For et par år siden gav min far mig nogle breve som min oldefar havde skrevet. Til hvem han skrev ved jeg ikke. Brevene havde mere en lyd af dagbogsfortællinger til ham selv. Min oldefar på min fars side flygtede til Danmark lige efter første verdenskrig. Han var fra Tyskland. Brevene var dystre og triste. De beskrev en barsk og hård hverdag.
Historierne i min fars familie om den tyske oldefar, er at han ikke var jordens rareste menneske. Det kan jeg naturligvis ikke vide med sikkerhed, da jeg aldrig nåede at møde ham. Men i brevene kunne jeg fornemme et menneske som var meget plaget. Et menneske som var fyldt med traumer, vrede og hårdhed.
Min oldefar skulle have været særdeles barsk overfor sine børn, som altså indebar min farfar. Når jeg tidligere har set på hvad der har udspillet sig i den side af min familie, så har det altid undret mig, hvor alt den smerte kom fra. En smerte der tydeligvis blev ført igen, igennem flere generationer.
100 år gamle traumer
Selvfølgelig får mange mennesker traumer af deres opvækst i al almindelighed. Men den voldsomhed der har lagt/ligger i den side af min familie, kom ikke kun fra fattigdom, og et hårdt liv på landet. Da jeg læste min oldefars breve, kunne jeg mærke krigens smerte i ham og det blev tydeligt for mig, at det ikke kun er vores eget skidt vi fører videre. Det er også den smerte vi bliver påført ‘udefra’. At når et menneske i en familie har været i krig, ligger det som en dyster tone ned igennem mange generationer.
Jeg kender til flere mennesker, fra flere forskellige lande, som har samme oplevelse. Hvor et menneskes deltagelse i forskellige krige i verden fører tråde langt ud i fremtiden. Det er ikke kun det pågældende menneske som får deres liv ødelagt af at deltage i en krig. Det påvirker deres børn, børnebørn, oldebørn og længere endnu, hvis det ikke bliver bevidstgjort og taget hånd om.
Inden for mange forskellige healingstraditioner ved man at når man healer sig selv, så healer man også tilbage i tiden. Tid er et koncept vi har fundet på og det er ikke virkeligt. Tid er et program vi har lært eksisterer, for at kunne få oplevelsen af at vores liv er lineært. Men sandheden er at alt er her på samme ‘tid’. Min oldefars energi er her og hans krigstraumer er stadig ligeså levende i dag, 100 år senere.
Healing til de næste generationer
Alt det du bærer på er altså ikke dit. Vi bliver smittet af andres energi og vi bærer også generationers smerte i os.
Når du healer dig selv, så healer du også frem i tiden. Når jeg healer den side af mig som jeg kan mærke kommer fra min oldefars krigstraumer, så slipper energien også i min søn. Når den slipper i ham, både på et energetisk plan og fordi jeg ændrer mine mønstre og væremåder, så sørger jeg også for at hans børn og deres børn igen, ikke behøver at bære den smerte.
Det kan lyde langhåret og temmeligt omstændigt. For hvor i alverden skal man dog starte. Og hvad er hvad. Hvordan kan jeg vide hvad der kommer fra min oldefar på min fars side og ikke andre steder fra i min familie. Nogle gange i arbejdet med bevidsthedsudvidende plantemediciner, så bliver det meget tydeligt hvor et traume kommer fra i familien. Men hvis plantemedicin-arbejdet ikke kalder på dig, så er vejen frem, at du ‘bare’ ser på hvad du bærer af smerte og skygger i dig. Du behøver ikke at vide med sikkerhed, at det og det kommer direkte fra en bestemt person, som du ved bar på ekstra meget smerte.
Styrken i ansvaret
De omstændigheder vi bliver født ind i, ‘tiden’ vi lever i, samfundsstrukturer, religioner, kulturen, traumatiserer os altså også. Hvis en af dine formødre eller forfædre blev brændt på bålet for at være heks, så ligger den oplevelse også som et traume ned igennem generationer efter hændelsen.
Det kan tage pusten fra enhver at tænke på alt det som ligger … Men jeg fatter mod og styrke til at se på hvad der ligger gemt i mig af guf, når jeg tænker på min oldefar. Jeg tænker på at han også var en lille dreng engang. En lille dreng som med ret stor sikkerhed aldrig drømte om at slå andre mennesker ihjel, i en krig han blev presset ind i. Den lille dreng føler jeg stor omsorg for.
Når jeg tænker på min søn og de børn som vil komme fra ham og videre endnu, så bliver jeg også stærk. Hvad end jeg kan tage af ansvar for at stoppe smerten, tager jeg gerne i tifold for at undgå at mine børnebørn bærer noget så absurd og gyseligt som traumer fra en verdenskrig videre i dem.
Intentionen er (næsten) alt
Det første skridt til healing, er at have en intention om at det er det du vil. Viljen og ønsket om healing, eller forandring, er første skridt, og det skridt er meget stærkere og større end vi er bevidste om.
Når du ønsker at heale, fordi nu kan det dælme være nok med alt det som ligger i din familie, så er du allerede i gang med transformationen. Ikke bare for dig selv, men også for dem som kom før dig og dem som kommer efter.
Et ægte ønske om healing, en klar intention om at det vil du gerne, gør allerede at meget af den tunge energi slipper. Hvis du er åben og modtagelig, vil livet lede dig videre til situationer hvor muligheden for healing ligger lige for. Så er det op til dig at være bevidst i situationerne, takke for at de opstår og slippe de ting som kommer op i dig.
Men ellers er næste skridt er at du holder øje med hvilke tegn du får i forhold til healing. Måske har du allerede gode redskaber som du ved virker healende. Og så skal du naturligvis benytte dig af dem. Men hvis du ikke har healingsredskaber ved hånden, så er det at du holder øje med tegnene. Brug din intuition. Det gør du ved at lytte på hvad mennesker omkring dig fortæller.
Det er sjældent at jeg reagerer på det første tegn. Men hvis jeg får det samme tegn flere gange, fra flere forskellige mennesker, så handler jeg som regel på det.
Det kan være at du hører om hypnoterapi. Om ayahuasca. Om kinesiologi. Om ayurvedisk medicin. Om drømmetydning. Hvad som helst. Det kan også være at det er noget mere lavpraktisk. At du flere gange på en uge, møder mennesker eller hører historier om stor healing som er sket i stilhed i skoven.
Traumer fra dag et
Fordi du hører den samme besked om et redskab til healing flere gange, så er det stadig ikke sikkert at det er vejen du skal gå. Du må gerne gå to skridt frem og prøve behandlinger, for så at gå to skridt tilbage igen hvis det ikke var et match til dig. Stol på din mavefornemmelse undervejs.
Det siger sig selv at store familietraumer nok ikke slipper fordi du går til kinesiolog tre gange. Jeg er åben for at mirakler sker hele tiden, og nogle gange slipper tingene helt utroligt let. Men stort set alle mennesker på jorden nu, bliver traumatiseret fra dag et. Der ligger rigtig meget spændende i os …
Tænk bare på hvordan det er at blive født på et hospital, i kunstige omgivelser. Hvor mor og far heller ikke er i et naturligt miljø og med stor sandsynlighed også bliver påført smerte af den oplevelse. Og så kører traumetoget ellers med fuld fart derud af:
Dine forældre kan/må ikke passe dig selv. Du skal passes af fremmede mennesker, med en masse andre fremmede børn, i et stressfyldt miljø. Så kommer skolerne, hele ‘uddannelsessystemet’, som ikke fodrer siden i dig som giver dig selvtillid fordi du er dig. Men som roser dig når du passer ind, hører efter og lærer udenad.
OG så har vi lige det sædvanlige med det sociale, søskende, kulturer, religioner eller mangel på samme. Plus et samfund som hele tiden fortæller dig, at du skal være og opføre dig på en bestemt måde. Ellers bliver du holdt udenfor, bliver kaldt sær og udstødt. Og så er der så alt det du ovenikøbet bærer fra dem der kom før dig. Det er barske løjer at blive født selv ind i en ganske ‘almindelig’ dansk familie.
Grib i egen …
Men vi skal alle starte et sted. Hvis det lykkedes dig at få skrabet bare 20% af traumerne af dig selv i dette liv, så er det allerede en noget lettere rygsæk dine efterkommere skal bære. Du baner vejen for at healing er mulig, og den energi vil også ligge i dem som kommer efter dig. Du gør det meget lettere for dem at gå i gang med deres healingsarbejde, hvis du fjernet bare lidt af stenene på vejen for dem.
Grib i egen barm eller balls og start et sted. Det er på ingen måde en umulig opgave. Hvilke udfordringer eller problemer har du i dit liv? Hvor i dine relationer halter det? Hvilke mønstre og automatpiloter ligger i dig, som ikke styrker dig, men som svækker dig og dem som er omkring dig?
Tag ansvar for hvem du er. Der er ingen skyld at placere udenfor dig. Det er dig som er den. Sikke en fantastisk nyhed i virkeligheden. Tænk sig at du har evnen og muligheden for at heale hvad der er sket for den slægt du kommer fra. At du kan gøre det bare lidt lettere at være menneske her, for dem der kommer efter dig. Det er da helt vidunderligt …
