Verden er Venlig Arkiv

Lad mig præsentere øvelsen

Der findes en meget kendt spirituel øvelse i næstekærlighed, som er dukket op for mig i flere forskellige sammenhænge. Hvor den stammer fra ved jeg ikke (men når jeg søger på det ser det ud som om, at selv Jesus talte om denne øvelse, så den har altså et par år på bagen). Men mange forskellige spirituelle og religiøse retninger har anbefalet den som den ultimative ego- og næstekærlighedsøvelse. Jeg fik i sin tid præsenteret øvelsen af Stuart Wilde, og sådan som han lærte mig den er sådan, jeg vil give den videre.

Øvelsen hedder i al sin ydmyghed: Be Like Batman. (Det er ikke det officielle navn for øvelsen. Jeg tror ikke Jesus kaldte den det. Det er navnet, jeg har givet den.).

En hemmelig velgører

Øvelsen går i al sin simpelhed ud på at gøre noget godt for andre. Og det er jo ikke svært. Det gør vi alle sammen mange gange hver dag. Men forskellen, og grunden til at der altså her er tale om en regulær øvelse, er at du ikke må fortælle nogen om, at du har gjort noget godt. Ikke engang til personen du har gjort noget godt for.

I denne øvelse skal du altså se dig selv som en anonym velgører, en som andre aldrig vil vide hvem er. En som aldrig vil blive anerkendt for alt det gode du går og gør. Lidt ligesom Batman. Det er et mærkeligt utilfredsstillende sted at bevæge sig i skyggerne og gøre gode gerninger som ingen nogensinde finder ud af, at du har gjort. Og det er netop det som er helt pointen, at det er vildt utilfredsstillende.

For hvem er det utilfredsstillende for? Dit ego naturligvis. Hvis du gjorde gode gerninger som kun kom fra et rent hjerte, så ville du være ligeglad med om du nogensinde blev anerkendt for det, du havde gjort. Så ville selve gerningen være nok, og rosen og anerkendelsen for det udførte ville være uden betydning.

Øvelsen

BE LIKE BATMAN

Hvis du kender mennesker, du ved mangler penge, så kan du lægge kontanter ned i deres pung. Det kan du som regel godt komme til uden at folk opdager det. Alle bliver glade for at finde en ekstra 50-100-200-500-1000 kr. seddel i deres pung.

Du kan også købe diverse konserves og sætte i folks køkkenskabe, når du er på besøg.

Tag blaffere med når du kører bil, og selvom de naturligvis vil vide, at du har gjort det, så sig det ikke til andre mennesker, overhovedet.

Giv plads til andre biler når du kører – luk dem ind og ud som det passer i trafikken og selvom du får vink og smil tilbage, så må du stadig ikke fortælle andre om det.

Hjælp en kollega. Gør noget ekstra, tag en ekstra opgave for at aflaste en person, der har travlt.

Gør noget ekstra for din partner, hjælp personen uden at de ved, at du hjælper, ved lige at snuppe opvasken (selvom det ikke var din tur). Ordne vasketøjet, putte benzin på bilen, gør noget som du ved at lige den person vil sætte pris på. Men gør det på en umærkelig og stille måde uden at der bliver gjort et stort nummer ud af det, og uden at den anden opdager det naturligvis.

Hold døren for folk, lad andre komme først.

Lav fysiske breve som du putter i postkassen hos enten tilfældige, eller mennesker hvor du ved at de ikke kan regne ud at det er dig. Du kan skrive breve, hvor der står noget i stil med: Du gør det godt! Du er sej!

Det kan være, at du kender til nogen i dit nærområde, som har det lidt svært, men hvor du ikke har adgang til deres hjem. Så kan du købe en pose med mad og sætte foran deres dør. Købe lidt legetøj eller tøj til børn og aflevere det med en seddel om, at du bare gerne vil hjælpe og ingen skumle bagtanker har :) Du kan også bestille ting på nettet, måske til enlige forældre eller nye danskere og få det sendt til deres adresse.

Send en buket blomster til en person på et plejehjem. Eller et andet menneske. Vi kender som regel alle sammen nogen, der har brug for en buket blomster på et eller andet tidspunkt. Det kan være i forbindelse med sygdom, skilsmisse, arbejdsløshed og andet. Min erfaring siger mig, at det er bedst at sende en lille note med som siger, at du bare gerne vil gøre personen glad og at du er anonym, men ikke creepy …

Af gode grunde kan jeg ikke fortælle, hvad jeg selv har gjort og gør af gode gerninger. Men det kribler noget i mig for, at jeg giver mig selv (mit ego) lov, men så ville jeg netop ødelægge hele øvelsen for mig selv. Men ovenstående er altså nogle af mine idéer til inspiration, og de kan naturligvis varieres og forandres i det uendelige.

Øvelsen er at gøre det og så virkelig ikke fortælle andre om det. Du må altså IKKE fortælle andre om, hvad du gør for andre. Du må naturligvis heller ikke antyde det på nogen som helst måde, skrive om det på Facebook, eller fortælle dine forældre det, så de kan blive stolte over, hvor vidunderligt et barn de har.

Lad næstekærlighed blive en del af din person

Denne øvelse i næstekærlighed er fantastisk for egoet. Det er uden tvivl en af de mest ego-bekæmpende øvelser, jeg kender til. Når du laver denne øvelse, så åbner du automatisk for den spirituelle del af dig selv. Egoet i dig bliver meget mindre, og den spirituelle side af dig bliver større. Den del af dig som ved, at du er en del af alt, af den store Kraft, der er tilstede her. Den side kommer du i rigtig god kontakt med igennem øvelsen.

Ved at lave øvelsen sætter du altså ind på begge fronter i dig selv, og du kan lave den ligeså mange gange du har lyst til, hver dag. Den kontakt du skaber med Kraften i dig, den smitter af på så mange områder i dit liv, at man næsten kan kalde denne her øvelse for en transformationsøvelse. Du vil aldrig se på dig selv på samme måde igen, det lover jeg dig.

Øvelser skal øves, lige indtil de ikke længere er øvelser, men en del af din person. Din måde at være og agere i verden på. Så bliv endelig med at lave øvelsen igen og igen.

Dine ideer til Batman-gerninger

Jeg vil lige tilføje, at det ofte er meget specifikke, impulsive øjeblikke, hvor man får mulighed for at slå til som Batman uden at der er nogen, der ser dig og kan derfor ofte ikke planlægges. Min oplevelse er, at du skal være villig til at være Batman hele døgnet. På den måde er du åben for alle de muligheder, du får foræret i løbet af en dag for at gøre noget ærligt godt for et andet menneske og samtidig altså arbejde med dit ego og din næstekærlighed.

Del endelig dine gode idéer her, så vi andre bliver inspireret til endnu flere måder at gøre noget godt for andre på. Altså dine forslag til “BE LIKE BATMAN – gerninger”.

Mit liv har ikke noget med mig at gøre

En virkelig vigtigt øvelse for mig, er hele tiden at minde mig selv om at mit liv ikke har noget med mig at gøre. Ting sker. Og det gør de hele tiden. Der kan opstå besynderlige og nervepirrende ting i mit liv, og de sker bare. Ligesom de ting jeg kalder for lykkelige og glædesfyldte også sker. Det hele sker hele tiden, helt af sig selv.

I foråret døde tre mennesker jeg kendte. Det var okay, hvis det er muligt at sige det sådan (altså det var “til tiden”, hvis det begreb overhovedet eksisterer …). Her i august blev jeg gift. Det var en dejlig dag, og tiden herefter har været så fin, sød og honeymoon-agtig på en måde som jeg slet ikke havde forventet, den ville være.

Tag ikke dit liv personligt

Selvfølgelig har jeg et vist for form ansvar, for min egen glæde. Men ikke i den forstand, at det er min egen skyld, at der sker gode ting i mit liv. Det er min skyld, hvis jeg ser på tingene der sker som gode, uanset om de er det eller ej. For det, der sker er altid neutralt. Uanset om det er bryllupper eller begravelser. Jeg behøver ikke tage mit liv personligt. Jeg kan ikke tage æren for de gode ting, ligesom jeg ikke behøver skamme mig eller føle skyld over de dårlige.

Det er egoet, der mener noget om dit liv. Ikke dig!

Livet er en konstant bevægelse for os alle sammen. Det er sammentrækning og udfoldelse. Det er holden fast og given slip. Det er en indånding og en udånding. Livet bliver levet igennem mig. Hvis jeg vælger at have en mening om mit liv, så vil den mening altid komme fra egoet. Men når jeg læner mig tilbage i den bløde stol, på første parket med en cola og popcorn og nyder forestillingen, så nyder jeg også dramaet, gyset, thrilleren, med et stort smil, for jeg ved at det hele kun er et show.

Jeg er deltager i begravelser og jeg deltager med tårer og sorg. Jeg er tilstede i mig selv, mens jeg mærker sorgen og føler tårerne trille. Jeg observerer, at det er det, der blev levet igennem mig nu. Sorgen og tårerne er ikke mig og har på den måde intet med mig at gøre.

Det er en meget frigørende følelse at deltage med alt, hvad jeg har af følelser og nærvær, i alt hvad der følger med en begravelse og så stadigvæk kunne mærke, at intet af det har noget som helst med mig at gøre. Hverken min sorg eller mine tårer. Den der græder, og den der sørger er ikke mig. Det er personen Anja, der giver slip og føler sorg ved tanken om den måde fortiden griber ind i nutiden på og derfor handler sorgen mest om savn og længsel efter noget der var og alligevel aldrig kan komme tilbage. Sorgen bølger ind over mig, på samme måde som glæden gør det.

Et styk liv med det hele, tak

Den dag jeg blev gift, da græd jeg også rigtig meget. Jeg hulkede ind i min mors hals før ceremonien, fordi jeg var så spændt, at jeg ikke havde andet valg end at ventilere i form af tårer.

Efter ceremonien fik jeg grædt ind i en del tilfældige nakker og skuldre, alt efter hvem der lige kom forbi mig og ville kramme tillykke. Lettelsen og glæden over brylluppet væltede ind over mig i en grad der gjorde det umuligt at foretrække en nydelig makeup, for i løbet af kort tid var min mascara grædt ud og fordelt på flere gæsters halspartier.

Jeg bliver ved med at sige til min mand at jeg er så heldig at jeg mødte ham. Men jeg ved godt det ikke er held, ligesom det ikke er uheldigt at mit forår var præget af tre begravelser. Det er sådan livet er. Det er sammentrækning og udfoldelse, holden fast og given slip, indånding og udånding.

Der er ikke andet at gøre end at spænde selen, holde godt fast og forberede sig på det vildeste man nogensinde kunne forestille sig, nemlig et styks liv på planeten Jorden.

Frygtens stemme i mig og i dig

Alt hvad vi tænker om verden vil være sandt. Alt hvad du tror på, er det du vil se. Tror du på krig, uvenlighed, smerte og lidelse? Eller tror du på fred, venlighed, kærlighed og medmenneskelighed?

Der er kræfter i verden, som er interesserede i at have magt og tjene penge. Det er ikke en konspirationsteori, jeg er i gang med at løfte sløret for her, de kræfter er ikke andet end det, vi kalder for kapitalisme. Og kapitalismens kræfter har en idé i at holde os allesammen i en tilstand af konstant frygt og utilfredshed.

For hvad gør du, når du er glad? Når du er tilpas og hygger dig og er i nuet? Når du føler, at alt er okay, at du selv er okay med alt hvad du har med dig? Når du kan mærke at verden er god, med dig og ikke mod dig? Hvordan opfører du dig så?

Jeg har nemlig opdaget, at når jeg er ked af det. Når jeg er stresset, når jeg føler, at jeg ikke er god nok. Når jeg tror, at alt er håbløst. At vi allesammen er dømt til at mislykkedes med at være mennesker her. Når jeg er i de følelser, så går der bestemte mekanismer i gang i mig.

Håbløshed og frygt avler negative mønstre

Når jeg tror på, at mennesket er en skidt idé her på Jorden, når jeg skammer mig over at være en del af en race, som er i gang med at ødelægge alt, så bliver jeg destruktiv. Min destruktivitet kan have følgende udtryk:

Jeg bliver ligeglad med mig selv og min krop. Eftersom alting er ligegyldigt, så kan jeg også bare proppe den med chips, vin og flødeskum.
Jeg træffer ingen gode valg for mit sind. Hvorfor skal jeg meditere eller tilbringe tid i skoven, når verden alligevel er ved at gå under?
Jeg shopper. Jeg trøster ved at købe ting og tøj.
Jeg er ikke særlig venlig overfor andre. Hvad nytter det, at jeg smiler til en hjemløs og tager mig tid til en samtale, når hele menneskeheden alligevel er i sådan en frygtelig tilstand?
Jeg gider heller ikke at genbruge. Jeg sløser med mit affald, og det jeg ser, der ligger i vejkanten eller på stranden, det lader jeg ligge for, hvad nytter det overhovedet?

Håbløshed og frygt sælger

I det hele taget, så har jeg rigtig mange mønstre, der går i gang når jeg tror på, at verden er et håbløst sted at være. Jeg bliver kold indeni. Det er som en sorg, der opsluger mig og for, at jeg ikke skal gå totalt i krampegråd og fosterstilling over tingenes tilstand, så gør jeg mig selv hård og kold.

Den kulde og hårdhed kommer også til udtryk på andre tidspunkter end når jeg hører om, hvordan det står til i verden. Den breder sig som en dis ud i mine relationer og til mig selv. Men hvad nu hvis det slet ikke står så slemt til her i verden?

Der er så mange stemmer her, som råber om hvor frygteligt det hele er. Hvor frygteligt vi behandler hinanden, hvor forfærdeligt vi behandler dyrene, hvordan vi ødelægger vores smukke planet.

Der er mange stemmer, som er interesserede i at holde os i en tilstand af konstant forskrækkelse over, hvordan verden ser ud. Når vi er forskrækkede, så handler vi nemlig ikke. Så dulmer vi med TV, skærme, Netflix, alkohol og andre stoffer. Sukker. Dårlige relationer. Drama. Og så shopper vi. Vi shopper mad. Vi shopper ting. Tøj. Oplevelser. Rejser. Huse, biler, nye partnere. Vi er konstant på udkig efter det næste dulmende og trøstende fix, når vi er forskrækkede og bange.

At vi er forskrækkede, det er der mange, der tjener rigtig gode penge på. At vi er bange og tror at det hele alligevel er håbløst, det er en rigtig god salgsfidus. Måske har du selv lagt mærke til, hvor lidt du har brug for når du er glad?

Verden er venlig

Heldigvis er der også rigtig mange stemmer her på jorden, som ikke har nogen økonomisk interesse i at holde os slavebundet til forbrug, som taler om at tingene her på Jorden faktisk bliver bedre og bedre. Og selvom der helt klart stadig er masser af plads til forbedring, så er der så stor forskel på, hvornår det er, vi føler os fulde af kraft og gåpåmod.

Når jeg er glad og tilfreds. Når jeg er i tillid og glæde over at være menneske her og over at være her med så mange andre fantastiske skabninger, så handler jeg også. Jeg handler ud af kærlighed, og jeg gør det på en måde, hvor det ikke længere er synd for mig, at jeg er menneske her. Jeg gør det ud fra et sted, hvor jeg ikke føler mig som et offer for andres dårlige idéer og handlinger.

Når jeg er glad og tror på, at verden er et godt sted, så handler jeg ud af et hjerte, som helt ærligt har lyst til at hjælpe og gøre en forskel. Som tror på det gode i sig selv og i andre.

Der er mange penge i at holde folk ulykkelige og bange. Husk det, når du hører nyheder, historier fra andre og beretninger i alle former. Flyt dit fokus. Der er lige så mange fantastisk livsbekræftende nyheder og virkeligheder derude i verden, dem kan du ligeså tro på, som du kan tro på, at det hele er så grusomt. Når du tror på at verden egentlig er okay, at den faktisk er venlig, så bliver din ageren i verden også helt anderledes. På den måde er du faktisk med til, på en virkelig behagelig og elegant måde, at ændre verden. Et menneske af gangen, som går fra fortvivlelse til håb.

Shamaner har altid talt om The Dream World. Altså den her verden vi er i, som vi mennesker drømmer.

Drømme Verdenen er en drøm, fordi alt hvad vi ser udenfor os, er en projektion af det der foregår i vores indre. Vi ser vores egne programmeringer og tror at det er sandheden. Men det er ikke andet end en drøm og alle drømme kan ændres.

Billedet med at de fleste af os lever i en drøm, en drøm vi selv drømmer, er ikke et nyt billede, shamaner har talt om det i årtusinder. Det er også deraf at begreber eller ord som “spiritual awakening” er opstået fra. Vi har altså en mulighed for at vågne af drømmen.

De fleste af os drømmer de samme drømme. Vi bliver født ind i en drøm der allerede er i gang med at blive drømt af andre, af vores forældre, af vores øvrige familie, af dem der skal passe os og undervise os.

Vi bliver født ind i en virkelighed der allerede definerer os. Som dreng eller pige, efter social status, efter kunnen, efter udseende, efter race, alle mulige programmeringer bliver vi født ind i.

De fleste af os bliver født ind i en drøm, som er kapitalistisk, selv i de lande hvor man ikke er det.

Så det er meningen med vores liv at vi skal i skole, så vi kan blive uddannede til at få arbejde og så skal vi føde flere børn, købe huse, stifte gæld, arbejde og arbejde, så vi kan bruge penge. Lige indtil vi skal herfra igen.

Groft sagt kan man sige at den model, den drøm vi bliver født ind i nu, er en drøm hvor meningen med det hele er at tjene og bruge penge.

Mange af os føler, at vi er blevet lokket i en fælde. At der er blevet talt så meget til vores egoer igennem vores opvækst, at det er egoet vi har brugt til at træffe alle valg i vores liv med.

De fleste af os er ikke engang klar over at vi kan vælge anderledes. At vi f.eks. kan vælge at følge vores intuition i stedet for.

Som små bliver vi rost når vi præsterer og det gør vi hele vejen op igennem uddannelsessystemet. Det er virkelig guf for et ego der som grundtilstand altid er bange for om andre nu kan lide det.

Så når det bliver rost, bliver det glad, lige i lidt tid, indtil det opdager at rosen kun ligger på overfladen. At rosen aldrig stikker dybt, at rosen ikke tilfører ægte styrke til personens indre.

At det vi bliver rost for altid er for det vi GØR istedet for det vi ER.

Egoet finder på en strategi, som minder om at tisse i bukserne for at holde sig varm. Ros mig ros mig ros mig. Se hvor god en studerende jeg er, en god borger, en god skatteyder.

Se hvor rigtigt jeg gør det hele. Jeg tager uddannelsen, jeg køber huset, jeg får børnene, jeg arbejder hele mit liv.

Men de fleste af os begynder stille og roligt at vågne lidt op når vi bliver ældre og så opdager vi, at vi sidder i fælden. For hvornår var det at den store gevinst blev udløst? Hvornår var det så vi skulle være glade, nyde livet, bare være?

Ligesom musen som grådigt er gået efter osten i musefælden, så gik vi også grådigt efter rosen, efter pengene, efter huset, efter skiferien, efter den store bil og alt det vi ikke lykkedes med at få, findes som en skam i os, i stedet for en lettelse.

Når osten så er spist og fælden er klappet, så er der kun tilbage at vente. Så sidder vi der og venter, venter på pensionen, for så skal vi sørme leve livet. Så har vi tid til at hygge os og gøre alt det vi virkelig drømte om.

Men fældens dør åbner sig ikke fordi vi bliver pensioneret. Vi sidder stadig fast i det samme bevidsthedslag som vi gjorde før. Ingen er blevet “oplyste” mennesker alene af den grund at de er blevet 67 år.

Shamaner over hele verden beder folk om at drømme en anden drøm. Det er måden hvorpå vi kan ændre noget her. Vi skaber nemlig med vores bevidsthed den verden vi er i, drømmen vi drømmer.

Når vi vågner op af drømmen, så opdager vi for det første, at vi selv gik ind i fælden for at spise af osten. Og så opdager vi også at fælden slet ikke eksisterer. At vi kan drømme anderledes. At vi kan aflevere nøglerne til huset i banken (fordi det alligevel er deres), at vi kan pakke cykeltraileren med unger og trangia og cykle ud i den verden som vi selv drømmer.

Vi kan jo starte med at drømme at verden er venlig. Prøv at forestille dig hvordan det ville være at eksistere her, hvis vi alle sammen drømte det.

Vi kan starte med at drømme at vi godt kan selv. At vi kan skabe liv vi elsker. Vi kan drømme at vi er frie, at vi selv kan vælge. Vi kan drømme at vi er okay. At vi er mere end det. At vi er fantastiske smukke væsner, som lever på denne planet, dette paradis med overflod på alle planer.

Det er kun vores egoers usikkerhed der lokker os i fælderne, som tror at vi skal drømme den samme drøm som vores forældre troede, at de skulle drømme.

Når vi tager kraften tilbage til os selv, når vi ser at der ikke er nogen fælde, at vi har ubegrænset potentiale, så bliver vi stærke. Så er det ligemeget at egoet er usikkert, for det vil det altid være. Det er et vilkår ved at være her.

Så kan vi se bort fra egoets usikkerhed og vi kan tydeligt høre vores egen indre kompas, vores intuition. Vores intuition vil så gerne lede os videre til andre drømme. Drømme der er sjove, fyldt med eventyr. Drømme der udvikler os åndeligt i stedet for at gøre os til dumme mus som spiser sig tykke i ost, rødvin og romkugler foran diverse former for skærme, skærme der fortæller os hvilken drøm vi skal drømme.

Drøm din egen drøm. Væk dig selv af den drøm du allerede drømmer og drøm en ny. Drøm om en dejlig, smuk, venlig, imødekommende verden. Drøm at der ikke er noget at være bange for. Drøm at du er Gud. Drøm at du er en del af alt, at du er Gud der betrager Gud.

Når du drømmer det, så bliver egoets ængsteligheder pludselig så banale og egoet mister sin magt over dig. Du vågner og ser hvor vidunderlig du er og alting er.

Når du er i naturen, så kan du tydeligere høre din intuition. Når du kan høre din intuition, så begynder du automatisk at drømme en anden drøm. Det hele starter med dig og med mig.

Jeg tilbringer tid i naturen om natten, på udesidninger. Det gør jeg blandt andet også for at få skrællet flere lag af mit ego, så intuitions stemme nemmere kan nå mig. Sådan tror jeg nemlig at vi en for en kan ændre verden.

Lørdag d. 18.08.2018 laver jeg en workshop i udesidning, hvor vi mødes her på Syddjurs hvor jeg bor og tilbringer nogle timer i skoven sammen. Hvis du har lyst til at læse mere om det, så kan du gøre det lige her.

Jeg ville elske hvis du var med.

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Be Like Batman (En øvelse til dig)