PAS PÅ MED AT VILLE VÆRE OPLYST

Mine løgne

Jeg holder meget øje med de løgne, jeg skaber i mig selv, om mig selv. Det kan være løgne som:

Jeg mediterer hver dag. Jeg spiser kun raw og kun frugt. Jeg løber jævnligt. Jeg har ingen konflikter i mit liv. Jeg … Listen er faktisk ret lang over ting, jeg mener, at jeg gør. Ting der er med til at definere mig som person og give mig identitet.

Men sandheden er, at jeg lige for tiden kun spiser frugt til aftensmad, hvor jeg så spiser normalt, vegansk mad. Nogle dage spiser jeg kun frugt til morgenmad. Jeg mediterer slet ikke hver dag. Ofte er det kun en gang om ugen eller sjældnere. Jeg løber ikke lige for tiden, det har jeg ikke gjort i over et halvt år, så den kan jeg sådan set også godt droppe. Jeg har en konflikt i mit liv, som gør meganas og jeg aner ikke hvordan jeg skal komme ud af den. Jeg føler mig fanget i den, og uanset hvordan jeg går til den, så kommer jeg ingen vegne med den. Så når jeg fortæller mig selv, at jeg svæver på en stor selvudviklet sky af ren glæde og kærlighed, så er det løgn. For jeg tænker på konflikten hver dag og bliver ked af det.

Alle de løgne vi fortæller os selv og hinanden om uperfekthed

En veninde fortalte mig forleden dag, at hun inderst inde synes, at man kun må sige noget højt, når man er oplyst. Sådan har jeg det faktisk også. Det skaber en konflikt i mig, for jeg siger jo noget her på min blog. For at holde ved den tanke, at man først må sige noget højt om spiritualitet og selvudvikling, når man er helt perfekt og man har haft en ‘awakening’, så er jeg jo nødt til at lyve.

Så derfor, så lyver jeg overfor mig selv om hvor god jeg rent faktisk er. Jeg har lagt mærke til, at det ikke kun er mig, der gør det. Faktisk er det jo nok også det parameter hele Instagram (og andre sociale medier) er bygget op omkring. Løgn. Hvilket er helt fint, så længe vi ikke selv tror på løgnen og så længe vi er klar over at vi gerne må være her alligevel og fortælle om vores oplevelse af at være menneske. Også selvom vi har sure tæer, røg en cigaret og råbte af katten.

Anja Dalby Oplyst

Læn dig ind i din perfekte, uperfekte menneskelighed

De lærere vi har, de falder ofte dybt, når vi opdager, at de er helt almindelige mennesker. Stuart Wilde var/er den største lærer, jeg har haft, bortset fra naturen og kraften (altså Gud). Da jeg engang var på retreat med ham og sad på bagsædet af hans bil, mens han kørte rimeligt stærkt rundt på de små, irske bjergveje, hørte irsk folkemusik med vilde violiner for fulde skrald og samtidig spiste en stor pose nachos, så blev jeg så glad. For han var jo bare et menneske. Det var da vidunderligt! Der var ikke noget ophøjet og helligt over ham i det øjeblik. Der var ikke en eller anden perfekt tilstand at stræbe mod, udover det perfekte som findes i at være helt og fuldt tilstede i den her oplevelse, vi kalder at være menneske.

Prøv at se på de mennesker, du ser som dine lærere. Vær ærlig i dig selv om du har sat dem på en uopnåelige piedestal. For den eksisterer ikke. Jeg hørte engang en forarget historie om Dalai Lama, der havde vrisset af en assistent. Så derfor var han nu utroværdig som åndelig leder. Den slags historier, som vi samler i os selv, om store mennesker der falder, fordi de sådan set jo også bare er mennesker, de historier er med til, at vi tror at vi aldrig selv kan blive ‘oplyste’. Så vi kan ligeså godt lade være med at prøve. For når selve Dalai Lama kan have en kort lunte og blive irriteret, så kan jeg ligeså godt lade være med overhovedet at prøve at rykke mig selv i en spirituel retning.

Vågn op, vær dig, vær oplyst

Det er rigtig godt at holde øje med de løgne, vi fortæller os selv (og måske også andre) om dem vi er. Det er ikke så vi kan skælde os selv ud over, at vi lyver. Men det er for at se, hvad løgnen dækker over. Vi er alle sammen oplyste. Nogle gange tror vi bare så meget på virkeligheden og vores egoer, at vi glemmer det. Og så kommer vi til at vrisse af en assistent. Eller være sur på børnene eller brokke os over vores chef.

At være oplyst, at være vågen, er ikke andet end at åbne sine øjne og smile over, hvor skørt, hvor vidunderligt, hvor smukt og hjerteskærende det er at være her. Det er det.

Lev livet for pokker

Pas på med at sætte livet som et spirituelt menneske op på en piedestal, som kun er for fastende, mediterende, 100% harmoniske mennesker. For det betyder, at du enten skal lyve om, hvordan dit liv egentligt er og den løgn vil gøre, at du så synes du skal dække over dig selv. Det betyder, at du inderst inde skammer dig over, at du spiste pomfritter med mayonnaise til aftensmad. For det kan oplyste mennesker umuligt gøre. Skam har aldrig fået nogen mennesker til at gøre noget bedre, eller til at turde prøve igen næste dag.

Og hvis du ikke lyver om, hvor yogaudøvende og smoothiedrikkende du er, så risikerer du at falde i den modsatte grøft, hvor det også bare kan være lige meget. For hvis selv Dalai Lama vrisser, hvor lang vej har du så ikke? Men du er ligeså oplyst som han er. Du har bare ikke opdaget det endnu, fordi du tror, at det er en tilstand af evig lyksalighed. At være oplyst er bare at se dig omkring og glæde dig over, hvor mindblowingly fantastisk og totalt fjollet det er at være her. Og så engang imellem blive hevet ud af det og blive ked af noget og så tilbage igen. Det er det.

9 Comments

  1. Susanna
    26. april 2020 / 12:02

    Min fornemmelse er, at man gerne må sige noget højt, også selvom man ikke er “oplyst” – alle har ret til at være her, og sige lige hvad de vil, sålænge de ikke gør andre forkerte.

    Forskellen er, om man bare udtrykker egen mening og ellers lader andre om hvad de vil gøre/synes/mene, eller om man er meget dømmende og ønsker at andre skal ændre sig til det man selv vil have at de gør :0D

    • Anja Dalby
      Forfatter
      2. maj 2020 / 11:33

      Kære Susanna

      Mange tak for din kommentar.

      Jeg ville sådan set ønske at jeg var enig. Men det kan jeg mærke at jeg ikke er. Min oplevelse er ikke at jeg kan sige hvad jeg vil højt, heller ikke selvom jeg ikke gør nogen forkert i det jeg siger. Min oplevelse er at den politiske korrekthed har taget over i sådan en grad at mange nu er politi for hinanden og det bliver sværere og sværere at sige sin mening. Også selvom den bare er min mening og ikke har andre som mål for den. Jeg oplever at tæerne er blevet meget mere ømme ude omkring, ikke bare i Danmark, men også i resten af verden og der skal meget lidt til, før at de bliver stødt ekstra meget. Men det er en farlig mening at have, for det betyder nemlig at jeg kommer til at gå og gemme på det jeg tænker og føler, fordi jeg ofte støder på at folk bliver stødt af den. Så jeg arbejder med den hele tiden, og især lige nu, hvor jeg tror at verden har endnu mere brug for at vi ærligt melder ud hvad vi tænker. Men det er en svær balance, både at mærke i sig selv hvornår jeg siger noget jeg ved vil støde andre, men som jeg stadig står ved er min mening. Men også hvornår jeg gemmer på min mening, af samme grund … Meget spændende arbejde og tusind tak for din kommentar <3

      Mange kærlige hilsner

      Anja

  2. Trine Rytter Andersen
    26. februar 2019 / 21:29

    Kære Anja – TAK det er SPOT ON!!

    • Anja Dalby
      Forfatter
      28. februar 2019 / 11:57

      Tak Trine og tusind tak fordi du læser med <3

  3. Mig
    26. februar 2019 / 19:20

    ?Tak?

    ???
    ???

    Kh?

    • Anja Dalby
      Forfatter
      28. februar 2019 / 11:56

      Selv tak og knus til dig :) <3

  4. Ann
    24. februar 2019 / 12:01

    Meget tankevækkende Anja…
    På en måde stiller du spørgsmålet, om der er en slags endestation for åndelig udvikling, og om man kan fungere som en vejleder for andre, før man selv er kommet i mål?
    Tanken I sig selv gør også mig trist og tom, ergo så kan den ikke være sandhed.
    Måske må vi dele hele rejsen op i mindre etaper og erkende hvad vi kan vejlede i, og hvor vi ikke er kompetente (endnu)?

    I mit hjerte er jeg nok mest taoist. Sandheden om virkeligheden er meget enkel og ligetil, så at vejlede andre handler mest om at lære dem at padle baglæns og styre udenom konflikter. Den evige sandhed bruger allihevel ingen ord. Tao er bare.

    “Tao that can be spoken of is not the eternal Tao” -Tao Te Ching

    Vejlederjobbet blev pludseligt meget enklere!
    Lad os købe nogle cigaretter og nachos!

    • Anja Dalby
      Forfatter
      24. februar 2019 / 12:15

      Vejlederjobbet er så enkelt! Det betyder også at vi alle er vejledere for hinanden hele tiden. Ingen er over, ingen er under. Det er en vidunderlig befriende tanke, som giver mig så meget lyst til at kramme alle i hele verden.

      I går mødte jeg den største lærer jeg nogensinde har mødt (sorry Stuie) i Bauhaus i Randers. Jeg har faktisk mødt ham før, han arbejder i malerafdelingen derude og jeg bliver lige forbløffet over ham hver gang. Lige der kl. 17.15 en lørdag eftermiddag i Randers, havde jeg den fineste samtale, som ikke handlede om andet end maling, men med det mest utrolige menneske. Han lærer mig så meget om at være et ordenligt menneske, hver gang jeg er så heldig at rende ind i ham.

      Jeg hørte Alan Watts tale om Zen forleden dag og han sagde næsten det samme som du siger om Taoisme. “Den der kan tale om Zen har ikke forstået hvad det handler om” :D Zen er også cigaretter og nachos og meditation og faste <3

      • Ann
        24. februar 2019 / 12:28

        Jay for male-dude og tao :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

INSTAGRAM