TRÆNER DU BROK ELLER TAKNEMMELIGHED?

Taknemmelighed skaber hurtigt en forandring

Hvis du har bevæget dig bare lidt inden for feltet ‘spiritualitet og selvudvikling’, så er du sandsynligvis stødt på massevis af forslag til, hvordan det er muligt at øve taknemmelighed.

Du kan både lave en taknemmelighedsdagbog, hvor du skriver alt det ned du er glad for i dit liv. Eller du kan starte dagen med at sige tak for at vågne og sige tak for alle de ting du er glad for skete, når dagen slutter. Du kan lave Thank You Notes. Det er gode og effektfulde redskaber.

De fleste af os har bare ikke lige brug for flere ting, vi SKAL i løbet af en dag. Rigtig mange løber så stærkt til daglig, at bare tanken om OGSÅ at huske at være taknemmelig eller lige at få sine børn til at nævne tre ting de er taknemmelige for ved aftensmaden fra dagen der er gået, kan virke som en temmelig uoverskuelig opgave.

Men at træne taknemmelighed virker. Det virker så fantastisk i vores hjerner. Fordi vores nervebaner i hjernen er så modtagelige for taknemmelighedstanker, så kan vi meget hurtigt mærke en forandring i vores generelle velbefindende og også i vores humør.

Det første skridt til mere taknemmelighed

Så hvor kan vi så starte? Når hverdagen overhaler os indenom alle vores gode intentioner om taknemmelighedsøvelser gang på gang.

At træne taknemmelighed kan være noget så simpelt som at begynde at holde øje med, hvilke ord der rumsterer i hovedet og hvilke der kommer ud af munden. Bare at begynde at blive bevidst om hvad der egentligt foregår derinde.

I trætte og stressende perioder kan den indre dialog blive meget træls. Det er ikke altid, at vi kan lade være med at lukke den dialog ud og så kommer den nemt til at lyde som brok og negativitet.

Der er ikke noget galt med brok og negativitet. De følelser fungerer blot som et barometer på, hvordan vi egentligt går og har det. Så det er damp der bliver lukket ud af ventilen, og det er sundt nok. Problemet er bare, at brok ikke ændrer noget. Brok skaber mere brok. Dem der lytter på brok får mere lyst til at brokke sig. Om ikke andet, så over de ubevidste, brokkende bekendtskaber personen har …

Træner du brok lige for tiden?

Når jeg opdager at jeg brokker mig, så ser jeg om jeg lige kan tage en time-out i mig selv og mærke, hvad det er der sker. Som regel er jeg bare overstimuleret. Eller træt. Eller har spist for mange småkager og for få grøntsager. Jeg er ikke kompliceret, og det er du heller ikke. Vi fungerer i bund og grund som små børn, og det er meget vigtigt at huske det. Det gør det nemlig så meget nemmere at passe på sig selv. At være tilgivende over for sin egen opførsel.

Det kan være at du brokker dig fordi du er træt og har drukket for meget kaffe. Det er højest sandsynligt ikke fordi, at lige præcis du er en særlig svær, psykologisk sag som ingen nogensinde kommer til bunds i. Det kan være fordi du trænger til omsorg og nærvær, ligesom børn gør det. Og altså ikke fordi du er uopretteligt skadet fra din barndom.

Når jeg brokker mig, så gør jeg faktisk det, at jeg træner brok. Det lyder ikke særligt lækkert. Det lyder ikke særlig opbyggende eller selvudviklende. Men det er præcis det samme der sker, når vi træner taknemmelighed: Det vi fodrer vokser.

Min kat Jonna der ligger på mit skrivebord mens jeg arbejder. Jeg er taknemmelig over hun viser mig så meget kærlighed.

Første skridt til forandring: Vær ærlig

Måske er det bedre så bare at indrømme det over for sig selv: ‘Jeg er i en periode i mit liv lige nu, hvor jeg bevidst træner brok. Måske kan jeg træne et andet sprog i næste uge. Måske taknemmelighed, måske ikke. ‘

Der sker altid et skift i mig når jeg indrømmer over for mig selv, hvad det er der foregår, i stedet for at lade som om at jeg er bedre end jeg er. Når jeg indrømmer, at jeg er mega-negativ for tiden. At jeg brokker mig helt vildt, og synes de fleste mennesker omkring mig er irriterende. For når jeg indrømmer det, så kan jeg ikke gemme mig for det. Så går der med det samme en mekanisme i gang i mig. Den mekanisme begynder at lede efter forklaringen på, hvorfor jeg har det sådan. Og jeg vender altid tilbage til, at jeg nok bare trænger til at gå på hovedet i seng (og måske lige få sovet i en uges tid).

Det er kun muligt at ændre en vane, når vi er bevidste om dem, der allerede er der. Hvis brok er din vane, så kan du ændre den ved at begynde at holde øje med hvornår du gør det. Hvornår brokker du dig mere end andre gange? Og når du bliver bevidst om hvilke ord der kommer ud af din mund, eller kører på repeat i din hjerne, så kan du meget nemmere vælge at stoppe dem. Eller se om du kan finde på noget at udtrykke glæde og taknemmelighed over. Det er ikke svært, det kræver blot opmærksomhed. Opmærksomhed har vi alligevel på os selv hele dagen. Vi kan ligeså godt bruge den opmærksomhed på at gå og træne nye gode vaner. Som så vil sprede sig som ringe i vandet i vores liv.

DEN SIDSTE DAG I 2019: I GRÆVLINGENS TEGN

Når David og jeg fejrer nytårsaften, så gør vi det på en meget stille og rolig måde. Vi starter dagen med at gå en lang tur og tale om alt det, vi gerne vil give slip på fra året, vi er på vej ud af. Og hvad vi gerne vil have mere af i det år, vi er på vej ind i.

I går havde vi bestemt os for at gå en tur ved Øhoved på Mols. Det område af Djursland kender vi ikke så godt. Vi gik i lang tid ud over meget våde, sumpede enge med store områder, der lå helt under vand. I horisonten kunne vi se en høj med træer på og på skråningen af højen ramte solens stråler så fint. Der ville vi sidde og drikke te.

Efter vi havde siddet der lidt tid og talt på skråningen, opdagede vi et ret stort hul i jorden. Som om det var fundamentet og kælderen til et gammelt hus, der stod tilbage. Et hul lavet i beton med gamle spær over, som nærmest var rådnet væk. Nede i det hul sad en grævling. Det lignede en hun, for den var ikke så stor. Men den var heller ikke ung kunne vi se på de ar, hun havde oppe på hovedet.

Hullet i jorden.
Hun-grævlingen ligger dernede i hullet …

Det var tydeligt, at det ikke var muligt for hende at grave sig ud. Hun lå og trykkede sig ned i en fordybning, hun havde lavet i jorden. Jeg prøvede med det samme at ringe 1812 (Dyrenes Beskyttelses vagtcentral), men der var kø på linjen. Så vi bestemte os for at se om vi selv kunne hjælpe hende ud.

Vi smed en masse gamle træstammer ned i hullet til hende, for at prøve at bygge en bred og solid bro som hun kunne klatre op ad. Både en som ikke var for stejl. En hvor det var okay nemt at klatre på og som ikke brasede sammen igen.

En stige af træstammer vi lavede ned i hullet.
Træstamme-stige in the making.

Vi moslede rundt på skråningen imellem træerne i en del timer og hev og sled og møflede rundt med kæmpe stykker træ. Hele tiden holdt vi øje med grævlingen, hvor hun var henne i hullet, og hvordan hun opførte sig.

Grævlingen der ligger og trykker sig i bunden af hullet.
Åååårh altså <3

Jeg er vokset op med min bedstefars historier (han var jæger) om, hvordan grævlingen bider til det knaser. Hvilket jeg sidenhen har læst flere steder er en gammel skrøne. Måske er den opstået som en historie hos jægerne for at give endnu flere grunde til at skyde den. Ligesom historierne om, at jægerne skal skyde kronvildtet ellers vil vildtbestanden gå amok. Sjovt nok er det jægerne, der fodrer vildtet så bestanden vokser, så der er noget i den historie, der ikke hænger helt sammen.

Det er det samme med grævlingene som jeg husker min bedstefar skød. Det viser sig, at de ikke er så farlige som vi hidtil har troet. Især jo nok fordi de er vanvittigt sky og oftes kun er færdes ude om natten. I 1994 blev grævlingen heldigvis fredet i Danmark. Førhen blev de skudt blandt andet af disse grunde: ‘Tidligere blev den jaget for at skaffe skind til fx tasker og kanedækkener, hår til barberkoste og fedt til smørelse.

Men fordi min bedstefars historier stadig sidder i mig. Og fordi det heller ikke er smart at falde ned i et hul til et så forholdsvist stort (og bange) dyr med spidse tænder og kløer. Så var vi meget påpasselige med ikke selv at komme til at trimle med træstammerne ned i hullet til grævlingen. Adrenalinen pumpede, solen var på vej ned i horisonten, og vi havde stadig hele vejen tilbage over den sumpede eng, før vi var ved vores bil.

David på knæ over hullet, hvor han taler ned til grævlingen.
David Doolittle lå på maven i lang tid og fortalte grævlingen, hvordan hun hun trygt kunne gå op af træstamme-stigen når vi var kørt hjem. Hun lyttede meget koncentreret.

Til sidst vurderede vi, at det måtte være træ nok, og vi kørte dødtrætte hjem til vores nytårsaften. Jeg faldt i søvn til Hobbitten på sofaen lidt senere på aftenen. Med blussende, røde kinder fra alt det udendørsarbejde og lidt over klokken 24 lå vi totalt smadrede i vores seng med vækkeuret sat til. For i dag den 1. januar ville vi køre ud og se om det var lykkedes hende at kravle op af den bro, vi havde lavet af træstammer.

Hullet med grævlingen set længere væk fra.
Sådan så hullet ud på afstand, da vi tog derfra i går.

I nat vågnede jeg utallige gange selvom jeg var så træt, og jeg lå og tænkte på grævlingen nede i det hul. Jeg tænkte på om hun kunne høre fyrværkeriet. Om hun var bange. Om det var lykkedes hende at kravle op af vores træstamme-stige. I morges slugte vi en kop te og drønede ud til Øhoved igen. Hen over de sumpede eng-områder en gang til, og vi håbede så meget at hun selv var kommet op. Ellers ville vi ringe 1812 igen og vente på, at de kunne komme ud og hjælpe hende op.

Da vi kom hen til hullet var hun heldigvis væk. ÅH! Sikke en lettelse! Det lille fine dyr som vi pludselig var kommet så tæt på og havde følt så stor omsorg for. Nu kan andre dyr, der falder ned i hullet (hvilket flere forhåbentligt ikke gør) også klatre op af de træer, vi smed derned.

Den lille bakke med hullet hvor grævlingen var faldet i.
Den lille bakke hvor hullet med grævlingen var. Det var med et noget tungt hjerte, vi gik fra hende og virkelig håbede på, at hun selv kunne finde op.

Men sikke en vild måde at sige farvel til et år på og gå ind i et nyt. Det var virkelig en stor oplevelse at få lov at komme så tæt på en grævling. Jeg har før set grævlinge på mine udesidninger, men jeg har aldrig været tæt på en om dagen. Det er sådan et smukt dyr, og den har så fin og rolig en energi.

Mig foran hullet her til morgen. Grævlingen var kommet op via træstamme-stigen og jeg fejrede det med armene i vejret.
Mig som mega-glad i morges, da vi så at grævlingen var kommet op af stigen.

Hjemme igen slog jeg op i min bog om kraftdyr af Melissa Alvarez. Ved grævlingen stod der disse ord. Måske kan du også bruge dem til noget i dit liv, hvis du føler at grævlinge-energien også berører dig for tiden.

Smukkeste, røde solnedgang.
Sådan her så skoven ud da vi kom hjem i går.
Sikke en vild dag og sikke en fejring solen gav os.

DU ER HER FOR AT TJENE

Det er i virkeligheden meget simpelt at være menneske. Det der gør det svært er alle de distraktioner vi finder på og alle dem der bliver fundet på for os. Distraktioner som hvor vigtigt det er at bygge en carport. Få et nyt job. Tjene flere penge. Få et barn til. Få sig en mand/kone/elsker. Se tv. Tjekke Instagram, Facebook, Twitter. Huske at flirte med brugsuddeleren, flirte med postbudet, kollegaen. Skabe spænding i dagligdagen ved at lave alt muligt der fjerner dig fra målet. Spise kager. Tage i motionscenteret for at brænde dem af igen. Skændes med din partner/nabo/mor.

Der er mange kræfter i verden, som gerne vil stoppe os i at være dem vi ønsker at være. Prøv bare at tænke på alle de gange du er blevet holdt tilbage fra at følge en drøm, fordi dem omkring dig blev ængstelige på dine vegne. Det går helt tilbage fra da du blev født.

Det usikre i spejlingen

Hvis du bliver den person du helst vil være, så kan dem omkring dig godt blive usikre. For hvis de indtil nu har spejlet sig i dig og tænkt, at vi to er ens og det er trygt og godt. Så kan de blive meget nervøse og gøre meget for at holde dig tilbage, hvis du ændrer på dig selv. Din forandring betyder at de måske bliver nødt til at tage deres eget liv op til revurdering. Hvis den person jeg har spejlet mig i, ikke vil være den person mere, men vil forandres og vokse, hvad så med mit liv? Hvem er jeg så? Er det her liv så godt nok, når det ikke var godt nok til den jeg spejlede mig i?

Hvis du tør ændre dig og følge dit hjerte, så tør andre også. Start i dig selv. Tag din styrke hjem i dig og vent ikke på at der kommer nogen og trygler dig, om at gøre noget godt for dig selv og planeten.

Du er nok fordi du er

Alt hvad vi skal her er at være gode. Vi skal løfte og opmuntre hinanden, til at blive dem vi drømmer om at blive. Mother Teresa og Gandhi er dig og mig. De var ikke to helt specielle eksemplarer af menneskeheden. De havde bare forstået at det eneste formål der er, er at tjene. Vi skal passe på hinanden, vise omsorg og give kærlighed.

Vær kærlig overfor dem der ikke ønsker, at du forandrer dig. Men ryk dig alligevel. Åbn det børnehjem i Indien. Byg de brønde i Afrika. Start den revolution du ønsker. Du kan være hundrede procent sikker på at det aldrig har været meningen, at vi skulle bruge det her mirakel af et liv, på at se Hammerslag.

Gør noget. Giv en stemme til dem der ikke har en. Giv din stemme til naturen. Til dyrene. Til beskyttelse af den her fantastisk smukke jordklode. Giv din støtte til dem der prøver at gøre en forskel. Og her mener jeg ikke, at give en halvtredser til den velgørenhedsorganisation der kommer og ringer på døren. Giv af dig selv, din styrke, din viden, din kærlighed.

Anja Dalbys hus i skoven

Vores liv, vores ansvar

Vi har allernådigst fået lov til at have et liv her. Og mange af os opfører os som om det er livet der står i gæld til os. Vi tuder ned i slikskålen foran fjernsynet, over at vores liv mangler mening og at andre har gjort os ondt. Rejs dig nu. Tag ansvaret for dit liv. Det er en gave, uanset hvor meget ondt du har oplevet.

Tjen dig selv som du vil tjene andre. Pas på dig selv. Tag dig selv alvorligt. Følg dine drømme. Ægte drømme handler om at dele ud af den kærlighed du har i dig, at gøre verden til et bedre sted. Du er her virkelig for at tjene. Ægte drømme kommer aldrig ud af egoet. Ægte drømme er ligeglade med berømmelse, penge og magt. Hvis de ting er inde over din drøm, så se den grundigt efter i sømmene. Vi er her ikke for at blive kendte eller millionærer.

Vi er her kun for at tjene hinanden og jorden og når du virkelig mærker det i dig selv, så bliver du så ydmyg og taknemmelig over overhovedet at have den mulighed, at der ingen vej er tilbage til sofaen.

BRUG DIN INTUITION TIL AT TAGE BESLUTNINGER (+ ØVELSE DU KAN PRINTE)

Husk! Spirituel udvikling er ikke for de få

Første skridt i at begynde at tage kraften tilbage i dig selv, fra egoet og andre du måtte have uddelegeret den til, det er at forstå at det at lytte på intuitionen ikke er en kompliceret affære. Hvis noget virker rigtigt og så samtidig er let og totalt oplagt, så er det naturligvis fordi det er rigtigt. At det ikke må være let er en virkelig tosset tanke.

Det er ikke meningen at tingene skal være bøvlede. Det er ikke meningen, at vi skal kæmpe. Det er slet ikke meningen, at åndelig eller spirituel udvikling, skal være så kompliceret, at det kun er for de få udvalgte. Tænk over det. Det giver ingen mening overhovedet, at det skulle være sådan.

Så gad vide hvem det er, der har fundet på, at spirituel udvikling skulle være en svær og tung affære? Hvem har bildt os ind, at det at lytte på intuitionen, kræver mange års stilhed i en grotte i Tibet? Det er bare egoet. Ikke andet. Egoet er naturligvis ikke interesseret i, at vi begynder at stole på vores intuition, for så visner egoets magt stille og roligt, og det er det mildest talt ikke pjattet med.

Så nu ved du det. Egoet vil selvfølgelig gøre, hvad det kan for at spænde ben for, at du ikke begynder at stole på intuitionen. Hvilket også inkluderer at fortælle os, at alt i den her genre med intuition, spiritualitet og åndelighed er svært og for de særligt indviede. Det er selvfølgelig ikke sandt.

Intuitionen er lige ud af landevejen

Det næste du skal vide det er, at intuitionens beskeder til dig ikke kommer pakket ind i kryptiske billeder, i mystiske fornemmelser eller følelser du ikke kan regne ud. Intuitionen er lige ud af landevejen. Det er altid egoet, der prøver at gøre tingene komplicerede ved at skrive for og imod lister, vente på det ene og det andet tegn. Og tolke og tolke i banaliteter i det uendelige.

Hvis vi accepterer at der er en kraft her, en kraft jeg kalder det guddommelige (du bestemmer helt selv, hvad den kraft hedder for dig), hvorfor i alverden skulle den så gøre det så svært for os at komme i kontakt med den del af os, som er en del af den? Det giver ingen mening.


“Det er kun egoet, der kan komme op med den form for logik, som ikke er logisk. Intuitionens sprog er derimod sådan helt goddaw-mand-økseskaft-logisk. Ikke mærkelig kryptisk som egoet har bildt os ind. Tingene er ikke svære her. De er lige ud af landevejen, det gælder også for spiritualitet.”

Slip tankerne og træn din intuition

Men i forhold til beslutninger. For det første, så lad være med at gå og diskutere i dig selv, hvad du skal gøre. Det er kun egoet der vil det. Lad os sige at du lige nu ikke ved, hvad I skal have til aftensmad i dag. Så du går og taler lidt frem og tilbage med dig selv om det, måske går du det meste af dagen og har en samtale i dit hoved om det. Måske spørger du kollegaer til råds, laver et opslag på Facebook, bruger tid på at søge efter opskrifter på nettet.

En anden og meget mindre energikrævende måde at løse det på, er at lade være med at tænke på det. Lad være med overhovedet at skænke den aftensmad en tanke. Når du så skal ud at handle, så stoler du på at det I skal spise, det er det du køber. På intet tidspunkt har du diskuteret det med dig selv, eller andre. Du har haft din hjerne fri til at gøre alle mulige andre ting hele dagen. Og lige inden du fik fri, så du et opslag på FB med en pastaret som du hurtigt noterer dig, eller der kører en lastbil med rugbrød forbi dig på vej ud, eller i Brugsen ser du nogle meget smukke grøntsager du ikke kan stå for. Og så gør du bare det. Spiser noget pasta, rugbrød, grøntsager.

Du tager altså beslutningen når du tager beslutningen. I skal nok få aftensmad. Den bliver ikke bedre af at du går i panik over den hver dag. Hvis der går en uge hvor I spiser rugbrød med avokado, så sker der for det første intet ved det. For det andet, så styrker du kontakten med intuitionen, ved at lade være med at mindfucke dig selv med egoet. Efter den uge med rugbrød, så kan du være ret sikker på at der begynder at poppe opskrifter op i dit hoved, helt af sig selv og så bliver det dem du handler ind til.

Spænd ikke ben for din intuition med egoet

Alle de spekulationer som egoet begiver sig ud i hver eneste dag, de blokerer for intuitionen. Tankerne skal ikke stoppes, men se på dem og giv slip. Det er dig, der bestemmer, selvom jeg godt ved, at det ikke altid mærkes sådan. Men du bestemmer om du vil se på en tanke og sige: Halløj aftensmadsbekymring, du får lige lov til at gå ud og spise pandekager, mens jeg nyder mit arbejde og joker med min kollega. Når det er tid til, at jeg skal handle ind, så stoler jeg på, at jeg har fået den nødvendige information, så jeg til den tid ved, hvad jeg skal købe.

Aftensmadseksemplet er naturligvis meget forenklet. Er der noget i dit liv, som du går og bruger krudt på at tænke på, så skriv endelig til mig i kommentarsporet. Det er ikke svært at bruge intuitionen! Men det kan sagtens kræve, at du lige vender tingene lidt på hovedet nogle gange, og det vil jeg gerne hjælpe dig med.

Hvis du gerne vil træne din intuition er visualiseringsøvelsen ‘At se’ rigtig god. Du kan frit downloade den HER og printe den ud i A4-format.

Din intuition kan bruges til at tage beslutninger. Træn den via 'At se' øvelsen, der vises her.

GRIB LUPPEN! STYRK FORBINDELSEN MED NATUREN

Smid skoene og MÆRK naturen

Det er meget almindeligt at føle sig fremmedgjort over for naturen. De fleste af os tilbringer meget få timer om måneden ude i den ‘rigtige’ vilde natur. Når der kommer lidt natur indenfor i vores hjem, måske i form af en hveps, en edderkop eller en myg, så slår vi den enten ihjel eller får den hurtigt gelejdet ud igen på en eller anden måde.

Det er svært for mange mennesker bare at gå barfodet udenfor, direkte på jorden. Blot gå igennem højt græs, igennem buske eller træer, af frygt for flåter.

Vi har lært, at der er noget der hedder ‘ukrudt’. Der er altså ønskede planter og uønskede planter. Vi har også lært at nogle bestemte typer af planter er smukke og nogle er grimme. Nogle er ‘invasive’ og spreder sig nemt, dem er vi som regel ikke så pjattede med. Vi vil gerne kunne kontrollere vores have. Rigtig mange er vilde med græsplæner, også selvom de i virkeligheden er et mareridt for både dyrene og naturen (og dermed os selv).

Myrer kan de fleste heller ikke lide i haven, men i virkeligheden, så er myrer nogle vidunderlige nyttedyr som alle burde opmuntre til at flytte ind på deres grund.

Styrk forbindelsen med naturen ved at gå med bare fødder i haven som jeg gør på billedet.

Genstart forbindelsen med naturen (simpelt trick)

Når vi glemmer, at vi selv er en del af naturen og er mere afhængig af den end den er af os, så glemmer vi, hvem vi er. Vi kommer til at tro på egoet, som mener, at vi som mennesker er separate væsner. Enten tror vi det på en videnskabelig måde, at den her krop, den her materie vi befinder os i, er fysisk separeret fra resten af den verden vi er. Eller vi kan tro på de religioner, som separerer os fra verden. Som gør mennesket til noget, der skal styre og regere over Jorden. En slags vogter på Guds vegne og ikke noget, der er født af og som kommer fra Jorden, som alt det andet levende her gør det.

En fantastisk kur mod følelsen af separation fra naturen og følelsen af fremmedgjorthed over for den store moder under (og i) os, er at gå ud i naturen med en lup. Det lyder banalt, men det er også et trick der er vigtigt at lære. At det er egoet, der tror at tingene skal være komplicerede, for ellers virker det ikke. Men fakta er, at det er de mest simple ting, der er de mest effektive.

Naturen er vidunderlig simpel og det er vi også. Det er egoet der tror at vi er noget helt særligt og meget specielt. Hvis du tror på, at der er en kraft, en eller anden form for guddommelighed, der har skabt alting her, så giver det så lidt mening, at den kraft skulle have gjort det svært at være her. Det er ikke svært at forbinde sig med naturen f.eks. Det er altid kun egoet, der tror det. Fordi egoet ikke i sig selv føler sig forbundet med resten af verdenen.

Styrk forbindelsen med naturen ved at gå med bare fødder i haven som jeg gør på billedet.

Bøj dig i støvet (bogstaveligt talt)

Så altså. Læg dig ud på en græsplæne, på en eng, gå en tur i skoven og sæt dig i skovbunden og find så en lup frem. Du kan også bruge dine læsebriller hvis du er kommet i en alder, hvor du bruger dem. Faktisk har jeg BÅDE lup og læsebriller for øjnene, når jeg laver den her øvelse, det ser sjovt ud og det er det også.

Når du ser ned i jorden, uanset om det så er i en græsplæne eller i en skovbund, eller på stranden, så vil du se alt det liv der er. Både i form af insekter og dyr, men også de utallige former for græs, træ, jord, sten og grus. Alt muligt eksisterer i jorden. En bænkebidder bliver kæmpestor og helt utrolig fascinerende, når den trisser forbi. En lille tank, der mosler igennem skovbunden. Et græsstrå bliver et smukkeste og mest komplekse, du nogensinde har set på. En mælkebøtteblomst kan give en klump i halsen af ren og skær ydmyghed over dens skønhed.

Når jeg laver den her øvelse, så føler jeg mig som ét med jorden. Jeg får lyst til at passe endnu bedre på den. Jeg bøjer mig i støvet (bogstavligt talt) i dyb respekt over, hvor heldig jeg er, at få lov at opleve at være menneske her, på vores eventyrligt henrivende jord.

Jeg ser det magiske i livet helt tæt på. Jeg bliver bevidst, om at når jeg kan blive så forelsket i strukturen i et græsstrå eller i myrens rødsorte farve, hvordan er det så ikke at se på mig selv? Et pragteksemplar af naturen i sin fineste form. Hvilket er noget jeg ofte glemmer, når jeg er i egoets historie om separation. Luppen og brillerne minder mig om, at jeg er ligeså skøn som naturen er det. Naturen er ligeså skøn som jeg er. Vi er forbundet og ét.