ER VACCINER SIKRE?

I efteråret 2021 faciliterede jeg en shamanistisk udviklingsgruppe, hvor vi mødtes i mit hjem. Vi arbejdede med trommerejser og med elementernes betydning i vores liv. Vi var 6 kvinder samlet som mødtes 6 gange i alt. Den ældste kvinde, *Elin på 78 år, var vant til at rejse med trommen og havde en del erfaring i det shamanistiske felt. Det var en stor fornøjelse at have hende med i gruppen. Hendes øjne lyste når hun så ind i mine og jeg følte en genkendelse i hende, som jeg tror hun også mærkede.

Sidste gang vi skulle mødes i den shamanistiske udviklingsgruppe var torsdag d. 9.12.2021. Dagen før, onsdag d. 8.12.2021 modtog Elin sit 3. stik mod coronavirussen. Da Elin kom torsdag aften til vores sidste møde var hun markant anderledes. Hun var konfus og svimmel. Hun frøs på en måde jeg kun har set mennesker med meget høj feber fryse. Vi har en brændeovn i vores stue hvor vi sad og den buldrede på livet løs. Alle vi andre sad og svedte og alligevel frøs Elin så meget så hun rystede. Selv efter hun blev pakket ind i to uldtæpper.

Elin havde det tydeligt dårligt og mente selv at det jo nok var pga vaccinen hun havde modtaget dagen før. Hvilket giver mening, der var ingen anden grund til at hun pludselig skulle blive så skidt. Elin holdt nemlig god afstand til andre mennesker og var som ældre kvinde, naturligvis bekymret for at få corona-virussen, så hun tog sig mange forholdsregler i hendes liv normalt.

For Elin

Den aften vidste jeg at det var nu Elin skulle herfra. Hele aftenen tænkte jeg på hvor hurtigt jeg kunne finde min telefon og ringe 112 hvis det blev nødvendigt. Det var en meget underlig følelse, at være så sikker på at et andet menneske er på vej til at dø. Det har jeg aldrig oplevet før. Det var også virkelig underligt at være bevidst om at i øjeblikket, var jeg sammen med et menneske som snart ikke ville være her mere. At vide at nu forsvandt hun snart herfra og der var ingenting jeg kunne gøre for at forhindre det.

Elin døde kort tid efter hun kom hjem til sin lejlighed i Aarhus torsdag aften.

Når jeg bliver bange for at sige min mening om det der sker i verden lige nu, så tænker jeg på Elin. Der var ingen grund til at hun skulle herfra nu. Hun havde masser af år, liv og kraft tilbage i sig. Der findes naturligvis ikke fejl, det er jeg udemærket klar over. Men en side af mig synes alligevel at det er urimeligt, at Elin døde af en vaccine mod en sygdom med så enormt lave dødstal. Det giver ingen mening for mig.

Sneklædt have på Syddjurs

Vaccinen som stadig ikke er godkendt

Da jeg stadig var på Facebook delte jeg dette indlæg, hvor jeg skriver om vi nu kan vide at vaccinerne er så sikre som de er. Corona-vaccinen er jo stadig ikke godkendt af FDA (Food and Drug Administration i USA). Heller ikke nu, 1 år efter jeg udgav det indlæg. Jeg delte indlægget på min Facebook side, og fik som forventet, en hel del kommentarer på det … De fleste af kommentarerne gik på, at jeg måtte være temmelig dum siden jeg kunne tro at vacciner ikke var sikre. De kommentarer overraskede mig meget, for i indlægget deler jeg netop en film om 3 danske familier som har fået erstatninger for de skader som vaccinerne har forårsaget på deres børn.

En anden kommentar jeg fik gentaget mange gange, er at det umuligt kan være rigtigt at vaccineproducenterne ikke kan holdes til ansvar for deres vacciner. Men den er altså desværre god nok. Som jeg også skrev i indlægget dengang, så er det klart at den slags smuthuller for producenterne, bærer brænde til konspirationsbålet. Hvorfor er det at hele verden skal vaccineres med en vaccine som i bedste fald er harmløs, men i værste fald kan skade os. Især når det nu 2 år inde i ‘pandemien’ har vist sig, at ikke nær så mange er døde af corona-virus som først frygtet.

The Greater Good

Hvilket leder mig videre til filmen ‘The Greater Good‘ som jeg så forleden aften. I filmen, som er fra 2011, står forskellige amerikanske familier frem og fortæller om hvilke skader vacciner har givet deres børn. Og hvor svært det er at få erstatning for de skader. Ikke kun af vaccineproducenterne, men også af den amerikanske stat som har godkendt vaccinerne. Eller næsten godkendt. For i nogle tilfælde, som med corona-vaccinen, er den godkendelse åbenbart ikke helt så presserende. Og vaccinerne får lov at smutte igennem alligevel.

Gardasil som er en vaccine mod HPV, har mødt massiv kritik mange steder i verden. Selv i Danmark er der piger og unger kvinder, som er blevet skadet af HPV-vaccinen og som stod frem og fortalte om deres markant ændrede liv, efter de havde fået vaccinen. Dokumentaren om de syge piger, som TV2 stod for i 2015, kan du se lige her.

Informeret samtykke – Er det noget du har hørt om?

I filmen The Greater Good, bliver der talt meget om ‘Informed Content’ eller ‘Informed Choice’. Informeret samtykke eller informeret valg, er ikke kun interessant i forhold til corona-vaccinen. Men det er naturligvis også interessant i forhold til vacciner i det hele taget. Da du sidst skulle ud at rejse, fik du så af vide hvad der var i de vacciner du skulle have? Jeg gjorde ikke og jeg bad heller ikke om at få det af vide.

Ved du hvad der er i de vacciner du gav dine børn? Oplyste din læge dig om det dengang de fik dem? Hvis du har modtaget corona-vaccinen nu, fik du af vide hvad der var i den? Fik du af vide hvilke ricisi der var ved at tage vaccinen eller dem du selv har taget eller givet til dine børn? Det har lægerne (eller dem der stikker) faktisk pligt til at fortælle om. Hvilke fordele og ulemper der er ved at lade sig vaccinere. Naturligvis skal de gøre det. Det ville være det eneste rigtige og etisk forsvarlige. Men hvor mange gange har du oplevet at det er sket?

Fik du af vide at det er dit eget valg om du overhovedet vil tage vaccinen?

Når man tænker videre over det, så er det faktisk ret langt ude, at vi lader os selv og vores børn injicere med et stof som producenten af stoffet ikke kan holdes til ansvar for. Uden at vi får fortalt af vores læge hvad det er der er i det stof. Det er interessant at vi alle sammen tror så blindt på vacciner. Men vi har også i mange år været udsat for en massiv indoktrinering om at de virker. Det er der bare så mange forskellige holdninger til, men dem hører vi intet om i vores daglige nyhedsstrøm.

Frygten gør os dumme

Det er nærmest forræderisk at foreslå at det kunne være en god ide at undersøge hvad der er i vaccinerne, inden vi injicerer os selv og vores børn med dem. Det er jo helt vildt at det er kommet dertil, at man er forræder fordi man ikke blindt tror på medicinalindustrien. Den trejde største dræber i USA er medicin. Det er ikke fordi jeg tror at medicinalindustrien er uforsigtig eller gør noget ondt med vilje. Men når der nu er en risiko for at dø af medicin, så skulle man synes at vi ville være lidt mere forsigtige med det, og i det mindste ville kunne få af vide hvad der er i det vi får skudt ind i kroppen.

I USA må et barn ikke komme i skole med mindre det har alle børnevaccinationerne. Det gøs jeg ret meget over da jeg så filmen The Greater Good. Det er da en totalitær stat der vil noget tænkte jeg. Sådan er det heldigvis ikke i Danmark … Lige indtil jeg kom i tanke om min 17 årige stedsøn som blev tvunget til at tage coronavaccinen lige før jul. Ellers måtte han ikke fortsætte med at gå i 1.G på sit gymnasium.

Frygten for sygdomme smitter mere end sygdommene gør lige nu. Desværre kan den frygt føre til at vi holder op med at stille fornuftige spørgsmål. Det er en uheldig drejning og det kan virkelig undre mig, når vi nu hele tiden er enige om hvor utroligt kloge vi er lige nu på dette tidspunkt i historien. Jeg må indrømme at jeg ikke længere er helt så sikker på at vi som menneskehed er helt så intelligente som vi går og blærer os med. Det bliver spændende at se hvad der kommer til at ske, med os og hele vores race.

Du kan se hele filmen ‘The Greater Good’ lige her.

*Elin er ikke kvindens rigtige navn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM