TRÆNER DU BROK ELLER TAKNEMMELIGHED?

Taknemmelighed skaber hurtigt en forandring

Hvis du har bevæget dig bare lidt inden for feltet ‘spiritualitet og selvudvikling’, så er du sandsynligvis stødt på massevis af forslag til, hvordan det er muligt at øve taknemmelighed.

Du kan både lave en taknemmelighedsdagbog, hvor du skriver alt det ned du er glad for i dit liv. Eller du kan starte dagen med at sige tak for at vågne og sige tak for alle de ting du er glad for skete, når dagen slutter. Du kan lave Thank You Notes. Det er gode og effektfulde redskaber.

De fleste af os har bare ikke lige brug for flere ting, vi SKAL i løbet af en dag. Rigtig mange løber så stærkt til daglig, at bare tanken om OGSÅ at huske at være taknemmelig eller lige at få sine børn til at nævne tre ting de er taknemmelige for ved aftensmaden fra dagen der er gået, kan virke som en temmelig uoverskuelig opgave.

Men at træne taknemmelighed virker. Det virker så fantastisk i vores hjerner. Fordi vores nervebaner i hjernen er så modtagelige for taknemmelighedstanker, så kan vi meget hurtigt mærke en forandring i vores generelle velbefindende og også i vores humør.

Det første skridt til mere taknemmelighed

Så hvor kan vi så starte? Når hverdagen overhaler os indenom alle vores gode intentioner om taknemmelighedsøvelser gang på gang.

At træne taknemmelighed kan være noget så simpelt som at begynde at holde øje med, hvilke ord der rumsterer i hovedet og hvilke der kommer ud af munden. Bare at begynde at blive bevidst om hvad der egentligt foregår derinde.

I trætte og stressende perioder kan den indre dialog blive meget træls. Det er ikke altid, at vi kan lade være med at lukke den dialog ud og så kommer den nemt til at lyde som brok og negativitet.

Der er ikke noget galt med brok og negativitet. De følelser fungerer blot som et barometer på, hvordan vi egentligt går og har det. Så det er damp der bliver lukket ud af ventilen, og det er sundt nok. Problemet er bare, at brok ikke ændrer noget. Brok skaber mere brok. Dem der lytter på brok får mere lyst til at brokke sig. Om ikke andet, så over de ubevidste, brokkende bekendtskaber personen har …

Træner du brok lige for tiden?

Når jeg opdager at jeg brokker mig, så ser jeg om jeg lige kan tage en time-out i mig selv og mærke, hvad det er der sker. Som regel er jeg bare overstimuleret. Eller træt. Eller har spist for mange småkager og for få grøntsager. Jeg er ikke kompliceret, og det er du heller ikke. Vi fungerer i bund og grund som små børn, og det er meget vigtigt at huske det. Det gør det nemlig så meget nemmere at passe på sig selv. At være tilgivende over for sin egen opførsel.

Det kan være at du brokker dig fordi du er træt og har drukket for meget kaffe. Det er højest sandsynligt ikke fordi, at lige præcis du er en særlig svær, psykologisk sag som ingen nogensinde kommer til bunds i. Det kan være fordi du trænger til omsorg og nærvær, ligesom børn gør det. Og altså ikke fordi du er uopretteligt skadet fra din barndom.

Når jeg brokker mig, så gør jeg faktisk det, at jeg træner brok. Det lyder ikke særligt lækkert. Det lyder ikke særlig opbyggende eller selvudviklende. Men det er præcis det samme der sker, når vi træner taknemmelighed: Det vi fodrer vokser.

Min kat Jonna der ligger på mit skrivebord mens jeg arbejder. Jeg er taknemmelig over hun viser mig så meget kærlighed.

Første skridt til forandring: Vær ærlig

Måske er det bedre så bare at indrømme det over for sig selv: ‘Jeg er i en periode i mit liv lige nu, hvor jeg bevidst træner brok. Måske kan jeg træne et andet sprog i næste uge. Måske taknemmelighed, måske ikke. ‘

Der sker altid et skift i mig når jeg indrømmer over for mig selv, hvad det er der foregår, i stedet for at lade som om at jeg er bedre end jeg er. Når jeg indrømmer, at jeg er mega-negativ for tiden. At jeg brokker mig helt vildt, og synes de fleste mennesker omkring mig er irriterende. For når jeg indrømmer det, så kan jeg ikke gemme mig for det. Så går der med det samme en mekanisme i gang i mig. Den mekanisme begynder at lede efter forklaringen på, hvorfor jeg har det sådan. Og jeg vender altid tilbage til, at jeg nok bare trænger til at gå på hovedet i seng (og måske lige få sovet i en uges tid).

Det er kun muligt at ændre en vane, når vi er bevidste om dem, der allerede er der. Hvis brok er din vane, så kan du ændre den ved at begynde at holde øje med hvornår du gør det. Hvornår brokker du dig mere end andre gange? Og når du bliver bevidst om hvilke ord der kommer ud af din mund, eller kører på repeat i din hjerne, så kan du meget nemmere vælge at stoppe dem. Eller se om du kan finde på noget at udtrykke glæde og taknemmelighed over. Det er ikke svært, det kræver blot opmærksomhed. Opmærksomhed har vi alligevel på os selv hele dagen. Vi kan ligeså godt bruge den opmærksomhed på at gå og træne nye gode vaner. Som så vil sprede sig som ringe i vandet i vores liv.

GIG IN THE WOODS: STUEKONCERTER I VORES HJEM

Min mand David og jeg har længe haft et ønske om at åbne vores hus her i skoven på Syddjurs. Tanken om, at vi kunne dele vores hjem med andre fik endnu mere fart på, efter vi sidste år deltog i et par stuekoncerter hos Maria og Nikolaj i Handrup ved Ebeltoft. Det var nemlig en virkelig dejlig oplevelse at sidde helt tæt med musikerne, i en stue. At sidde side om side med andre mennesker i en helt almindelig stue. Og i fællesskab mærke glæden ved musikken, og den skaberkraft der flyder igennem os alle.

Derfor vil David og jeg nu åbne vores egen lille stue for koncerter, og i første omgang invitere nogle af de mange musikere vi kender hjem til os. Vi har lavet Facebook-gruppen Gig in the Woods og igennem den gruppe poster vi koncerterne, vi vil holde i huset. Gruppen er åben for alle og alle er meget velkomne hjemme hos os.

Den første koncert vi afholder er med Gry & Freja. Derudover vil David åbne aftenen med sit eget lille sæt på elektrisk guitar med looper-pedaler. Du kan se begivenheden for koncerten lige her.

Billede af Gry & Freja, der står uden for et bindingsværkshus. De er de første, der spiller hos os til de stuekoncerter vi holder i vores hus.

Jeg er så heldig, at jeg har lært Gry at kende igennem en selvudviklingsgruppe jeg er en del af. Gry er en vidunderlig sanger og multimusiker. Musikken flyder som en levende flod igennem Gry og får det fineste udtryk, uanset hvilket instrument hun griber.

Gry vil med hendes veninde Freja, som hun har lært at kende igennem det bulgarske kvindekor Sedjanka, fortolke mexicanske mariachi-serenader, brasilianske hymner, argentinske zambaer, bulgarsk hyrdepartisanfolklore, roma-klassikere, og hvad der ellers antænder den sitrende sangglæde. Fra Norden krydres verdensgryden med egne kompositioner.

Hvis du har lyst til at hilse foråret velkommen med en hjerteåbnende oplevelse, i selskab med andre søde mennesker, så er du meget velkommen. Vores hus er åbent for alle, der har lyst til at komme og dele musikken. Og kærligheden til livet og lyset på en fredfyldt og fri måde.

Jeg håber vi ses! Hvis det er noget, du gerne vil deltage i, så husk at melde dig til under begivenheden på Facebook. Blot så vi har lidt en ide om, hvor meget te vi skal brygge.

GIV SLIP & TAG IMOD

At slippe er kun den ene side af sagen

Lige så vigtigt som det er at give slip på alt det, du ikke længere har brug for, alt det der ikke længere styrker dig, lige så vigtigt er det at kunne tage imod. For mange kan det næsten være den sværeste del af dette store kosmiske åndedræt.

