MANIFESTER DET LIV DU ØNSKER DIG

En af måderne hvorpå du manifesterer det du ønsker dig, er ved at omgive dig med det som du gerne vil have mere af i dit liv. Det vil sige, at hvis du ønsker dig en ny, lækker, stor bil, så skal du begynde at hænge ud hos bilforhandlere. Tag ud og besøg dem alle. Drik deres gratis kaffe. Få prøveture i bilen du er forelsket i, og væn dig til tanken om at denne bil nu snart har manifesteret sig i dit energifelt. Duft til bilen. Få optur over alle de lækre gadgets den er fyldt af. Mærk hvor hurtigt den kan accelerere og endda spille din yndlingsmusik samtidig.

Du trækker en ny bils energi ind i dit energifelt, ved at blive ved med at opsøge sådan en bil. Du går fra at din energi synes du mest af alt er en Opel Accord værdig. Til at du energetisk set bliver et match til en Tesla. Hvis det er sådan en bil du ønsker dig.

Det samme gælder for alle mulige andre ting også. Hvis du ønsker dig flere penge, så omgiv dig med mennesker der har mange af dem. Din energi vil automatisk begynde at blive trukket ‘op’ på deres pengeenergi-sted. Det kan være ret svært at få nye velhavende venner, når du kun gør det fordi du gerne vil smittes med deres energi. Så en måde at komme omkring det på, er at tilbringe din tid steder hvor du ved, at der kommer mange velhavende mennesker. Det kan være i en lobby på et stort dyrt hotel. Hvor du kan hænge ud og sidde over en kop kaffe i mange timer uden at nogen rynker på næsen af det. Det kan være på byens dyreste restaurant (hvor du bare bestiller den mindste og billigste ret på menukortet).

Find de gode match til din energi

Omgiv dig med penge-energien, via omgivelserne. Træk energien ind i dit felt og mærk hvordan du er et match til den. Nu sidder du der, i lobbyen på et dyrt hotel og drikker din dyre kop kaffe. Mærk hvordan du er værdig til at sidde der. Hvis du føler at en del af dig ikke er helt værdig nok, så er det der dit arbejde ligger.

Det hjælper dig ikke til at manifestere flere penge, at overforbruge dem du har. Det har længe været en stor misforståelse i New Age miljøet. Det hjælper dig til gengæld, mens du bevidst arbejder på at få overflod ind i dit liv, at du har styr på de penge du allerede har. Der er ingen som er blevet rigere af at overforbruge. Det er lige modsat.

Se dine finanser godt efter i sømmene. Spar på alt hvor du kan spare og begynd stille og roligt at spare op. Det kan være at det bare er 50 KR om måneden du kan lægge til side. Men når der pludselig står 500 eller 1000 KR på din opsparing, så vil du føle dig mere velhavende. Springet fra hvor du før følte dig fattig, til at få en følelse af at have nok, gør at du energetisk set har meget nemmere, ved at matche dem som har rigtig mange penge (hvis det altså er det du ønsker dig).

Jeg bruger eksemplet med penge, fordi penge er det som de fleste ønsker at manifestere mere af. Men der hvor jeg egentligt selv, efter mange års træning med de her teknikker, synes at de er væsentlige at bruge, er i min selvudvikling. Så hvis du ønsker dig at blive et menneske som er mere i ro, mindre stresset og bedre til at være tilstede i nuet, så er det naturligvis den type mennesker du skal omgive dig med.

Manifester det liv du ønsker dig ved at tilbringe mere tid i naturen og på den måde komme mere i kontakt med din intuition.

Se dine programmeringer efter i sømmene

Du bliver ikke et ‘bedre’ menneske, af at omgive dig med mennesker eller i situationer som trækker din energi ned. Du bliver bedre ved at omgive dig med mennesker som du ser op til. Som du gerne vil være mere som. Det handler ikke om at du ikke accepterer dig selv som du er. Du kan sagtens arbejde på dine skygger samtidig. Faktisk vil du nok opdage en del skygger i dig selv, når du begynder at omgive dig med inspirerende mennesker. De skygger, eller programmeringer, tager du dig naturligvis kærligt af. Du giver slip på dem med omsorg og forståelse for at de på et tidspunkt havde til formål at hjælpe dig.

Måske har du programmeringer med dig, som handler om at du ikke er værdig til at være rig/elsket/i balance. De kommer alle sammen fra din opvækst og sandsynligheden for at du efterligner dine forældres (og deres forældres) programmeringer er stor. Se din opvækst og dine programmeringer fra din barndom igennem. Det gør du samtidig med, at du begynder at omgive dig mere med det som du ønsker dig i dit liv.

Hvis du gerne vil være modigere i dit liv, leve et liv med mindre frygt, så skal du finde mennesker der kan inspirere dig til det. Gå til foredrag hos den type mennesker. Læs deres bøger. Tag deres kurser. Lær deres energi at kende, så den bliver et match til din.

Meget firkantet sagt, så skal du altså finde de mennesker som du gerne vil være som og lade dig søbe ind i deres energi. Vil du være mere som Dalai Lama? Så find buddhister som du føler lever i hans energi.

Find redskaberne som passer til dig

Vores opvækst ligger som en stor programmering i vores underbevidste. Alt hvad vi var omgivet med, i form af de førnævnte forældre og deres igen, men også samfundet, kulturen, religionen vi blev født ind i ligger lagret i det ubevidste. Det er svært at bygge et stort nyt flot hus, på et fundament som ikke kan understøtte det hus. Hvis du f.eks. har lært at i ‘vores familie’ bliver vi aldrig rige. I ‘vores familie’ skal vi knokle. I ‘vores familie’ har vi dårligt helbred, uheld i kærlighed, og skomager bliv for Guds skyld ved din læst, så er det meget svært at få din virkelighed til at se anderledes ud, end den du fik ind gennem dine omgivelser som barn.

Der er mange gode redskaber du kan bruge, til at se på dine underbevidste programmeringer. Jeg er jo selv særligt glad for plantemedicin. Men mange har stor gavn af terapi i alle mulige andre former. Find det som er et match til dig og begynd at få muget ud i de overbevisninger som ikke længere gavner dig.

De overbevisninger og programmeringer du har med dig, blev kærligt og omsorgsfuldt givet til dig af dine forældre blandt andet, i deres opdragelse af dig. Uanset at mange af os kunne have ønsket os at vores forældre havde haft et andet kærlighedsprog end de havde. Hvis vi f.eks. har oplevet at blive skældt meget ud. Så har vores forældre kun været som de var, ud af omsorg.

Gruppedynamikken

Som menneske på jorden har det været essentielt, at kunne passe ind i en gruppe. Det har betydet forskellen på overlevelse og død mange gange i vores historie, om vi evnede at forblive en homogen gruppe. Det ligger instinktivt i os. Det lå instinktivt i alle de forældre der er kommet før dig og det var ud fra den frygt, at dine forældre var dem de var overfor dig. De ville virkelig bare gerne passe på dig. Hvis én i gruppen stak for meget ud, kunne det betyde at hele gruppen var i fare. Dine forældre, lærere, omsorgsgivere i alle former, har bare sørget for at holde dig nede og inde, så du ikke blev spist af sabeltigeren. Eller blev opdaget af bøllen. Eller af andre som har noget at sige i et samfund.

I Danmark har Staten også mulighed for at gå ind og fjerne børn fra forældre hvis de mener, at forældrene ikke klarer opgaven godt nok. Den frygt kan få enhver velmenende forælder, til måske at hakke lidt ekstra på et barn. For at være sikker på at barnet makker ret og ikke stikker for meget ud i tosset børneadfærd. For frygten for at barnet kan ‘forsvinde’ er jo sådan set reel nok stadigvæk.

Manifester det liv du ønsker dig ved at tilbringe mere tid i naturen og på den måde komme mere i kontakt med din intuition.

Den dumme frygt

Det er naturligvis de samme gruppedynamikker som går i gang på de sociale medier og naturligvis i det store verdenssomspændende eksperiment der foregår med corona lige nu. Hvis du har en anden holdning end den store flok, så er du farlig. Også selvom videnskaben fortæller noget helt andet. Men vi har fat i en helt anden del af hjernen end den rationelle del, når vi bliver bange for vores og vores børns overlevelse på den måde vi er nu. Frygten lever i ‘kamp eller flugt’ – området af hjernen, altså i din amygdala, og den del af hjernen har ikke en høj IQ.

Faktisk er den del af hjernen designet til at være ret dum. For det er ikke i krisesituationer vi skal stå og tænke store tanker. Så skal vi reagere hurtigt. Det er også derfor det kan undre mange af os, at folk stadig er så bange for corona, når der slet ikke er så mange døde som først antaget. For det er altså ikke den intelligente del af hjernen der er i brug når vi er bange.

Din intuition virker ikke når du er bange. Det er umuligt for den at komme igennem, når du sidder i dit ‘kamp eller flugt’ – center af hjernen. Så hvis du ønsker dig at blive et menneske med større kontakt med din intuition, så skal du for det første omgive dig med mennesker som er det, og som du kan lære af gennem deres væremåde. Og for det andet så skal du skal rydde op i dine programmeringer og holde dig væk fra alt som gør dig bange. Som film, serier, sociale medier, fjernsyn osv.

Ryd op i dig selv, ryd op i verden

Frygt gør dig dum. Begynd at træne din intuition ved at mærke hvad det er som gør dig angst. Selv film og serier, som virker uskyldigt nok og jo bare er ‘underholdning’ aktiverer dit ‘kamp og flugt’ – center i hjernen. Hold dig væk fra alt det som er (bevidst eller ubevidst) designet, til at holde dig fanget i det område af din hjerne. Mennesket er så meget større end hvad vi bliver fortalt og har lært. Vi har virkelig et uendelig stort potentiale.

Alt hvad vi ser her er noget vi selv skaber. Vores tanker og programmeringer former vores virkelighed. Ryd op i dig selv, slip frygten og hold på hat og briller. For når du virkelig har erkendt, at den eneste skaber af din egen virkelighed er dig selv, så er der ikke længere nogle grænser for hvem eller hvad du kan være.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM