FRA FORTVIVLELSE TIL HÅB

Frygtens stemme i mig og i dig

Alt hvad vi tænker om verden vil være sandt. Alt hvad du tror på, er det du vil se. Tror du på krig, uvenlighed, smerte og lidelse? Eller tror du på fred, venlighed, kærlighed og medmenneskelighed?

Der er kræfter i verden, som er interesserede i at have magt og tjene penge. Det er ikke en konspirationsteori, jeg er i gang med at løfte sløret for her, de kræfter er ikke andet end det, vi kalder for kapitalisme. Og kapitalismens kræfter har en idé i at holde os allesammen i en tilstand af konstant frygt og utilfredshed.

For hvad gør du, når du er glad? Når du er tilpas og hygger dig og er i nuet? Når du føler, at alt er okay, at du selv er okay med alt hvad du har med dig? Når du kan mærke at verden er god, med dig og ikke mod dig? Hvordan opfører du dig så?

Jeg har nemlig opdaget, at når jeg er ked af det. Når jeg er stresset, når jeg føler, at jeg ikke er god nok. Når jeg tror, at alt er håbløst. At vi allesammen er dømt til at mislykkedes med at være mennesker her. Når jeg er i de følelser, så går der bestemte mekanismer i gang i mig.

Anja Dalby

Håbløshed og frygt avler negative mønstre 

Når jeg tror på, at mennesket er en skidt idé her på Jorden, når jeg skammer mig over at være en del af en race, som er i gang med at ødelægge alt, så bliver jeg destruktiv. Min destruktivitet kan have følgende udtryk:

  • Jeg bliver ligeglad med mig selv og min krop. Eftersom alting er ligegyldigt, så kan jeg også bare proppe den med chips, vin og flødeskum.
  • Jeg træffer ingen gode valg for mit sind. Hvorfor skal jeg meditere eller tilbringe tid i skoven, når verden alligevel er ved at gå under?
  • Jeg shopper. Jeg trøster ved at købe ting og tøj.
  • Jeg er ikke særlig venlig overfor andre. Hvad nytter det, at jeg smiler til en hjemløs og tager mig tid til en samtale, når hele menneskeheden alligevel er i sådan en frygtelig tilstand?
  • Jeg gider heller ikke at genbruge. Jeg sløser med mit affald, og det jeg ser, der ligger i vejkanten eller på stranden, det lader jeg ligge for, hvad nytter det overhovedet?

Håbløshed og frygt sælger

I det hele taget, så har jeg rigtig mange mønstre, der går i gang når jeg tror på, at verden er et håbløst sted at være. Jeg bliver kold indeni. Det er som en sorg, der opsluger mig og for, at jeg ikke skal gå totalt i krampegråd og fosterstilling over tingenes tilstand, så gør jeg mig selv hård og kold.

Den kulde og hårdhed kommer også til udtryk på andre tidspunkter end når jeg hører om, hvordan det står til i verden. Den breder sig som en dis ud i mine relationer og til mig selv. Men hvad nu hvis det slet ikke står så slemt til her i verden?

Der er så mange stemmer her, som råber om hvor frygteligt det hele er. Hvor frygteligt vi behandler hinanden, hvor forfærdeligt vi behandler dyrene, hvordan vi ødelægger vores smukke planet.

Der er mange stemmer, som er interesserede i at holde os i en tilstand af konstant forskrækkelse over, hvordan verden ser ud. Når vi er forskrækkede, så handler vi nemlig ikke. Så dulmer vi med TV, skærme, Netflix, alkohol og andre stoffer. Sukker. Dårlige relationer. Drama. Og så shopper vi. Vi shopper mad. Vi shopper ting. Tøj. Oplevelser. Rejser. Huse, biler, nye partnere. Vi er konstant på udkig efter det næste dulmende og trøstende fix, når vi er forskrækkede og bange.

At vi er forskrækkede, det er der mange, der tjener rigtig gode penge på. At vi er bange og tror at det hele alligevel er håbløst, det er en rigtig god salgsfidus. Måske har du selv lagt mærke til, hvor lidt du har brug for når du er glad?

Anja Dalby

Verden er venlig

Heldigvis er der også rigtig mange stemmer her på jorden, som ikke har nogen økonomisk interesse i at holde os slavebundet til forbrug, som taler om at tingene her på Jorden faktisk bliver bedre og bedre. Og selvom der helt klart stadig er masser af plads til forbedring, så er der så stor forskel på, hvornår det er, vi føler os fulde af kraft og gåpåmod.

Når jeg er glad og tilfreds. Når jeg er i tillid og glæde over at være menneske her og over at være her med så mange andre fantastiske skabninger, så handler jeg også. Jeg handler ud af kærlighed, og jeg gør det på en måde, hvor det ikke længere er synd for mig, at jeg er menneske her. Jeg gør det ud fra et sted, hvor jeg ikke føler mig som et offer for andres dårlige idéer og handlinger.

Når jeg er glad og tror på, at verden er et godt sted, så handler jeg ud af et hjerte, som helt ærligt har lyst til at hjælpe og gøre en forskel. Som tror på det gode i sig selv og i andre.

Der er mange penge i at holde folk ulykkelige og bange. Husk det, når du hører nyheder, historier fra andre og beretninger i alle former. Flyt dit fokus. Der er lige så mange fantastisk livsbekræftende nyheder og virkeligheder derude i verden, dem kan du ligeså tro på, som du kan tro på, at det hele er så grusomt. Når du tror på at verden egentlig er okay, at den faktisk er venlig, så bliver din ageren i verden også helt anderledes. På den måde er du faktisk med til, på en virkelig behagelig og elegant måde, at ændre verden. Et menneske af gangen, som går fra fortvivlelse til håb.

10 Comments

  1. ?
    15. marts 2019 / 09:37

    Så fine ord. Tak til jer her?
    Tak for i deler det?Kh?
    ???

    ???
    ???

    • Anja Dalby
      Forfatter
      15. marts 2019 / 10:02

      Tak til dig <3

  2. 11. februar 2019 / 11:22

    Åh Anja skat

    Jeg har tænkt meget over lige præcis det her emne på det sidste.

    Vi har som mennesker en tendens til at bilde os selv ind at verden sker mod os eller med os. Vi kan komme til at forsvinde lidt i alt det der foregår og miste os selv. Vi bliver ofre i vores eget liv og nogle gange skal det blive helt sort at være i, før noget i os vågner op og kæmper imod. Eller måske nærmere kæmper med; med og for os selv.

    “Jeg står alene” er en sætning som kan siges både bedrøvet eller med begejstring. Og alt efter hvad vi vælger at gøre vil sætningen resonere indadtil og udadtil. Den giver os en følelse som igen får os til at tænke noget bestemt om verden omkring os.

    Jeg har haft meget sorte perioder af mit liv, men i sidste ende kan jeg altid konkluderer at mit valg af begejstring afgør hvordan tingene udfolder sig, lige meget hvor mange kærlige, sjove og empatiske mennesker jeg har omkring mig. Vi er spydspidserne i vores eget liv og først når vi begynder at give os selv kærlighed, vil universet forstå at vi i virkeligheden bare ønsker at blive elsket og nyde livet.

    Jeg er så enig med alt du skriver og det er så vigtig en pointe at nok opfandt amerikanerne kapitalisme, men shoppinggenet og vores evne til at dulme vores smerter med indkøb, chokoladekage, sex eller adrenalinoplevelser, ser jeg som noget hvor vi selv har styrepinden. Hvis vi havde fundet ud af at give os selv kærlighed og hvad vi i bund og grund drømmer om og længes efter, var vi nok begyndt at navigere tidligere. Bag alle egoets veje ligger der et håb eller et ønske om noget bestemt. Når vi finder ud af hvad det er kan vi begynde at gå i andre retninger. Det kan gøre være lykken er at eje en Gucci-taske, men købet efterlader ofte en tomhed, når det er overstået. Og hvis det er oplevelsen af at købe sådan en taske, er det på tide at mærke indad.

    Jeg er så glad for at du mindede mig om at læse denne post i dag. Jeg har lige drukket min morgenkaffe på terrassen. Fuglene tror det er forår og egerne drøner rundt i træerne og hygger sig.

    Jeg følte mig så taknemmelig over det jeg har og der hvor jeg er og din post mindede mig om, at hver gang jeg kommer i uføre eller kommer i tvivl, så trækker jeg vejret og fokuserer på at give kærlighed til mig selv. At elske alt det jeg er; plus og minus. Meget lang kommentar sorry, men det der holder mig hjemme i mig selv er taknemmelighed og kærlighed.

    Tak for dig <3

    • Anja Dalby
      Forfatter
      12. februar 2019 / 06:03

      Kære Ven

      Tusind tak for din lange kommentar! Den gjorde mig meget glad at læse og jeg har læst den nogle gange nu.
      Hvor er jeg glad for dig og at du også er “her” og at du også er på denne rejse. Den her opvågning, som du har oplevet, som jeg har, som der er mange der er i gang med at opleve også, det er så vildt. Jeg er så fyldt med håb for os alle sammen.

      Og her lidt længere oppe af vejen har vi jo også egern og fugle overalt lige nu, alle går helt agurk i kuller. Vi krydser fingre for at foråret virkelig er på vej, på alle planer <3

      Store knus til dig!

  3. Karin
    11. august 2018 / 09:37

    Kære Anja

    Tak for dine vise ord❤️
    Indenfor de sidste 10 år har jeg stille, men sikkert bevæget mig væk fra den kapatalistiske spændetrøje. Først meget ubevidst, vidste ikke engang hvorfor. Noget begyndte bare, at give slip.. (eksempelvis at gå langt udenom det tændte TV i husstanden) Jeg opdagede at jeg havde ladet mig fylde med “ting” og indtryk og hele verdens meninger, som slet ikke havde noget med mig at gøre. Jeg begyndte at spørge mig selv, om det gav mening og havde indflydelse på min hverdag/mit liv…. og det havde det ikke. Ville hellere fokusere på det, som jeg havde indflydelse på (proaktivt).
    Men mennesker omkring mig dyrkede det til hudløshed og ligesom jeg engang troede, at det var en sandhed, man var forpligtet til at tage del i.

    At vælge alt det uvæsentlig fra, bliver man IKKE populær af og med tiden opdagede jeg, at det blev svært at være deltagende i min omgangskreds, hvis jeg ikke kørte med på deres opfattelser. Så at slippe ideen om forpligtelsen til at dyrke frygten, negativiteten og alverdens ulykker betød, at jeg også måtte slippe en del relationer. Så idag er jeg oftest alene og støjen er reduceret gevaldigt. Men det har taget tid, for den støj forsvinder ikke på en nat ?
    Ked af det?
    Nej, kan mærke, at det er et valg, som jeg har ønsket mig, at gøre formentlig siden jeg var ung og ubevidst.
    Hvilken frihed….❤️ At begynde at sætte sunde grænser.

    1000 tak til dig, Anja og ønsker dig et smukt nymånebryllup?

    Kh Karin

    • Anja Dalby
      Forfatter
      13. august 2018 / 15:48

      Kære Karin

      Mange tak for din kommentar, den er jeg rigtig glad for.

      Min kæreste (som jo nu er min mand) og jeg taler tit om den ensomhed der følger med at “melde sig ud”. Det er ikke et nemt valg, fordi man nemlig ofte kommer til at opleve at føle sig isoleret og i den isolation kommer der også automatisk en frygt for, om man nu ikke osse bare er for meget. Om man ikke osse bare skulle lade være med at være så underlig. Hvorfor man ikke bare kan være ligesom alle andre og rette ind og gøre det som flertallet synes er sjovt?

      Egoet synes ikke det er skægt når vi gør noget der er udenfor det alle andre gør. Egoet er nemlig så bange for at blive holdt udenfor fællesskabet, fordi det at blive holdt udenfor, på et tidspunkt har handlet om overlevelse for mennesket. Så det er ikke kun en “kamp” med dem omkring os som ikke forstår os og vores valg, det er også en kamp i os selv. For at blive ved med at turde stå ved dem vi er og ignorere vores egoers panikudbrud over hvad vi nu finder på af besynderligheder.

      Men som du også skriver, så føles det så ægte, at den følelse kommer til at overskygge frygten for at være for sær. Ligesom dig kan jeg også mærke at det er noget jeg altid har villet, men som jeg ikke har kunnet formulere så bevidst og tage så klare valg omkring som jeg kan nu.

      Og tusind tak Karin, vi havde sådan en dejlig dag i lørdags da vi blev gift. Det var lige som det skulle være og lidt til.

      Mange kærlige hilsner og alt det bedste

      Anja

  4. Laura
    5. august 2018 / 19:53

    Sådan. Kunne ikke være mere enig :)

    • Anja Dalby
      Forfatter
      6. august 2018 / 09:52

      Tak Laura :) Det er dejligt at vide at vi er flere (mange) på samme spor…

  5. Ania
    3. august 2018 / 22:26

    Super smukt. Jeg elsker din måde at beskrive/fortælle….

    • Anja Dalby
      Forfatter
      6. august 2018 / 09:52

      Tusind tak Ania! Og tak fordi du læser med og tager dig tid til at kommentere, det sætter jeg stor pris på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.