OVER-, UNDER- OG MELLEMVERDENEN

Tur/retur til de åndelige vejledere

I forlængelse af mit indlæg om hvordan jeg bruger trommerejser i min spirituelle praksis, så vil jeg gerne fortælle lidt om, hvor det er man kan ende henne på sådan en trommerejse. Det er nemlig ikke hvorsomhelst man kan rejse hen. Der er helt klare retningslinjer for, hvordan en trommerejse skal foregå, og det er der en grund til.

De oprindelige kulturer over hele verden ser allesammen verden på samme måde. De er ‘shamanistiske‘, eller ‘animistiske‘ og ser hele verden som levende. De ser sig selv som en del af verden, de er ikke adskilt fra den. De kommunikerer med dyr og planter, med vinden, havet, bjergene, jorden og stenene. De er klar over, at for at holde sig på god fod med jorden, så er det ikke nok bare at tage og tage. Det er nødvendigt at give. At give af sin tid, af sin kærlighed, af sine bønner, af sin tro, af sin vilje og sine handlinger.

Kommunikation er nøgleordet i alle gode relationer, også med vores Jord. Så de oprindelige samfund taler med hele verden omkring dem. De har forlængst vænnet sig til, at hvis man skal tale med sine åndefæller eller åndelige vejledere, så må man foretage en rejse for at møde dem. Det kan man blandt andet gøre via ayahuasca som man bruger i Sydamerika, men det har også altid været en meget normal praksis at rejse via trommen.

Vi er alle forbundne

Antropologer har fundet ud af at man har lavet trommerejser på samme måde over hele verden altid. Fra Sibirien til Sydamerika har man rejst med trommen til over-, under- og mellemverdenen. Hvordan er det muligt at alle har lavet trommerejser på samme måde til de samme ‘steder’, i en tid hvor mennesket ikke kunne kommunikere med hinanden over kontinenterne?

Alle dem der har lavet trommerejser er altså endt i de samme tre verdener. I over-, under- og mellemverdenen. Uanset om de har rejst fra Australien eller Alaska. Når jeg tænker over, hvordan det kan lade sig gøre, at mennesker over hele kloden har besøgt de samme dimensioner, så ved jeg det godt. Og det ved jeg, fordi jeg selv har besøgt de samme dimensioner. Jeg ved at de eksisterer. Jeg ved, at de er virkelige og derfor forstår jeg også, at når mennesker for mange tusind år siden har rejst med trommen (eller på andre måder), og de har oplevet at rejse til de samme dimensioner som deres medmennesker andre steder på jorden, så er det naturligvis fordi de eksisterer.

Derudover, så var mennesket (og er det stadig) forbundet med hinanden igennem the morphic field, og derfor kunne viden rejse igennem energi og ikke kun igennem talt kommunikation.

I underverdenen møder du kraftdyrene

Når man starter med at lave trommerejser, så rejser man i første omgang til underverdenen. Det gør man, fordi det er i underverdenen, at man møder sit (eller sine) kraftdyr. Kraftdyret (eller dyrene) er dem man rejser til, når man vil bede om kraft. Kraft til sit liv i det hele taget, kraft til et bestemt projekt, en bestemt relation eller alt muligt andet. Det er også kraftdyrene, som hjælper en videre til de andre verdener.

Det første skridt man tager er derfor altid at rejse til underverdenen for at møde kraftdyrene. Det kan man sagtens gøre i lang tid, for det første fordi det kan tage tid før man får øje på ens kraftdyr. For det andet, så er det også vigtigt at opbygge en god kontakt til sine kraftdyr. Som med alle andre væsner, dyr og mennesker, hvor vi ønsker at skabe tillid og fortrolighed, så tager det tid at opbygge den relation. Det er det samme i den her verden som i de andre.

Anja Dalby Over, under og mellemverdenen trommerejser

I oververdenen finder du de åndelige vejledere

Når man har en god og stabil kontakt med sine kraftdyr er den næste rejse, man skal foretage sig til oververdenen. I oververdenen møder man sin (eller sine) åndelige vejledere. Kraftdyrene er dem, der hjælper en til oververdenen. Rent bogstavligttalt, så er det dem man rejser ‘på’ eller med, på rejsen til oververdenen. Det er altså ikke en rejse, der kan foregå uden kraftdyr. At møde sin åndelige vejleder kan også tage lang tid. Ofte oplever folk at stå i en tåge på mange trommerejser.

I starten føles det helt måske som helt alene. Derfor er kraftdyret også en fantastisk ledsager at have med sig, så man ikke føler sig helt mutters alene. Og efter endnu længere tid, så begynder man at kunne føle en tilstedeværelse fra et andet væsen. Så kan der gå endnu mere tid, før det væsen, den vejleder, viser sig for en. Og nogle gange ser man kun en hånd, en fod, et omrids af en person i lang tid. At lave trommerejser er ikke bare at ligge sig ned med lukkede øjne og så vente på, hvad der bliver åbenbaret for en af magi. Det kræver disciplin og vedholdenhed.

Mellemverdenen er menneskets verden

Den sidste verden man kan rejse til er mellemverdenen. Mellemverdenen er den verden, vi er i her. Det er altså menneskets verden. Når man rejser til den verden via trommen, så ender man (som regel) steder man allerede kender eller steder som eksisterer i denne verden.

Jeg har aldrig selv rejst til mellemverdenen. Jeg har ikke haft et behov for det endnu, og jeg er endnu heller ikke blevet guidet til det af mine åndefæller. Min viden om hvad der sker og hvorfor det kan være nødvendigt at rejse til mellemverdenen er altså meget begrænset. Fordi det ikke er en rejse, jeg selv har erfaringer med, så vil jeg heller ikke skrive mere om det her. Det kan være, at jeg dele sådan en rejse på et tidspunkt. På længere sigt vil jeg gerne skrive mere om, hvad det er jeg oplever på mine trommerejser, det er nemlig en virkelig vigtig del af mit spirituelle arbejde at rejse via trommen og måske kan jeg inspirere dig til det samme.

Hvis du har spørgsmål til trommerejser og de forskellige verdener, så vil jeg meget gerne høre fra dig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.