DU HAR SELV VALGT DIT LIV

Livet råt for usødet

Som jeg skrev i dette indlæg, så har jeg en ide i mig om, at livet skal være en dans på roser. Det er det faktisk sjældent (SURPRISE!), men det har du nok selv opdaget. Det betyder ikke, at livet skal være en kamp. Men der er stor forskel på at tude over det uundgåelige, der sker og at krølle sig sammen som et offer i hjørnet over det. Eller tude over det uundgåelige, der sker og så tørre øjnene igen (igen). Rette sig op og sige: Okay, hvordan kan jeg undgå at det her sker igen? Hvordan kan jeg arbejde fremad for, at jeg ikke bliver syg igen. Hvordan kan jeg vælge en partner, der ikke gør mig ulykkelig. Hvordan kan jeg vælge et job, der styrker mig osv osv.

I det indlæg jeg linker til i starten fortalte jeg, at jeg havde haft en hård periode og derfor skrev til en ven og bad om råd til, hvordan jeg kunne gå igennem det. Efter vi havde skrevet frem og tilbage i lidt tid, hvor jeg blev ved med at insistere på, at det var ret synd for mig, at jeg ikke kunne komme ud af mine følelser af meningsløshed og håbløshed, så skrev han sådan her tilbage:

‘Du skal huske, at før hver eneste sjæl inkarnerer her på jorden, så har sjælen et valg. Hver sjæl vælger det liv, den vil have og sjælen vælger det liv, som kan hjælpe dem allerbedst med at udvikle sig. Nogle sjæle er meget ‘modige’. De sjæle er langt i deres udvikling, og de vælger helt bevidst virkelig hårde og svære liv. De ved, at det er det der skal til for, at de kan udvikle sig endnu mere.’

Livet skal ikke tages personligt. Lev det fuldt ud, men husk det er upersonligt som himlens mange ansigter. Her er et billede af himlen en aften med ildrød personlighed.

Livet som Anja Dalby

Jeg elsker, når nogen når ind til den del af mig, som ikke tager mit liv personligt. Den del af mig som ved, at den her Anja bare er en skal. En persona som jeg skal have det sjovt med i den tid, jeg er her. ‘Anja’ er ikke mig. Det kan jeg tydeligt mærke. Ligeså bundet op jeg kan være i hendes historier og smerte, ligeså let kan jeg også tage på det hele. Det har ikke noget med mig at gøre. Det er ting, der er sket og ting vil blive ved med at ske. Jeg tager det heller ikke personligt, hvis det regner eller hvis solen skinner (med mindre det er min fødselsdag naturligvis).

Tilliden til det valg jeg traf inden jeg landede hos mine forældre i den her historie, der hedder Anja Dalby, er enorm. Jeg er klar over, at jeg stort set intet ved som menneske. Jeg kan sagtens have mange ideer og store fine ord, men i virkeligheden har jeg ikke en fløjtende fis’ fornemmelse af, hvad der for alvor sker her på jorden. Men jeg ved, at en del af mig ved det. En del af mig kender til den store plan. Jeg kan mærke, at det er igennem det ord vi kalder for intuitionen, at jeg kan komme i kontakt med den side af mig.

Den side, der så ned på mit liv før jeg blev født og tænkte: Hmmm, forældre med en del besynderligt i baggagen på hver deres måde. Tre søstre, det skal nok give noget spas i gaden. Hvad har vi ellers? Konstante følelser af at føle sig uden for og forkert? Et selvværd, der er helt i bund? Alenemor som 24-årig. Kræft! Skilsmisse! Kæmpe identitetstab? Uuhh det lyder som en god udfordring. Lad mig snuppe Anja Dalby i denne omgang, og se hvilken gang læring der vil være i at leve det liv.

Tag ikke dit liv personligt

Jeg tror faktisk ikke, at min sjæl var specielt modig inden den valgte mig. Uanset hvor nas mit liv har gjort ind i mellem, så er jeg godt klar over, at jeg er fuldstændig råddent priviligeret. Altså bare grund nummer et er, at jeg er født i smørhullet Danmark. Jeg kan nævne virkelig mange andre steder i verden, hvor det vil kræve en del mere mod at blive inkarneret.

Måske er min sjæl rimelig ny i banden, så den fik en let opgave med bare lidt sædvanlig menneskesmerte drysset ud over livet. Måske har den taget nogle virkelig hårde ture før og trængte til en lidt lettere omgang som hvid kvinde i et temmeligt afdæmpet land. Hvem ved? Jeg kan kun blive ved med at arbejde fremad med at komme mere og mere i kontakt med den del af mig, som forstår, at jeg ikke skal tage mit liv personligt. Mit liv har intet med mig at gøre og sikke en vidunderlig befrielse det er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.