BREVKASSEN: JEG ER FORVIRRET. KAN DU FORKLARE HVAD EGOET ER?

Hej Anja.

Ego. Lidt ego. Stort ego. Ja vi har alle sammen et ego, men f.eks når der er noget i livet man gerne vil, er det så også ego? Kan man snakke om et lille ego eller et stort ego? Selvfølgelig er det ego uanset hvad. Men kan man snakke om det dårlige ego og måske det bedre ego? Det at have brændende lyst til noget, hvor udspringer det fra? Ego? Måske det bedre ego eller hvad?

Nå ego, ego, ego og ego. Jeg håber, du forstår mit spørgsmål. Tak for dine dejlige initiativer. Skønt at læse dine tekster.

God weekend.

Kh E.

Anja Dalby Egoet

Kære E.

Mange tak for dit spørgsmål, og jeg forstår det rigtig godt! Det kan være en temmelig forvirrende snak om egoet, for vi er nemlig i vores kultur vant til at tale om egoet som noget, der også i en eller anden grad har en positiv betydning.

Min egen personlige erfaring er, at mit ego aldrig har drevet mig noget godt sted hen. Aldrig nogensinde. Og det er ikke egoet i mig, som driver mig fremad og som gør, at jeg vil ting og er ambitiøs på forskellige områder i mit liv. Hvis det er det, eller hvis jeg kan mærke, at egoet i mig sniger sig ind, så trækker jeg mig tilbage til jeg igen kan mærke, hvad det var, der drev mig frem.

Det som jeg mærker efter er lysten til at udvikle mig åndeligt. Det er lysten til uselvisk at hjælpe andre. Det er lysten til at være det bedste eksemplar af Kraften her, som er muligt for mig. Det er altid min intuition og min livslyst, som bærer mig fremad. Det er en meget mere blid energi end egoets energi, som altid føles hård i mig, som med det samme giver mig uro i maven.

Efter min bedste overbevisning, så er egoet ikke nødvendigt her på Jorden. Det er en forældet instans, som jeg virkelig krydser fingre for at vi får udviklet os ud af, inden det når at skabe uigenkaldelig ravage her. Hvilket er selvmodsigende, for hvis jeg virkelig var uden ego ville jeg ikke behøve have en mening om, hvordan tingene er her på Jorden …

Det er klart, at der er en grund til, at egoet opstår, når vi er små børn. Men i virkeligheden behøver det ikke være så fremtrædende som mange af os oplever, at det er i os. Egoet opstår som en måde at beskytte os selv på for at sikre os vores overlevelse. Som små børn er vi afhængige af andres kærlighed og egoet hjælper os til at lære, hvordan vi bedst muligt får den kærlighed.

Men man kan sagtens forestille sig, at nogle mennesker, f.eks. oprindelige folk rundt om på Jorden, kan vokse op stort set uden egoer. Hvis alle ens behov bliver mødt med venlighed hele tiden, hvis der ikke findes programmeringer eller krav, udover, at man skal kunne fungere i det samfund der er, så vil det bestemt være muligt ikke at støde på egoet.

Egoet er en konstant (i os hvor det er tilstede). Jeg synes ikke, vi kan tale om et stort eller et lille ego, men vi kan tale om, hvor hvor meget vi tillader, at det fylder i os. Vi kan tale om, hvor bevidste vi er om det.

Personligt tror jeg ikke, at mit ego er mindre end andres, selvom jeg har arbejdet så meget med det. Men jeg har en høj grad af bevidsthed om, hvad der er egoet i mig, og derfor vil det måske virke mindre fremtrædende i mig end i andre, som ikke har den samme opmærksomhed på det.

Jeg kan mærke præcis de samme mekanismer i mig selv som alle andre kan mærke. Men jeg tillader dem ikke at styre mit liv. Det betyder ikke, at mit ego er mindre, det betyder blot, at jeg har erfaret, at der er noget andet i mig, som er meget klogere end egoet. Det ‘andet’ har jeg opdaget træffer alle de gode valg (også dem egoet stritter imod). Når jeg lytter på det ‘andet’, så er jeg gladere. Jeg er ‘heldigere’. Tingene flyder for mig på en ubesværet og let måde.

Det gør det aldrig, når jeg er i egoet. Også selvom jeg kan overbevise mig selv om, at noget ego må være godt. Når jeg retrospekt ser på de beslutninger som jeg helt bevidst traf ud af egoet, så viser det sig altid, at det ikke var godt alligevel. Der findes naturligvis ikke fejl, men jeg støder altid på modstand og bøvl i en eller anden form, når jeg er i egoet.

Brændende lyst kan sagtens komme fra egoet, men det kan også sagtens komme fra din bevidsthed eller din intuition. Når jeg oplever at have brændende lyst til noget, så undersøger jeg altid, hvilke bevæggrunde jeg har for den lyst.

Er det brændende lyst til chokolade? Så siger min erfaring mig, at det ikke nødvendigvis er min intuition, der taler. Er det brændende lyst til at tage et kursus, til at flytte, til at gøre noget helt andet i mit liv, så ser jeg på, hvad der kan være bag den lyst. Er jeg i gang med at flygte fra noget, jeg skal tage hånd om, noget egoet i mig helst ikke vil stå til ansvar for? Eller er der bag min lyst en glad og rolig følelse? En følelse af, at den her brændende lyst skal jeg tage alvorligt, for det er min intuition, der taler til mig?

Problemet er ikke egoet. Men problemet er, at vi ikke ved, hvad der er ego og hvad der er bevidsthed i os. Hajer er ikke et problem. De er kun et problem, hvis vi ikke ved, hvor de bor og hvis vi tror, at vi kan bade der, hvor de gerne vil finde mad.

Ved at lære egoet at kende, være helt ærlig omkring, hvad jeg indeholder, så kan jeg så meget nemmere mærke, hvordan mit ego føles i mig. Af den vej kan jeg så vælge at gå udenom egoets ønsker fordi min erfaring som sagt siger mig, at der aldrig kommer noget godt ud af at følge dem.

Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål og igen, mange tak for det! Jeg er helt vild med egoet, og det kan jeg være, fordi jeg har set hvad det er og fordi det ikke har magten over mig og mit liv.

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.