AT BLIVE ELSKET BETINGELSESLØST (OG HVORDAN DET NÆSTEN SKRÆMTE LIVET AF MIG)

 

Elsker du alle aspekter af dig selv?

Ligesom mange andre mennesker, så bokser jeg stadig rundt med at elske alle aspekter af mig selv og helst fuldstændig ubetinget selvfølgelig. Det tror jeg bestemt ikke er unormalt …

Uanset hvor meget mennesker har arbejdet med sig selv, uanset hvor oplyste de er på alle mulige måder, så indeholder vi alle et ego. Ofte virker det som om egoet mest er ude på at få os ned med nakken i stedet for at få det bedre. Det er et vilkår ved at være menneske. Det tog mig tid at forstå, at det ikke var et synd for mig, at jeg havde et ego. Men at det derimod var synd for egoet (og dermed mig selv), at jeg dømte det så hårdt.

 

Da jeg mødte min kommende mand og hans betingelsesløse kærlighed

Min opvækst og livet her indtil nu har været ligesom alle andres. Fyldt med masser af kærlighed og smerte. Mit liv har hverken været hårdere eller sjovere end nogen andre menneskers. Men for 4 år siden skete der noget meget specielt for mig. Jeg mødte et andet menneske, hvor jeg oplevede at blive elsket fuldstændigt betingelsesløst.

Det kan lyde som om det ikke er noget særligt, og jeg har ellers også fået rigtig meget kærlighed i mit liv. Både fra mine forældre, mine søstre, min familie i det hele taget. Fra mine venner, og jeg er også heldig at være mor. Men det jeg oplevede for 4 år siden var at møde et andet menneske, som så mig uden om sin egen smerte, uden om min og bare elskede mig.

 

Hvordan kærlighed kan slå benene væk under dig (helt bogstaveligt)

Først flippede jeg ret meget ud over det. I nogle øjeblikke fik jeg så meget angst, at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Det overraskede mig ret meget, at kærlighed kunne skabe angst. Egoet i mig var så vant til at tænke, at jeg var gearet til ét bestemt niveau af kærlighed. Så da egoet oplevede den fuldstændig betingelsesløse kærlighed, så freakede det ret meget ud.

Egoet skabte så mange tanker om, hvor forkert det var at modtage den her kærlighed. Min krop frøs i heftige angstanfald, hvor jeg kun kunne sidde og prøve at huske på, hvordan jeg skulle trække vejret.

Da det gik op for mig, at jeg gakkede ud fordi jeg ikke var vant til den type kærlighed, så arbejdede jeg med det. Og det var ikke nemt. Hele mit selvbillede måtte op til revision. Hvem var jeg, når sådan et fantastisk menneske, kunne elske mig med hud og hår? Så måtte det jo nødvendigvis betyde, at jeg var sådan en, der var værdig til kærlighed af sådan en karakter. Fra sådan en person som jeg jo selv var helt tosset med.

Egoet i mig var rystet i sin grundvold. Nu havde det ellers ligesom fundet et niveau af sådan normal mindreværd og gennemsnitlig smålav selvtillid. Og så dukkede tanken op med, at hvis jeg jo tydeligvis var værdig til den her type kærlighed, så måtte jeg være okay. Sådan rigtig okay. Det var vildt skræmmende. Vildt skræmmende, at opleve hvor smertefuldt det havde været i det normale niveau af mindreværd, siden det virkelig rystede mig at det her dejlige menneske kunne elske mig.

 

Åbnede en ny dør i kærligheden til mig selv

At blive mødt med et fuldstændig åbent og varmt hjerte er noget af det mest healende, jeg nogensinde har oplevet. I den store betingelsesløse kærlighed, der blev egoet så bange, at det kastede om sig med skygger og frygt. Indtil det opdagede, at der ikke var nogen fælde, at egoet kunne slappe af. Det behøvede ikke længere være bange.

Da jeg mødte den kærlighed til mig fra et andet menneske, så opdagede jeg den til mig selv også. Og så skal jeg love for at der skete ting og sager. Healingen af mig bredte sig til alle mine andre relationer, både dem jeg ønskede at bevare og dem jeg kunne se, jeg skulle sige farvel til. Og healingen bredte sig til mit arbejde, min økonomi, alt det fysiske, bolig o. s. v.

Processen blev for mig startet af et andet menneske, men den kunne også være kommet fra mig selv. I mødet med den ubetingede kærlighed begyndte smeltningen af frygten fra egoet.

Det er vanvittigt spændende at stå i og at se hvordan, det breder sig til alle aspekter af mit liv. Og hvordan intet i mit ego får lov til at ligge uberørt. Kærlighedens lys skinner ind i alle krogene og sætter spot på selv de ældste overbevisninger om hvem jeg er, og hvordan mit liv skal være.

 

Anja Dalby Kærlighed

2 Comments

  1. Marianne
    14. december 2018 / 17:24

    Kære Anja
    Tak for dit meget fine indlæg om mødet med kærligheden. Jeg bliver meget berørt af at læse det. Og samtidig bange for om det kun er for nogle…….
    Jeg har skrevet til dig før. Har fået nogle dybe skrammer efter en skilsmisse og jeg har i den grad svært ved at “finde” mig selv……og er særligt bange for ikke at møde kærligheden igen…
    Mon livet er planlagt for os? Er det mon beskemt hvordan vores liv skal være? om jeg fx igen skal møde kærligheden? eller har vi alle et aktivt valg…..og hvordan tager jeg det? Jeg kan læse at du faktisk også troede at det var slut med kærligheden og at du troede at du skulle være alene og så kom din David …

    Tak fordi du deler.

    • Anja Dalby
      Forfatter
      18. december 2018 / 09:57

      Kære Marianne

      Tusind tak for din kommentar.

      Åh jeg ved ikke om skæbnen eksisterer! I mit eget liv har jeg oplevet meget som har føltes skæbnebestemt, men om det har været fordi at det har været det rigtige, at gøre på det tidspunkt for mig og at det så derfor har føltes som om det var skæbnen, det ved jeg ikke. Egentligt tror jeg ikke at vores liv er planlagt på forhånd. Men jeg tror f.eks. at de retninger vi hver især går i, som alle er så tilfældige (eller sådan føles det ofte), har mange mulige “skæbner” vi kan vælge. Og hver retning tilbyder så en ny “skæbne” eller noget som føles helt rigtigt og sandt på det tidspunkt.

      Jeg tror måden at tage et aktivt valg på, i forhold til at åbne sig for livet og kærligheden, er at arbejde med sig selv og alle de overbevisninger i egoet som kan stå i vejen for f.eks. kærlighed. For energi vil altid tiltrække energi. Så selvom min energi egentligt var lukket for at møde en ny mand, da jeg så mødte ham, så kunne jeg også mærke at her skulle jeg åbne mig, ellers ville jeg misse noget helt særligt. Men jeg kunne også sagtens (og det har jeg nemlig gjort før) have holdt så meget fast i min overbevisning, om at jeg skulle være alene, og så have ladet David og livet med ham, gå.

      Det er meget spændende og jeg kan slet ikke svare dig godt nok her kan jeg mærke. Det bliver ret omfattende kan jeg mærke… Jeg tror jeg vil tænke over det og så skrive et blogindlæg om emnet i stedet for.

      TAK for din kommentar Marianne <3

      Mange kærlige hilsner

      Anja

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.