Alt det jeg med ord og tanker udtrykker, at jeg ikke under nogen omstændigheder vil have i mit liv, det binder jeg til mig i samme øjeblik.
Hver eneste gang jeg fordømmer noget eller nogen. Hver eneste gang jeg udtrykker forargelse. Vrede. Frygt. Had. Kulde. Foragt. Så knytter jeg mig selv endnu mere til det, jeg egentligt vil lægge afstand til.
Kærlighed er det eneste der løsner og det eneste der nogensinde kan frigive andre fra at blive låst fast i en negativ energi fra mig.
Det er kun når vi bliver elsket som dem vi er, med alt det vi er, at vi har mulighed for at tage kraftfulde skridt ind i en ny og bedre version af os selv.
Alt det jeg er bange for. Alle dem jeg synes er forkerte. Som jeg ville ønske havde en anden holdning. Alle dem jeg på en eller anden måde udtrykker noget negativt overfor, enten i mig selv eller i tale, dem låser jeg fast i den energi jeg sender mod dem.
Så det er også min energi, der gør at onde mennesker er onde. Det er min energi, som holder dem fast. Jeg holder dem fast i et koldt og mørkt sted, med min kolde og mørke energi, som måske i mig kan være noget så “uskyldigt” som en forargelse.
Vi er alle et
Når jeg virkelig elsker. Fra et varmt og forstående hjerte. Fra et sted der ved at vi alle er et. At alt det hæslige jeg dømmer i verden, at det også er mig. Så sætter jeg andre fri fra deres fængsel.
Et fængsel bestående af deres egen skam. Deres egen vrede, som måske bliver rettet udad, for at kamuflere skammen. Når jeg virkelig elsker, uanset hvad det er skammen dækker over, så løsner jeg fængslets tremmer.
Når jeg elsker alle dem der er så grimme, at jeg væmmes og får kvalme, så giver jeg dem deres frihed og mulighed for at leve et liv i lys tilbage.
Når jeg dømmer og rynker på næsen, uanset altså om jeg udtrykker det i ord eller holder det i mig selv, så sætter jeg yderligere lænker på fødderne af dem der i forvejen har masser af dødvægt, i form af et virkelig bange ego, at slæbe rundt på.
Vi er alle forbundet energetisk. Det er både sindssygt skræmmende når jeg virkelig forstår og tænker den tanke til ende. Og det er rørende befriende, hjertehoppende håbefuldt, når jeg mærker mit bryst åbne sig for alle dem egoet i mig før har dømt.
Det du fodrer vokser
Alt det jeg fodrer energetisk, det vokser. Hvis jeg fodrer et menneske jeg ikke kan lide, med modstand og fnysen. Så vokser netop kulden og mørket i det menneske jeg dømte for det samme.
Hvis jeg fodrer med forståelse, ægte venlighed, omsorg eller ligefrem kærlighed, så smelter kulden i den andens energi og jeg giver personen en mulighed for at bryde ud af det fængsel af is, de har sat sig i og som andre har sat dem i.
Vi blev alle født som uskyldige børn her. Ingen blev født onde. Alle blev født med det største potentiale for at være gode og kærlige mennesker. Dem vi frygter i dag som voksne, har alle været børn, som er blevet formet af de mennesker der var omkring dem. Det er vigtigt at huske.
De mennesker, som jo egentligt fortjener min kærlighed og ikke min kulde, de får det ikke bedre, af at jeg sender min foragt afsted mod dem. Så jeg holder dem fast når jeg ikke formår at elske.
Elsk dig selv
Og jeg kan spørge mig selv om hvordan jeg kan forvente, at det menneske jeg foragter, skal kunne elske alle uforbeholdent, når jeg ikke selv kan. Og om jeg, jeg der mener at jeg er bedre, har lyst til at trække den kolde energi til mig, ved at give energien en masse af min egen kraft, i form af hovedrysten og stramme læber.
Den kulde jeg som en ventilator blæser ud mod dem jeg synes er dumme, den gør kun at jeg energetisk binder dem til mig og at jeg energetisk holder dem fast i det sted i dem, som ikke er kærligt og kraftfuldt. Som om min kulde fryser dem fast i deres ego.
Når jeg varmer dem med kærlighed, så sætter jeg dem fri til at bevæge sig. Fri til at tilgive sig selv. Fri til at tilgive dem der har gjort dem ondt og skabt kulden i dem. Fri til at smelte sig ud af det iskolde sted deres ego har sat dem.
Det hele starter i mig. Altid. Et konstant valg. Mørke eller lys. Kulde eller varme. Frygt eller kærlighed.
Hej Anja. Har du lyst til at forklare det nærmere det med at man ved at forsømme folk osv sætter man sig selv fast.
Dejligt med alt din info for tiden.
Go aften
Kh Erling
Forfatter
Kære Erling, først, undskyld at jeg først har set din kommentar nu! Jeg har haft lidt problemer med min hjemmeside, så derfor er jeg ikke blevet underrettet om at du havde skrevet. Det beklager jeg!
Dit spørgsmål er virkelig godt, mange tak for det.
Alt energi binder os til noget. Uanset om det er en “god” eller “dårlig” energi. Det er kun når vi ikke har nogle “hang-ups” energetisk med noget som helst, at vi ikke er bundet af det. Et eksempel kunne være, at jeg bruger en masse energi på at dømme et andet menneske. Lad os sige, at jeg gik og dømte Donald Trump (hvad jeg faktisk ikke gør, men han er et godt eksempel). Alt den vrede og harme jeg kunne generere energetisk over ham og hans politik, den binder mig energetisk til ham. Ligesom hvis jeg gik og udtalte en masse ros og glade udsagn omkring ham.
I energiarbejde er der som sådan ikke forskel på negativ og positiv energi. Det hele er energi. Den ene energi opbygger, den anden nedbryder. Men begge dele binder os til hinanden, så hvis der er en energi man ikke ønsker at være en del af, lad os her sige Donald Trumps energi, så skal man også stoppe med at forbinde sig med hans energi ved at udtrykke vred energi over den måde han er på. Når man gør det, så opretter man ligesom et reb af energi til ham og bliver på den måde mere ufri og bliver selv hold fast i den energi man i første omgang fordømte…
Jeg håber det giver mening, det er jo en lille smule langhåret :) Skriv endelig igen Erling, hvis du har flere spørgsmål. Og mange tak fordi du tager dig tid til at skrive og at du læser med i det hele taget. Det er jeg meget glad for.
De kærligeste hilsner
Anja