Hvilken leg er du en del af?
Min mand David og jeg, taler tit om, at vi leger legen David og Anja. Mand kone. Far og mor. Bror og søster. Søn og datter.
Vi indgår allesammen i forskellige konstellationer, hvor vi tager diverse roller på os. Jeg er klar over, at alt det jeg tror, jeg er ikke er sandt.
Jeg er jo ikke Anja. Anja er en rolle, en model, en skabelon jeg er trådt ind i, i dette liv. At Anja så har alle de her forskellige roller at spille, som mor, kone, datter o.s.v. gør dem ikke mere virkelige.
Det sjove er faktisk, at jeg kan mærke, at jeg er endnu mere nærværende og autentisk i min måde f.eks. at være mor på, når jeg er bevidst om, at jeg leger en leg. At jeg leger legen at være Tues mor lige nu.
Leg dit liv nemmere
Når jeg er klar over, at jeg leger legen, så er jeg meget mere tilstede i det der sker. Jeg er ikke optaget af tanker om, hvordan min søn skulle være, hvordan jeg skulle være, om bekymringer eller meninger.
Når jeg leger legen, så handler jeg. For jeg ved, at intet af det, der sker har noget med mig at gøre. Ligesom min egen rolle som mor ikke har det.
Så jeg leger legen, der hedder, at jeg er Anja, som er gift med David og vi bor i en skov på Syddjursland. Jeg leger legen, at jeg er mor til Tue og bonusmor til Davids børn. Jeg leger legen, at jeg er datter til mine forældre og søster til mine søstre. Jeg leger legen at livet er let og dejligt, at ‘Verden er Venlig’. Jeg leger, at jeg selv kan skabe mig det liv, jeg har lyst til at skabe og imens jeg leger, så skaber jeg og handler. Præcis som det var tilfældet med rolle – og klæd-ud-legene da jeg var barn.
Jeg skaber min virkelighed – og det er enorm lettelse
Som voksen har jeg bare magten til at påvirke min virkelighed, i en anden grad end jeg havde mulighed for som barn og det føles helt fantastisk.
Det er først, når jeg har en mening om mit liv, om mine forskellige roller og andres roller, at jeg kan mærke, at jeg distancerer mig selv fra det, der er. For når jeg er bevidst om, at jeg leger legen, så slipper jeg mig selv. Så er jeg til stede, er legende og let i mine roller og derfor også i mine relationer.
Jeg tager ikke tingene alvorligt, når jeg leger. Eller jo, lige præcis så alvorligt som situationen eller som legen kræver det. Men alvoren er anderledes, når jeg ved jeg leger. Det betyder, at jeg nemmere kan slippe alvoren igen og ikke bliver hængende i den. Det betyder, at jeg ikke tager livet personligt, hvilket er sådan en kæmpe befrielse, at jeg slet ikke kan beskrive det.
Jeg er ikke mig
Mit liv har jo intet med mig at gøre. Min bevidsthed fylder den her krop, de her roller ud. Hvis jeg tror, at jeg er “mig”, så er det først, at jeg får problemer. Så bekymrer jeg mig. Så vil jeg have ret. Så føler jeg mig skrøbelig. Så får jeg mindreværdstanker og følelser.
Når jeg leger legen, der hedder “At være Anja”, så bliver jeg konstant forbløffet over, hvor vidunderligt, hvor skørt, hvor absurd, hvor surrealistisk, hvor fjollet og helt fantastisk livet er.
Så ser jeg det flow, der eksisterer omkring mig, og jeg har nemt ved at træde ind i det. For jeg har ingen modhager i mig selv i form af meninger om, hvordan tingene virkelig skulle være. Jeg leger og når jeg leger, så er jeg smidig. Så har jeg nemt ved at give slip, og jeg har meget nemmere til latter, end, når jeg tror, at livet har noget med mig personligt at gøre.
I videoen herunder fortæller jeg mere om hvordan jeg leger legen der hedder at være Anja. Alan Watts talte meget om at ‘Play the Game‘. Der er mange inspirerende videoer på Youtube hvis du har lyst til at høre mere om legen Livet.
