Det gode liv
Det er ret underligt at skrive det her, men jeg har det virkelig godt. Jeg har det godt, på trods af alt det der sker i verden lige nu. Jeg har det sidste års tid for alvor kunne mærke frugten af alt det selvudviklingsarbejde, jeg går og laver. Endelig! Puh hvor har jeg også været ved at miste modet mange gange undervejs. Selvudviklingsarbejde kan i høj grad føles som et skridt frem og to tilbage. Igen og igen og igen.
Men det sidste års tid kan jeg altså mærke, at der er sket noget. Jeg er glad. Uden nogen særlig grund. Jeg vågner og er glad om morgenen, og jeg går glad i seng om aftenen. Jeg kan sagtens opleve momenter af stress, sorg eller frygt, men det glider ret hurtigt af igen. Jeg tør godt at dele det her med jer, selvom jeg næsten kan være bange for at jinxe det ved at sige det højt. Men jeg har det altså virkelig godt.
Livet uden nyheder
Da alt det her med corona startede, så kunne jeg godt holde mig i ro. Det kunne jeg gøre, fordi jeg ikke bor med et tv. Fordi jeg ikke hører nyheder i radioen og ikke følger nyhedskanaler på de sociale medier. Det var nærmest surreelt at gå her i haven i skoven og nyde foråret, livet og min mand som var uden job pga. corona. Samtidig med at hele verden gik bananas i frygt, nærmest lige uden for min havelåge.
Jeg har ikke set eller hørt nyheder i 30 år. Udover hvad der lige er kommet forbi min vej igennem en spiseseddel for et dagblad eller en bemærkning fra en ven eller familie. Ellers har jeg været lykkelig forundt at vide, hvad der sker i verden. Det er noget jeg tit har fået hug for. For det er jo vigtigt at holde sig opdateret. At vide hvad der sker i verden. Vi har allesammen et ansvar. For at være en god borger i verden er det nødvendigt at vide, hvad der foregår.
Mit argument har hele tiden været, at det ikke giver nogen mening at holde sig opdateret om nyhederne i verden igennem de etablerede medier. De etablerede medier er ikke neutrale. Det er de ‘ikke-etablerede’ heller ikke for den sags skyld. Det er vigtigt at holde sig for øje, at hvis et medie ikke er statsejet, så er det privat. Ingen af delene er bedre end de andre. Staten vil altid have en agenda ligesom et privatejet firma også har det. Det er hverken konspiration eller paranoia, det er virkeligheden.
At falde i med et brag
Når jeg en sjælden gang imellem ser nyheder, så tænker jeg altid på, hvad formålet med nyheden er. For jeg ved at der er et ‘formål’ med en ‘nyhed’. Jeg er ikke så naiv, at jeg tror, at der sidder en stat eller et firma et sted, som af et rent hjerte bare ønsker at dele, hvad der sker i verden. Der er en agenda, uanset hvordan vi vender og drejer det.
Jeg bryder mig ikke om at blive manipuleret, og det har jeg altid følt, at jeg blev gennem nyhederne. Jeg har altid følt, at jeg ikke kunne gennemskue, hvad der virkelig var sandt, og det gjorde mig endnu mere frustreret og ked af det. For mig var det bedste valg helt at vælge nyheder fra.
Men da corona for alvor startede med at rulle sig ud, så begyndte min nyhedsinteresse også at vokse frem i mig. Så jeg meldte mig til alle mulige kanaler, på alle mulige medier, for at følge med. Jeg så endda livereportager både fra Folketinget i Danmark og kongressen i USA. Det har jeg aldrig har gjort før.
Med min nye interesse for nyhederne, kunne jeg også tydeligt mærke, at min sjælefred forsvandt. Men det var der ligesom ikke noget at gøre ved for det var jo min PLIGT, at holde mig opdateret. Opdateret på om jeg kunne forvente at blive dødelig syg af pandemien. Eller om nogle af dem jeg elsker kunne blive det. Opdateret på hvad hulan, det er der foregår. Om det virkelig ‘kun’ er en heftig influenza, der hærger jorden eller om der mon ligger andet bag hele den situation, vi er i.
Lad frygten slippe
Forleden havde jeg en rigtig mørk dag. Det har jeg altså som sagt meget sjældent nu. Jeg var lige på nippet til at finde en bunker, hvor jeg kunne gemme mig af frygt for, hvad det er der sker eller kommer til at ske. Men så kom jeg i tanke om, at jeg kunne slukke for alt. Jeg kunne afmelde alle sider, jeg følger på de sociale medier. Jeg kunne afmelde nyhedsbreve. Jeg kunne pause personer på Facebook og Instagram, som taler om, hvad det er der foregår i verden lige nu.
Imens alt det her med corona har stået på, så har jeg ofte tænkt, at hvis jeg ikke vidste hvad der foregik, så ville min hverdag og verden være stort set uforandret. Hvilket jo er en ret underlig tanke, for hvordan er det muligt, hvis verden som vi kender den er ved at gå under i en eller anden forstand? Og jeg er stadig glad og lever det smukkeste liv, jeg kan forestille mig.
Nu prøver jeg som et eksperiment at lade være med at følge med i, hvad der sker den næste måned. For den frygt som jeg i høj grad bliver fodret med, når jeg følger med i det der sker i verden, gør hverken mig eller verden noget godt. Det ved jeg med sikkerhed. Nu vil jeg bevidst vælge frygten fra. Ligesom jeg gjorde det, da jeg flyttede hjemmefra for 30 år siden og lavede samme bevidste valg om ikke at se nyheder.
Min corona-hjælpepakke nr. 1
Mit coronahjælpepakke-råd er i denne omgang: Prøv at slukke for alt. Se hvad der sker. Hvordan vil dit liv så være? Er der noget at være bange for, hvis du ikke bliver fortalt at du skal være det? Hvem kender du som er syge af corona? Kunne du have gået igennem pandemien uden egentligt at kende til den, hvis medierne ikke havde været så dygtige til at dække hver enkelt lille prut, den laver? Er der i virkeligheden noget at være bange for, hvis du ikke blev fortalt, at du skulle være det? Helt ærligt, hvordan har corona så påvirket dig i dit liv? Ville du vide, at der var en pandemi, hvis du ikke blev fortalt, at den var her?
Det vil jeg selv undersøge ved ikke at følge med i noget som helst den næste måned. Måske vågner jeg op til en verden, der står i flammer om en måneds tid. Måske er der ikke sket noget. Uanset, så hjælper jeg ingen, og slet ikke mig selv, ved at blive fodre med frygt hver eneste dag. Nu skal det ud af mit liv igen, og jeg kan vende tilbage til at gå og være dybt taknemmelig over at få endnu en dag som menneske her på planeten Jorden.
