GUD ER HUMOR

Det absolut bedste redskab i hele verden, er at grine. Af sig selv i særdeleshed, men også af livet, af omstændighederne, af historien. Af alt. Når jeg er i stand til at grine af mig selv, så slipper offeret i mig taget med det samme. Når jeg er i stand til at grine af de absurditeter jeg ser udspille sig i verden, så holder jeg med det samme op med, at være bekymret for hvad der dog skal blive af os alle sammen. Når jeg kan grine af min egen og min families historie, så slipper skammen og kaosset.

Latter er absolut det bedste middel mod selvhøjtidelighed og et stift ego.

Ofte tilbyder livet os venligt noget at grine af; Man rejser sig fra et vigtigt møde, med mange mennesker, og en kollega hvisker, at man er blødt igennem sin lysegule kjole. Eller ens fine nye sko finder vej til en hundelort på vej ind til et andet møde. Det kan også være at man får lov, at gå med en bussemand i næseboret en hel dag. Eller har en kidneybønneskal til at sidde over fortanden, mens man smiler til hele verden, og ellers bare synes man har en supergod dag.

Eksemplerne her er ægte og fra mit eget og veninders liv. Jeg har en hel kuffert indeni mig, fyldt med den slags gode historier. Livet er nemlig så utroligt kærligt, at det hele tiden giver os muligheder for at slippe vores ego. Når den slags sker for mig, og hvis jeg ikke kan grine af det, så ved jeg at mit ego har for meget plads. Pinlighed kan kun eksistere i egoet.

Et absurdteater

Gud, Skaberen eller Skabelsen, eller hvad vi nu vælger at kalde energien som har skabt alt her, er humor! Det er jeg på ingen måde i tvivl om. Jeg har mødt den energi så mange gange nu, i meditationer, i visioner, i drømme, i ceremonier, i naturen og den energi er altid fyldt med lethed. Der er intet tungt eller trist i den energi. Tværtimod, så tilbyder den mig altid en anden side til tingene. En side som kan se det hele oppefra, og som tilbyder et humoristisk blik på tingene.

For uanset hvor mudret det hele kan føles, især når man går igang med sin selvudviklingsrejse, så er det muligt at grine af det. Grine af alle traumerne, grine af alt det forfærdenlige og hæslige. Og det er det. Jeg kommer selv fra en familie, hvor der eksisterer historier der kan få alle til at miste troen på menneskeheden, men det er faktisk muligt at grine af det. For det er også totalt absurd. Ondskab og hæslighed er absurd. Og derfor er det også muligt at finde ind til et sted i sig selv, hvor man kan grine af det.

Jeg vil gerne indrømme at det tager tid. Men som med alt andet, så gælder det bare om at øve sig. Så giv dig selv den opgave, at begynde at grine af din smerte. Det betyder ikke at du ikke må mærke den og tage den alvorligt. Men det er alt for nemt at sidde fast i den smerte, og det hjælper ingen. Slet ikke dig selv.

Alt er Gud

Lige for tiden er jeg selv i gang med at skrælle endnu et lag af egoet. Jesus altså, det stopper virkelig aldrig. Det er utroligt at der kan blive ved med at dukke ting op, som føles som en kæmpe mavepuster. Hvis det ikke er fordi vores egen historie indhenter os, så skal livet nok give os nye ting at arbejde med. Som da min mand fik en blodprop i hjertet i foråret.

Når jeg går dybt i mine egne indre historier, i min barndom og hvad der ligger af guf i mine aner, så er det nemt for mig, at synes det er synd for mig. Hvorfor lige mig, klynker mit ego. Når jeg opdager at den tanke opstår i mig, så gør jeg mig meget umage med at vende den om. For jeg ved at jeg selv har valgt mit liv. Der findes ikke fejl. Det er ikke muligt i et univers hvor alt er Gud.

Ego-øvelser

Stuart Wilde anbefalede sine elever at tage et kyllingkostume på på arbejde. For at tage brodden af et selvoptaget ego. En anden måde at få skovlen under egoet på, er at sætte en post-it i panden på dig selv. På sedlen skriver du: Gud er Humor, eller Humor er Gud, om du vil.

Hver gang du ser dig selv i spejlet i løbet af dagen, så vil du blive mindet om den sandhed. Du vil helt sikkert også få masser af muligheder, for at le med andre mennesker, når de ser dig med sedlen i panden. Faktisk gør du os alle sammen en tjeneste, ved at bringe mere latter og lethed ind i verden på den måde.

Som en lille bonusinfo til billedet ovenover, kan jeg fortælle at min nabo og tre mænd som skal grave kabler ud ned på vores fælles vej, gik forbi mit vindue, og kiggede ind, som jeg sad og tog dette foto. Jeg kunne ikke se at de lo, men jeg har i det mindste nok givet dem noget at undre sig over.

Stuart sagde iøvrigt også, at ‘seriousness is a disease of the ego’. Det er bestemt også værd at skrive på en post-it, og sætte op hvor som helst der kunne være behov for den påmindelse. På badeværelsesspejlet er det f.eks. altid en god ide!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.