STEMMER DU?

Jeg holdt op med at stemme

Det er mange år siden, jeg sidst har stemt. Jeg holdt op med at stemme fordi jeg ikke længere troede på demokratiet i den form det havde/har. Fordi jeg havde følelsen af, at uanset hvor jeg så hen i vores politikere, så jeg store egoer. Uanset om det ego bærer kommunismen eller fascismen som et skjold. Uanset om det plæderer for mere økologi eller for mere svineproduktion. Eller nedrustning og oprustning, så jeg begæret efter magt.

Egoer kan forføres og selv mennesker med de bedste intentioner kan meget nemt falde for muligheden for at sælge sin sjæl. Bare en lille smule for at få en lidt af sin sag igennem. Problemet med den måde at drive et demokrati på er, at så længe de gode bliver ved med at sælge ud af sig selv, bare for at få lov til at få en lille stemme i det store stygge, så vil det grumme altid vinde. For det på deres legeplads, med deres regler, vi befinder os.

Hvad er det rigtige at gøre?

Og nu er der valg igen. Og jeg står igen her og er stensikker på, at jeg ikke vil deltage med min tid og energi i noget, jeg dybest set synes er et uholdbart system. Og alligevel er jeg i tvivl.

Jeg føler, jeg står samme sted som da min søn var lille og jeg skulle bestemme om han skulle vaccineres. Jeg kunne ikke få saglig information nogle steder fra. Overalt hvor jeg søgte hos læger og fortalere for vaccination, så blev jeg mødt med samme foragt og nedværdigende besked, om, at jeg var dum, hvis jeg var i tvivl.

Når jeg søgte om informationer hos modstanderne af vaccination, så mindede det mest af alt om en samling mennesker med sølvpapirshatte, som helst ville bo i jordhuler væk fra alle andre mennesker. Hvilket også selv nogle gange kan strejfe mine egne tanker, så derfor forstår jeg dem faktisk godt. Problemet med det er bare, at det mest af alt er baseret på frygt og paranoia, og sådan har jeg heller ikke lyst til at være. Jeg tog en beslutning om ikke at vælge og se hvad der skete. For jeg følte, jeg skulle vælge mellem pest eller kolera. Det endte altså med, at jeg ikke vaccinerede min søn. I dag er han 19 år og lever i bedste velgående.

Anja Dalby Stemmer du

Dommen over mine valg

Når jeg fortæller folk at jeg ikke stemmer, så bliver jeg mødt med total vantro. Det er faktisk værre end, at jeg lader mit u-vaccinerede barn gå rundt på gader og stræder.

I maj 2014 skrev jeg det her indlæg. Jeg ledte efter det her forleden dag, fordi jeg ville læse mine tanker om valget dengang. Jeg blev overrasket over, hvor vred jeg synes, jeg lyder. Men jeg ved godt, hvor den vrede kommer fra. Det var fordi jeg var bange for dommen over ikke at stemme. Ikke at ville deltage i ‘demokratiet’. Så var det nemmere at lyde sur fra starten af. End at være blød, sårbar og usikker omkring det faktum, at det for mig er skide svært at lade være med at stemme.

Sprækkerne i mig

Det er skide svært for fascismen vokser og vokser. Den har over hele verden fået nogle meget tydelige ansigter, og så har den sneget sig endnu længere ind i ‘midterpolitikken’ end tidligere. Så nu kan man stemme fascistisk i rødt eller sort.

Samtidig føler jeg mig også mere og mere desperat og ‘hvad kan jeg gøre’ og ‘nu må jeg stemme’. Men det ændrer ikke ved, at jeg stadig har det sådan, at det er hele systemet, der er totalt forkert, og det vil jeg ikke støtte. Pyh. Hvad tænker du? Stemmer du?

PS Uanset om du stemmer eller ej, så snyd ikke dig selv for George Carlins holdning til det at stemme, har vi virkelig et valg når vi deltager i demokratiet?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM