Uanset om et menneske er spirituelt eller ej, så tror de fleste alligevel på, at de har en vis form for medansvar over for det liv, de er placeret i. De fleste har fanget, at hvis man opfører sig som en røv, så er det røv man får tilbage. Det behøver ikke at blive kaldt for The Law of Attraction. Det er en simpel erfaring langt størstedelen af os ret hurtigt fanger på jordplanet.
Min oplevelse er, at vi ikke er 90 eller 95 % ansvarlige for vores liv. Min oplevelse er, at vi er 100 % ansvarlige. For mig giver det ingen mening, at der er en vis del af mit liv, som er ude af mine hænder. Mens resten ikke er det. Det er ikke logisk, og jeg oplever igen og igen, at universet er logisk på den fineste måde. Det er ulogisk at jeg kun manifesterer en vis procentdel af mit liv. Hvilke dele er det, jeg ikke manifesterer? Hvordan kan jeg skelne mellem det jeg selv skaber og det som er andres bøvl der bliver lagt på mig?
Du er helt og aldeles Gud
Det er oplagt at tænke at alt det jeg dømmer som forkert uden for mig, at det naturligvis ikke er mig. Hele verdens båtnakker og småtbegavede, de irriterende bilister og hensynsløse trafikanter, alle dem som ødelægger i stedet for at bygge op, det er da ikke mig …
Men der findes ikke andet end mig her. Ligesom der ikke findes andet end dig. Vi er alle sammen fokuspunkter for Guds kraft, som Gud bruger til at lege en kæmpe leg med. En leg som Gud leger med sig selv. Jeg er ikke kun 95 % Gud. Den tanke er absurd og ulogisk. Gud er allestedsnærværende. Gud har ikke kun skabt lidt af denne verden og så overladt det til mennesket at tage sig af resten. Når vi tror på den tanke, så er det fordi vi dømmer verden vi ser omkring os. Så tror vi på det kun kan være mennesker der får så tossede ideer som dem vi ser udfoldet omkring os.
The Observer Effect
Tanken om at alt er Gud er ikke en ny tanke. Den er blevet bevist af kvantefysikken, som opdagede at verden er bygget op af atomer, og at atomer reagerer på deres omgivelser. Det hedder The Observer Effect. En effekt som kun kan forklares med at atomer må have en bevidsthed, siden de reagerer på at blive observeret, enten af videnskabsmænd eller måleapparater.
Eftersom atomer har en bevidsthed, og alt er i universet er bygget op af atomer, så må alt i universet have en bevidsthed. Den ide er ikke ny blandt de oprindelige folk, og den tanke er af os andre blevet døbt for animisme. Animisme betyder at alt er besjælet. Både den nyeste videnskab og de ældste kulturer på jorden siger altså det samme. At alt har en energi, en bevidsthed.
Uanset om du tror at den altfavnende energi er Gud eller ej, så bliver du nødt til at forholde dig til at alt her er besjælet af det samme. Der kan ikke findes to almægtige energier her. Så ville verden kollapse om sig selv. Der kan kun findes én energi, som har skabt og skaber alt.
Der findes ikke noget udenfor dig
Så eftersom verdenen vi lever i, er skabt af den samme ene giga-bevidsthed, og eftersom verdenen er påvirkelighed af vores observation af den, så må alt hvad vi ser her også være 100 % vores ansvar. Der findes ikke noget udenfor dig, som træffer trælse valg og gør morgentrafikken til et mareridt. Den energi som er her, den energi jeg kalder for Gud, ser ingen mening med at gøre livet surt for sig selv, bare fordi.
Der findes af samme grund heller ikke tilfældigheder. Tilfældigheder kan ikke eksistere i et univers hvor alt er besjælet af Gud.
Der findes ikke noget som er dig eller mig. Eller det vil sige, der findes kun dig eller mig. Men dig eller mig er hverken Anja Dalby eller hvad du hedder, som læser med her. Anja Dalby er en konstruktion af Gud, et fokuspunkt, på samme måde som pæretræet i min have eller atomerne som skaber strukturen i jorden som pæretræet står i. Det betyder ikke, at jeg så ikke har ansvaret for det liv der bliver levet igennem mig. Det betyder ikke, at jeg skal tænde for Netflix og lægge mig på sofaen mens jeg venter på, at Gud lever igennem mig.
Et liv i leg
Det betyder tværtimod at når jeg lytter på stemmen indeni, så bliver jeg guidet til et vidunderligt liv i leg. Eftersom der ikke eksisterer noget ‘dig’, så kan du heller ikke gøre noget forkert. Hvis du støder på følelsen af skyld eller skam, så er følelsen blot skabt for at du ikke går bersærkergang og dermed udraderer alt hvad Gud har skabt her. Skyld og skam er skabt af Gud for at have en form for retningslinjer. Så det er muligt at mærke hvad der føles godt og hvad der ikke føles så godt. Det er en måde at rette ind på, så eksistensen Gud ikke går agurk og ødelægger alt hvad eksistensen Gud har skabt. Det er træls konstant at skulle starte forfra på en god leg, selv for Gud.
Alle de følelser, vi normalt tillægger egoet, er ikke andet end feedback. Egoet eksisterer ikke. Egoet er et ord vi ofte bruger om sider af os selv vi ikke er så vilde med. Men det er en misforståelse. For de sider af os, som jalousi, misundelse, grådighed, dovenskab, raseri, er ikke andet end Gud som er i gang med at lege en stor leg med sig selv. For at Gud kunne skabe jorden og universet, er det nødvendigt for Gud at glemme sig selv. Præcis som når en skuespiller går på scenen og lever sig så meget ind i sin rolle, at han glemmer, at han er Poul eller Preben i sit almindelige liv. Egoet er illusionen der skaber selvforglemmelsen i Gud.
Gud er nødt til at glemme at Gud er Gud, for at legen er sjov nok. Det er skrækkeligt at stå på en scene og huske, hvem man ellers er. Så er det også umuligt for publikum (som altså også er Gud) at tro på illusionen.
Læringen i følelserne
Hvordan de følelser vi siger hører til i egoet giver læring til dig, er din rejse. Men der er nogle retningslinjer jeg har opdaget i mit eget selvudviklingsarbejde, og måske er de også brugbare for dig.
Jalousi minder mig om at jeg stadig har blinde områder i min selvkærlighed. Jeg kan ikke være jaloux hvis jeg elsker og accepterer mig selv med hud og hår.
Misundelse minder mig om, at der er steder jeg gerne vil bevæge mig hen. Jeg kan ikke være misundelig på andre, hvis jeg er helt tilfreds med mit eget liv.
Grådighed minder mig om at jeg stadig tror på mangel. At jeg ikke har helt inderst inde har forstået, at universet er fyldt med overflod på alle planer. Og hvis jeg ikke oplever den overflod, så har jeg også et selvkærlighedsarbejde at tage fat på.
Dovenskab oplever jeg når jeg har glemt at jeg er Gud. Så mister mit liv sin mening og jeg får allermest lyst til at være en sofakartoffel.
Raseri oplever jeg når jeg har ladet mine grænser overskride og ikke har reageret på de første tegn på grænseoverskridelsen, som er irritation.
Alt hvad jeg kan finde på at dømme udenfor mig selv er mig. Alle domme hører til i mig selv. Hver eneste dom jeg oplever må jeg tage hjem og vende indad. Der er ingen udenfor mig. Der er kun Gud. Jeg har ikke en separat Anja Dalby – sjæl, som inkarnerer og lærer og har karmiske forbindelser, sjælevenner og så videre. Eller hvis det er sådan, så er det også Gud som leger en stor inkarnationsleg med sig selv. Men Anja Dalby som person og sjæl er en ligeså stor illusion som egoet er det.
Meningen med programmeringerne
Når vi bliver født ind i verden, får vi fortalt hvordan den hænger sammen. Vi får et navn, en identitet, og vi bliver fortalt hvordan verden omkring os er indrettet. Himlen er blå, græsset er grønt, og det der er et træ.
Alt efter hvilken familie og hvilke omstændigheder vi bliver født ind i, får vi lagt bestemte programmeringer ind meget tidligt. De programmeringer fungerer således, at Gud glemmer at Gud er Gud. Det vi kalder for egoet er en illusion Gud har sat op for sig selv. Som sagt er det ikke sjovt at lege når man husker at man leger. Det er kun rigtig sjovt at lege, når man glemmer at man gør det. Og det er det eneste Gud vil, det er at lege og have det sjovt. Det er den eneste mening, der er med noget som helst. Så hvis du spekulerer over hvad der mon er meningen med dit liv, og hvad det er du skal her, så er svaret ganske simpelt. Ha det sjovt. Med hvad end det er der er sjovt for dig.
Hvis du oplever at der er en uregelmæssighed mellem hvad du synes er skægt og hvad resten af verden synes er okay, så er det så smart, at vi er udstyret med følelser. Dine følelser vil nemlig fortælle dig, om du er på rette vej eller ej. Hvis du synes at det skæggeste i hele verden er at slå andre i nødden med en hammer, så vil du af andres reaktion lære, at det ikke er en optimal leg. Det nævnte eksempel lærer de fleste af os som små børn.
Den vidunderlige skam
Men alligevel bliver vi ved med at gøre andre ondt hele livet. Når vi gør det, bliver vi skamfulde og kede af det. Den skam er ikke andet end feedback. Det er ren læring og ikke noget du skal tage personligt. Du er ikke et skidt menneske, fordi du føler skam. Du er sund og rask. Skam er kun skabt så du som sagt ikke laver en Djengis Khan og går helt bananas i en blodrus. Skam bliver skægt, når du går dine programmeringer efter i sømmene og ser på om du måske har fået lagt overdrevent meget skam på dig i din barndom.
Hvordan kan du lære af din skam? Kan du lære at være mere overbærende overfor dem som har lagt den på dig? De kan kun lægge noget på dig, som de selv har rigeligt af. Kan du igennem den overbærenhed lære at elske de sider af dig selv, som måske ikke er de fedeste?
Skam er sundt, men hvis du oplever at gå helt til grunde på grund af den, så må du se på hvad dine forældre og omgivelser lærte dig om skam. Kunne de selv håndtere deres skam? Hvis de ikke kunne, så er sandsynligheden for, at det kan du heller ikke, ret stor. Lær af det, tag ansvar for din skam og elsk dig selv hvor skammen er størst. Kærlighed er den bedste kur mod skam.
Det mindreværd du går og bøvler med er også kun skabt, for at du skal blive opmærksom på at her har du et hængeparti i forhold til at elske dig selv med hud og hår. Dit mindreværd er ikke dig. Det er en klokke som bimler når du bliver mindet om, at her er der sørme også et område hvor du ikke lever i 100 % selvaccept.
Det eneste mål er leg
Eftersom alt er atomer i bevægelse, atomer som bliver påvirket af det som observerer dem, så betyder det altså også, at du kan skabe det liv du ønsker dig. For at gøre det, må du elske dig selv. Og det er det de små klokker som vi kalder for ego-følelser er fantastiske til at gøre dig endnu skarpere på. Indtil du har lært at elske og acceptere alt hvad du indeholder, så vil du blive ved med at møde det vi kalder for modstand eller smerte.
Om det er muligt at nå dertil, at alt i en selv er helt transformeret til kærlighed, det ved jeg ikke. Jeg kan ærligt sige at jeg ikke selv er der. Og når jeg hører historier om store mestre som falder fra deres tinder, fordi de alligevel viste sig ikke at være så oplyste som de gav udtryk for, så tænker jeg på om det nogensinde kan lykkedes helt. Men det er også okay. For meningen kan ikke være andet end at Gud lever gennem alle disse fokuspunkter i universet, og at nå i mål er en illusion.
Der er ingen mening med at nå i mål i et univers som er i konstant udfoldelse og undersøgelse af sig selv. Der er ikke noget mål med leg. Glæden ved legen er målet.
Hvorfor der ikke findes øjeblikkelig manifestation
Når du oplever at elske dig selv mere og mere, så vil du også opleve en verden omkring dig som spejler dette. Hvis det er noget i det spejl som ikke er som du vil have det, så må du se indad og se hvor i dig der er blinde pletter.
Og igen er det her vores domme over det vi tror er andre fantastiske. For hver en dom er kun en vidunderlig mulighed, til at lære os selv bedre at kende og lære at elske os selv endnu mere.
Grunden til at du ikke kan manifestere en kop kaffe i din hånd ved blot at tænke på den, er fordi det ville være for kedeligt. Du er nødt til at rejse dig op og gå ud i køkkenet og lave den. Du er nødt til at købe kaffen i et supermarked. Kaffen er nødt til at rejse verden rundt for at lande i dit køkken. Når du ved at alt er en leg, så mister du også behovet for at kaffen ud af det blå står på dit skrivebord. For så er turen til køkkenet, og i supermarkedet, en morsom leg hvor du står som tilskuer til den virkelighed du har skabt. En mulighed for at undersøge hvor langt du er nået i din evne til at elske alt hvad du indeholder via den virkelighed du møder.
Min lærer Stuart Wilde sagde altid, at det er så smart at vi ikke lever i en verden hvor hver en tanke eller ide ville manifestere sig selv øjeblikkeligt. Hvis vi gjorde det sagde han, så ville der pludselig stå et monster hvor køleskabet stod, og det ville være helt utroligt upraktisk og bøvlet.
I begyndelsen var ordet
Vi skaber verden omkring os ved at sætte ord på den. Som der står i Biblen: I begyndelsen var ordet. Når du tænker og taler følger der følelser med, de følelser har en energi. Den energi sender du ud, om du vil eller ej, og den energi vil spejle dig i det ydre. Der findes ikke toldfrie tanker. Så hvis der er noget i dit liv ikke er i balance, så se på hvor i dig selv det har en rod.
Hvad er det du ikke har lært at elske og acceptere om dig selv. Når du lærer at elske det i dig selv, som provokerer dig i andre, så vil din virkelighed også ændre sig. Det kan godt ske at du ikke kan trylle en kop kaffe frem i din hånd bare ved at ønske den der, men jeg vil vove at påstå at du godt kan komme rimeligt tæt på.
Hvis du sender gavmildhed, venlighed, imødekommenhed og overflodstanker ud, så er sandsynligheden for at en anden person kommer og sætter en kop kaffe foran dig meget større, end hvis du er nærig med dig selv og din venlighed. Det er ikke svært at forstå, og det er lige præcis så simpelt verden er skruet sammen omkring dig.
Drøm en anden drøm, som shamanerne i Sydamerika siger. Når du drømmer en dejlig drøm i dig selv, med masser af kærlighed og overflod på alle planer, så er det også den drøm du vil leve i. Den kærlighed og overflod manifesterer sig i det ydre, når du er fyldt op af den i dit indre. Så simpelt er det.
