Hvordan finder du lykken?
Forleden læste jeg en formel på lykke. Formlen lød således:
Lykke = Virkeligheden – Forventninger
Det er ret lige ud af landevejen. Når virkeligheden er bedre end vi havde forventet, så bliver vi glade og er det vi kalder for at være lykkelige. Når virkeligheden er værre end, vi havde forventet, så er vi ulykkelige.
Når jeg oplever at være i en situation hvor jeg ikke har nogen modstand på det som sker, altså hvis jeg kan holde mit ego ude af billedet, så er det næsten ligemeget, hvordan situationen egentligt er, så kan jeg godt være glad alligevel.
Det vil altså sige, hvis jeg ikke har en mening om, at tingene skal være anderledes end de er, så er jeg faktisk glad og lykkelig.
Det er det samme, når jeg ser ud på verden. Hvis jeg ønsker mig, at den skal være anderledes end den er, hvis jeg bliver ked af tingenes tilstand, så er det mig der taber og bliver ulykkelig. Hvis jeg kan se ud på verden med accept, så kan jeg forholde mig roligt og være i balance.
Tag et skridt mod lykken – og væk fra skammen
Det som jeg har opdaget, det er at ud af den ro og balance, der kan jeg rent faktisk finde et overskud og en lyst til at gøre noget ved tingene. Det overskud finder jeg aldrig, når jeg er ked af det. Så ryger jeg lige lukt i mine overlevelsesstrategier, som kan hedde noget i stil med at ligge i fosterstilling på sofaen med en æske fyldte chokolader foran mig.
Når jeg har en forventning om at jeg selv skal være anderledes, bedre end jeg er, så bliver jeg også altid ulykkelig. Når jeg forventer, at jeg ikke må reagere på en bestemt på, når jeg ikke må have de følelser, jeg har, så bliver jeg ked af det og skammer mig.
Når jeg gør det, så kan jeg aldrig ændre sådan som jeg har det. Det vil sige at det måske uhensigtsmæssige mønster jeg har, det kan jeg ikke stille noget op over for, hvis jeg skammer mig. Det er først muligt at ændre det mindre kønne, når jeg tør se ærligt på, hvem jeg er og accepterer det. Så har jeg har muligheden for at ændre det, jeg i første omgang var ked af i mig selv.
Kender du også ‘burde’?
Det samme gør sig gældende, hvis der er noget, jeg er ked af i det ydre i mit liv. Altså hvis der er noget jeg ikke føler mig lykkelig omkring. Hvis jeg synes at det her BURDE jeg være tilfreds med, så kan jeg ikke mærke, at jeg måske egentligt ikke er det. Og hvis jeg endelig kan mærke det, så skammer jeg mig over at jeg ikke bare er glad, for det BURDE jeg jo være.
Men hvis jeg accepterer, at jeg ikke er det, så kan jeg meget mere rent se på, hvad det så er, der gør mig glad. Jeg får styrken til at turde ændre det, når jeg slipper mine forventninger om, hvordan jeg burde være. Så kan jeg se virkeligheden. Den jeg er. Mit liv. Den verden jeg lever i. Uden mudrede forventninger om at jeg, mit liv, verden skulle være anderledes end den eller det er.
Vælg stien der bærer dig fremad
Tingene kan kun være som de er. Jeg kan kun være mig som jeg er. Det er det samme med mit liv. Men jeg har styrken til at ændre det, som ikke bærer mig selv og verden fremad, når jeg ser virkeligheden for hvad den er. Det kan jeg aldrig gøre, når jeg sørger over, at den ikke er anderledes.
