AT HOPPE AF SOCIALE MEDIER

Mit forhold til de sociale medier, har som mange andres, været meget ambivalent. Men fordi jeg har et (lille) firma, så var jeg af den overbevisning, at det var strengt nødvendigt for mig, at være tilstede på Facebook og Instagram. Hvis jeg ikke var tilstede på de platforme troede jeg, at jeg ikke ville jeg kunne gøre opmærksom på mit firmas eksistens.

Igennem længere tid har jeg dog følt disharmonien mellem, at jeg i mit liv i det hele taget øver mig i at blive bedre til at lytte på (og følge) min intuition og min tilstedeværelse på de sociale medier. For min intuition har været meget tydelig omkring, at det ikke føltes fedt at være på FB eller IG. Jeg har haft en indre kamp imellem hvad min intuition sagde mig og hvad jeg rationelt og forretningsmæssigt synes var klogt at gøre.

I foråret 2021 kunne jeg dog ikke længere holde det ud og jeg bestemte mig for at lukke mine konti de steder jeg havde dem og så måtte det briste eller bære. Jeg var meget spændt på at mærke, hvordan min intuition ville have ret i, at det var et klogt træk. Hvordan det ville føltes ikke længere at være på Facebook og Instagram. Min første konto hos FB oprettede jeg i 2007, så måske var det også på tide at vinke farvel til Mr Zuckerberg og hans mere eller mindre tvivlsomme kompagnoner.

Suget i Solar Plexus

Når jeg loggede på de sociale medier, så kunne jeg mærke min intuition på forskellige måder. Jeg fik ondt i maven, i solar plexus, hvilket altid er et tegn for mig, på at jeg føler mig usikker. For mig er der ingen grund til direkte at opsøge usikkerheden. Den opsøger jeg ikke aktivt andre steder i mit liv.

Usikkerheden på de sociale medier undersøgte jeg i mange år. Jeg troede i lang tid, at det bare var mig der var noget galt med. At det var fordi jeg ikke følte mig sikker nok i mig selv, og når jeg ville gøre det, så ville min ondt i maven stoppe. Men den stoppede bare aldrig. Uanset hvordan jeg har vendt og drejet det i mig, uanset hvor meget ansvar jeg har taget for min egen reaktion, så fortsatte min ondt i maven.

Jeg kan godt mærke forskel på om jeg får suget i solar plexus fordi jeg skal ud af min komfortzone, eller om det er fordi jeg gør noget som i virkeligheden ikke er i overensstemmelse med mine værdier. Tonen og formen på de sociale medier, er ikke i overensstemmelse med hvem jeg er eller hvad jeg tror på som menneske. Men jeg synes det var svært at vælge noget fra, som der på en eller anden måde er konsensus omkring, at alle skal være en del af.

Da jeg alligevel valgte at slette mine konti på de to platforme helt, fik jeg en helt enorm lettelse i hele kroppen. Den lettelse kan jeg genkende fra andre tidspunkter i mit liv, hvor jeg har valgt noget fra som var svært. Noget som helt klart viste sig at være det rigtige alligevel.

Meget mere tid …

Jeg har naturligvis fået mere tid til rådighed. Jeg troede egentligt ikke, at jeg brugte meget tid på de sociale medier. Men alligevel har jeg nu ofte følelsen, af at have oceaner af tid til min rådighed. De små huller i min hverdag jeg før i tiden fyldte ud, ved at tage min telefon i hånden, dem bruger jeg nu på alt muligt andet. Jeg læser bøger. Har købt en cello. Jeg tegner mere end jeg plejer og så ringer jeg til mine venner og taler med dem.

Noget helt vidunderligt er at fortællerstemmen i mig er væk. Hold da helt op hvor har jeg været træt af den stemme. Stemmen har stort set hele tiden taget mit fokus væk fra nuet. I alt fra madlavning til gåture i skoven. Det var godt nok en belastende følelse, at tro at jeg skulle dokumentere alt i mit liv. For at holde mine ‘følgere’ tilfredse. Det føles så vidunderligt frit nu, at gå en tur uden at fortælle resten af verden, at det er det jeg gør. Det virkede altså rimeligt skørt, at lave posts der fortæller hvor meget i zen og nuet jeg er. Der er noget helt underligt modsatrettet ved opslag på Instagram om et liv i nuet i naturen …

Farvel sammenligning

Jeg har ikke længere nogen at sammenligne mig med. Det vil sige, at jeg ikke hele tiden føler at jeg taber. Jeg ‘vinder’ nemlig aldrig i sammenligningslegen. Jeg er bevidst, om at når jeg begynder at sammenligne mig med andre, så er det fordi jeg er i mit ego. Så føler jeg mig usikker på mig selv og min værdi. Det var tydeligt for mig at det var mit ego jeg var i, når jeg var på Facebook og Instagram. Det var ikke et kald fra min sjæl, om at være tilstede der og jeg arbejder meget på at minimere egoets rolle i mit liv i det hele taget. Hvilket også var en god grund for mig til ikke længere at være på de sociale medier …

Her på min hjemmeside er der kun mig og jer som læser med og kommenterer. Jeg er i bogstavligste forstand på mit eget domæne. Jeg har ikke lejet mig ind med en messestand på en markedsplads hvor jeg ikke kun står med ligesindende. På markedspladsen som Facebook er, lejede jeg mig også ind et sted hvor det ikke var alle andre som var der som jeg følte mig på bølgelængde med. Energien kan virkelig være tung på Facebook. Hvis man læser hvor mange skumle og nogle gange direkte onde kommentarer der flyver rundt derinde så kan det undre, at nogen som helst af os, har lyst til at være en del af den energi.

At hoppe af sociale medier og hvad det har betydet for mig. Nu er der tid til at fotografere små muse-skeletter i skoven blandt andet og endda uden at poste det nogen steder ...

Fokus og jordforbindelse

Min jordforbindelse er blevet meget bedre efter jeg er gået af de sociale medier og derfor er jeg kommet i meget bedre kontakt med min intuition. Der er ikke så meget indre eller ydre støj på linjen, så jeg kan meget tydeligere mærke hvad der føles sandt for mig og hvad der ikke gør. Det er en kæmpe gave.

Mit fokus er også blevet markant bedre. Jeg har meget nemmere ved at holde koncentrationen og holde den længe. Jeg har nemmere ved at læse bøger og nemmere ved at holde mig til en opgave af gangen, hvor jeg før nemt kom til at gøre 10 ting på en gang. Min mand kalder mig kærligt for ‘scatterbrain’, jeg er altså meget luftig af natur. Der er ingen grund til at fodre den luftighed mere end nødvendigt. De sociale medier giver mig ingen jordforbindelse, tværtimod flyver jeg afsted i alle mulige retninger når jeg opholder mig der. Det er ikke godt for mig og mit velbefindende.

Hvad har været svært

Jeg havde ikke helt gennemtænkt, at når jeg slettede min Facebook konto, så ville Messenger også ryge i samme omgang. Til at starte med gjorde det tingene ret bøvlede. Det var på Messenger, at jeg dagligt skrev med min søn og med flere af mine veninder. Jeg prøvede at vænne os til at sende sms’er i stedet, men det er bare slet ikke det samme. Det gode ved det er, at jeg som sagt er begyndt at ringe mere til mine veninder og venner. Der gik også meget tid med at skrive små beskeder på Messenger før, den tid har jeg fået tilbage og det er naturligvis et plus.

Jeg kan godt mærke, at jeg har et lille savn efter den daglige hyggelige kontakt med mine venner. Men det er okay og jeg prøver som sagt at blive bedre til at ringe, eller rent faktisk at mødes og ses i stedet for … Min søn fik jeg over på Signal, hvor jeg heldigvis også har mange venner som allerede er. Der kan jeg få mit chat-behov opfyldt og det går fint på den måde.

FOMO – Fear Of Missing Out

Til min store overraskelse, så har jeg et par gange oplevet, at føle mig udenfor efter at jeg slettede mine konti på Facebook og Instagram. Når jeg har været sammen med mennesker som har talt om noget der er blevet delt på de platforme. Noget som har været sjovt, klogt, tankevækkende eller informativt. Jeg har følt mig udenfor når andre har kommenteret på ting andre har delt. Det har føltes indforstået, hvilket det naturligvis også har været, men jeg er kommet meget i kontakt med en følelse af ikke længere at være en del af ‘klubben’.

Det synes jeg ikke er sjovt ikke at være. Altså en del af ‘klubben’. Men omvendt så har den ‘klub’ nogle konsekvenser for mig, som opvejer det skægge ved at være der. Der er mange andre ‘sjove’ ting i livet, som også har negative konsekvenser for mig. Alkohol og cigaretter f.eks. Så dem undgår jeg naturligvis også.

De sociale medier kan i virkeligheden fint sammenlignes med substanser som giver øjeblikkelig nydelse og en umiddelbar glæde. Men ligesom det kan være svært at holde sig til en cigaret eller et glas vin, så griber tiden på de sociale medier ofte om sig. På samme måde som cigaretter og alkohol f.eks. kalder på afhængighed af dem, så gør de sociale medier det samme. Hvis du ikke har set The Social Dilemma endnu, så kan jeg virkelig anbefale den. Det er ikke os der er noget galt med, når vi ikke kan slippe telefonen igen. Ligesom det ikke er os der er noget galt med, når vi ikke kan stoppe med at ryge cigaretter. Begge dele er designet til at være dybt afhængighedsskabende og det burde alene være grund nok til at logge af for evigt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM