TO SMÅ ORD

Det er helt klart i petitesseafdelingen, at jeg går sådan op i de små ord for tiden. I dette indlæg fortæller jeg om hvor nervøs jeg blev over ordene ‘NÅR’ og ‘HVIS’. Men der er også to andre små ord er bliver ved med at rumstere i mig.

Det er ordene ‘MED’ og ‘AF’. De lyder jo umiddelbart ikke af noget særligt, men alligevel har de en stor betydning i måden de bliver brugt på. MED er sådan et slags ledsager-ord kan man kalde det. Jeg cykler i Brugsen MED mit indkøbsnet. Jeg går MED min taske.

AF er et ord, som kan bringe en afslutning med sig, eller AF handler om at gøre noget, på grund af noget andet. Jeg cykler i Brugsen AF sult. Jeg har min taske med AF nødvendighed.

Jeg synes der er stor forskel på de to små ord. Men lige for tiden er der ikke så mange der lægger så meget mærke til, at de bliver brugt ret skødesløst.

Siden starten af 2020, er vi dagligt blevet informeret af tal, som handler om COVID-19 pandemien. Tallene handler om hvor mange der er døde MED COVID-19. Hvor mange der er indlagte MED COVID-19. Til hvor mange der er smittede MED COVID-19.

To små ord.

AF og MED

Nøgleordet her er MED og det undrer mig virkelig, at der ikke er mere fokus på det lille ord. I alle de dødstal vi sidder og ser på i forbindelse med pandemien, der figurerer ordet MED nemlig ganske tydeligt. Mennesker er døde MED COVID-19. Intet sted står der AF.

Nu hvor vi alligevel er i gang med at føre statistik over hvad folk ellers bærer rundt på af sygdomme når de skal herfra, så kunne det måske være interessant, at se hvad de ellers også var døde MED. Døde de også MED forhøjet blodtryk. Døde de også MED diabetes. Døde de MED HIV. Hvad har de ellers fejlet inden de døde. Hvad kunne ellers være interessant for vores samfund, menneskehed og videnskab at vide hvad folk ellers døde MED.

For ordet MED er et helt andet ord end ordet AF. I alle de dødsstatistikker der findes over COVID-19, står der ikke på noget tidspunkt AF. De er ikke døde AF COVID-19. Mennesker er døde MED COVID-19. Jeg påstår slet ikke at der ikke er nogle som er døde AF COVID-19. Men sådan står det bare ikke opført nogle steder.

Det synes jeg er vanvittigt interessant. Hvis jeg bruger eksemplet med HIV, som også er en virus, så ville det for mig personligt ikke gøre den store forskel, om folk døde MED den virus. For det er der mange mennesker som gør, over hele verdenen, hver dag. Det ville ikke motivere mig til at tage en vaccine mod HIV, at en stor gruppe mennesker dør MED en virus. Hvis de døde AF, så ville det være en helt anden snak.

Mens vi venter på nye tal …

Heldigvis har hospitaler verden over også undret sig over dette faktum. At mennesker som døde i et færdseluheld mens de tilfældigvis også var smittet med corona, blev anført i statistikkerne som om de var døde AF corona. Selvom det blot var MED. Statens Serum Institut lovede lige før årsskiftet, at de ville sørge for at vi fik de mere præcise tal nu. Det lyder jo meget godt. At de her godt 2 år inde i pandemien, (som stille og roligt er blevet til en epidemi uden at nogen har talt om det), vil ændre måden de laver statistik på. Det vil være rart og betryggende for os borgere, som skal tage en vaccine der stadig ikke er godkendt til brug på mennesker, hvis vi kunne få et mere ærligt billede af hvor mange ofre denne virus egentligt har krævet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM