GIG IN THE WOODS: STUEKONCERTER I VORES HJEM

Min mand David og jeg har længe haft et ønske om at åbne vores hus her i skoven på Syddjurs. Tanken om, at vi kunne dele vores hjem med andre fik endnu mere fart på, efter vi sidste år deltog i et par stuekoncerter hos Maria og Nikolaj i Handrup ved Ebeltoft. Det var nemlig en virkelig dejlig oplevelse at sidde helt tæt med musikerne, i en stue. At sidde side om side med andre mennesker i en helt almindelig stue. Og i fællesskab mærke glæden ved musikken, og den skaberkraft der flyder igennem os alle.

Derfor vil David og jeg nu åbne vores egen lille stue for koncerter, og i første omgang invitere nogle af de mange musikere vi kender hjem til os. Vi har lavet Facebook-gruppen Gig in the Woods og igennem den gruppe poster vi koncerterne, vi vil holde i huset. Gruppen er åben for alle og alle er meget velkomne hjemme hos os.

Den første koncert vi afholder er med Gry & Freja. Derudover vil David åbne aftenen med sit eget lille sæt på elektrisk guitar med looper-pedaler. Du kan se begivenheden for koncerten lige her.

Billede af Gry & Freja, der står uden for et bindingsværkshus. De er de første, der spiller hos os til de stuekoncerter vi holder i vores hus.

Jeg er så heldig, at jeg har lært Gry at kende igennem en selvudviklingsgruppe jeg er en del af. Gry er en vidunderlig sanger og multimusiker. Musikken flyder som en levende flod igennem Gry og får det fineste udtryk, uanset hvilket instrument hun griber.

Gry vil med hendes veninde Freja, som hun har lært at kende igennem det bulgarske kvindekor Sedjanka, fortolke mexicanske mariachi-serenader, brasilianske hymner, argentinske zambaer, bulgarsk hyrdepartisanfolklore, roma-klassikere, og hvad der ellers antænder den sitrende sangglæde. Fra Norden krydres verdensgryden med egne kompositioner.

Hvis du har lyst til at hilse foråret velkommen med en hjerteåbnende oplevelse, i selskab med andre søde mennesker, så er du meget velkommen. Vores hus er åbent for alle, der har lyst til at komme og dele musikken. Og kærligheden til livet og lyset på en fredfyldt og fri måde.

Jeg håber vi ses! Hvis det er noget, du gerne vil deltage i, så husk at melde dig til under begivenheden på Facebook. Blot så vi har lidt en ide om, hvor meget te vi skal brygge.

GIV SLIP & TAG IMOD

At slippe er kun den ene side af sagen

Lige så vigtigt som det er at give slip på alt det, du ikke længere har brug for, alt det der ikke længere styrker dig, lige så vigtigt er det at kunne tage imod. For mange kan det næsten være den sværeste del af dette store kosmiske åndedræt.

Det kan være ‘nemt’ nok at puste ud, at slippe, give slip på ego, gamle mønstre, idéer, mennesker, forhold og handlemåder. Det føles befriende og som en stor stor lettelse. Maven bliver blød og rolig af denne udånding. Men når du så skal trække vejret ind igen, så kan du støde på alle de blokeringer i dig, som fortæller dig, at du ikke er værdige nok. At du ikke har fortjent, det gode, livet, ilten. Det kan næsten være nødvendigt at dele det dybe, modtagelige åndedrag op i flere omgange, fordi du mærker spændinger i kroppen og psyken, der minder dig om alle de gange, du har taget imod, åbnet op og er blevet såret.

Slip frygten og tag imod kærligheden

Vil du overleve på halv kraft?

Kan du tage imod kærlighed, venlighed og omsorg? Kan du tage imod alt det gode, der er i livet? Eventyr, magi og hengivelse? Kan du tage imod muligheder, når de viser sig i tillid til at det er en del af den store indånding? Kan du gøre det uden frygt for, at du ender med at blive såret?

Livet er ikke kun en udånding. Hvis du ikke trak vejret dybt dybt ind, så er det meget simpelt hvad der så ville ske. Du kan godt overleve på halv kraft, ved kun at trække vejret ind i staccato-rytmer, korte og hårde, men du går glip af så meget næring og liv på den måde.

Måske har du også vænnet dig til at puste meget meget dybt ud, når der er noget du gerne vil slippe i dig selv. Det er helt almindeligt, at folk i samtaler, hvor de taler om noget svært, puster dybt ud. Det er en måde at få kroppen til at slippe den spænding, der sidder, den spænding der har med det svære emne at gøre. Det er et fantastisk redskab! Prøv at lægge mærke til om du ikke allerede automatisk gør sådan af dig selv og bliv mere bevidst om at arbejde med at slippe på den måde.

Åhhh … Den bløde, dybe indånding

Nu skal vi dog have endnu en dimension på. Du skal mærke, når du trækker vejret dybt. Når du f.eks. snuser din elskede på halsen og har lyst til at kunne trække den duft helt ned i tæerne på en indånding. Når du krammer dine børn og automatisk trækker vejret så dybt ind, at du næsten bliver helt rørt til tårer over, at du kan føle sådan en kærlighed. Når du siger ‘ååhhh’ fordi noget er sødt, rørende, kærligt, så trækker du vejret dybt ind på samme måde.

Det dybe, bløde, blide åndedrag kan du bruge bevidst, når du tænker på dit liv. Er der noget som er svært, så tænk ind i det, mærk det og træk vejret dybt, dybt ind. Mærk at det kan være svært at få luften helt ned i den nederste del af maven, når du tænker på dine regninger. Det som du gør med denne indånding er, at du fortæller dig selv, at du er klar til at modtage en løsning. Du er klar til at modtage penge, kærlighed og tryghed. Du beroliger dig selv med ilten og åndedrættet. Du mærker de forhindringer, der er i dig selv, de tankemønstre og følelseshistorier, der siger at der ikke er noget til dig. At der ikke er nok. At livet er skabt til kamp og svære indåndinger, at det ikke er flydende og at der ikke er flow, kærlighed og penge nok til alle.

Ånd ind og tag imod bladenes duft.

Giv dig selv en gave: Tillid til livet

Gør din indånding smidig og blød, sig til dig selv at du tager imod. Du må gerne græde lidt, når du mærker hvad der sker i dig, når du bestemmer dig for at nu vil du tage imod. Det er bare en måde at slippe de gamle følelser, som sidder og blokerer for at tage imod livet.

På udåndingen er vi handlende, vi slipper. På indåndingen er vi modtagende. Vær ikke bange for at have tillid til livet til, at det vil dig godt. Risikoen for at blive såret er der uanset, og er meget større, hvis du nægter dig selv kærlighed og flow ved at være bange for at tage imod, åbne op. Hvis du skulle blive såret igen, så er der altid udåndingen til din rådighed, til at hjælpe dig med at slippe den følelse og indåndingen bekræfter dig i at det var det værd alligevel, at livet er vidunderligt, fyldt med næring, puls og skønhed.

Lær dig selv at kende og skab det liv du ønsker dig. Måske kan du finde inspiration i den måde jeg gør i mit indlæg ‘Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig’.

DEN SIDSTE DAG I 2019: I GRÆVLINGENS TEGN

Når David og jeg fejrer nytårsaften, så gør vi det på en meget stille og rolig måde. Vi starter dagen med at gå en lang tur og tale om alt det, vi gerne vil give slip på fra året, vi er på vej ud af. Og hvad vi gerne vil have mere af i det år, vi er på vej ind i.

I går havde vi bestemt os for at gå en tur ved Øhoved på Mols. Det område af Djursland kender vi ikke så godt. Vi gik i lang tid ud over meget våde, sumpede enge med store områder, der lå helt under vand. I horisonten kunne vi se en høj med træer på og på skråningen af højen ramte solens stråler så fint. Der ville vi sidde og drikke te.

Efter vi havde siddet der lidt tid og talt på skråningen, opdagede vi et ret stort hul i jorden. Som om det var fundamentet og kælderen til et gammelt hus, der stod tilbage. Et hul lavet i beton med gamle spær over, som nærmest var rådnet væk. Nede i det hul sad en grævling. Det lignede en hun, for den var ikke så stor. Men den var heller ikke ung kunne vi se på de ar, hun havde oppe på hovedet.

Hullet i jorden.
Hun-grævlingen ligger dernede i hullet …

Det var tydeligt, at det ikke var muligt for hende at grave sig ud. Hun lå og trykkede sig ned i en fordybning, hun havde lavet i jorden. Jeg prøvede med det samme at ringe 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral), men der var kø på linjen. Så vi bestemte os for at se om vi selv kunne hjælpe hende ud.

Vi smed en masse gamle træstammer ned i hullet til hende, for at prøve at bygge en bred og solid bro som hun kunne klatre op ad. Både en som ikke var for stejl. En hvor det var okay nemt at klatre på og som ikke brasede sammen igen.

En stige af træstammer vi lavede ned i hullet.
Træstamme-stige in the making.

Vi moslede rundt på skråningen imellem træerne i en del timer og hev og sled og møflede rundt med kæmpe stykker træ. Hele tiden holdt vi øje med grævlingen, hvor hun var henne i hullet, og hvordan hun opførte sig.

Grævlingen der ligger og trykker sig i bunden af hullet.
Åååårh altså <3

Jeg er vokset op med min bedstefars historier (han var jæger) om, hvordan grævlingen bider til det knaser. Hvilket jeg sidenhen har læst flere steder er en gammel skrøne. Måske er den opstået som en historie hos jægerne for at give endnu flere grunde til at skyde den. Ligesom historierne om, at jægerne skal skyde kronvildtet ellers vil vildtbestanden gå amok. Sjovt nok er det jægerne, der fodrer vildtet så bestanden vokser, så der er noget i den historie, der ikke hænger helt sammen.

Det er det samme med grævlingene som jeg husker min bedstefar skød. Det viser sig, at de ikke er så farlige som vi hidtil har troet. Især jo nok fordi de er vanvittigt sky og oftes kun er færdes ude om natten. I 1994 blev grævlingen heldigvis fredet i Danmark. Førhen blev de skudt blandt andet af disse grunde: ‘Tidligere blev den jaget for at skaffe skind til fx tasker og kanedækkener, hår til barberkoste og fedt til smørelse.

Men fordi min bedstefars historier stadig sidder i mig. Og fordi det heller ikke er smart at falde ned i et hul til et så forholdsvist stort (og bange) dyr med spidse tænder og kløer. Så var vi meget påpasselige med ikke selv at komme til at trimle med træstammerne ned i hullet til grævlingen. Adrenalinen pumpede, solen var på vej ned i horisonten, og vi havde stadig hele vejen tilbage over den sumpede eng, før vi var ved vores bil.

David på knæ over hullet, hvor han taler ned til grævlingen.
David Doolittle lå på maven i lang tid og fortalte grævlingen, hvordan hun hun trygt kunne gå op af træstamme-stigen når vi var kørt hjem. Hun lyttede meget koncentreret.

Til sidst vurderede vi, at det måtte være træ nok, og vi kørte dødtrætte hjem til vores nytårsaften. Jeg faldt i søvn til Hobbitten på sofaen lidt senere på aftenen. Med blussende, røde kinder fra alt det udendørsarbejde og lidt over klokken 24 lå vi totalt smadrede i vores seng med vækkeuret sat til. For i dag den 1. januar ville vi køre ud og se om det var lykkedes hende at kravle op af den bro, vi havde lavet af træstammer.

Hullet med grævlingen set længere væk fra.
Sådan så hullet ud på afstand, da vi tog derfra i går.

I nat vågnede jeg utallige gange selvom jeg var så træt, og jeg lå og tænkte på grævlingen nede i det hul. Jeg tænkte på om hun kunne høre fyrværkeriet. Om hun var bange. Om det var lykkedes hende at kravle op af vores træstamme-stige. I morges slugte vi en kop te og drønede ud til Øhoved igen. Hen over de sumpede eng-områder en gang til, og vi håbede så meget at hun selv var kommet op. Ellers ville vi ringe 1812 igen og vente på, at de kunne komme ud og hjælpe hende op.

Da vi kom hen til hullet var hun heldigvis væk. ÅH! Sikke en lettelse! Det lille fine dyr som vi pludselig var kommet så tæt på og havde følt så stor omsorg for. Nu kan andre dyr, der falder ned i hullet (hvilket flere forhåbentligt ikke gør) også klatre op af de træer, vi smed derned.

Den lille bakke med hullet hvor grævlingen var faldet i.
Den lille bakke hvor hullet med grævlingen var. Det var med et noget tungt hjerte, vi gik fra hende og virkelig håbede på, at hun selv kunne finde op.

Men sikke en vild måde at sige farvel til et år på og gå ind i et nyt. Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at komme så tæt på en grævling. Jeg har før set grævlinge på mine udesidninger, men jeg har aldrig været tæt på en om dagen. Det er sådan et smukt dyr, og den har så fin og rolig en energi.

Mig foran hullet her til morgen. Grævlingen var kommet op via træstamme-stigen og jeg fejrede det med armene i vejret.
Mig som mega-glad i morges, da vi så at grævlingen var kommet op af stigen.

Hjemme igen slog jeg op i min bog om kraftdyr af Melissa Alvarez. Ved grævlingen stod der disse ord. Måske kan du også bruge dem til noget i dit liv, hvis du føler at grævlinge-energien også berører dig for tiden.

Smukkeste, røde solnedgang.
Sådan her så skoven ud da vi kom hjem i går.
Sikke en vild dag og sikke en fejring solen gav os.

Lær dyrenes symbolik at kende: Grævlingen

The Badger

Fra: Llewellyn’s Little Book of Spirit Animals af Melissa Alvarez

‘Element: Earth / Primary Color: Black, Grey, White

Badger symbolizes a fearless, persistent, and fierce nature. Badger is independent, self-reliant, and, prefers to be left alone. It doesn’t hesitate in its actions if confronted. Badger means ‘to never give up’.

