I dette blogindlæg har jeg samlet de råd og redskaber som jeg har lært i de år jeg har arbejdet med plantemediciner. Formålet er at du kan få størst udbytte af arbejdet med plantemedicin. Der er nemlig forskellige måder, at gå til arbejdet på og meget forskelligt udbytte, alt efter din egen indsats.
I fredags var jeg til ayahuascaceremoni og mens jeg stod udenfor og prøvede at kaste op i hækken, så jeg pludselig op på månen. Det var fuldmåne og månen havde to store lysende ringe omkring sig. Lige i det øjeblik, hvor jeg blev vækket fra min kvalme af månens lys, kom jeg i tanke, om at nu er det præcis 10 år siden jeg første gang deltog i en ayahuascaceremoni.
I november 2011 stod jeg på samme måde, i en busk i Portugal, med rasende kvalme og så op på månen som dengang også havde to ringe omkring sig. Da jeg tog afsted til Portugal var jeg så bange, at jeg havde følelsen, af at jeg var på nippet til at besvime hele tiden. Under de første ceremonier brugte jeg lang tid på at prøve at regne ud i hvilken retning lufthavnen mon lå. Det havde taget 5 timer i bil fra lufthavnen i Faro, at komme ud til retreatcenteret. Men jeg var jeg optimistisk og tænkte, at hvis jeg nu bare tog benene på nakken, og løb alt hvad jeg kunne så ville jeg godt kunne klare mig igennem natten. Henover den rødbrune, ørkenagtige, portugiske jord til jeg på et tidspunkt vil finde et fly hjem til Danmark igen.
Mit mørke er værre end andres
Jeg var ikke bange for menneskene omkring mig, og jeg følte mig ikke utryg på stedet hvor jeg var. Men jeg var frygtelig bange for medicinen. Jeg var så bange for hvad hun ville vise mig. Jeg var skrækkelig bange for hvad jeg mon indeholdt af gyselige ting i mit inderste mørke. Et mørke som helt sikkert var endnu mørkere, endnu mere rædsomt, end andres mørke. Heldigvis blev jeg på min måtte og gik igennem rejserne, som bestemt var hårde, men jeg overlevede og lærte helt vildt meget af dem.
Det er en af de mange ting jeg har lært af medicinen. Mit mørke er ikke værre end andres og det er dit heller ikke. Så der er ingen grund til at være bange for at dykke ned i det. Der er kun frihed at vinde på den anden side. Hvis plantemedicin kalder i en eller anden form, så tag endelig imod invitationen. Det her arbejde har ændret mit liv, til det uendelig meget bedre. Jeg kan varmt anbefale, at åbne dig imod kaldet, hvis du hører det.
Der findes ikke et quickfix …
I løbet af de 10 år jeg har deltaget i ayahuasca – og andre plantemedicinceremonier, har jeg lært følgende:
For det første så troede jeg, at jeg bare lige skulle afsted på et retreat i 7 dage i Portugal og så ville jeg havde ‘kurereret’ alt i mig (indsæt selv hysterisk-grine-smiley her).
Jeg tog afsted fordi jeg havde haft kræft som 29 årig. Jeg ville meget gerne finde ud af hvad der var årsagen, til at kræften havde manifesteret sig i min krop. Min tanke var at jeg på den måde kunne undgå at opleve det igen, hvis jeg bare fandt ‘roden’ til kræften.
Jeg hører fra mange, at det er en almindelig overbevisning. At tro at de bare skal deltage i en ayahuascaceremoni, en gang og så er alle deres problemer løst. Min oplevelse er at ayahuasca, eller plantemediciner i det hele taget, er en vej. På samme måde som andre redskaber er det. Og jo mere man går vejen, jo bedre bliver man til at forstå hvad det er redskabet kan og hvordan det kan hjælpe en.
Plantemediciner er bestemt ikke for alle. Ligesom kropsterapi, hypnose, terapeutiske samtaler og alle de andre mange redskaber der findes så vi kan få det bedre, heller ikke er for alle. Vi må alle finde hver vores vej. Jeg ved ikke om plantemedicin bliver ved med at være min vej, men lige nu er den. Og jeg oplever både mig selv som totalt nybegynder hver gang, og alligevel kan jeg se og mærke, at der er en erfaring jeg nu begynder, at kunne høste frugterne af.
Sig ja
Engang under en rejse sad jeg og bøvlede, med at få medicinen til at virke for mig. Jeg havde mange gange haft oplevelsen, af at hun (altså ayahuasca) var kommet ind i mig og havde slået benene væk under mig. Og så var det ellers med at holde på hat og briller. Så gik rejsen indad i følelserne eller udad i galakserne og de andre dimensioner.
Men hun (medicinen) slog ikke noget væk i den ceremoni. Jeg sad og kedede mig lidt, blev utålmodig og lidt halvmuggen. Der skete ikke rigtig noget. Bagefter delte jeg oplevelsen med en god veninde med en del mere ayahuasca-rejseerfaring end mig. Hun sagde: Du skal sige JA til medicinen. Det er en lidt for forkælet holdning at have, at du vil have at medicinen skal gøre alt arbejdet.
At drikke ayahuasca eller at tage andre plantemediciner er en samtale. Halvdelen af ansvaret (hvis ikke mere) for effekten af medicinen, ligger hos mig selv. Efterfølgende så jeg de her videoer med Carlos Tanner, hvor han taler om det samme og det giver så god mening for mig nu.
Det uelegante offer
Jeg kunne også mærke, at det helt klart var offeret i mig, som stadig synes at det er vanvittigt synd for mig at jeg deltog i ceremonier. Helt vildt synd for mig, at jeg bliver ved med at drikke det stads. Det var tydeligt at det var offeret som ikke ville give slip.
Så når jeg drak medicinen var størstedelen af mig i totalt forsvar og tænkte: ‘Åh nej, åh nej, åh nej. Nu skal jeg have kvalme. Nu skal jeg kaste op. Åh nej, nu kan det være, at det bliver uhyggeligt. Åh nej hvad skal jeg nu se på i dag. Hvorfor blev jeg ikke bare hjemme og spiste kage og så Ringenes Herre igen igen.’
Det var godt at opdage den rimelig uelegante offerstemme i mig selv. Det er ikke særligt voksent, at tage et valg om at gøre noget, som i dette tilfælde at gå i ceremoni. Og så have megameget modstand på det samtidig og sidde og klynke indeni. Nu arbejder jeg hver gang med at sige JA. Jeg siger JA i mig selv når jeg sætter glasset med medicinen til mine læber. Jeg siger JA når kvalmen starter. Jeg siger JA til at rense ud. Jeg siger JA fordi jeg ved at det er godt for mig. Medicinen er bitter på mange måder, men effekten er helt fantastisk for mig.
Læn dig ind i medicinen
Et andet råd jeg fik af min veninde, var samtidig med at sige JA, også at læne sig ind i medicinen. JA’ et åbner hjertet og offeret giver slip på den måde. Min oplevelse af at læne mig ind i medicinen, er at slippe fuldstændig. Jeg giver slip på mine forestillinger om hvilke eventyr hun nu vil tage mig på, eller hvilke store indsigter hun nu vil vise mig. Jeg giver slip på mig, på Anja, og så læner jeg mig ind i medicinens energi.
Det føles som om jeg puster helt ud og lader mig falde bagover ned i en stor tyk dyne som blødt griber mig. Jeg ved at hun vil mig det godt. Jeg ved at hvis jeg er blød og åben i min energi, så kan jeg så meget bedre høre hvad det er hun siger. Meget bedre end når jeg sidder og er helt stiv og bange for hvad der vil ske på min rejse. For mig handler det igen, om at være voksen i mit valg. Jeg har selv taget beslutningen, om at sidde der i en ceremoni. Det er for barnligt af mig, at sidde og pive over det valg. Når jeg nu selv har truffet det og når jeg ved, at det her er godt for mig.
Mediter – fokuser
At drikke ayahuasca, eller bruge alle andre former for plantemediciner, handler også om fokus. Effekten af arbejdet øges betydeligt, når jeg er i stand til at meditere mig ind i det. Når jeg kan sidde stille og ikke roder rundt på en madras i rastløshed.
Min oplevelse af plantemediciner i det hele taget, er at energien fra dem kan gøre, at jeg føler at jeg ikke kan sidde eller ligge stille. At jeg bliver meget fysisk urolig og det kan føles som om hele min krop sitrer af energi som gerne vil forløses. Hvis jeg sætter mig op og bruger mit åndedræt bevidst, så kan jeg transformere den energi indad. Hvis du har prøvet at meditere, og næsen hele tiden klør, benene er urolige, nakken føles mærkelig, så ved du hvad jeg mener. Det er samme type ufokuserede, rastløse, energi, som plantemediciner nogle gange forstærker med 1000%.
Det er ikke kun fysisk, at det hjælper mig at være stille. Jeg går ind i min vejrtrækning og mærker min indånding og udånding. Jeg går ned i min krop og mærker den. Jeg sidder som det tavse vidne til hvad der sker i personen Anja Dalby. Jeg bliver ikke sådan revet med, når mit ego får en tanke om hvor træls jeg er. Jeg kan se egoet fra fugleperspektiv og jeg bliver i stedet fyldt med omsorg for det.
At være fokuseret nærværende overfor mig selv, gør at jeg får redskaber og bliver præsenteret for løsninger, til de ting der plager mig i mig selv. Jeg slipper for at ligge og slå mig selv i hovedet over hvor meget jeg fejler. I stedet så forstår jeg mig selv og er fyldt med kærlighed og respekt overfor min person. Det giver et kæmpe skift i effekten af arbejdet med plantemedicinerne, at være fokuseret i arbejdet.
Hver type medicin er forskellig, lær den at kende
Gå til medicinen som en ny relation. Med respekt, nysgerrighed og et åbent hjerte. Hvad vil hun/han/den fortælle mig? Det er ikke kun i forhold til de forskellige typer af plantemediciner det gælder. Altså i forhold til om det er Ayahuasca, Peyote, San Pedro, Yopo eller Svampe.
Min oplevelse er at ayahuasca også er meget forskellig, alt efter hvilken tradition hun kommer fra. Om hun er fra Peru, Brasilien, Columbia … Hver bryg, hver medicin, kommer med sin egen kultur, med sin egen energi. Selvom der naturligvis er en grundlæggende energi og ånd i alt ayahuasca, så er det tydeligt at mærke forskel på hvor hun kommer fra og hvem der har lavet hende.
Når jeg bliver præsenteret for en ny medicin, så mærker jeg forsigtigt ind i hvilken energi medicinen kommer med. Jeg føler at jeg giver hånd på en blød og venlig måde til medicinen. Jeg præsenterer mig selv og jeg forholder mig afventende og høflig overfor medicinen. Jeg er klar over, at her er en ny relation der skal opbygges. Vi skal lære hinanden at kende, og jeg kan ikke forvente at alle svampe f.eks. er ens eller at alle typer ayahuasca er det.
For mig virker det rigtig godt at gå respektfuldt til medicinen, at ære den ved at være så venlig som muligt. Det gør igen at jeg føler at jeg får tilbudt holdbare løsninger, meget hurtigere, end jeg normalt gør når jeg tror at jeg bare sidder og bøvler med mig selv og mine egne tanker.
Vælg din shaman med omhu
Jeg har prøvet at sidde i ceremonier med facilitatorer, som jeg ikke synes gjorde et særligt godt job. En dygtig Shaman kan holde rummet for alle og har styr på alle energier i rummet. Jeg har prøvet at sidde i ceremonier hvor det ikke var tilfældet og hvor min oplevelse, var at mange af deltagerne var overladt til dem selv.
Jeg kan ikke sige, at jeg ville ønske at det ikke var sket. For det har givet mig en værdifuld erfaring, i at kunne skelne skidt fra kanel. Men mit råd er helt sikkert, at du finder en facilitator (eller en rigtig Shaman hvis det er muligt) hvor du har en fornemmelse, af at deres ego ikke er stukket af med dem.
Hold godt øje med egoet i facilitatoren. Bed om indledende samtaler, før du går i en ceremoni med personen hvis du er i tvivl. Gør det i det hele taget, bare for at være helt sikker. Det kan også være svært, at stole på andres anbefalinger i det her felt. Mærk selv efter. Stol på din egen mavefornemmelse. Det er bedre at gå glip af en ceremoni, selvom du føler dig virkelig klar, end at komme til at sidde i en træls situation med plantemedicin i blodet.
Hvis du får den mindste fornemmelse, af at egoet er større end lysten til at tjene medicinen, så pak dine ting og gå igen. Det kan godt ske, at du kan håndtere sådan en ceremoni. Men det kan også være dybt traumatiserende, at sidde i ceremoni med andre som ikke kan og hvor facilitatoren ikke er dygtig nok til at tage sig af folk. Gør hvad du kan for at undgå den slags situationer. Pas på dig selv.
Tag aldrig imod gaver
Det her råd er lidt langhåret, men nu prøver jeg alligevel at beskrive hvad det går ud på. Inden jeg overhovedet var på min første ayahuascarejse, så læste jeg rigtig meget hos min lærer Stuart Wilde om hans erfaringer med den plantemedicin. Han havde fået af vide af den Shaman han arbejdede med, Don Jose Campos, som jeg efterfølgende selv var heldig at sidde i ceremoni med, at man aldrig måtte tage imod gaver mens man var under indflydelse af medicinen.
De gaver der bliver talt om, er ikke ‘fysiske’ gaver, men gaver i det astrale. Du kan opleve, at få tilbudt sværd, kapper, kroner (til at sætte på hovedet), krystaller, særlige totems og alt muligt andet, som kun er til dig. Der gik lang tid før jeg forstod hvorfor man ikke skal gøre det. Men jeg sagde bare pænt nej tak når det skete i starten, uden at vide hvorfor. Når både Stuart og Don Jose sagde det, så turde jeg ikke tage nogle chancer.
Gaver fra Lady Galadriel
Første gang jeg fik tilbudt en gave, var da jeg var på min første rejse i Portugal. Jeg var som sagt gået ud med galoperende kvalme og stod altså og så på den samme måne, som jeg så igen ti år senere her i weekenden.
Pludselig åbnende jorden sig for mig og Lady Galadriel (fra Ringenes Herre) kom op fra jorden. Hun var præcis ligeså henrivende, lysende og kærlig som hun er i filmene. Hun stod med et stort sværd som hun ville give mig. Det var uendeligt smukt og lyste med de mest fantastiske elvertegn.
Jeg skulle lige til at række hænderne ud og tage imod det da jeg kom i tanke, om at det måtte jeg ikke. Jeg trak hænderne tilbage igen og bukkede pænt nej tak. Det tog hun ikke særligt pænt. Hun forvandlede sig til et brølende 3 meter højt monster og slog ud efter mig med sværdet. Jeg skyndte mig rystet tilbage i malokaen hvor ceremonien blev afholdt.
Gaver fra gnomer …
Sidenhen er det sket en del gange, at jeg er blevet tilbudt noget særligt smukt og kraftfuldt på mine rejser, men jeg har altid (undtaget en gang) undslået mig det. En gang var jeg dybt dybt inde i min rejse, hvor et væsen som jeg ikke lagde mærke til hvem (eller hvad) var, lagde den smukkeste krystal i min hånd. Jeg sad og beundrede den og takkede og følte mig som noget virkelig særligt.
Tænk sig at jeg måtte få den krystal. Tænk sig at den var til mig! Shit, så måtte jeg alligevel være noget helt specielt. Sikke dog et fantastisk redskab. Wow hvor var det vildt. Det måtte virkelig betyde, at JEG, JEG er noget særligt. Noget helt helt særligt, siden jeg fik den vidunderlige krystal. Og lige der, hvor jeg sad i den tankerække af hvordan jeg godt nok altid havde haft på fornemmelsen, af at jeg inderst inde var et helt utroligt specielt og særligt eksemplar af et menneske, gik det op for mig hvad der var sket.
Jeg så mig omkring for at se hvem der havde givet mig krystallen og jeg fik øje på den mest afskyelige, grumme, grimme gnom. Den hvæsede da jeg fik øje på den og prøvede at undslippe mit blik. Det var overhovedet ikke et væsen jeg havde lyst til at modtage nogen som helst former for gaver eller velsignelsers fra. Så jeg skyndte mig at kaste krystallen efter den og sad og gøs i lang tid efter.
Hold øje med ego-tricksne
Det gode ved den oplevelse, var at jeg forstod hvorfor det er man ikke må tage imod de her fantastiske gaver i det astrale. Det er et ego-trick, det kunne jeg i allerhøjeste grad mærke. Det er desværre en almindelig oplevelse hos mange som drikker ayahuasca, eller tager andre former for plantemedicin, at de oplever, at de bliver indviet i en særlig tradition på deres rejser. At nu er de store healere, Shamaner, Moses, Kristus osv. De ‘ægte’ Shamaner i Amazonas taler, om at det her fænomen som regel kun sker for de skøre Gringos som bruger medicinen.
Det er naturligvis det kære skrøbelige ego som bliver så glad, for endelig at få anerkendelse. Endelig er der nogen der ser hvor fint og særligt det i sandhed er. Hvilket det også er. Men det er alle mennesker. Vi er alle sammen fine og særlige og har alle sammen potentialet, til at heale og redde hele menneskeheden hvis det skal være.
Problemet med de her ‘gaver’ i det astrale, er at de pumper egoet yderligere op og det er ikke godt for nogen. Er du allerede kommet til at tage imod gaver? Måske har du endda modtaget 10 bud du skal ud at forkynde for os andre. Prøv at mærke ind i hvordan det egentligt føles, at tage imod dem. Blev dit ego meget glad og smigret? Vær ærlig omkring hvordan det mærkes. Du må altid gerne aflevere det tilbage igen, og sige ellers tak. Og ellers prøv at sige nej tak næste gang og se hvad der sker.
Har du gode råd at dele?
Der er mange som læser med her på hjemmesiden som er interesserede i at vide mere om plantemediciner. Hvis du har gode råd eller erfaringer, så vil vi andre altid gerne høre dem. Du er meget velkommen til at skrive i kommentarfeltet herunder så andre kan læse med. Og ellers må du også altid gerne skrive direkte til mig, på anja@anjadalby.dk.
Rigtig god fornøjelse med dine rejser. Husk at bruge din fornuft og din logiske sans. Lad ikke dit eget eller andres egoer lokke dig. Hvis du er i tvivl, så vent.
Husk at ‘setting’ er altafgørende for en god rejse. Gør dit forarbejde. Søg på ordene ‘Set and Setting’, og lær mere om hvorfor de to ord bliver gentaget igen og igen i forbindelse med arbejdet med plantemedicin. Bon voyage og husk at passe på dig selv.
