TIP TIL AT GÅ BARFODET PÅ JORDEN

Mail fra en læser, Ole:

Jeg læste tilfældigt dit indlæg om at få jordforbindelse ved at gå udendørs med bare fødder og blive groundet. Jeg har praktiseret at gå barfodet på bl.a. skovstier i de seneste år og kan kun sige at det er en god fornemmelse at mærke forskellighederne af underlaget under de bare fødder. Det er dog kun blevet til Earthing/Grounding om sommeren.

Jeg har dog en intention om at komme i gang tidligere i år da jeg føler at mangle den gode barfods-fornemmelse på gåture. Har du er et godt råd til at starte med at gå barfodet udendørs selv om det er kølige temperaturer lige nu og også fastholde det i efteråret?

Det er vel korrekt at man bliver bedst groundet ved at gå barfodet direkte på jorden eller græs og ikke på fliser, asfalt eller for den sags skyld gulve indendørs eller tager jeg fejl?

I starten syntes jeg det var lidt mærkeligt at skippe sko og strømper og gå udendørs med bare fødder men det har jeg efterhånden vænnet mig til på gåture i skoven – mange gange i næsten 1 time.


Venlige barfods-hilsner fra Ole

Tip til at gå barfodet på jorden.

Mit svar:

Kære Ole


Sådan som jeg har forstået det, og sådan som jeg selv mærker det, så er det korrekt at man kommer bedst i kontakt med jordens elektromagnetiske felt, når man går direkte på jorden. I vores huse er der både fundament og isolering over jordlaget og derfor er strålingen ikke så kraftig. Det samme gælder på fliser, asfalt osv. Gummi under vores sko afbryder kontakten til jordens elektromagnetiske felt. Det er derfor det er så vigtigt, at gå barfodet så meget som muligt.


Jeg gør selv det at jeg starter tidligt på året. Jeg vænner mig selv til også at gå ude om vinteren med bare fødder, men i meget kortere intervaller naturligvis. Nogle gange kun et par minutter. Med en del gisp involveret, hvis der er sne eller frost på jorden. Men jeg kan mærke at det er ligesom at vinterbade. Det gælder bare om at gøre det og så kan mine fødder tåle mere og mere kulde, jo mere jeg træner det. Så kan selve barfodssæsonen starte tidligere. Altså jeg kan gå i længere tid på jorden tidligere, når jeg har vænnet mig til kulden gennem vinteren. 


Men ellers er det jo værd at huske, at jordens stråler ikke kun gør godt under vores fodsåler. Vi kan ligeså godt sidde med hænderne på jorden, eller stå med dem på et træ. Jeg gør også det om vinteren, at jeg sidder på jorden (godt pakket ind naturligvis) med hænderne direkte på jorden. Det gør jeg tit når jeg går i skoven. Der kender jeg flere træer som gror mere horisontalt end vertikalt, så dem kan jeg sidde på og nå jorden med hænderne. Eller jeg sætter hænderne på træerne som også indeholder samme energi som jorden.

Du kan læse mere om grounding lige her: https://anjadalby.dk/husk-jordforbindelsen-the-earthing-movie-viser-vejen/

Om jordforbindelse her: https://anjadalby.dk/jordforbindelse/

Om om naturens healende kraft lige her: https://anjadalby.dk/naturen-healer-dig-altsaa-for-real/

Svar fra Ole:

Kære Anja

Tak for dit svar. Jeg er blevet bekræftet i at jeg har gjort det rigtige i at gå direkte på jorden med bare fødder for at blive groundet. I den tid jeg har gået ture i skoven barfodet har jeg oplevet det som en utrolig god oplevelse både under men også efter turen. Det giver en god følelse som kun kan anbefales til andre og jeg vil helt sikkert fortsætte.

Jeg vil prøve at følge dit råd om at starte langsomt op med at gå udendørs på bare fødder i kortere tid og gradvist trappe op. Jeg håber at det forlænger sæsonen med Grounding. Endvidere er det vel en gratis genvej til at forbedre immunforsvar samt modvirke og reducere inflammation.

Kærlig hilsen

Ole

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM