Et hovedspring ned i din kreativitet
Du behøver ikke være vild med Elizabeth Gilberts bog Eat, Pray, Love for at dykke ned i hendes mesterværk om kreativitet: Big Magic.
Eat, Pray, Love er for sødsuppet for mig, så hvis du havde det lidt på samme måde, så bare rolig, ‘Big Magic’ er noget helt andet. Og hvis du var helt pjattet med Eat, Pray, Love, så kan jeg berolige dig med at denne bog også er gennemsyret af Elizabeths helt særlige humor, hendes dejlige stringente sætninger og vidunderlige, sproglige finesser.
At skabe livet vidunderligt og eventyrligt
Big Magic er intet mindre end verdens bedste bog! Det er i hvert tilfælde den bedste bog, jeg nogensinde har læst om kreativitet, om nødvendigheden af at skabe. Og så har den nogle virkelig morsomme passager om martyren/offeret i os som jeg ikke føler så mange andre har italesat. Jeg er en stor stor fan af denne her bog.
Big Magic handler i korte træk om, hvorfor det er nødvendigt at skabe. Svaret er: Bare fordi!
Det er nødvendigt for os mennesker at skabe og være kreative fordi vi kan. Fordi det er det som gør livet vidunderligt og eventyrligt. At skabe er et udtryk for kraften i os, som ikke har andre intentioner end at komme til udtryk. Udtrykket er lige meget, om det er gennem sport, kunst, musik, dans, sang, havearbejde, hvad som helst.
Big Magic er den bog, jeg har læst flest gange uden undtagelse. Jeg har lige læst den igen og har allerede lyst til at starte forfra med det samme. Jeg giver den i gave til alle, jeg kan komme i tanke om, fordi den er så fantastisk livsbekræftende.
Din indre kraft, din indre ‘trickster’
Big Magic giver mig lyst til at LEVE. Leve både med skuffelser og glæde, med smerte og kærlighed. Bogen giver mig lyst til hele livet. Til at favne det hele, og ikke være bange for noget af det, og da slet ikke være bange for at stille min kreativitet til skue. Big Magic gør vidundere for mit ego. Den niver seriøsiteten i numsen og fniser af den, den stryger kærligt selvhøjtideligheden og frygten på kinden, mens den samtidig peger hen på stolen, hvor jeg skal sidde og tegne eller skrive.
Big Magic er den eneste bog, jeg næsten ikke kan åbne og læse i uden at jeg øjeblikkeligt får lyst til at skrive eller tegne. Den fungerer som gnist på mit bål af kreativitet, og bare når jeg skriver om den, får jeg med det samme lyst til at skabe alt muligt, bare for skabelsens skyld.
Elizabeth Gilbert er ikke vild med historien om den lidende kunstner. Faktisk så bruger hun denne bog som modsvar på den idé om, at (stor) kunst kun kan opstå ud af lidelse. For hvad nu hvis der var sket det, at kunst og kreativitet i alle dets former, er blevet kuppet af martyren? Elizabeth tilbyder os i stedet at tage kontakt med Tricksteren i os:
A good trickster knows that if he cheerfully tosses a ball out into the cosmos, that ball will be thrown back at him. It might be thrown back really hard, or it might be thrown back really crooked, or it might be thrown back in a cartoonish hail of missiles, or it might not be thrown back until the middle of next year – but that ball will eventually be thrown back. The trickster waits for the ball to return, catches it however it arrives and then tosses it back out there into the void again, just to see what will happen. And he loves doing it, because the trickster (in all his cleverness) understands the one great cosmic truth, that the martyr (in all his seriousness) can never grasp: It’s all just a game.
A big freaky wonderful game.
Play The Game
‘Play the Game’ er nok den sætning, jeg siger mest til mig selv udover Verden er Venlig.
At leve mit liv som om det er en leg jeg leger er noget af det mest befriende. Det gør, at jeg tør være mig selv, både når jeg er alene og i mødet med andre. For jeg ved, at vi allesammen har gang i det samme: Vi leger bare det her. Det vi oplever her er universet, der udfolder sig. Gud der observerer Gud.
Kære Anja
Tak for at dele dette. Jeg har veninder, som elskede spis bed og elsk – jeg vil sende dem et link til. din. blog..
Det er mærkeligt, men jeg er selv blevet mere kreativ af det modsatte – nemlig ved at lægge humoren lidt op på. hylden og blive mere selvhøjtidelig, faktisk. Jeg tror, det var fordi, jeg var så. selvironisk – og det var, fandt jeg ud af – en flugt væk fra min egen kraft.
Når jeg tog mig selv mere alvorligt, begyndte små fine digte at spire indeni, og jeg begyndte langsomt at skabe. Livet er forunderligt.
Men det med, at livet bare er noget vi leger, er så dejligt! Det er jeg enig med dig i. Jeg hørte det første gang i en skøn film her på nettet, der hedder : Livet er en collage.
Og når jeg mangler ‘ vand’ til at skabe læser jeg om. havet i den vidunderlige : Sommerbogen. Af Tove Jansson.
– Små delinger tilbage til dig, for alle dine gode indlæg.
Tak Anja.
Hilsner i vinden fra Laila
Forfatter
Kære Laila
Det er godt at høre fra dig! Jeg håber du har det rigtig godt.
Du har ret i det med selvhøjtideligheden, eller for mig er ordet måske mere at jeg tør tage min kraft og kreativitet alvorligt. For mig er selvhøjtidelighed forbundet med offeret, eller martyren i mig, men det behøver det naturligvis heller ikke at være. Humor og selvironi behøver jeg heller ikke have med mig ind i rummet hvor jeg er kreativ. Men det kan være rigtig godt for mig at have de to ting med, når jeg synes det er synd for mig at jeg er glad for at tegne. For det har jeg nemlig opdaget at jeg ofte synes det er, det er meget besynderligt, for så går legen og glæden jo helt ud af det at skabe.
Tak for dine delinger, de gør mig glad at læse. Rigtig god vind og skaberkraft til dig.
Knus Anja