Et af de spørgsmål jeg oftes fik da jeg lavede læsninger, var om jeg kunne se hvad personens sjæls mission var. Nogle gange stod det lysende klart. Andre gange var det noget mere mudret, og beskeden gav måske ikke vanvittig meget mening for modtageren.
Min oplevelse var igen og igen, at det som er det afgørende, når vi leder efter det som vi skal bruge vores liv på; Altså når vi skal finde vores sjæls mission. Når vi skal finde det som ligger dybere, end at gå til zumba om onsdagen og have parmiddage med naboerne om fredagen. Det afgørende er, at vi finder den mission selv. At vi selv opdager hvad det var vi skulle her på jorden i dette liv. Det er helt essentielt om det svar kommer udefra eller indefra.
Måske har du selv prøvet, at have en virkelig signifikant drøm. Du kunne tydeligt mærke, at den her drøm ville dig noget helt bestemt. Men du har overhovedet ingen ide om hvordan du skal tolke den. Så du begynder at spørge dig lidt omkring. Du spørger dine veninder, venner, din mor, din far, du slår op på nettet og låner en drømmetolkningsbog på biblioteket.
Til sidst er du så forvirret over alle de forskellige og velmenende forslag, til hvad det er din drøm kunne betyde, at du føler dig meget længere væk fra svaret end du var, til at starte med. Det kan føles helt utroligt ulykkeligt. Som om den hellige gral gled ud af hænderne på dig, mens du havde travlt med at stå og spørge andre om hvad den mon betød.
Svaret findes i dig
Når vi hele tiden opsøger andre for at høre dem, hvad de mon mener vores sjæls mission er, så kan det nærmest føles som om at svaret glider længere og længere væk. Selv hvis vi faktisk finder en clairvoyant f.eks. som virkelig rammer plet, så føles det sjældent helt rigtigt. Ganske enkelt fordi svaret ikke kom fra os selv. Og fordi vi nok allerede har fået 10 andre gode forslag til hvad vores sjæls mission kunne være i det her liv. Så forvirringen bliver total.
Da jeg lavede læsninger og fik spørgsmålet, så fik jeg nogle gange billeder som var helt underlige og virkelig svære for modtageren at forstå. Jeg kunne få et billede af at personen sad rundt om et bål og talte med andre kvinder. Eller jeg kunne få et billede, af at personen gik i hvidt tøj med en masse børn omkring sig. Eller et billede af at personen sad helt alene ude i en skov. Altså billeder som ikke ligefrem var en skabelon som modtageren kunne gå ud med, og bruge til at finde ud af, hvad det var de skulle bruge deres liv på.
Sjælens sprog
Ligesom en drøm, så er det så op til modtageren af læsningen, selv at finde ud af hvad det billede betød. Du har nok også selv prøvet, at have en drøm, hvor noget virkelig syret skete. Men det gav god mening i drømmen. I drømmen var du sådan: Ja for pokker! Det er jo lige DET som er meningen med mit liv og med alting. Når du så vågner, kan du ligge og undre dig over hvordan hulan en omvendt underkop på taget af din bil, mens en ko stod og brølede i baggrunden, kan være det som lige præcis er meningen med dit liv.
I læsningerne oplevede jeg ofte det samme når jeg sad med modtageren af læsningen. At de var så langt inde i læsningen med mig og JA de kunne bare mærke, at det var fuldstændig sandt det jeg så og sagde. Når læsningen så var ovre og vi igen sad i denne virkelighed, kunne det være ret mystisk, at prøve at forstå de billederne der var kommet i læsningen.
Det er fordi vores sjæles sprog ikke er ligesom vores egos sprog. I læsningerne var det min opgave, at tolke de budskaber og give dem videre. Med mindre at modtageren intuitivt selv forstod hvad det var deres sjæl ville have igennem til dem. Vores sjæle taler i samme type billeder som i vores drømme. Drømme er nemlig også sjælen der taler til os. Nogle gange kan vi også være heldige, at vi får en meget klar intuition, som vi kan handle på og på den måde bevæge os i retningen af vores sjæls mission.
Beskeden fra Yopo
For ikke så længe siden var jeg til en Yopo-ceremoni og jeg havde kun et spørgsmål i mig. Jeg havde lige lukket ned for at lave læsninger, på ubestemt tid, og jeg følte mig rimelig meget uden fodfæste. Min intention med ceremonien var, at jeg ville bede om at få svaret på hvad mit næste skridt skulle være.
Effekten af medicinen vi indtog, overraskede mig meget og pludselig sad jeg i en scene, som i en drøm. Men drømmen var fuldstændig virkelig. Jeg kunne åbne mine øjne og så var jeg i denne virkelighed igen. Med det samme jeg lukkede dem, så sad jeg som mig selv, i en anden virkelighed. I en meget fremmed scene, som var ligeså absurd og syret som de mest underlige drømme.
Jeg blev ved med at åbne og lukke øjnene, også fordi jeg egentligt håbede, at billedet jeg så med lukkede øjne, ville forandre sig. For det gav absolut ingen mening for mig, men jeg vidste at det betød alting.
Jeg vidste at det billede var ikke bare svaret på mit spørgsmål, det var SVARET. Svaret på hvad det er jeg skal med hele mit liv. Svaret på hvad min egen sjæls mission er. Jeg fik en lille snas af en fornemmelse i mig selv, af hvad billedet betød. Men scenen var så underlig og mærkelig uhyggelig, på en virkelig sær måde. Så jeg blev ved med at blive forvirret over hvad pokker de enkelte besynderlige elementer betød.
Ær beskeden
En Yopo-ceremoni varer ikke så længe. Men i omkring den time som ceremonien stod på, var det stort set det eneste billede jeg sad med. Det var ikke et statisk billede. Der var en person og forskellige elementer som bevægede sig i det. Men de blev med at gentage bevægelsen. De samme ting skete igen og igen og igen. For jeg skulle virkelig forstå det. Og det gav bare på ingen måde mening for mig.
Da jeg kom hjem tegnede jeg så godt jeg kunne den scene jeg havde siddet i og skrev ned hvad det var jeg så. Men jeg har ikke delt med nogen hvad det var jeg oplevede i den ceremoni. For jeg ved at det var meget vigtigt. Og jeg ved også, at i det øjeblik jeg deler det med andre, så mister det sin kraft. Meningen vil slippe endnu længere væk fra mig.
Når du leder efter din sjæls mission så kræves det, at du gør noget aktivt. Den kommer ikke til dig mens du ligger og piller næse og ser Netflix. Du skal op og ud. Du skal ud i naturen og ud i stilheden. Du skal ud og sidde om bålet. Du skal ud og ruske i træerne og lade dig bevæge af stormen. Du skal ud og stå under stjernerne i så lang tid, at ønsket om at kende din sjæls mission, kommer ud af dig som et brøl langt inde fra.
100 km i timen ind i et træ
Ofte så sker der det, at din sjæl ikke gider vente længere, på at du får rejst dig fra sofaen. Så den sender en lækker sekretær i retningen af din mand. Eller et biluheld mod dig selv. Eller en sygdom. Min lærer Stuart Wilde, sagde altid, at det er vigtigt, at høre efter efter inden din sjæl sender dig og din bil med 100 km i timen ind i et træ …
Alle mulige ting kan ske, som vi med vores egoer synes er helt forfærdelige. Men som kun er designet til at vække os, til hvad det var vi skulle her. Du har sikkert allerede selv stået i store livskriser og kan måske også nu se, hvad det var du skulle vækkes til eller fra. Kriser fungerer som kæmpe klokker. Vi får alle sammen de små prik på skuldren, eller den fine lille tibetanske klokke ringende i vores ører, hele livet.
Men ofte så overhører vi den lille klokke, det lille prik, i vores travlhed og alt det vi skal nå. Alt det som vores egoer siger at vi skal gøre. For det siger samfundet og kulturen vi er vokset op i at vi skal. Egoets eneste ønske, er at blive elsket. Så hvis egoet tror, at det får kærlighed ved at arbejde sig selv ihjel, så det kan købe en Tesla og bygge en ny carport, så vil det gøre det.
Det vigtigste i dit liv
Imens står sjælen og prøver at råbe os op, med alle sine besynderlige billeder, som vi ikke forstår en dyt af. Det er rimeligt op ad bakke og sjælen har nærmest tabt på forhånd. Så den sørger, for at omstændighederne ændrer sig i vores liv. Vi bliver tvunget til at stoppe op og tage en pause. Vi bliver sygemeldte med stress og begynder, at gå længere ture i naturen fordi det hjælper og giver ro.
Sjælen er lykkelig, for nu er der endelig lidt hul igennem. Så den skruer op for drømmene og symbolikken ude omkring os. Naturen taler til os og vi begynder at mærke, at der foregår altså et eller andet her. Vores intuition bliver en smule tydeligere og vi får en trang til at gøre noget andet. Gå på caminoen. Tage på en trommerejse. Prøve plantemedicin. Begynde at meditere. Flytte til en anden landsdel. Skridt som får os til at nærme os det som vores sjæl kalder os til.
I tilfældet med den oplevelse jeg havde under Yopo-ceremonien, så gør jeg det at jeg beder om hjælp. Jeg går ture i naturen og går med billedet i mig. Jeg beder om tegn til hvordan jeg kan forstå det jeg så. Jeg beder mine drømme om hjælp og jeg skriver dem ned og ærer dem på den måde. Jeg holder øjne og ører vidtåbne, så jeg ikke misser et vigtigt tegn fra min intuition, som kan bringe mig tættere på svaret. Jeg holder det så tæt på mit hjerte som jeg kan. Jeg ærer det som gjaldt det mit liv. Hvilket det på sin vis også gør.
At finde din sjæls mission er det vigtigste du kan bruge dit liv på. Hvis du allerede har smagt en lille smule på hvad din sjæls mission kunne være så ved du i dit hjerte, at jeg taler sandt.
Jeg er i gang med at skrive et kursus som jeg vil udbyde til næste år. Kurset vil guide dig, til selv at kunne finde din egen sjæls mission. Hvis du kan mærke, at det er noget som kalder så er du velkommen, til at skrive dig op til mit nyhedsbrev lige her og så får du direkte besked når kurset er klart.
