INTUITIONENS SPROG (MIT BEDSTE TIP, DER STYRKER DIN INTUITION)

 

Her er mit bedste tip, når du vil styrke din intuition

At styrke din intuition er en vigtig del af at skabe et liv, der føles nærende og tilfredsstillende. Jeg har skrevet om at styrke din intuition før, men hvis jeg skulle vælge en enkelt ting, der ville hjælpe dig med at føle dig endnu mere forbundet med dit indre intuitive selv, så ville det være dette: Vær til stede.

Med andre ord, begynd at lægge større vægt på verden omkring dig. Tag dig tid til at observere miljøet omkring dig, bemærk de mennesker, steder og ting, du er tiltrukket af. Brug alle dine sanser til virkelig at bringe dig ind i nuet. Din intuition kommunikerer altid med dig. Der er tegn og symboler overalt, der kan hjælpe dig, berolige dig og støtte dig. Problemet er vi ofte er så optaget af vores tanker, at vi går glip af det hele.

Når du bringer din bevidsthed til nuets øjeblik, så er du meget mere tilbøjelig til at lægge mærke til de subtile signaler fra din intuition. Du vil være opmærksom på, hvad dit øje bliver draget mod, til de små detaljer der ellers ville være ubetydelige, men som for dig er meningsfulde.

 

Din intuition kommunikerer gennem tegn og symboler

Tegn og symboler er dybt personlige. Det handler mindre om at kigge efter et bestemt tegn eller symbol og mere om at bemærke, hvad du som person er tiltrukket af. Hvor lander dit blik? Hvor lader du det hvile? Bemærk det, der forekommer usædvanligt eller det, der springer i øjnene på dig.

Der er ingen grund til at se, hvad et bestemt billede eller element repræsenterer, fordi din intuition vil altid refererer til, hvad det pågældende symbol eller billede betyder for dig.

Spørg dig selv: Hvad får denne ting mig til at tænke på? Gå med dit første instinkt, før du begynder at overtænke det.

 

Spørg din intuition efter et tegn

Vær bevidst om at bede om vejledning fra din intuition. Tænk på et bestemt spørgsmål eller bed om klarhed omkring en situation eller et problem. Bed om at du får et tegn eller symbol, der kan hjælpe dig. Derefter giver du slip på det, du har spurgt om med tillid til, at du vil modtage den vejledning, du har bedt om.

I de næste par dage skal du være opmærksom. Prøv ikke at tvinge processen igennem eller gå på udkig efter noget bestemt. I stedet skal du bare bringe mere bevidsthed og tilstedeværelse ud i dit daglige liv. Hvis noget kommer ind i dit liv på en måde, der føles som om det har en højere eller dybere mening, så kan du være sikker på, at det har det. Dette er din intuition, som vil guide dig i den rigtige retning.

Det kan være nyttigt at lave en dagbog eller journal over de tegn og symboler, du modtager, fordi de er de almindelige tegn og fornemmelser fra din intuition. Du kan også føre dagbog over, hvilke meddelelser din intuition forsøger at kommunikere til dig gennem disse tegn og symboler.

Jo mere du holder øje med, jo mere vejledning får du. Du vil begynde at få vist endnu flere tegn, jo mere du fokuserer på dem, det er min erfaring.

 

Anja Dalby Intuition

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM