KAMPEN OM TRONEN

Det onde breder sig

Det kan føles som en noget håbløs affære, at stå som et lille menneske og se ud på verden, og det som foregår i den nu. Det føles som om jeg står på tilskuerpladserne til den endelige kamp. Den ultimative, kampen der skal ende alle kampe, kampen mellem det gode og det onde.

Det onde i verden er blevet så karikeret og skingert, at det kan være svært at tage det alvorligt. Igennem historien er der mange gange blevet leet af det onde, fordi det har taget så groteske former, at det har været nærmest umuligt at tage det seriøst. Og alligevel har det haft magt til at skabe masseødelæggelser og traumer i menneskets historie.

Det gode ved, at det onde vokser med sådan en kraft som vi oplever det nu er, at det gode ikke længere kan le af det. Det gode er nødt til at tage det onde seriøst nu. Det gælder både indeni og udenfor os selv.

Det gode er vågnet

Overalt i verden vågner mennesker op nu. Vores egen ondskab nipper os i bagdelen med klimaforandringer og radikale stramninger overalt. Sådan at vi nu ikke længere kan være i tvivl om, at de dystopiske science fiction romaner, vi med gysende fryd læste for 50 år siden, for længst har overtaget scenen og den virkelighed vi bevæger os i.

Vores egen adfærd her i Vesten, vores egen ignorance for andres og plantens liv, for at vi kan få kød på bordet hver dag, købe uhørt billigt tøj, skabe et forbrug der ville være Romerriget værdigt, er ikke længere til at ignorere. Ud af de vilkår kapitalismen har skabt rundt omkring i verden, er der vokset en grådighed som konstant bliver fodret at frygt. Frygt er grobund for ondskab. Og frygten for at miste retten til at være lige så grådige som vi har lyst til at være, gør at vi vælger folk til at lede os, som taler ind i den frygt. Som vi ved fra historien, så kan det skabe en masse ballade, når et folk vælger deres ledere ud af frygt.

Frygtens tsunami

På den måde er det anderledes det der sker nu i verden, end det der er sket tidligere. Før i tiden har vi stadig kunne vælge ud fra frygt og så godt nok måtte manøvrere rundt i krig og ødelæggelse. På intet tidspunkt før i vores historie, har hele vores eksistensgrundlag dog været truet som det er nu. Vi er i gang med at ødelægge planeten. Ikke bare et land eller et kontinent som før, men hele kloden.

Håbløshed er en meget lammende følelse. Og jo mere ondskaben vokser og jo mere absurde former den tager, jo mere paralyseret bliver vi. Det er som at sidde og holde vejret, mens vi ser en gyser. Stive og ubevægelige, følelser af desperation og en omsiggribende frygt, vælter ind over os.

Anja Dalby kampen om tronen. Billedet viser en blå himmel med spredte hvide skyer.

Vågn op

Heldigvis, så er mange mennesker de sidste årtier vågnet op over hele verden. De er vågnet op med en anden bevidsthed. Ud af den drøm de har levet i, hvor det eneste der havde værdi, var noget der kunne måles ud fra den kapitalistiske tankeform. Mange af os har forlængst droppet de værdier. Nye værdisæt baseret på kærlighed, venlighed, en tro på det gode i mennesket og en tro på at vi alle er en del af det guddommelige blomstrer op alle vegne.

Mennesker over hele verden griber til civil ulydighed. Vi har opdaget, at det system, der skulle passe på os, er ved at udrydde os alle sammen. Men fordi det er penge og magt, der driver det system, så vil det aldrig være på vores side. Det er dømt til at køre linen ud. Imens vi står og ser på kan vi håbe, at det kun bliver døden for systemet selv. At det ikke når at tage alle os andre med i faldet i kampen mellem det gode og det onde.

Jeg tror stadig fuldt og fast på, at forandringen vi skal se i verden skal ske i det enkelte menneske. Men det er svært (og umuligt) at tvinge en ny bevidsthed igennem. Det er noget det enkelte menneske selv skal vågne op til.

Fællesskabets styrkeprøve

Så jeg starter med mig selv. Jeg spiser vegansk og økologisk for planetens og dyrenes skyld. Jeg køber stort set aldrig noget nyt, men sørger for at købe genbrug og at sende det jeg ikke selv kan bruge, videre til nogen der kan. Jeg sørger for at være omhyggelig med at være venlig og kærlig over for alle de mennesker, jeg møder. Jeg tror på at samtalen i køen i Brugsen med tømreren, der har kurven fyldt med flæskesteg, om babyen der griner til os længere henne i linjen, gør en forskel. Jeg tror på, at vi kan blødgøre et hjerte af gangen ved helt almindelig venlig opførsel. Jo flere bløde hjerter, jo mindre frygt er der i verden.

Jeg ved, hvordan godhed smitter. Jeg ved, hvordan det smitter at være et ordentligt eksempel på, hvordan det også er muligt at leve. Andre bliver rent faktisk inspireret. Det er meget nemmere at lave sin kost om eller starte til yoga, når naboen gør det samme. Det er sværere, når nogen vi ikke har en relation til gør det samme. Vi kan allesammen være den nabo, der går forrest med det gode eksempel på, hvordan vi kan vinde den kamp, der foregår nu. Der kommer ingen og redder os. Dem der har magten til at kunne gøre det har ingen interesse i det. For dem er penge det eneste mål og det er lige præcis det mål, der er ved at skubbe os helt ud over kanten.

Et menneske af gangen, som insisterer på godhed i handlinger og ord, kan forandre verden. Sammen er vi meget stærkere end vi tror. I kampen mellem det gode og det onde.

4 Comments

  1. Inger
    29. maj 2019 / 21:37

    Jo flere bløde hjerter – jo mindre frygt!
    Sikke en fantastisk og helt rigtig påstand – tak for den Anja!
    knus til dig
    Inger

    • Anja Dalby
      Forfatter
      30. maj 2019 / 08:44

      Præcis Inger! Det lå jeg faktisk også og tænkte på i nat. Det med de bløde hjerter :) Det er de bløde hjerter der skal redde verden, vildt nok at det er blevet sådan. Alle de år vi har troet på hårdheden og har givet den så meget plads overalt og så viser det sig at det er alt det blide og bløde der skal være vores redning. Det er meget smukt.

      Knus til dig!

  2. Kathrine
    29. maj 2019 / 13:48

    *o*Jah<3
    Venlighed og kærlighed og tænker, det er der sjælen og kraften er med,
    at det kalder i vores hjerter, og vi har alle et hjerte.
    Den kraft, der rummer alt vi er med kærlighed.

    Det der rør hjertet og som vi genkender i os.
    Her hvor jeg er, er det glæden.

    Og dit stærke skriv her, har teknisk været væk på,siden her og forsvandt endda her i flere dage, og kom ikke frem.
    Nu er det her igen.

    Små skridt og store forandringer, det nok derfor alt kommer frem nu her, så tilbage er det vi altid har været her og jorden. Vi er igennem det, som jeg ser det – er det en helt særlig tid her på jorden.

    Så mange er vi. Der mødes vi. Og vi er hjulpet – det er sket.
    Det er smukt og rør mit hjerte og giver mig mod her.

    NB Det onde er ikke virkeligheden, alt der er virkelighed er kærligheden og kraften. Sådan har jeg oplevet det her.
    Hjertelig hilsen Kathrine
    Tak og tak for dit skriv.

    • Anja Dalby
      Forfatter
      29. maj 2019 / 17:24

      Kære Kathrine

      Min hjemmeside gik desværre ned i et par dage og da den gik ned, så forsvandt det her indlæg også. Det tog lige lidt tid at få det hele op at køre igen, men nu skulle det meget gerne være i orden igen :)

      Det giver mig virkelig også mod, at vi nu er så mange, der arbejder sammen mod samme fælles bedste for alle. Sådan som ‘det gode’ rejser sig for tiden, tror jeg også er uhørt i vores historie som mennesker. Det er jo helt vildt som folk vågner om den samme smukke sag over hele verden. Men det er også det der skal til nu. Der er virkelig ingen Planet B, det tror jeg for alvor også er ved at gå op for mange. Den alvor giver hjertemod og ansvarlighed. Det er vidunderligt.

      Store knus til dig

      Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.