TRE KRAFTFULDE BØNNER

Lige for tiden stornyder jeg at læse ‘Walking in Light‘ af Sandra Ingerman. Hvis du har nogen som helst interesse i shamanistisk praksis og i det ceremonielle rum, så kan jeg stærkt anbefale dig at læse denne smukke bog.

I bogen beskriver Sandra et møde med en tibetansk nonne. Nonnen havde siddet i fængsel i Kina efter at hendes land og kloster var blevet invaderet af kineserne. I det kinesiske fængsel var hun blevet tortureret. 

Nonnen blev spurgt hvad hun havde gjort for at heale sig selv for de oplevelser. Hvordan hun efter en tur i et kinesisk fængsel kunne stråle så stærkt af kærlighed, glæde og lys.

Nonnen fortalte at hun havde healet sig selv, ved hver dag, hele tiden, at gentage følgende bøn:

Thank you for everything. I have no complaints whatsoever.

En bøn til glæde og til sorg

Den bøn har jeg gået med siden jeg læste den i Sandras fine bog. Jeg siger den når jeg vågner om morgenen og når jeg går i seng om aftenen. Jeg siger den når jeg faktisk synes, at jeg har noget at klage over. Så mærker jeg energien skifte og slippe med det samme. 

Jeg siger bønnen når mit hjerte hopper af lykke over mit liv og de smukke ting som sker i det hele tiden.

Jeg håber at du også kan bruge bønnen lige der hvor du er i dit liv, uanset om du er fyldt med taknemmelighed eller synes at tingene er udfordrende for dig lige nu.

Min mand fortalte at mens han lå på sygehuset og synes at det var allersværest, havde han ligget og sagt bønnen for sig selv. Igen og igen. Den er et fantastisk middel mod følelsen af at det er synd for en selv, uanset om det er sandt eller ej …

I dette indlæg får kraftfulde bønner til din dag. På billedet ofrer jeg tobak til naturen mens jeg siger min taksigelsesbøn.
Når jeg går i skoven har jeg som regel lidt tobak med. Til at takke og ofre til naturen. Det er også en meget smuk måde for mig at bede på.

To arabiske bønner

Mens min mand lå på sygehuset kom to bønner/sætninger til mig: Om Gud vil og Gud er størst. Jeg kender bønnerne fra arabisk, og det lyder så smukt i mine ører at mit hjerte bævrer af glæde, over at sige dem højt.

Om Gud vil: Inshallah

Gud er størst: Allahu Akbar

Inshallah og Allahu Akbar har været hos mig siden min mand David blev indlagt. Jeg har gentaget dem igen og igen. Jeg har sat post-its op ved siden af computeren med bønnerne skrevet på. Jeg har studeret de arabiske skrifttegn og har skrevet/tegnet sætningerne i det uendelige i min notesbog.

Bønnerne har hjulpet mig ud af min ‘hvorfor sker det her for os’ -tilstand. De få øjeblikke hvor en snert af en uretfærdighedsfølelse besøgte mig, så afløste jeg den med det samme med de to bønner. At overgive mig til Gud er det eneste som virker for mig, når jeg synes at livet er lige lovligt livligt og jeg har svært ved at holde balancen i det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM