VACCINE ELLER EJ: TØR DU TAGE CORONA-VACCINEN?

Vaccine eller ej. En myg på min hånd som et symbol på vaccinesnakken.

Hvem tager ansvar for vaccineskader?

I går aftes så jeg en film som Vaccinationsforum har lavet. Filmen hedder SVIGTET, og viser tre familier, som har oplevet at have et barn, der blev skadet af en vaccine. Filmen handler om, hvor svært det har været for familierne at få anerkendt disse vaccineskader.

Det er nemlig sådan, at producenterne af vaccinerne ikke kan stilles til ansvar for dem. Det kan man gøre med alle andre medicinalprodukter og alt andet i øvrigt, som nogen producerer. Men bare ikke med vacciner. I forhold til vacciner, så er det staten, der er ansvarlig. Også selvom det ikke er staten, der har produceret vaccinen, men en privat virksomhed. Det betyder, at hvis der skal gives erstatning til de familier og børn, der har ‘taget en for holdet’ og altså er en af de få, der bliver skadet af en vaccine, så er det os som samfund der skal betale. Og ikke producenten af vaccinen.

Når producenten ikke har ansvaret, så er det staten, der skal tage det i stedet. Det betyder desværre, at det ikke altid er så nemt at få en erstatning.

Vaccine eller ej.

Vaccine som business

Det er ikke kun i forhold til de vacciner, vi giver vores børn, at producenterne ikke kan stilles til ansvar, og det er ikke kun i Danmark at det er sådan. Det er over hele verden, og det gælder for alle de vacciner der er på markedet. Hvis jeg vidste noget som helst om medicin, så ville jeg tænke at det var en ret smart branche at gå ind i. Det er der jo også andre der har gennemskuet. Mennesker der er uddannede softwareudviklere har fået samme ide. Det er da virkelig også en foretningside der vil noget!

Lige nu venter vi på at vores verden kan få lov at lukke op igen, men først når vi alle sammen er blevet vaccineret (‘alle verdens mennesker’) som Karen Hækkerup fortæller i dette klip: ‘Verden bliver først sikker igen, når alle har fået en sprøjte’.

Klar snak om vaccine fra professor

I foråret 2020, da coronapandemien startede, spredte denne TED-talk med den danske professor Christine Stabell Benn sig hurtigt på Facebook. Christine mener, at hundrede af tusinder menneskers liv kunne reddes, hvis de vacciner der bliver givet hvert år blev brugt klogere. Hendes talk er virkelig anbefalesværdig og er hverken for eller imod brugen af vacciner, hvilket er forfriskende i den her ellers meget sort/hvide debat.

Christine Stabell Benn blev interviewet på Radio4 14. november 2020 om situationen, vi står i lige nu. I interviewet siger Christine, at hun hellere vil gå i fængsel end at lade sig selv eller sin familie vaccinere med den nye coronavaccine.

Vaccine eller ej. Tør du?

Personligt synes jeg, at det er vildt, at nogle mener, at vi allesammen skal vaccineres mod en sygdom med meget lille dødelighed. Og hvor vi ikke kan stille vaccineproducenterne til ansvar, hvis det skulle vise sig at vaccinen har potentialet til at være skadelig. Som Christine også siger i klippet fra Radio4, så tager en vaccine jo normalt mange år både at producere og gennemteste. Det kan vel umuligt være sådan det er tilfældet med en coronavaccine lige nu, når corona er så forholdsvis ny en sygdom i vores samfund. Ville du turde at tage coronavaccinen?

Her er en opfølgning på ovenstående indlæg, skrevet næsten præcis et år senere, hvor verden ser ganske anderledes ud; ‘Den hvide mand kommer’.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM