KRÆFT I STADIE 4 (DEL 2)

Læs del 1 her.

Når man ikke vil forberede sig på at dø af kræft

For de 80.000 kr. jeg havde lånt til min uddannelse, gik jeg i gang med at opsøge alle de alternative behandlere, jeg overhovedet kunne komme i tanke om. For at se om jeg kunne helbrede mig selv for kræft. Jeg prøvede SÅ mange ting af i de måneder.

Jeg tog store håndfulde vitaminer og kosttilskud mange gange om dagen. Faktisk kan jeg stadig ikke rigtig se en vitaminpille nu uden at gyse, for jeg hældte dem virkelig indenbords. Alt hvad jeg overhovedet kunne opstøve eller fik anbefalet af alternativ medicin, tinkturer, teer, osv. det prøvede jeg.

Alle de alternative behandlere jeg gik til, sagde, at jeg skulle tage imod operationen. Dem der også var clairvoyante sagde endda, at jeg skulle forberede mig på måske ikke at overleve. Men det var ikke fordi de ikke gerne ville hjælpe, der var bare ingen, der troede på, at det rigtigt ville gøre en forskel. Jeg var virkelig syg, men det var som om jeg var den eneste, der ikke troede på det.

Forhandling med lægerne

Det var en vildt hård tid. Jeg var helt alene om beslutningen om at udsætte operationerne. Og jeg håbede jo på (og regnede faktisk med), at jeg kunne fjerne kræften helt. Helbrede mig selv fuldstændig og helt undgå at blive opereret. Men jeg stod alene. Selvfølgelig kan ingen mennesker omkring et menneske med kræft i stadie 4 råde personen til at droppe det etablerede lægesystem og gå med sin egen intuition. Jeg tror heller ikke, jeg selv ville kunne gøre det. Eller det ved jeg af erfaring med de veninder, som har haft brystkræft f.eks., at det kan jeg heller ikke gøre. Det er vildt skræmmende at stå ved siden af et menneske, som er meget sygt. Det er selvfølgelig endnu mere skræmmende, hvis det menneske ikke vil gøre, hvad der bliver sagt af de kloge læger.

Samtidig med at jeg gik til alternative behandlere mange gange om ugen, så var jeg i konstant forhandling med lægerne. Jeg ville have inddelt mine operationer, så den første var den, hvor jeg fik fjernet livmoderhalsen. Hvis det snit ikke var fri for kræft, så skulle jeg så have fjernet min livmoder. Og hvis det så viste sig, at det var en stor knude i min livmoder, som fyldte hele vævet ud, så ville jeg gå med til at få en operation, hvor mine lymfeknuder i lysken blev fjernet, så de kunne se om kræften havde spredt sig derud. Hvis kræften ikke var i mine lymfer, så ville jeg ikke tage imod kemo og stråler.

Så jeg ville i værste fald ende med tre operationer og kemo og stråler. I bedste fald ville jeg bevare min livmoder og kunne få flere børn. I allerværste fald ville kræften sprede sig i løbet af den tid jeg udsatte operationerne, og jeg ville dø af det.

Anja Dalby Kræft

Når kræft skubber til medmenneskeligheden

Som alle mennesker siger, så er det først i kriser man virkelig kender sine venner. Og sin familie kan jeg også tilføje. Det var virkelig interessant at se, hvem der vendte ryggen til og hvem der stod klar til sådan set at være der for mig hele tiden. Mennesker jeg regnede for at være ude i periferien af min vennekreds, overraskede ved virkelig at være der for mig. Mange tætte venner var der også, men mange var ikke. Det var jeg også helt okay med. Jeg var godt klar over, at det ikke handlede om mig, men om dem.

Det var svært i forhold til min familie. Det var vildt svært at have forventninger om, hvordan vi som familie er over for hinanden i kriser, og så er det slet ikke sådan alligevel. Det gjorde meget ondt og gjorde det i mange år efter. Jeg er klar over nu, at alle gjorde det bedste de kunne. Sådan vil det altid være. Men det var en virkelig vigtig lektion for mig selv i, hvem jeg vil være som menneske. Vil jeg lade mig sluge af min egen smerte over det der sker eller vil jeg tørre øjnene og være der for den, der faktisk har brug for det. Det var godt at se. Rigtig godt at lære.

Et nyt stadie: Farvel stædighed

En af de alternative behandlere jeg tog til var en healer. Jeg kan desværre ikke længere huske, hvad hun hed, men jeg rejste langt frem og tilbage til hende med rutebil fra Aarhus, når jeg skulle til behandling hos hende. Hun var også enig med lægerne i, at jeg skulle tage imod operationerne. Hun sagde til mig, at min livmoder var fyldt med kræft (hvilket senere viste sig at være sandt). Det eneste hun ville råde mig til var, at hun og hendes hjælpere ville fjerne det energetiske liv, der var i min livmoder, for så ville den fysiske operation gå meget nemmere. Hun ville altså groft sagt tage livet, ånden, ud af min livmoder, så den nemmere ville slippe, når lægerne skulle skære den ud.

Ved at gøre dette, så ville operationen gå nemmere, og jeg ville sammen med mine og hendes hjælpere kunne få sagt ordentligt farvel til min livmoder. Selvom jeg på det tidspunkt stadig håbede på, at jeg fuldstændig kunne helbrede mig selv for kræft, så gjorde det naturligvis noget ved mig, at selv de mest alternative af de behandlere, jeg opsøgte også blev bekymrede for om, jeg ville overleve min egen stædighed. Jeg begyndte at bløde lidt op i mig selv og åbnede også stille og roligt op for muligheden i mig, om at jeg måske bare skulle være glad for at overleve den her sygdom. At kræve at beholde min livmoder oven i var måske lige at stramme den.

Farvel livmoder

Den healing hvor min livmoders liv blev taget står stadig som en lyslevende oplevelse for mig. Det er ikke mange ting i mit liv, der er så klare for mig. Det var også første gang jeg fik en førstehåndsoplevelse af åndelige vejledere og hjælpere fra andre planer. Jeg troede jo på det før, og havde naturligvis hørt meget om det, jeg havde bare aldrig selv erfaret noget i den stil.

Da healeren kaldte sine hjælpere ind, og dem der ville komme og assistere i den energetiske operation, der så jeg dem alle sammen. Jeg lå med lukkede øjne på en briks, men det var som om mine øjne var åbne, så tydeligt så jeg det der skete. Jeg så lige så klart som jeg ellers så alt andet i verden, hjælpere komme fra så mange planer i universet. Jeg bliver helt rørt, når jeg skriver om det nu. Jeg så hvordan de landede ved siden af mig, og jeg så en hel ‘kødrand’ af energier. Af hjælpere, engle, dyr, alle mulige væsner stå rundt om mig. Der var så mange, at de næsten stod i lag. Jeg havde aldrig prøvet noget tilnærmelsesvis lignende.

Min livmoders begravelse

Det næste der skete var, at jeg ikke bare så, men også følte deres hænder inden i mig. Jeg kan helt ærligt sige, at det føltes som om de virkelig stak deres hænder ind i mit underliv og i fællesskab løftede min livmoder ud. Det gjorde naturligvis ikke ondt, men det var meget tydeligt at mærke hænderne i min mave. Jeg mærkede tydeligt, da min livmoder ‘slap’ mig og blev båret ud og væk af de hjælpere, der var til stede. Virkelig, virkelig syret og helt vildt smuk oplevelse.

Da min livmoder var fjernet, og healeren afsluttede seancen, så jeg hvordan alle hjælperne forsvandt igen. Da jeg åbnede mine øjne og så på healeren så hun meget overrasket ud. Hun spurgte om jeg selv havde en fornemmelse af hvad der var sket, og jeg kunne fortælle hvad jeg havde oplevet. Hun sagde selv, at hun aldrig før havde prøvet, at der kom så mange hjælpere på banen og hun sagde også, at nu var min livmoder uden liv. Uanset om kræften ville forsvinde eller ej, så ville jeg ikke kunne få børn mere. Min livmoder var blevet båret videre og opløst i lys, energi og kærlighed. Det var min livmoders begravelse, og jeg er glad for, at jeg havde den oplevelse med mig. Et par måneder fik jeg nemlig opereret min livmoder ud fysisk af lægerne, og det var der ikke meget rituelt eller smukt over.

Fortsættelse følger …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.