Ret tidligt gik det op for mig, at hvis jeg skulle rykke mig og skabe virkelige forandringer i mit liv, så måtte jeg gå til opgaven som en ninja i natten. Jeg måtte være snedig for at overrumple mit ego, snige mig så lydløst som muligt ind på det og give det et karatespark i mellemgulvet, imens jeg selv stak af ud over stepperne, mod frihed og eventyr. Jeg var nødt til at gå til opgaven om at få personlig frihed, som om det gjaldt mit liv. Derfor har jeg også opsøgt rigtig, rigtig, mange forskellige alternative behandlere. Også de konventionelle, som fx psykologer, har jeg talt med, for at se om der ikke var nogen der kunne give mig nøglen til personlig udvikling. Nu hvor jeg selv har åbnet op for at lave læsninger, så får jeg tilsendt og fortalt så mange historier om behandlere, at jeg har fået…

Det er altid meget interessant at observere de bølger vi energetisk står i. Der er en sjov synkronisitet i de ting vi oplever, ting der opleves meget personligt men som alligevel er et fælles tema for mange. Her omkring årsskiftet, dykkede mange af os ned i gamle barndomstemaer som skulle op i lyset og slippes. Det er stadig en proces der foregår og det kan føles som om man er ved at drukne i alt det gamle mudder. Mudderet indeholder alt det man gerne vil slippe. Det indeholder hele barndommen, alle de måder hvorpå den har præget en. Det indholder alle de måder man føler man er blevet forkrøblet på og man kan få tanker om hvad hele meningen med livet mon er. At man bliver født ind i nogle bestemte omstændigheder, som man så derefter kan bruge resten af sit liv på at prøve at bearbejde. Det kan virke…

På mine meget kyniske dage, dem med for lidt søvn og for meget sukker, så kan jeg nogle gange godt le sådan lidt hårdt af de ting vi møder i livet. Sådan lidt med nakken tilbage og sådan en slags rusten HÅHÅHÅHÅ latter op i luften. Ikke med et rigtigt smil på munden, men mere en mærkelig grimasse som jeg nok helst ikke ville ønske at se udefra. Heldigvis er det ikke ofte jeg har det sådan mere. Jeg har arbejdet meget med at slippe sarkasme og kynisme, men som sagt så kan det ske i svage øjeblikke, når der har været supermoon i for mange nætter og havregrynskugler til aftensmad lidt for længe. Kynisme og sarkasme er noget nær det mest usexede der findes. At det ikke er sexet bør ikke alene være grund til at eliminere det fra ens person, men fordi det er en slags små æteriske…

I går besøgte jeg et af de nye asylcentre der er dukket op, efter Danmark er gået i krig i Syrien. De menneskers historier om den krig, om deres flugt, er noget anderledes end det billede medierne i Danmark giver os af situationen. Det er uigennemskuelig hvem der er de gode og hvem der er de onde. Der bliver trukket i trådene i kulissen, på en måde vi slet ikke har fantasi til at forestille os. Det vi kalder for vores historie, både vores personlige og den store på verdensplan, er en kompleks størrelse. Historien er ikke, som vi ellers er tilbøjelige til at tro, en endegyldig sandhed. Den er foranderlig, efter hvem der fortæller den og hvad deres agenda er. Vi vælger selv vores egen historie. Vi vælger selv hvordan den skal fortælles. Vi vælger selv hvordan den skal føles i os. Om den skal styrke os eller bryde…