Jeg vælger fra. Ikke til.
‘Monthly Unwanted’ er mit bidrag til blogverdenens sædvanlige ‘Monthly (eller Weekly) Wanted’. Med Unwanted vil jeg gerne sætte fokus på alt det, vi også kan vælge fra. Jeg har nemlig opdaget, at der er en stor frihed i alt det, jeg ikke vil, ikke vil have eller ikke vil bruge tid på eller ikke vil bidrage med energi til. Den frihed gør mig grundglad og giver mig nemlig følelsen af at være fri (surprise). Modsat alt det, jeg er programmeret til at ville have, som sætter sig som tungere og tungere lænker om mig.
Da julen begyndte at gå mig på
Før jeg blev mor, som jeg gjorde da jeg var 24 år, var jeg allerede begyndt at blive noget lunken ved alt det her julehalløj. Faktisk startede det i min barndom, hvor jeg blev skidt tilpas og kastede op i julen, fordi der var så mange nerver i min lille barnekrop. Nerverne kom af spænding over julen. Jeg kunne næsten ikke klare december måned og slet ikke kulminationen omkring den 24.
Mine forældre holdt fantastiske, store og dejlige juleaftener. Jeg er heldig at komme ud af en stor familie, så jeg husker kun de her bjerge af pakker under juletræet og bjerge af mad. Vi havde ikke mange penge, da jeg voksede op, så for os var julen også en tid, hvor vi gav den gas og spiste mad (og slik!), vi normalt ikke fik.
Men samtidig med alt det som jeg forbinder med noget magisk og helt vidunderligt, så var jeg også bevidst om den programmering, jeg blev udsat for. Jeg kunne se presset på mine forældre. Pengene! Alle de penge, der skulle bruges i julen. Jeg var bevidst om programmeringen fra fjernsynet. Med julefilm fra Hollywood og Disney, hvor alt var større og bedre og mere eventyrligt end vi nogensind kunne mønstre i et lille, semifattigt, socialistisk parcelhus på Djursland.
Selvfølgelig havde jeg ikke formuleret det så klart for mig selv som barn. Jeg blev blot påvirket af presset alle steder fra og presset på mine forældre også.
Jul og kapitalisme, rimer det for dig?
Som ung synes jeg mere og mere, der var noget skummelt ved at julen i den grad var blevet kuppet af kapitalismen. At det der med hjerternes tid vist bare betød, at hjerterne skulle pumpe ekstra meget på grund af både præstationspres og stress alle steder.
Men så blev jeg jo mor, og jeg holdt jul for min søn, sådan som mine forældre havde holdt jul for mig. Med fuld skrald på hygge, konfekt og overtræk på kontoen. Men det føltes stadig ikke godt. Det var som at blive presset ned i en form, jeg slet ikke passede i. Hvor det føltes som om jeg løj med alt, hvad der var mig. Ved at lade som om, at jeg synes, at det var hyggeligt og en rar måde at være sammen på. At bruge nærmest EN HEL MÅNED (HVERT ÅR!) på noget, som i virkeligheden føles som pjat og ren ego i så mange former …
Jeg elsker min minimalistiske jul
Nu har jeg fået julen ned på et niveau, der er tåleligt for mig. Stort set intet pynt eller gaver. Derudover spiser vi en nøddesteg 24. december og giver de børn, som gider at fejre “jul” med os et par gaver, og det er det. Jeg har meldt fra til alle julearrangementer i min familie de sidste par år. Det føles helt vidunderligt bare at have fri. Så alle de andre dage i december er bare dage. De er dage i en dejlig mørk måned, hvor jeg fejrer, at lyset vender tilbage 21. december.
Fejr den jul DU ønsker dig
Der er intet galt i at fejre jul, hvis det gør en edderspændt af lykke. Men jeg blev kun ked af det. Tænkte på overforbrug af penge, ressourcer og dyr. Og underskud af ægte glæde. En glæde, som ikke kom fra egoet, der fik nye ting og alt for meget sukker og fedt.
Julen blev for mig et helt karikeret billede på egoet i aktion. Det gjorde mig meget trist. Det var trist at opdage, at jeg selv var så hardcore programmeret til at føle, at julen er en god idé. Selvom den i virkeligheden for mig er essensen på alt det, jeg ikke kan lide i egoet. Derfor er denne måneds ‘Monthly Unwanted’: Julen.
Du beskriver det rigtigt fint. Jeg er også stået af juleræset. Det er lidt underligt, men jeg kan mærke en stærk stemme indeni som siger nej til dette kommercielle ræs. Hvis det var noget jeg selv havde valgt, så havde det måske været anderledes, For mig er problemet, af jeg ikke er blevet spurgt. Jeg føler mig tvunget ind i det.
I år har jeg inviteret min familie til vintersolhvervsfest. Vi spiser og hygger og laver et rituale som bl.a. indeholder at vi hopper over bål og sender vore gode ønsker op i universet. Jeg glæder mig til at tage mine børnebørn i hænderne og hoppe ud af det gamle og ind i det nye. Vi skal drikke en fælles skål med varm solbærsaft til afslutning. Tilslut dessert og lidt gaver. Mine unger er lidt forbeholdne, men ret interesserede og synes det lyder sjovt nok. Børnebørnene glæder sig.
Hvis dette går godt, tror jeg at jeg indfører det som en fast tradition. Jeg har det som dig: jeg ønsker at finde et niveau hvor jeg synes det er dejligt.
Vi er faktisk mange som har droppet julen. Næste år vil jeg ud at rejse hvis jeg kan lade være med at fodre det kommercielle cirkus igennem året, og ikke bruge mine penge på tant og fjas :-)
Forfatter
Hvor er det fint Ann! At I laver det ritual sammen! Jeg er lige ved at færdiggøre et blogindlæg om Vintersolhvervs-ritualet, som består af det du også beskriver der. Det må være så kraftfuldt at lave det sammen som en hel familie. Jeg er sikker på at de smider al skepticisme overbord når de først har deltaget i det.
Jeg kan sagtens følge dig i det med at føle sig tvunget ind i det, det har helt sikkert også været en del af mit problem med julen, at jeg ikke følte at det var mit eget frivillige valg. Jeg kan alligevel mærke at jeg ikke ville vælge den til nu, i den form som jeg selv har kendt den og som den eksisterer i, i mange familier. Julen klinger simpelthen for hult til at jeg synes jeg kan synge med på den.
Det lyder fantastisk med en rejse til næste jul Ann! Jeg krydser fingre for at du ikke tanter og fjaser så meget igennem næste år, så du kan få dig en skøn juleferie på en palmestrand med en kokosdrink i hånden :*