Det kan være ‘nemt’ nok at puste ud, at slippe, give slip på ego, gamle mønstre, idéer, mennesker, forhold og handlemåder. Det føles befriende og som en stor stor lettelse. Maven bliver blød og rolig af denne udånding. Men når du så skal trække vejret ind igen, så kan du støde på alle de blokeringer i dig, som fortæller dig, at du ikke er værdige nok. At du ikke har fortjent, det gode, livet, ilten. Det kan næsten være nødvendigt at dele det dybe, modtagelige åndedrag op i flere omgange, fordi du mærker spændinger i kroppen og psyken, der minder dig om alle de gange, du har taget imod, åbnet op og er blevet såret.

Slip frygten og tag imod kærligheden

Vil du overleve på halv kraft?

Kan du tage imod kærlighed, venlighed og omsorg? Kan du tage imod alt det gode, der er i livet? Eventyr, magi og hengivelse? Kan du tage imod muligheder, når de viser sig i tillid til at det er en del af den store indånding? Kan du gøre det uden frygt for, at du ender med at blive såret?

Livet er ikke kun en udånding. Hvis du ikke trak vejret dybt dybt ind, så er det meget simpelt hvad der så ville ske. Du kan godt overleve på halv kraft, ved kun at trække vejret ind i staccato-rytmer, korte og hårde, men du går glip af så meget næring og liv på den måde.

Måske har du også vænnet dig til at puste meget meget dybt ud, når der er noget du gerne vil slippe i dig selv. Det er helt almindeligt, at folk i samtaler, hvor de taler om noget svært, puster dybt ud. Det er en måde at få kroppen til at slippe den spænding, der sidder, den spænding der har med det svære emne at gøre. Det er et fantastisk redskab! Prøv at lægge mærke til om du ikke allerede automatisk gør sådan af dig selv og bliv mere bevidst om at arbejde med at slippe på den måde.

Åhhh … Den bløde, dybe indånding

Nu skal vi dog have endnu en dimension på. Du skal mærke, når du trækker vejret dybt. Når du f.eks. snuser din elskede på halsen og har lyst til at kunne trække den duft helt ned i tæerne på en indånding. Når du krammer dine børn og automatisk trækker vejret så dybt ind, at du næsten bliver helt rørt til tårer over, at du kan føle sådan en kærlighed. Når du siger ‘ååhhh’ fordi noget er sødt, rørende, kærligt, så trækker du vejret dybt ind på samme måde.

Det dybe, bløde, blide åndedrag kan du bruge bevidst, når du tænker på dit liv. Er der noget som er svært, så tænk ind i det, mærk det og træk vejret dybt, dybt ind. Mærk at det kan være svært at få luften helt ned i den nederste del af maven, når du tænker på dine regninger. Det som du gør med denne indånding er, at du fortæller dig selv, at du er klar til at modtage en løsning. Du er klar til at modtage penge, kærlighed og tryghed. Du beroliger dig selv med ilten og åndedrættet. Du mærker de forhindringer, der er i dig selv, de tankemønstre og følelseshistorier, der siger at der ikke er noget til dig. At der ikke er nok. At livet er skabt til kamp og svære indåndinger, at det ikke er flydende og at der ikke er flow, kærlighed og penge nok til alle.

Ånd ind og tag imod bladenes duft.

Giv dig selv en gave: Tillid til livet

Gør din indånding smidig og blød, sig til dig selv at du tager imod. Du må gerne græde lidt, når du mærker hvad der sker i dig, når du bestemmer dig for at nu vil du tage imod. Det er bare en måde at slippe de gamle følelser, som sidder og blokerer for at tage imod livet.

På udåndingen er vi handlende, vi slipper. På indåndingen er vi modtagende. Vær ikke bange for at have tillid til livet til, at det vil dig godt. Risikoen for at blive såret er der uanset, og er meget større, hvis du nægter dig selv kærlighed og flow ved at være bange for at tage imod, åbne op. Hvis du skulle blive såret igen, så er der altid udåndingen til din rådighed, til at hjælpe dig med at slippe den følelse og indåndingen bekræfter dig i at det var det værd alligevel, at livet er vidunderligt, fyldt med næring, puls og skønhed.

Lær dig selv at kende og skab det liv du ønsker dig. Måske kan du finde inspiration i den måde jeg gør i mit indlæg ‘Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig’.

DEN SIDSTE DAG I 2019: I GRÆVLINGENS TEGN

Når David og jeg fejrer nytårsaften, så gør vi det på en meget stille og rolig måde. Vi starter dagen med at gå en lang tur og tale om alt det, vi gerne vil give slip på fra året, vi er på vej ud af. Og hvad vi gerne vil have mere af i det år, vi er på vej ind i.

I går havde vi bestemt os for at gå en tur ved Øhoved på Mols. Det område af Djursland kender vi ikke så godt. Vi gik i lang tid ud over meget våde, sumpede enge med store områder, der lå helt under vand. I horisonten kunne vi se en høj med træer på og på skråningen af højen ramte solens stråler så fint. Der ville vi sidde og drikke te.

Efter vi havde siddet der lidt tid og talt på skråningen, opdagede vi et ret stort hul i jorden. Som om det var fundamentet og kælderen til et gammelt hus, der stod tilbage. Et hul lavet i beton med gamle spær over, som nærmest var rådnet væk. Nede i det hul sad en grævling. Det lignede en hun, for den var ikke så stor. Men den var heller ikke ung kunne vi se på de ar, hun havde oppe på hovedet.

Hullet i jorden.
Hun-grævlingen ligger dernede i hullet …

Det var tydeligt, at det ikke var muligt for hende at grave sig ud. Hun lå og trykkede sig ned i en fordybning, hun havde lavet i jorden. Jeg prøvede med det samme at ringe 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral), men der var kø på linjen. Så vi bestemte os for at se om vi selv kunne hjælpe hende ud.

Vi smed en masse gamle træstammer ned i hullet til hende, for at prøve at bygge en bred og solid bro som hun kunne klatre op ad. Både en som ikke var for stejl. En hvor det var okay nemt at klatre på og som ikke brasede sammen igen.

En stige af træstammer vi lavede ned i hullet.
Træstamme-stige in the making.

Vi moslede rundt på skråningen imellem træerne i en del timer og hev og sled og møflede rundt med kæmpe stykker træ. Hele tiden holdt vi øje med grævlingen, hvor hun var henne i hullet, og hvordan hun opførte sig.

Grævlingen der ligger og trykker sig i bunden af hullet.
Åååårh altså <3

Jeg er vokset op med min bedstefars historier (han var jæger) om, hvordan grævlingen bider til det knaser. Hvilket jeg sidenhen har læst flere steder er en gammel skrøne. Måske er den opstået som en historie hos jægerne for at give endnu flere grunde til at skyde den. Ligesom historierne om, at jægerne skal skyde kronvildtet ellers vil vildtbestanden gå amok. Sjovt nok er det jægerne, der fodrer vildtet så bestanden vokser, så der er noget i den historie, der ikke hænger helt sammen.

Det er det samme med grævlingene som jeg husker min bedstefar skød. Det viser sig, at de ikke er så farlige som vi hidtil har troet. Især jo nok fordi de er vanvittigt sky og oftes kun er færdes ude om natten. I 1994 blev grævlingen heldigvis fredet i Danmark. Førhen blev de skudt blandt andet af disse grunde: ‘Tidligere blev den jaget for at skaffe skind til fx tasker og kanedækkener, hår til barberkoste og fedt til smørelse.

Men fordi min bedstefars historier stadig sidder i mig. Og fordi det heller ikke er smart at falde ned i et hul til et så forholdsvist stort (og bange) dyr med spidse tænder og kløer. Så var vi meget påpasselige med ikke selv at komme til at trimle med træstammerne ned i hullet til grævlingen. Adrenalinen pumpede, solen var på vej ned i horisonten, og vi havde stadig hele vejen tilbage over den sumpede eng, før vi var ved vores bil.

David på knæ over hullet, hvor han taler ned til grævlingen.
David Doolittle lå på maven i lang tid og fortalte grævlingen, hvordan hun hun trygt kunne gå op af træstamme-stigen når vi var kørt hjem. Hun lyttede meget koncentreret.

Til sidst vurderede vi, at det måtte være træ nok, og vi kørte dødtrætte hjem til vores nytårsaften. Jeg faldt i søvn til Hobbitten på sofaen lidt senere på aftenen. Med blussende, røde kinder fra alt det udendørsarbejde og lidt over klokken 24 lå vi totalt smadrede i vores seng med vækkeuret sat til. For i dag den 1. januar ville vi køre ud og se om det var lykkedes hende at kravle op af den bro, vi havde lavet af træstammer.

Hullet med grævlingen set længere væk fra.
Sådan så hullet ud på afstand, da vi tog derfra i går.

I nat vågnede jeg utallige gange selvom jeg var så træt, og jeg lå og tænkte på grævlingen nede i det hul. Jeg tænkte på om hun kunne høre fyrværkeriet. Om hun var bange. Om det var lykkedes hende at kravle op af vores træstamme-stige. I morges slugte vi en kop te og drønede ud til Øhoved igen. Hen over de sumpede eng-områder en gang til, og vi håbede så meget at hun selv var kommet op. Ellers ville vi ringe 1812 igen og vente på, at de kunne komme ud og hjælpe hende op.

Da vi kom hen til hullet var hun heldigvis væk. ÅH! Sikke en lettelse! Det lille fine dyr som vi pludselig var kommet så tæt på og havde følt så stor omsorg for. Nu kan andre dyr, der falder ned i hullet (hvilket flere forhåbentligt ikke gør) også klatre op af de træer, vi smed derned.

Den lille bakke med hullet hvor grævlingen var faldet i.
Den lille bakke hvor hullet med grævlingen var. Det var med et noget tungt hjerte, vi gik fra hende og virkelig håbede på, at hun selv kunne finde op.

Men sikke en vild måde at sige farvel til et år på og gå ind i et nyt. Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at komme så tæt på en grævling. Jeg har før set grævlinge på mine udesidninger, men jeg har aldrig været tæt på en om dagen. Det er sådan et smukt dyr, og den har så fin og rolig en energi.

Mig foran hullet her til morgen. Grævlingen var kommet op via træstamme-stigen og jeg fejrede det med armene i vejret.
Mig som mega-glad i morges, da vi så at grævlingen var kommet op af stigen.

Hjemme igen slog jeg op i min bog om kraftdyr af Melissa Alvarez. Ved grævlingen stod der disse ord. Måske kan du også bruge dem til noget i dit liv, hvis du føler at grævlinge-energien også berører dig for tiden.

Smukkeste, røde solnedgang.
Sådan her så skoven ud da vi kom hjem i går.
Sikke en vild dag og sikke en fejring solen gav os.

Lær dyrenes symbolik at kende: Grævlingen

The Badger

Fra: Llewellyn’s Little Book of Spirit Animals af Melissa Alvarez

‘Element: Earth / Primary Color: Black, Grey, White

Badger symbolizes a fearless, persistent, and fierce nature. Badger is independent, self-reliant, and, prefers to be left alone. It doesn’t hesitate in its actions if confronted. Badger means ‘to never give up’.

Decide what you want and go for it without delay, pursuing it until the goal is accomplished. Be persistent and fierce in your drive to obtain what you want. This isn’t a time to be soft, complacent, or let others fight your battles for you. Be firm, direct, and strong while standing on your own two feet.

Badger encourages you to fight for what you desire through courageous determination. You have excellent communication skills, so use your words; they hold great power.

This not only applies to goals you’ve set for yourself but in defending those you believe in who may have been wronged and the ideals and principles you hold as your own truth. Be firm in your communication with others so there is no doubt of what you want. Better yet ask for it!

Badger warns against eating too much unhealthy food, especially sweets, and now is a good time to monitor your diet and exercise.’

Lær dyrenes symbolik at kende. En grævling i et dybt hul.

Tak til Grævling for at give mig disse tegn. Ordene fra bogen her ovenover giver så god mening i forhold til, hvor jeg er lige nu i mit liv. Og den sidste sætning omkring motion og kost passer skræmmende godt her 1. januar …

Instagram

2   24
9   28
0   19
14   31
4   20
10   31
2   17
10   26