TILBAGE PÅ INSTAGRAM

Jeg slettede mine konti på Facebook og Instagram for snart 3 år siden. Det var for mig en nødvendig tilbagetrækning, og jeg må indrømme, at jeg virkelig har nydt ikke at skulle forhold mig til FB og IG, de sidste par år. I løbet af de sidste 3 år, har der været virkelig meget drøn på i mit private liv. Der er sket kæmpe store forandringer, i det indre og det ydre.

Det var perfekt timing at jeg gik af SoMe, på det tidspunkt jeg gjorde det. Det gav mig en nødvendig ro, til at kunne være helt tilstede, i det der foregik her. I virkeligheden.

Det har også givet mig en mulighed for at gentænke måden jeg kan være på de sociale medier på. Jeg hoppede glad med på Facebook i 2007, ligesom de fleste andre jeg kender. Langsomt følte jeg mig dog mere og mere sovset ind i det, og det var svært for mig at se det hele udefra. Det er meget nemmere for mig nu, efter jeg har haft en pause og dermed distance til den verden.

Tilbage på Instagram og i Skotland tidligere på sommeren.

I’m back baby

Jeg føler mig mere klar til at være på Instagram igen nu, og derfor har jeg oprettet en ny profil derinde. Der er naturligvis åbenlyse fordele ved at være på de sociale medier. Især for et firma af min størrelse. Selvom jeg har været utrolig priviligeret, at min hjemmeside stadig bliver fundet, uden om SoMe. Og at min nyhedsbrevsliste er blevet ved med at vokse. Så mærker jeg også, at jeg mangler interaktionen, med jer som er interesserede i mit arbejde. Jeg mangler markedspladsen, hvor jeg kan have mit hjørne med de ting jeg tilbyder.

Så hvis du har lyst, er du meget velkommen til at følge mig på Instagram. Jeg vil dele redskaber og informationer om de to emner jeg ved mest om, nemlig arbejdet med intuitionen og hvordan man manifesterer den virkelighed man ønsker sig. Du kan finde mig lige her:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM