TROMMEREJSER

Danser med trommer

Hver måned går jeg i shamanistisk trommegruppe. Det har jeg gjort de sidste 4 år. Da jeg først stødte på shamanismen kunne jeg med det samme forstå det sprog, der blev brugt. Jeg følte instinktivt, at det der blev sagt var sandt, for det var det samme jeg altid selv havde følt.

Som barn følte jeg mig meget stærkt forbundet med naturen. Igennem shamanismen fik den del af mig, den barnetro på, at vi alle er forbundet og at alt i naturen er levende, en stemme. Den fik ikke kun en stemme, den fik også et udtryk. Den fik redskaber, ritualer og ceremonier, som hjalp den tro til at blive endnu mere manifesteret i mit liv og i min verden.

Igennem min læretid til at blive clairvoyant blev jeg ført endnu mere ind i den shamanistiske verden. Det var også derigennem, at jeg begyndte at lave udesidninger. Da min læretid som clairvoyant var færdig følte jeg, at jeg kun lige havde snuset til shamanismen, så jeg tog med det samme på kursus hos Annette Høst i København. Derefter var jeg så heldig et par år efter, at finde Christa i Aarhus og jeg har hægtet mig på hende lige siden. Christa er en vidunderlig lærer. Helt fantastisk kraftfuld og samtidig meget ydmyg overfor det arbejde, hun laver. Christa er virkelig en stor inspiration for mig.

Jeg tror på, at alt hvad jeg gør af godt i verden spreder sig. At gå i trommegruppe hver måned er en del af min spirituelle praksis, hvor jeg hver måned går til mine åndelige vejledere og beder dem om kraft og rådgivning. Jeg kan mærke, hvor stor en effekt det arbejde har i mit liv. At tage mine åndelige vejledere så seriøst, at jeg en gang hver måned opsøger dem på en trommerejse, ved jeg ræsonnerer ud i verden.

Anja Dalby Trommerejser

Sådan foregår en trommerejse

En trommerejse foregår på den måde, at man ligger sig ned med bind for øjnene. Derved lukkes alt fra denne 3D-verden ude, og så lader man trommen facilitere ens rejse til de andre verdener. Trommen er altså hidkalderen af de åndelige hjælpere, vejledere og kraftdyr. Trommen er også energien, der åbner portalen, så jeg nemmere kan gå ind i de andre verdener og møde dem der skal rådgive mig i mit liv, på min vej. Trommen er samtidig også den energi, der åbner mig, så jeg kan hengive mig til rejsen og lade mit almindelige bevidste sind blive tilbage. Så jeg rejser i de andre verdener, godt nok på en bevidst måde, men uden at jeg har tanker knyttet til de ting, jeg oplever.

Det er virkelig et magisk arbejde at rejse på trommerejse. De ting, jeg beder om. De ting jeg ønsker kraft til. De ting jeg ønsker at få sat lys på eller finde løsning på i mit liv, de bliver opfyldt. Ligesom med alt andet, der er magisk i verden, så er det vigtigt ikke at rationalisere det og psykologisere det efterfølgende. En del af respekten for arbejdet, respekten for vores åndelige vejledere, ligger altså i at tage det for gode varer, som jeg er blevet vist på min trommerejse. Ikke give mit ego lov til at have en mening om det, jeg er blevet vist.

Ødelægger egoets kynisme magien i dit liv?

Det er en praksis som jeg kan bruge mange andre steder i mit liv. Egoets kynisme ødelægger desværre meget af den magi, vi hele tiden bliver præsenteret for i vores liv. Jeg ved nu, igennem mine år i trommegruppe, at det her arbejde er virkeligt. Det er ikke bare en fiks idé. Noget jeg fantaserer mig til et par timer hver fjerde torsdag i Aarhus. Det der sker på en trommerejse er virkelig det, der sker. Det er ligeså ægte som, at jeg sidder og skriver på min computer lige nu.

I min hjerne er der altså blevet åbnet for muligheden for, at det jeg oplever for mit indre blik er lige så virkeligt som den verden, jeg ser på med åbne øjne. Det har både den betydning, at det jeg ser på med åbne øjne har fået mange flere dimensioner. Derudover er jeg nu klar over, at virkeligheden meget sjældent er som, jeg tror den er. Det betyder også, at jeg tager mine visioner og mine drømme meget mere alvorligt. Jeg har erfaret, at det er muligt at bevæge sig i andre dimensioner end den her. Den viden er umådelig vigtig for den person jeg er, og hvordan jeg er i verden.

AT BEDE BØNNER

Tænd for kontakten

Efter jeg havde den her oplevelse af at møde Gud, så skete der det, at jeg helt af mig selv begyndte at bede bønner. Det har jeg aldrig før gjort, så struktureret som jeg gør nu. Helt spontant opstod der et ønske i mig, om at blive ved med at have kontakt med den kraft, jeg havde følt tilstedeværelsen af. Det var ikke noget, jeg bestemte mig for at gøre, det skete bare.

Nærmest samtidig med, at jeg havde denne oplevelse af at mærke Gud og gudernes tilstedeværelse så kraftigt, fandt vi ud af i vores familie at et meget ungt familiemedlem var alvorligt syg. Det er han stadigvæk, og det ser desværre ikke ud til, at han kommer igennem sin sygdom med livet i behold. Med den lille drengs sygdom kom også et kraftigt ønske om at kunne gøre noget for at hjælpe. Men magtesløsheden over for sygdommen, som både lægerne og forældrene til drengen følte, gjorde også at vi godt vidste at ingen af vores ‘gode råd’ ville gøre en reel forskel. Hvad var der at gøre udover at bede?

Invitation til bøn

Vi begyndte i fællesskab at bede bordbøn om aftenen. Vi sidder i stilhed, min mand og jeg og beder vores egen bøn i os selv. Vi siger tak for maden, for vores liv og alt det som er vidunderligt her. Og så beder vi for drengen som er syg. Vi er begyndt at holde i hænder hen over bordet, men det er mest, når vi er alene for ikke at freake børnene helt ud, når de er på besøg her. Men selv når der sidder 3 teenagere rundt om os og vender øjne og fniser, så beder vi. Vi fortæller dem, at de også er velkomne til lige at lukke øjnene og sige tak for det, de er taknemmelige for. Eller blot sende en god tanke til nogen. Uanset hvad de vælger at gøre, så tager vi os et par minutter i stilhed. Når børnene ikke er her, så kan vi sagtens sidde længere i bøn inden vi spiser.

Det at vi begyndte at bede bordbøn om aftenen gør, at vi nu også lige siger tak til de andre måltider. Ikke så meget som om aftenen, når der er børn her, men når vi er alene. Så sidder vi faktisk i en lille bøn omkring hvert måltid. Også bare om en banan og en kop te om morgenen.

Praksissen med at bede bønner har nu også udvidet sig til, at vi beder bønner om morgenen og om aftenen. Jeg gør personligt det, at jeg sætter mig på knæ foran sengen, sofaen eller et træ eller på græsset, og så folder jeg hænderne foran mig. Jeg takker og takker for alt det fantastiske, jeg har i mit liv. Og jeg sender bønner afsted for dem som jeg ved har det svært.

Anja Dalby: At bede bønner. Kig ud på en grøn eng inde fra skovens mørke.

Bøn sætter mig fri

En af mine veninder har en kollega som er kristen og som også beder bønner. Hun har fortalt, at hun starter hver bøn med at sige: ‘Hej Far’. Det synes jeg er så fint. At bede bønner behøver ikke være noget vildt stort og opstyltet. Jeg tænker ikke Gud eller det guddommelige som noget, der er hverken far eller mor, men jeg kan godt lide tanken om at personliggøre det guddommelige på den måde. Det tager brodden af det, som måske kan blive lidt nervøst i mig. Om jeg nu bliver sådan en stramtandet, kedelig, indremissionsk type, der går og beder bønner hele tiden. Men i virkeligheden er det nok det modsatte, der er sket. Jeg føler mig mere fri til at være mig og meget mere rolig, siden jeg er begyndt at bede.

Plads i hjertet

Når jeg beder bønner, så føler jeg mig i forbindelse med den kraft, der har skabt alting her. Jeg kan mærke egoet i mig falde til ro, for der er en anden der har min ryg og egoet behøver ikke tro, at det skal styre hele verden. Jeg føler mig tryg fordi Gud eller kraften kun er en bøn væk. Jeg kan mærke, at den daglige praksis også er god for mig på den måde, at jeg hele tiden kan mærke forbindelse til min åndelige side. Jeg tapper altså ligesom ind i den side af mig, når jeg flere gange om dagen beder en bøn.

Rent fysisk kan jeg mærke, at mit hjertechakra udvider sig. Det bliver større når jeg beder bønner. Jeg bliver mere rummelig, får mere tålmodighed og mere mod i det hele taget. Hej Gud, Hej Far, Hej Mor, alt er tilladt. Det guddommelige er ligeglad med tiltaleformen. Bare vælg det som gør, at du nemmest kan overgive dig til det magiske i bønnen.

GØR DU EN FORSKEL?

Alt er forbundet

Rupert Sheldrake har et begreb han kalder for ‘morphic resonance‘. Tanken bag ‘morphic resonance er, at alting er forbundet. Alting er forbundet igennem ‘the morphic field’, altså et energetisk felt, som ikke bare omgiver alting i verden, men som hele verden også er.

Det er altså et energetisk felt, som alting består af, og som alting også er. For os der arbejder med spiritualitet, eller som tror på at der eksisterer en eller anden form for kraft der har skabt alting her (altså Gud), så er tanken jo ikke ny. Mange af os føler os i forvejen forbundet med verden og alt hvad der sker i den.

Du gør en forskel

Rupert Sheldrake taler også om, at alting er forbundet gennem tid. Det arbejder man også med indenfor shamanisme. Når man drikker ayahusaca, taler man om, at man healer 7 generationer tilbage i tiden og 7 generationer frem. I de oprindelige religioner har man altid haft en viden om det her felt, der omgiver os allesammen. Det er et virkeligt fysisk felt. Når man anerkender den tanke, så giver det også mening, at man igennem det felt kan heale frem og tilbage i tiden.

Alt hvad du gør nu har altså en betydning. Intet af det du gør er spildt. Når du vælger at købe økologisk, når du vælger bæredygtigt, når du spiser planter i stedet for dyr, så gør det en forskel. Ikke kun en målbar forskel i dette øjeblik for planeten og dit eget helbred, du healer også handlinger, som ikke var så bevidste i fortiden. Både dine egne og andres. Det samme sker frem i tiden. Alt hvad du gør af godt nu, det vil vores efterkommere takke dig for i fremtiden.

Anja Dalby: Gør du en forskel? Anja i haven ved at plante frø. Står i bare fødder i et bed.

Paying it forward

I denne virkelig smukke video med Charles Eisenstein, taler han om, at mennesker på planeten vil takke dig om 500 år. De vil se tilbage på denne tid, hvor der var så meget kaos, og hvor det føles som om vi virkelig står på kanten af vores egen udryddelse og de vil takke dig, fordi du prøvede at gøre det bedre.

Hver eneste gang du beder en bøn. Hver eneste gang du smiler. Hver eneste gang du siger pyt istedet for at blive vred. Hver eneste lille handling du gør, gør en forskel. Når du elsker, når du holder i hånden, når du prøver igen og igen at blive et bedre menneske, så skal du vide, at det ikke går uset hen.

Vælg håbet

Vi tilføjer allesammen til det felt, vi er en del af og som omgiver os. Selvom vi synes, at vi kan fejle nok så meget, så gør vi det hele tiden bedre. Vi bliver mere og mere bevidste. De traumer som vores familie indeholder, de bliver stille og roligt healet gennem generationerne. Vi gør det allesammen en smule bedre end vores forfædre. Når vi tror på, at vi hver og en kan gøre en forskel, bare fordi vi prøver at være gode mennesker, så får vi ekstra mod og styrke til at fortsætte.

Den mest invaliderende følelse og den følelse, som giver den største følelse af at være magtesløs er følelsen af håbløshed. Fokuser på alt det du hele tiden bevidst vælger til, fordi du gerne vil gøre det bedre. Fokuser på dine styrker. På dit mod. Alting har en betydning. Alting er forbundet. Der er håb.

HVAD FÅR JEG UD AF DET?

Jagten på gevinsten

For et stykke tid siden, var jeg til frisør og hun spurgte mig, hvad jeg laver til daglig. Jeg fortalte om hjemmesiden her og jeg fortalte om de workshops i udesidninger, jeg har planlagt for i år. Det spørgsmål som dernæst kom fra min frisør fik mig til at tænke rigtig meget. Hun spurgte nemlig:

Hvad får jeg ud af det? (Altså i dette tilfælde af at deltage i en udesidning).

Og det er jo et rigtig godt spørgsmål. Det er så godt et spørgsmål, at det er det man prøver at besvare i al markedsføring. Hvad får du ud af det? Hvad får du ud af at købe det her produkt, og hvordan kan det bidrage positivt til dit liv. Det er jo sådan alt salg er og det er ikke nogen hemmelighed eller stor afsløring. Når jeg fortæller om alle fordelene ved at lave en udesidning, altså, hvordan det kan gøre en stor forskel for en person at lave en udesidning, så er det det samme: Hvad får du ud af det.

Men. Der var også noget ved det spørgsmål fra min frisør, som fik trykket på nogle knapper i mig. For det er så symptomatisk for vores tid, at alt hvad vi gør, det gør vi for ‘at få noget ud af det’. Vi mediterer, går til yoga, har spirituelle praksisser, fordi vi ved, at der er nogle gevinster ved at gøre det. Der er nogle kontante effekter, vi opnår når vi f.eks. mediterer. Vores blodtryk sænkes, vi bliver mindre stressede, vi får større overskud osv. Og det er alt sammen meget dejligt og bestemt noget, der har godt af at blive øget i vores liv.

Men i den her jagt på ‘hvad får jeg ud af det’, så har vi glemt noget andet vigtigt. Det er som om, at alt hvad der har med spiritualitet og selvudvikling er blevet kuppet af ‘videnskaben’ og dernæst af markedsføring. Det er så dejligt, at det nu er muligt at måle, hvordan f.eks. meditation har en fremragende effekt på vores krop og sind. Det er skønt! Problemet er, at vi vænner os til at spørge, hvad vi kan bruge ting til og så vælge ud fra det parameter istedet for, hvad vi har lyst til.

Just do it

Sikke nogle underlige stive liv, vi kommer til at leve, hvis vi hele tiden vælger ud fra ‘hvad får jeg ud af det’ i stedet for ‘hvad har jeg lyst til bare fordi’.

Skal man altid vide, hvad man får ud af alting før man gør det? Prøv at tænke over, hvordan dit liv ville have set ud, hvis du kun havde gjort de ting, hvor du vidste at det her opnåede du noget bestemt ved. Hvad med alle de gange, hvor impulser og intuitionen har ledt dig? Hvor du ikke vidste, hvorfor du gjorde som du gjorde, men bare ikke kunne lade være, af ren og skær lyst?

Hvad får du ud af at nusse dit barn på kinden? At sidde i solens første forårsstråler? At kysse din elskede? Hvad får du ud af at gå en tur bare fordi det er dejligt? Hvad får du ud af at lege? At være kreativ?

Har kapitalismen også kuppet dig og din spiritualitet?

Det som i virkeligheden lokker rigtig mange mennesker ind i den spirituelle verden er tanken om at manifestere det som, de ønsker sig. At de kan komme i det berygtede (og vidunderlige) flow. Og hvorfor er det, at så mange mennesker ønsker det? Hånden på hjertet, så er det for mange et økonomisk spørgsmål. Det er fordi vores liv er så megapressede af arbejde, og at ingen af os nogensinde får det her økonomiske overskud, som gør at vi kan tage 2 år ud af kalenderen og bare rejse verden rundt. Manges interesse i spiritualitet og selvudvikling kommer altså ud af et sted, hvor de egentligt bare ønsker sig nogle flere penge. Og det er forståeligt nok, for rigtig mange er ved at drukne i deres hamsterhjul.

Så kapitalismen kupper også spiritualiteten. Her er endnu et middel til at blive rig! Bare køb den her bog, deltag i det her kursus, visualiser på livet løs og hvis der ikke sker noget, så skal du bare købe noget mere!

Søg med din sjæl

Men hvad får du ud af det? Du kommer til at løbe hovedløs rundt efter endnu et quick fix som kan ordne din økonomi, så du endelig kan blive så fri som du ønsker at være det. Så du endelig kan leve livet. Så du endelig kan slappe af, og gøre alt det du har lyst til …

Jeg kan ligeså godt sige det som det er. Det kommer ikke til at ske. Du bliver ikke rig af at bruge mange penge på at blive det. Det der sker, er at du træder ind i endnu en købsspiral, hvor du mister dig selv og din egen fornemmelse af, hvad der er godt for dig. Når du søger efter: Hvad får jeg ud af det? Så søger du med dit ego. Det kommer der aldrig noget positivt ud af.

Søg med din sjæl. Tillad dig selv at mærke efter. Bare mærk. Er det her noget for mig? Undgå at læse salgsteksterne til kurser eller andre ting. De er kun designet til at tale til dit ego, og de vil altid tale ind i usikkerhed, og det du tror du mangler i dit liv.

Big Magic

Hvor tit vælger du at tilføre noget i dit liv, alene af den grund, at det kunne være sjovt at gøre? Det er meget nemt at falde i en beregnende voksen-fælde, hvor alting bliver så kalkuleret og hvor ting i ens liv, kun må eksistere der, hvis der er et formål. Noget man får ud af det.

Noget af det som du vil opleve, at du får istedet for, når du ikke spørger hvad du får ud af det, det er noget helt uventet. Det er eventyr. Det er liv. Det er sommerfugle i maven. En følelse og en stærk fært af at livet er magisk. Det er smil, glæde, lykke. Det er en kontakt med og klar fornemmelse af, at der er andet på spil her på Jorden. At du ikke er alene. At du er forbundet. Når du følger din lyst fordi du ikke kan lade være, så vil et skridt tage det næste, og du vil ende lige der, hvor du rent faktisk føler, at du lever et liv i overflod og overskud. Det er en meget billigere og sjovere genvej.

Og hvis du har brug for inspiration til uventede, eventyrlige oplevelser, så anbefaler jeg altid at læse Elizabeth GilbertsBig Magic‘.

JEG VAR SUR PÅ ORDET GUD

Da Gud kontaktede mig

Det her ord, Gud, det er så svært for mig at bruge. I mange år brugte jeg det ikke af trods. Ordet Gud hørte for mig til den kristne kirke, og det var ikke en kirke, jeg havde haft særlig positive oplevelser med. Så jeg prøvede mig frem med andre ord: Kraften, det guddommelige, gudskraften. På engelsk virker ordet the God force bedre, men for mig lød det underligt at kalde det jeg forstår ved Gud et engelsk navn.

Jeg var sur på ordet Gud. Det havde så mange negative associationer for mig, men jeg går mere og mere gået tilbage til at bruge det ord, Gud.

Der skete det for et par uger siden, at jeg havde en meget stærk oplevelse af at møde Gud. Ikke sådan som vi normalt forstår ordet som en ældre herre i himlen, men jeg mødte Gud som en kollosal energi, og den energi tog alverdens former. Alle de guder jeg har hørt om, både fra vores egne nordiske trosretninger men også fra alle andre religioner og trosbevægelser, stod som en massiv mur af energi og sitrede foran mig.

Jeg havde haft en periode, hvor jeg havde arbejdet meget intensivt med mig selv og med min kontakt med naturen og det guddommelige, jeg mødte der. Pludselig en dag i en meditation sank jeg ned (eller op) i et andet og dybere lag, og jeg hørte ordene: Velkommen tilbage. Da jeg så op for at se, hvad der havde sagt de ord mødte jeg Gud i alle Guds former.

Det er ikke unormalt, at jeg hører og ser ting. Det gør jeg stort set hele tiden, også selvom jeg ikke er fordybet i meditation eller andet åndeligt arbejde. Men den her sætning: Velkommen tilbage, den var rigtig. Altså alt det andet jeg ser og hører kategoriserer jeg også som rigtigt, men det her var anderledes. Der var ingen tvivl i mig. Det var Gud. Altså for real.

Anja Dalby Vi er nødt til at tale om Gud

Velkommen tilbage

Grunden til, at jeg blev budt velkommen tilbage var fordi jeg som sagt i den periode arbejdede meget intensivt med mig selv og min kontakt med det guddommelige. Så velkomsten handlede om, at jeg netop lige dagen før også havde haft en stor åndelig oplevelse og derfor stod hele arsenalet klar, da jeg satte mig til at meditere igen. Velkommen tilbage. Den sætning og den måde den føltes på i mig, det mærkes lige så stærkt og tydeligt i mig nu som den gjorde for et par uger siden.

Efter den oplevelse, som jeg nok vil karakterisere som en af de stærkeste, åndelige oplevelser jeg nogensinde har haft, har jeg ingen problemer med ordet Gud. For det er Gud. Den tvivl der eksisterede i mig før, selvom jeg er klar over, at den er meget mindre i mig end i mange andre mennesker, om hvorvidt vi kommer fra en større kraft, den forsvandt på et splitsekund. Jeg tvivler på ingen måde mere, for jeg ved nu.

En ny, dyb taknemmelighed er vokset frem i mig

Der eksisterer ikke længere nogen form for irritation eller trods i mig over, at ordet Gud mest er forbundet med den kristne tro her, hvor vi bor i verden. Mit egos vrede over, hvordan jeg følte, at kristendommen havde kuppet min mulighed for at have en kontakt med Gud forsvandt som dug for solen, da jeg selv mødte den kraft.

Nu er jeg ligeglad med hvem, der kalder hvem for hvad, og hvor de kommer fra. Jeg mærkede en forbundethed som gjorde mig så lille og ydmyg. Som på ingen tid gjorde mit ego helt tavst. Det var Gud. Freaking Gud.

Ud af den oplevelse, startede der andre ting i mig. En dyb taknemmelighed, en kæmpe glæde over at få lov til at opleve det her liv. Og flammen i mig, som brænder for at gøre det her bedre, for mig selv og andre, den blev til et kæmpe bål.

Vi beder i forvejen bordbøn herhjemme, og takker for maden vi spiser. Efter ‘velkommen tilbage’ oplevelsen, så beder jeg hele tiden. Jeg kaster mig ned på knæ, så snart jeg kan komme til det. Jeg synger sange, som er bønner. Jeg hilser på alt i naturen med samme ærbødighed som jeg blev mødt med, da jeg blev budt velkommen tilbage.

Gud altså. Shit shit shit. Gud!