HUG BRÆNDE, BÆR VAND

Kollektiv opvågning

At kalde den tid vi er i nu for speciel eller spændende er nærmest noget af en underdrivelse. Hvad end der kommer til at ske i den kommende tid, så er det svært at forestille sig, at verden kan vende tilbage til det, den var.

Uanset hvilken historie man tror på. Om man tror på historien om en dødelig virus. Eller om man tror på historien om, at corona-virussen er en konstruktion for at skabe endnu mere kontrol over mennesket. Uanset vores tro, så er det virkelig en meget interessant tid. I hele menneskets historie har vi aldrig set nogen lignende. Vi er både helt vildt heldige at ‘få lov’ at opleve denne epoke i vores fælles historie, men det er dælme også nervepirrende.

Da alt det her begyndte med virussen, fik jeg den øjeblikkelige følelse af at ‘nå for pokker, nu er det virkelig NU!’. Med det NU mener jeg, at vi er rigtig mange over hele verden, som har ventet på, at der skulle ske et skift. At der ville komme en kollektiv opvågning, et bevidsthedsskifte. Det skifte har været forudsagt mange gange i vores historie. Vi er mange der har vente med både gru og længsel efter det skift.

Hvad du kan gøre for at ændre verden

Lige nu tror jeg ikke der er mange der med sikkerhed kan sige om Mette Fredriksen virkelig er en heltinde eller om det er en god ide at overlade hele verdens sundhed til en softwareudvikler. Jeg tror ikke der er nogen, der med sikkerhed kan sige noget som helst sikkert om den situation vi står i, i verden lige nu. Det er som om alting er blevet vendt på hovedet, og det er meget svært at finde rundt i alle de informationer, der kommer mange steder fra.

Jeg er helt sikker på, at ‘det gode’ vil sejre. Jeg tror, måske faktisk, at vi står foran bevidsthedsskiftet to end all bevidsthedsskifte. Jeg tror, det er den store forandring, vi skal til at gå igennem nu. Jeg kan ikke se, at det kan være anderledes, set i lyset af den måde verden har håndteret den her corona-krise på. Og set i lyset af, hvordan verdens tilstand er i det hele taget. Noget må og skal ske.

Så hvad er der at gøre. Udover at bære håbet helligt i sit hjerte. Det du selv kan gøre, er at fortsætte med dit arbejde. Fortsætte med at rydde op i dine skygger, i dine begrænsende overbevisninger. Du kan fortsætte med at gøre dit arbejde med at passe på jorden igennem de valg, du træffer i din dagligdag. Du kan fortsætte med at vær venlig, at sprede glæde og smil. Med at blive ved med at tro på det Gode.

Det fine, stille, søde liv

For mig er der virkelig ingen tvivl. Det gode vil vinde. Det kan ikke være anderledes. Spørgsmålet om hvornår og hvor lang tid det vil tage er der mange, der gisner om. Men det giver faktisk ikke så meget mening lige nu at bruge energi på at tænke på, hvordan tidshorisonten ser ud. Det tager fokus fra det arbejde, vi rent faktisk har mulighed for at deltage i. I tiden der er og kommer.

Der er et gammelt zen-ordsprog, som jeg rigtig tit gentager for mig selv:

Before enligthenment, chop wood, carry water. After enlightenment, chop wood, carry water.

Hvad er det jeg gør lige nu? Jeg dyrker mine grøntsager, jeg planter mine frugttræer. Jeg sørger for at passe på min krop og mit sind. Jeg er om muligt endnu mere omhyggelig med at vælge fred i mig selv fremfor krig. Det er det liv, der giver mest mening for mig lige nu. Det er det liv, jeg tror på, at hvis vi er mange nok, der vælger, så kan det skabe store forandringer. Det er det liv, jeg tror på after enligthenment. Det fine, stille, søde liv. Nu og for altid.