HVEM ER TRÆERNE, DYRENE & PLANETENS ORDFØRER?

Skrig uden lyd

Vi bor i et sommerhusområde inde i landet på Djursland. Det er en gammel plantage som for lang tid siden er blevet omlagt til sommerhusgrunde. Der er regler om, hvor mange træer man må fælde på sin grund. Jeg mener, det er omkring 25% af grunden, der skal vedblive med at have store træer på sig.

Det kan jeg se rundt omkring, at det tager folk rimeligt let på. Kæmpestore træer bliver pløjet ned og ligger kastet skødesløst rundt i bunker. Eller næsten endnu værre, de bliver topkappet og står hovedløse tilbage. Det ser fuldstændigt rædselsfuldt ud, uanset hvad folk vælger at gøre ved dem.

Jeg er IKKE neutral når det kommer til træer. Jeg er ikke kærlig. Jeg er ikke venlig. Jeg er ikke forstående. Jeg bliver rasende og kommer til at græde. Jeg føler mig magtesløs og får følelsen af at stå i et lydtomt rum med gummivægge, og der er ingen, der kan høre mig skrige af frustration.

Når buddhister fælder træer

Her hvor vores grund og hus er har den tidlige ejer heldigvis ladet træerne stå hele vejen rundt om grunden. Sådan næsten da, for vi kan se mange spor efter træer, som det undrer os er blevet fældet. Men vi er alligevel taknemmelige for, at der trods alt er så mange træer tilbage. Sidste år fik vi en ny nabo, ellers har vi været helt alene her i vores afdeling af sommerhusområdet. Vores nye nabo er vi meget glade for. Han har trommer i sin stue, Tibetflag på terrassen, er buddhist, skyder med bue, har langt vikingeskæg og er i det hele taget lige ‘vores’ type.

I tirsdags kunne jeg høre nogle store brag ude fra haven. Da jeg gik ud for at se hvad der skete, var vores nabo i gang med at fælde træer. Han har allerede fældet en del på sin egen grund, hvilket jeg ikke kan sige noget til. Jeg kan bare med tungt hjerte gå og se på de egern, som sidder på træstumperne og ser sig omkring. Som om de slet ikke kan forstå, hvor deres hjem og liv er blevet af.

Knuste fingerbøl

Vores nabo ville fælde et dødt træ som stod i det skel som går ind mod os. Men han var kommet til at fælde et forkert træ først. Hvilket jeg slet ikke kan forstå kan lade sig gøre, og det gør mig ubehagelig mistænksom over for ham. Så han havde først fældet et kæmpestort, mange hundrede år gammelt grantræ, som desværre var faldet ind i vores have. Vægten fra det store træ knuste et mirabelletræ, et af de små særligt udvalgte økologiske æbletræer, vi har plantet og derudover en kæmpestor og flot fingerbølplante som vi har nusset og nusset om.

Vi kan se, at ham der boede her før har været ivrig med at sprøjte med gift i haven. Sidste år var vores første sommer her og der var stort set intet ‘ukrudt’. Det undrede os godt nok meget. Ingen af os har dog tidligere boet i en plantage og jorden er meget sur og sandet her, så vi troede det måske var sådan det var her. Men i år, hvor jorden altså ikke blev sprøjtet, er det gået totalt amok med blomster og planter overalt. De fineste ting er poppet frem af jorden, heriblandt også en kæmpe fingerbølplante. Den er ligesom blevet hele symbolet på, hvor gode og giftfrie vi er. Som om det ikke var nok, så har vi også passet ekstra meget på den fordi min skotske mand husker dem fra sin barndom, der hvor han voksede op. På en lille ø uden for den skotske vestkyst. Så vi har altså både nostalgi og følelsen af at passe på naturen blandet ind i det forhold til den fingerbølplante. Nu ligger den knust ude på jorden.

HVEM ER TRÆERNE, DYRENE & PLANETENS ORDFØRER Anja Dalby

Hjertesorg

Nu er der fjernet to store træer i vores skel. Når jeg ser derhen, så ser jeg et åbent sår. Jeg ser mirabelletræets brækkede grene. Jeg ser den tomme plads, hvor æbletræet stod. Jeg ser det virvar af krat og planter, som er blevet rykket op, og jeg ser på de to små stammer, der er tilbage efter træerne. Det gør så ondt i mig, og jeg har grædt og grædt. Jeg kan slet ikke holde ud at være ude i haven, hvor jeg ellers bruger mange timer normalt. Jeg har endda vågnet og grædt om natten over det.

Følelsen af magtesløshed, ikke kun overfor træfældning som ligesom er en total uoprettelig skade man gør, har jeg også følt meget over for den måde tingene ser ud på Jorden for øjeblikket. Jeg er godt klar over, at jeg virkelig holder af træerne her. Jeg bruger meget tid med at kommunikere med dem og passe rigtig godt på dem. Så derfor har jeg også følelsen af at have mistet gode venner. Selv det ‘døde’ træ havde jeg en relation til. For ikke at tale om dyrene. Egerne som hopper hele have rundt fra træ til træ, kan nu pludselig ikke komme videre, hvor der er et stort hul nu. Spætterne som elskede det store, gamle, døde træ og brugte det som tromme og insektforråd osv osv.

Alt det ved jeg godt eksisterer i mig, og alligevel blev jeg overrasket over, hvor ked af det jeg har været over de træer. Jeg har været totalt fortvivlet og ulykkelig. Jeg har virkelig haft hjertesorg.

Hvem er træerne, dyrene og planetens ordfører?

Min nabo kunne godt se på min bævrende underlæbe og mine blanke øjne, at jeg ikke var glad den dag jeg kom ud og så ham i gang med at fælde træer. Han har også været og leveret et meget større æbletræ (i samme sort endda) til os igen. Jeg kunne se han var ked af det, og han sagde det også. Og jeg kunne se, at han skammede sig og rundede ryggen, da jeg sagde, at jeg virkelig også var ked af det.

Jeg har tænkt meget på, hvad der er hvad værd. Er det værd at give et andet menneske skam og skabe en dårlig og akavet relation på grund af træer? Er det værd, at jeg gør hans ryg endnu mere rund, ved, at jeg bærer min sorg over træerne så mærkbart?

Samtidig, hvem taler så for træerne? Hvem taler for dyrene? Hvem taler for planeten? Kan jeg tage hensyn til menneskets skam, når det ødelægger den jord vi er på? Kan jeg tage hensyn til mindreværd i mennesker, når de er ubetænksomme og laver direkte dumme handlinger?

Hvordan ændrer vi verden uden at bringe endnu mere skyld & skam med?

Jeg er klar over, at det lyder som en overreaktion fra min side. Hvad gør et par træer i det store billede? Samtidig, så er det måske netop den holdning, der gør, at Jorden har det som den har det i dag. Hvad gør det, at en skov bliver ryddet og en sø bliver lavet til mark. At en flod bliver dæmmet, et hav bliver forurenet og et bjerg sprængt væk i det store billede?

Det gør ondt. Det gør ondt langt inden i mig, så langt at jeg slet ikke kan finde ud af, hvor den sorg kommer fra. Men jeg bliver ved med at undersøge den. For jeg vil hverken bringe mere ufred ind i verden eller i vores nabos hjerte, men jeg vil heller ikke lade som om, at jeg ikke bliver berørt af den træfældning.

Hvordan er jeg tro mod mig selv, mod Jorden og mod min tro på, at en kærlig relation til alle er vejen frem? Alle der i en eller anden grad kalder dem selv for aktivister i en eller anden form, må stå med samme problematik hele tiden. Hvordan ændrer vi verden, på en kærlig måde, uden at kaste skyld og skam ud over det hele? Men samtidig heller ikke fornægter den forbindelse vi føler med Jorden og sorgen over tingenes tilstand?

5 Comments

  1. Kathrine
    15. juni 2019 / 11:08

    Hvor er det hjertelige, vise skriv og kommentare. Som klinger rent ind.

    “Paradis”, som der hvor barnet i hjertet er i sin sjæl og forbundet med spirit. og såh sker der ting…og det får hjertet til at bløde….Her kalder jeg på Gud og hjælp, og en vej. Og vi er hjulpet her på,den vej.

    Nu jeg jo en drømmer, så jeg ser for mig – i stedet for at brænde hekse til sankthans…
    .Såh kunne man mødes og ære jorden, devaer og lyset til en slags sommersolhverv i de her dage…
    På samme måde som Lama munke mødes,og mediterer for fred.
    På samme måde kunne man mødes og ære naturen og jorden og hver sjæl i hver lille insekt, steen og træ.
    Naturen er hjertes visdom, den er ikke hverken evolution udvikling spirituelt eller videnskabelig laverestående, eller en kraft der skal kontrolleres med moral og regler. Det er det dybeste instinkt, jorden er det somme himlen.

    Naturen er hel som kærlighedens kraft og helbredende, når den sættes fri, den er en vild og mild kraft.

    Hver insekt og blad tæller, vi kan kommunikere med naturen, og mødes for at gøre det, forbinde vores sjæl med den kraft her på jorden. Den kraft kalder og mennesker leder efter det i deres sjæl.

    Kærlig hilsen Kathrine

  2. pia
    14. juni 2019 / 07:58

    Kan nærmest mærke træerne bløder, når de er fældet. Ja det lyder lidt mærkeligt, men jeg bliver faktisk tung om hjertet når der er fældet skov i mit område, hvor jeg dagligt cykler gennem skoven.

    Når vi (menneskeheden) ved at træer gør et vigtigt arbejde i forhold til c02 hvordan kan det så være at der ikke plantes mere skov og bevares det der er?

    Jeg ved ikke om du har læst bøger om træers kommunikation? Det er virkelig inspirerende læsning, som desværre gør denne historie endnu mere trist.

    Hvem passer på dyr og natur, hvem står op for dem?
    Heldigvis flere organisationer – men deres talerør er desværre ikke så kraftigt.

    • Anja Dalby
      Forfatter
      14. juni 2019 / 09:52

      Kære Pia

      Tak for din kommentar!

      Jeg føler det samme som dig. Jeg kan næsten ikke holde ud at se på de store områder der bliver ryddet her i skoven hvor jeg bor. Jeg ser på de store bunker af træer og jeg ser lig der ligger og bløder som du også skriver. Det lyder groft og manipulerende at sige det, men det er det jeg føler. Så det er den ene side af det, at stå ved at det er sådan jeg har det. Og så prøve at kommunikere det ud, på en måde som ikke får andre til at føle skam, det er straks sværere. Jeg vil blive ved med at øve mig i ikke-voldelig-kommunikation. Mange miljø-organisationer gør desværre det modsatte.

      Jeg er selv veganer og jeg ser også dagligt eksempler på veganere som er meget agressive i deres måde at tale på. Det er så svært, når der er noget man virkelig føler for og man vil gerne have at hele verden vågner op LIGE NU! Men ingen kan vågne af at blive skældt ud. Så der skal også en anden måde at kommunikere på, på dagsordenen. Miljø-organisationerne har heller ikke en særlig stærk stemme, fordi vores politikere ikke vinder særlig mange stemmer på miljøet. I min optik, så skal der et stort skred til, på mange planer i vores samfund og verden i det hele taget for at vi kan komme ud af den her situation planeten er i med livet i behold.

      Ja jeg har læst bogen om Træernes hemmelige liv, den er jeg også helt vild med. Det positive er, at den slags bøger er tilgængelige nu. Det er jo fantastisk og at den er blevet spredt så meget ud. Det giver mig håb. Tænk på hvilke slags bøger der så vil blive spredt endnu mere ud om bare 50 år. Det går stærkt for os lige nu, for menneskeheden, på alle planer. Det er med at holde roret lige og blive ved med at tro på det gode og arbejde for det gode i os alle sammen som enkeltindivider.

      Mange kærlige hilsner og tak igen.

      Anja

  3. Erling
    13. juni 2019 / 20:27

    Hej

    Øv hvor en oplevelse.
    Fortæl din nabo hvordan du har det

    Fuldstændig som du har gjort?
    Ja spørg om han har lyst til at læse din tekst?
    Du skriver fra hjertet og det vil han mærke.
    Jeg tror ikke det kan være på andre måder.
    Hvis du så også spørger ham hvordan han har det efter læsningen ja så kan det ikke gøres bedre.
    Det er hårdt ja men også lærerigt.

    Det kunne også være at den skal blive hvor den er.
    Du har sagt du er ked af det og han er ked af det.
    Så må tiden arbejde for at alt falder på plads igen.

    Kh
    Hvorenddugaarhen

    • Anja Dalby
      Forfatter
      14. juni 2019 / 09:33

      Kære Hvorenddugårhen

      Det er meget lærerigt for mig det her. I går opdagede jeg faktisk at han har fældet en del flere træer end jeg havde set før, fordi ‘vores’ træer har dækket for hans fældning. Det gjorde mig også ked af det og så opdagede jeg noget i mig selv, Jeg opdagede at jeg fik lyst til at straffe ham. Jeg fik lyst til at lade være med at være venlig. Jeg opdagede at jeg fik lyst til at trække mig fra ham, at jeg begyndte at tænke i hvordan jeg kunne lade være med at hilse på ham. Der var en meget tydelig bevægelse i mig, som gerne ville have at han blev ked af det, nu hvor jeg var ked af det på grund af hans handlinger.

      Så nu vil jeg i stedet gøre det, at jeg inviterer ham ind til en kop te en dag. Jeg vil åbne endnu mere op for en dialog og samtale. Ikke nødvendigvis om træer og betydningen af dem for vores jord og for mig personligt. Men en helt almindelig samtale, så jeg kan lære ham bedre at kende. Så han kan lære mig bedre at kende. Og på den måde kan vi forhåbentligt begge to udvikle os i de retninger vi skal udvikle os. Jeg tror virkelig på det gode i alle mennesker. Ubetænksomheden og når vi bevæger os ubevidst rundt i verden, har store konsekvenser. Ligesom min egen ubetænksomhed har det. Jeg vil bruge den her oplevelse til at vågne mere og mere op selv og blive endnu bedre til at være her.

      TAK for din kommentar!

      Mange kærlige hilsner

      Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.