjemme. Der kan naturligvis ikke herske nogen tvivl om at risalamande er det eneste rigtige at spise til dessert juleaften. Den ret er heldigvis virkelig nem at oversætte til vegansk. Den bliver utrolig lækker og meget bedre end den originale med komælk, som alligevel altid gav mig ondt i maven og en dårlig smag i munden …

Min skotske mand er dog ikke så imponeret over “ris i fløde” som vi andre er det, og derfor laver vi også hans yndlings juledessert, som er en bærtærte. Jo syrligere tærten er, jo bedre synes han om den. Så han skifter tit blåbærrene ud i tærten med den skovbærblanding, du kan købe på frost. Han spiser den syrlige tærte med syrlig, vegansk cremefraiche. Sur med sur på. De er skøre, de skotter. Vi andre kan godt lide den syrlige tærte med vegansk flødeskum eller vegansk is, og begge dele kan nu nemt købes i de fleste større supermarkeder.

Selvom jeg ikke er så pjattet med jul, så er jeg ret vild med at lave (og spise) mad. Det er sjovt og hyggeligt at lave mad, vi ikke plejer at få og når den sidste rest risalamande er spist, så er jeg tilbage på min elskede frugt.

MONTHLY UNWANTED: JUL

Jeg vælger fra. Ikke til.

‘Monthly Unwanted’ er mit bidrag til blogverdenens sædvanlige ‘Monthly (eller Weekly) Wanted’. Med Unwanted vil jeg gerne sætte fokus på alt det, vi også kan vælge fra. Jeg har nemlig opdaget, at der er en stor frihed i alt det, jeg ikke vil, ikke vil have eller ikke vil bruge tid på eller ikke vil bidrage med energi til. Den frihed gør mig grundglad og giver mig nemlig følelsen af at være fri (surprise). Modsat alt det, jeg er programmeret til at ville have, som sætter sig som tungere og tungere lænker om mig.

Da julen begyndte at gå mig på

Før jeg blev mor, som jeg gjorde da jeg var 24 år, var jeg allerede begyndt at blive noget lunken ved alt det her julehalløj. Faktisk startede det i min barndom, hvor jeg blev skidt tilpas og kastede op i julen, fordi der var så mange nerver i min lille barnekrop. Nerverne kom af spænding over julen. Jeg kunne næsten ikke klare december måned og slet ikke kulminationen omkring den 24.

Mine forældre holdt fantastiske, store og dejlige juleaftener. Jeg er heldig at komme ud af en stor familie, så jeg husker kun de her bjerge af pakker under juletræet og bjerge af mad. Vi havde ikke mange penge, da jeg voksede op, så for os var julen også en tid, hvor vi gav den gas og spiste mad (og slik!), vi normalt ikke fik.

Men samtidig med alt det som jeg forbinder med noget magisk og helt vidunderligt, så var jeg også bevidst om den programmering, jeg blev udsat for. Jeg kunne se presset på mine forældre. Pengene! Alle de penge, der skulle bruges i julen. Jeg var bevidst om programmeringen fra fjernsynet. Med julefilm fra Hollywood og Disney, hvor alt var større og bedre og mere eventyrligt end vi nogensind kunne mønstre i et lille, semifattigt, socialistisk parcelhus på Djursland.

Selvfølgelig havde jeg ikke formuleret det så klart for mig selv som barn. Jeg blev blot påvirket af presset alle steder fra og presset på mine forældre også.

Anja Dalby Monthly Unwanted Jul

Jul og kapitalisme, rimer det for dig?

Som ung synes jeg mere og mere, der var noget skummelt ved at julen i den grad var blevet kuppet af kapitalismen. At det der med hjerternes tid vist bare betød, at hjerterne skulle pumpe ekstra meget på grund af både præstationspres og stress alle steder.

Men så blev jeg jo mor, og jeg holdt jul for min søn, sådan som mine forældre havde holdt jul for mig. Med fuld skrald på hygge, konfekt og overtræk på kontoen. Men det føltes stadig ikke godt. Det var som at blive presset ned i en form, jeg slet ikke passede i. Hvor det føltes som om jeg løj med alt, hvad der var mig. Ved at lade som om, at jeg synes, at det var hyggeligt og en rar måde at være sammen på. At bruge nærmest EN HEL MÅNED (HVERT ÅR!) på noget, som i virkeligheden føles som pjat og ren ego i så mange former …

Jeg elsker min minimalistiske jul

Nu har jeg fået julen ned på et niveau, der er tåleligt for mig. Stort set intet pynt eller gaver. Derudover spiser vi en nøddesteg 24. december og giver de børn, som gider at fejre “jul” med os et par gaver, og det er det. Jeg har meldt fra til alle julearrangementer i min familie de sidste par år. Det føles helt vidunderligt bare at have fri. Så alle de andre dage i december er bare dage. De er dage i en dejlig mørk måned, hvor jeg fejrer, at lyset vender tilbage 21. december.

Fejr den jul DU ønsker dig

Der er intet galt i at fejre jul, hvis det gør en edderspændt af lykke. Men jeg blev kun ked af det. Tænkte på overforbrug af penge, ressourcer og dyr. Og underskud af ægte glæde. En glæde, som ikke kom fra egoet, der fik nye ting og alt for meget sukker og fedt.

Julen blev for mig et helt karikeret billede på egoet i aktion. Det gjorde mig meget trist. Det var trist at opdage, at jeg selv var så hardcore programmeret til at føle, at julen er en god idé. Selvom den i virkeligheden for mig er essensen på alt det, jeg ikke kan lide i egoet. Derfor er denne måneds ‘Monthly Unwanted’: Julen.

Anja Dalby Monthly Unwanted Jul

Krop, kost og selvudvikling

I mange år har jeg haft oplevelsen, af at det var mig mod min krop. Jeg følte at den modarbejdede mig, uanset hvad jeg fandt på. Om jeg proppede mig med chilinødder og pomfritter, eller spiste glutenfrit og tog hørfrøolieshots, så var vi aldrig rigtig gode venner og jeg følte mig helt forkert i den.

Min krop fandt på ting jeg slet ikke synes var en god idé. Den tog vægt på, lavede appelsinhud, blev nogle steder helt følelsesløs i vævet pga væske og syre ophobninger. Min krop blev tung og træt og gad ikke bevæge sig særlig let. Den fik smerter og og besynderlige symptomer som eksem, bumser og flossede negle og hår.

Da jeg var 18 år blev jeg vegetar. Det havde jeg ønsket at være lige så længe jeg kunne huske og da jeg var myndig turde jeg godt selv tage beslutningen, om at det var slut med at spise dyr. Jeg blev vegetar for dyrenes skyld og jeg var en typisk usund vegetar som spiste masser af ost, smør og mælk.

I takt med at jeg begyndte at interessere mig for selvudvikling, så opdagede jeg begrebet “faste”. Det synes jeg var vildt fascinerende, og min tilgang til faste var aldrig ud fra et kropsligt perspektiv, men ud fra hvordan sindet, eller egoet, reagerer på en faste. Hvad dukker der op af guf i egoet, når man tager alt det fra egoet som det elsker, såsom kaffe, mad (!) og sukker ikke mindst…

Anja Dalby Raw Food

Det har været, og er, vildt spændende at opleve hvordan mad ikke kun er mad og benzin for kroppen. Men at mad i høj grad også er trøst, komfort, gamle vaner og programmeringer som jeg måske ikke altid var lige bevidst om. De programmeringer bliver jeg meget bevidst om under en faste!

Så jeg har fastet en del. Men altså altid ud fra et “åndeligt” perspektiv, aldrig ud fra hvad min kropsligt perspektiv. Jeg har både fastet på juice, på vand, tørfastet (altså helt uden væske eller mad) og jeg har lavet The Master Cleanse.

Hver eneste gang jeg har fastet, så har jeg lært noget nyt om mig selv. Jeg har fået skrællet endnu flere lag af løget og er kommet dybere ned i mig selv. Hver gang jeg har fastet har jeg været bevidst om at jeg udrensede følelser også, så jeg har ladet alle de tårer der havde lyst til at komme ud rende frit.

De sidste mange år har jeg været veganer. Af samme grund som jeg i sin tid blev vegetar. Det var ikke længere muligt for mig at lukke øjnene for mælk og æggeproduktionen, som har ligeså smertefulde omkostninger for dyrene som kødproduktionen har det.

Med veganismen begyndte der at ske noget i min krop. Jeg følte at jeg bedre kunne mærke den og at min kontakt med den blev øget. Det var som om at den gode ting jeg havde gjort for mig selv, ved at skære alle animalier ud af min kost, blev belønnet ved at jeg nu meget tydeligere kunne mærke, hvad der var godt for mig at spise og hvad der ikke var.

I takt med at jeg bedre kunne mærke min krop, skar jeg stille og roligt blev flere ting væk. Ikke som en bevidst handling, ikke fordi jeg egentligt ville af med det. Men fordi jeg kunne mærke hvad de gjorde ved mig og det føltes bare ikke særligt godt.

Anja Dalby Raw Food

Så ud røg: Alkohol. Kaffe. Sort te. Færdiglavet mad. Salt. Olie. Sukker. Indtil for nyligt spiste jeg det man kan kalde for en “whole food diet” altså grøntsager, ris, brød, kartofler og frugt og jeg kunne mærke min krop endnu mere og det føltes helt fantastisk og mit energiniveau blev meget højere end det nogensinde havde været før.

Da jeg var 29 år blev jeg opereret for kræft. I den forbindelse blev mange af mine lymfer opereret ud, for at tjekke om kræften havde spredt sig til dem. Men på grund af at min krop mangler de lymfer nu, så fungerer den ikke optimalt og jeg kan mærke, at jeg skal passe rigtig godt på den.

Derfor startede jeg i maj måned i år med at spise Raw Food. Som en test for at se om jeg kunne få det endnu bedre i min krop og give de resterende lymfer i min krop, endnu bedre vilkår for at rense ud.

Min tanke med at spise rå mad, er at jeg for det første forestiller mig at det er nemmere for kroppen at håndtere en masse rå frugt imodsætning til kogt, stegt og bagt mad.

Jeg forestiller mig at kroppen bedst kan lide det mad som er mest naturligt, altså mad som er tættest på sin oprindelige form. Og jeg forestiller mig at når jeg spiser mad, som kroppen ikke skal bruge meget energi på at fordøje, så giver jeg den ro til at reparere og udrense de ting, den ikke længere har lyst til at bære på og som jeg har kunne mærke hobe sig op i mig.

Min anden tanke med at spise rå mad, er at jeg netop har kunne mærke de virkelig gode effekter i mit sind af at faste. Så selvom jeg ikke faster når jeg spiser rå mad, og i særdeleshed frugt, så har jeg til gengæld muligheden for at fortsætte på denne kost i meget længere tid, og den mulighed er der ikke under en faste som altid har en naturlig afslutning.

Anja Dalby Raw Food

De paniktanker mit ego har under en faste, dem oplever jeg ligeså stærkt på rå mad. Alle de tanker der kredser om mad i løbet af en dag, de ved ikke helt hvad de skal gøre ved sig selv nu. Så indtil de har affundet sig med at de sådan set er overflødige, fordi dagens menu står på vandmelon og det er det, så gakker de ret meget ud. Så en ting er at håndtere tanker og pludselig lyst til æggekage med bacon (hallo veganer!), noget andet er alle de følelser der er før er blevet dulmet af mad.

Jeg var slet ikke klar over at brød og humus havde dækket over så store mængder af tårer. Men med den rå kost, så er der ikke længere noget at skjule. Der er ingen trøst i et æble. Så der er kun mig selv, til at forholde mig til det hele. Til at trøste og tage sig af. Det er nogle gange virkelig skræmmende og hårdt. Men det er også vildt fantastisk at få lov til at føle alt.

Den store gevinst jeg føler nu, hvor jeg har spist rå i 2 måneder, er at jeg endnu bedre kan mærke min krop og at jeg virkelig er begyndt at holde af den. Det er kommet helt af sig selv, at jeg føler sådan en ægte omsorg for den. Jeg føler mig som ét med min krop og ikke som om at den er sådan en underlig fjende der modarbejder mig, sådan som jeg ellers har følt størstedelen af mit liv.

Nu kan jeg mærke at min krop ikke er udenfor mig, men at jeg også er min krop. Så min lyst til at passe på den og dermed mig selv, stiger endnu mere. Min rå rejse er lige begyndt og jeg glæder mig til at se på hvad den indeholder af flere positive overraskelser.

Er det håbløst?

Alt hvad vi tænker om verden vil være sandt. Alt hvad du tror på, er det du vil se.

Tror du på krig, uvenlighed, smerte og lidelse? Eller tror du på fred, venlighed, kærlighed og medmenneskelighed?

Der er kræfter i verden som er interesserede i at have magt og tjene penge. Det er ikke en konspirationsteori jeg er i gang med at løfte sløret for her, de kræfter er ikke andet end det vi kalder for kapitalismen.

Kapitalismen har en idé i at holde os alle sammen i en tilstand af konstant frygt og utilfredshed.

For hvad gør du når du er glad? Når du er tilpas og hygger dig og er i nuet? Når du føler at alt er okay, at du selv er okay med alt hvad du har med dig? Når du kan mærke at verden er god og med dig og ikke mod dig? Hvordan opfører du dig så?

Jeg har nemlig opdaget, at når jeg er ked af det. Når jeg er stresset, når jeg føler at jeg ikke er god nok. Når jeg tror at alt er håbløst. At vi alle sammen er dømt til at mislykkedes med at være mennesker her. Når jeg er i de følelser så går der bestemte mekanismer i gang i mig.

Anja Dalby

Når jeg tror på at mennesket er en skidt idé her på jorden, når jeg skammer mig over at være en del af en race som er i gang med at ødelægge alt, så bliver jeg destruktiv. Min destruktivitet kan have følgende udtryk:

  • Jeg bliver ligeglad med mig selv og min krop. Eftersom alting er ligegyldigt, så kan jeg også bare proppe den med chips, vin og flødeskum.
  • Jeg træffer ingen gode valg for mit sind. Hvorfor skal jeg meditere eller tilbringe tid i skoven, når verden alligevel er ved at gå under?
  • Jeg shopper. Jeg trøster ved at købe ting og tøj.
  • Jeg er ikke særlig venlig overfor andre. Hvad nytter det at jeg smiler til en hjemløs og tager mig tid til en samtale, når hele menneskeheden alligevel er i sådan en frygtelig tilstand?
  • Jeg gider heller ikke at genbruge. Jeg sløser med mit affald og det jeg ser der ligger i vejkanten eller på stranden, det lader jeg ligge, for hvad nytter det overhovedet?

I det hele taget, så har jeg rigtig mange mønstre der går i gang når jeg tror på at verden er et håbløst sted at være. Jeg bliver kold indeni. Det er som en sorg der opsluger mig og for at jeg ikke skal gå totalt i krampegråd og fosterstilling over tingenes tilstand, så gør jeg mig selv hård og kold.

Den kulde og hårdhed kommer også til udtryk på andre tidspunkter, end når jeg hører om hvordan det står til i verden. Den breder sig som en dis ud i mine relationer og til mig selv.

Men hvad nu hvis det slet ikke står så slemt til her i verden?

Der er så mange stemmer her som råber om hvor frygteligt det hele er. Hvor frygteligt vi behandler hinanden, hvor forfærdenligt vi behandler dyrene, hvordan vi ødelægger vores smukke planet.

Der er mange stemmer som er interesserede i at holde os i en tilstand af konstant forskrækkelse over hvordan verden ser ud. Når vi er forskrækkede, så handler vi nemlig ikke.

Når vi er forskrækkede, så dulmer vi med TV, skærme, Netflix, alkohol og andre stoffer. Sukker. Dårlige relationer. Drama. Og så shopper vi. Vi shopper mad. Vi shopper ting. Tøj. Oplevelser. Rejser. Huse, biler, nye partnere. Vi er konstant på udkig efter det næste dulmende og trøstende fix når vi er forskrækkede og bange.

At vi er forskrækkede, det er der mange der tjener rigtig gode penge på. At vi er bange og tror at det hele alligevel er håbløst, det er en rigtig god salgsfidus. Måske har du selv lagt mærke til hvor lidt du har brug for når du er glad?

Anja Dalby

Heldigvis er der også rigtig mange stemmer her på jorden, som ikke har nogen økonomisk interesse i at holde os slavebundet til forbrug, som taler om at tingene her på jorden faktisk bliver bedre og bedre. Og selvom der helt klart stadig er masser af plads til forbedring, så er der så stor forskel på hvornår det er vi føler os fulde af kraft og gåpåmod.

Når jeg er glad og tilfreds. Når jeg er i tillid og glæde over at være menneske her og over at være her med så mange andre fantastiske skabninger, så handler jeg også. Jeg handler ud af kærlighed og jeg gør det på en måde hvor det ikke længere er synd for mig, at jeg er menneske her. Jeg gør det ud fra et sted hvor jeg ikke føler mig som et offer for andres dårlige idéer og handlinger.

Når jeg er glad og tror på at verden er et godt sted, så handler jeg ud af et hjerte som helt ærligt har lyst til at hjælpe og gøre en forskel. Som tror på det gode i sig selv og i andre.

Der er mange penge i at holde folk ulykkelige og bange. Husk det når du hører nyheder, historier fra andre og beretninger i alle former.

Flyt dit fokus. Der er ligeså mange fantastisk livsbekræftende nyheder og virkeligheder derude i verden, dem kan du ligeså tro på, som du kan tro på at det hele er så grusomt. Når du tror på at verden egentlig er okay, at den faktisk er venlig, så bliver din ageren i verden også helt anderledes.

På den måde er du faktisk med til, på en virkelig behagelig og elegant måde, at ændre verden. Et menneske af gangen som går fra fortvivlelse til håb…