Decide what you want and go for it without delay, pursuing it until the goal is accomplished. Be persistent and fierce in your drive to obtain what you want. This isn’t a time to be soft, complacent, or let others fight your battles for you. Be firm, direct, and strong while standing on your own two feet.

Badger encourages you to fight for what you desire through courageous determination. You have excellent communication skills, so use your words; they hold great power.

This not only applies to goals you’ve set for yourself but in defending those you believe in who may have been wronged and the ideals and principles you hold as your own truth. Be firm in your communication with others so there is no doubt of what you want. Better yet ask for it!

Badger warns against eating too much unhealthy food, especially sweets, and now is a good time to monitor your diet and exercise.’

Lær dyrenes symbolik at kende. En grævling i et dybt hul.

Tak til Grævling for at give mig disse tegn. Ordene fra bogen her ovenover giver så god mening i forhold til, hvor jeg er lige nu i mit liv. Og den sidste sætning omkring motion og kost passer skræmmende godt her 1. januar …

AT LÆRE AT LYTTE

Noget af det jeg har fundet ud af er essentielt i at lære at lytte på sin sjæl, er at stole på at det man hører er sandt. Det kan lyde banalt, men det er de fleste menneskers hindring for vækst i dem selv. At de ganske simpelt ikke tager deres egen indre stemme alvorligt. At de overhører mavefornemmelsen. De handler ud fra egoet, spirituelle overbevisninger, eller andres råd, men de glemmer at spørge deres eget hjerte.

Jeg har set mange få svar hos en clairvoyant, som gjorde at de så tilsidesatte deres egen intuition, nogle gange med ret katastrofale følger for deres liv. Selvom jeg virkelig ikke mener at der findes fejl, kun erfaringer, så tangerer det ret tæt på at følge andre menneskers råd blindt. Ikke når det er råd om at tage kraften tilbage i vores eget liv naturligvis, men når vi får af vide at de ved bedst om os, uanset hvad vi så selv føler.

Din egen dukkefører

Det vigtigste må altid være at lære andre at lytte på sig selv. Udviklingen i os sker når vi selv tager ansvaret for vores liv og ikke lever som en dukke. Uanset om det så er en clairvoyant eller en chef/kone/mand/forældre der er dukkefører.

Husk altid at lytte på dig selv. Når du gør det så finder du ud af, efter trial and error metoden, om det var dit ego eller din sjæl der talte. Uanset hvor meget i tvivl du er om det er det ene eller det andet, så lyt!

Lyt og mærk i din krop. Vær varsom når du føler det som om du får et stød i maven, lige over navlen i solar plexus. Vær varsom når du kan mærke at du bliver oprigtig bange. Ikke bare lidt nervøs i egoet over en ny udfordring. Når du bliver kold over hele kroppen. Når du er sammen med nogen og aldrig føler dig tryg. Der er ikke noget galt med dig. Lyt og mærk og ret aldrig ind, så du bliver i en situation i dit liv hvor du konstant føler de her ting.

Arbejd med at lære at skelne mellem ego og sjæl. Hvad siger hvad. Lær dig selv rigtig godt at kende. Lær hvornår det er dit ego der bliver nervøs over at skulle udvikle sig og hvornår det er din sjæl der råber: RUN, FORREST. RUN!

ANJA DALBY SKOVEN PÅ SYDDJURS

Du er din egen største lærer

Vi ved alle sammen selv bedst om os selv. Vi er alle sammen vores egen største lærer. Stol på dig selv. Hav tillid til at det du føler er sandt. Lad aldrig andre fortælle dig, at de ved hvad der er bedst for dig.

I de læsninger jeg laver hjælper jeg til med at løfte sløret for dine øjne, så du selv kan se. Jeg giver dig redskaber så du selv kan lære at lytte, jeg holder dig i hånden og bekræfter de ting du føler er sande, når jeg kan se at det er de. Hvis jeg ser at de ikke er det, så får dit ego et lille klap i måsen, så det kan rykke sig. Det bliver altid gjort med kærlighed og den kærlighed skal du have til dig selv også.

Vær ligeså omsorgsfuld, nærværende og kærlig overfor dig selv som du er overfor et nyfødt barn. Du er fantastisk. Du er gud. Vi er alle gud. Vi ved alle sammen alt, det er bare et spørgsmål om at lære at lytte. Øv dig, øv dig, øv dig. Og skriv endelig til mig hvis du har brug for hjælp, til at få bekræftet om det du hører er sandt.

PS. Hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev, så får du ganske gratis tilsendt en plakat, med en øvelse, som kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dig selv og det du virkelig ønsker i livet. Du lærer at lytte. Øvelsen er et rigtig godt fundament i dit fremtidige arbejde med dig selv.