Her kommer endnu et indlæg i rækken af samtaler med mennesker, der inspirerer dig (og mig) til at arbejde på forskellige måder med spiritualitet. Mennesker som inspirerer og udfordrer os andre til at tænke nye tanker.
Denne gang har jeg spurgt min gode veninde Marcela Martins om, hvordan hendes spirituelle rejse startede. På hvilken måde spiritualitet er en del af hendes hverdag, og om hvordan hun bruger naturen både privat og professionelt.
Marcela er uddannet ayurvedisk yogamassør, reikihealer, i saint germain blomstermedicin, pranic healing og er initieret som deekshagiver, kanaliserer kontakt til det hvide broderskab og er også uddannet børnehavepædagog. Alle disse erfaringer bruger hun bl.a. til at afholde workshops om den feminine cirkel.
Jeg mødte Marcela på det første grundkursus i shamanisme, jeg var på hos Annette Høst i København. Vi blev nærmest venner med det samme, og jeg er stadig meget tiltrukket af Marcelas varme og meget omsorgsfulde væsen. Vi går i samme trommegruppe i Aarhus og deler både vores rejser med hinanden, har samtaler om virkeligheden og hvordan vi oplever den og det at være menneske her. Marcela har en meget stor dybde og samtidig en lethed i sin person. Hun har både meget humor og latter i sit væsen, men også en tyngde som gør, at vi i fællesskab kan have virkelig store, åbne og filosofiske samtaler.
Find Marcela her:
Marcela, kan du kort sige noget om hvornår du vidste at du var interesseret i spiritualitet og selvudvikling? Havde du en oplevelse som barn eller ung, som var skelsættende for dig eller er det noget du ligesom er vokset ind i?
Interessen for selvudvikling og til spiritualiteten har været et behov for at forstå livet, mig selv og hvordan disse hænger sammen. Jeg har altid været meget nysgerrig og ivrig på livet.
Men jeg har også fået stor indsigt af den brasilianske, spirituelle mangfoldighed. I øvrigt har jeg oplevet spiritualitet på hjemmefronten, gennem min mor, hendes praksis og hendes netværk. Begge mine forældre er blevet indviede som sannyasins gennem Osho. Det indebærer en dedikation til at leve livet med et spirituelt fokus, og har uden tvivl haft stor indflydelse i min opvækst.
Oplever du at der er forskel på den måde som folk går til spiritualitet på i Danmark og Brasilien? Hvis ja, hvordan tror du at det kan være?
Den brasilianske kultur har en rig, spirituel mangfoldighed, vi er et meget troende folk. Der er en befolkning som er meget blandet og med en stærk indflydelse især fra den indfødte befolkning. Den har stor respekt for naturen, dens kraft og visdom. Der er en fælles forståelse og anerkendelse af naturens cyklus, at man kan får styrke og kraft derfra samt bruge dens helende egenskab til at hjælpe mennesker.
Min oplevelse efter at have boet næsten 10 år i Danmark er at spiritualitet ikke er særligt udbredt her. Der er tværtimod meget fokus på det rationelle. Men er vi kun rationelle mennesker?
Jeg ser spiritualitet i alt det, der er i forlængelse af naturen, ligesom os mennesker. Her i Danmark ser jeg spiritualiteten bl.a. i det relationelle. Måde man forholder sig til hinanden gennem omsorg, forståelse, ved at blive set og hørt samt igennem hygge. Når man er nysgerrig efter at forstå sig selv, kommer man til at møde det guddommelige i sig selv, i andre og i fællesskabet.
Hvordan kan det være, at det lige præcis var massage og healing, du valgte at beskæftige dig med og hvordan har du uddannet dig?
Massage og healing har altid været en del af min opvækst, da min mor er kropsterapeut. De mange forskellige ‘alternative’ behandlinger har været en gave, og den gav mig muligheden for i en tidlig alder at se mennesker og deres udvikling med et holistisk blik.
I min søgen efter at heale mig selv fandt jeg mange berigende redskaber, bl.a. massage som en form for selvhealing. Min livsrejse har givet min krop mange spændinger. Ved at komme i kontakt til min fysiske krop har jeg også fået adgang til følelserne, som har siddet fast i kroppen. Her har massage og bevidst åndedræt var med til at opløse spændingerne. Massagen har også givet mig muligheden for at åbne mit hjertet og styrket tilliden til mig selv og til livet.
Massagen jeg laver kommer fra Kusum Modak, en dejlig og vis, indisk kvinde. Metode fascinerer mig bl.a. fordi stræk fra yoga kombineres med et rytmisk åndedræt og bløde, præcise bevægelser. Denne massage arbejder med at frigøre muskulære og følelsesmæssige spændinger. Den kan være med til at genetablere det energetiske flow igennem meridianbanerne. Modaks metode er blevet tilpasset og tilgodeser den vestlige livsstils behov.
Det er inspirerende for mig at se og opleve kroppens evne til at heale sig selv, til at regenerere sig og til at blive aligned igen. Derudover er det også en stor fornøjelse for mig at stå til rådighed og hjælper andre gennem noget jeg er dygtig til. Oplevelsen ved at lave massage kan være enorm givende. Jeg tog uddannelsen i Brasilien for 10 år siden, og siden har massage været en del af mit liv.
Hvad var det som kaldte dig til også at arbejde med shamanisme?
Jeg tror, at det der var afgørende for mig var, at i min søgen mødte jeg Ramy Arany, der medskaber af et socialt og filantropisk projekt Ará Tembayê Tayê, Institut KVT. Gennem hendes engagement mærkede jeg commitment og alvor ift. det arbejde hun beskæftigede sig med og det gjorde mig tryg.
Jeg tror faktisk, at de fleste religioner i Brasilien gør brug af shamanisme på en eller andet led. Og hvad er shamanisme, hvis ikke andet end en spirituel tradition for healing, kraft og visdom i samhørighed med naturen? I dette tilfælde så har jeg altid følt mig kaldt af shamanistisk arbejde, uden nødvendigvis at kalde det shamanisme.
På et tidspunkt blev jeg inviteret til at deltage i en kvindegruppe med formålet at arbejde med ‘det feminine lederskab’ ledt af Ramy Arany, som er shaman af traditionen tubakwaassu. Kurset varede et år, og vi mødtes en gang om måneden. Arbejdet gik bl.a ud på at komme i kontakt med de talenter som er iboende i os og som skulle erindres for, at vi bedre kan besidde vores kraft i nuet. Foruden kurset blev jeg efterhånden en del af familien og begyndte at deltage i forskellige ceremonier. Mest som støtte, der var målrettet det sociale projekt.
I Danmark har jeg været hos Annette Høst som det var en stor gave at møde. Så dejlig, tilgængelig og viis kvinde. Derudover har jeg deltaget i forskellige workshops i personlig udvikling både i Brasilien og i Europa. Bl.a. har jeg forbindelse med 5rytmer mødt Oya Monroe, som gennem hendes residential retreats har støttet mig i min rejse.
Bruger du de shamanistiske redskaber i din dagligdag?
Jo mere bevidst jeg er om naturen og lever i sameksistens med denne, jo bedre bliver jeg til at ære naturen. Om det er et shamanistisk arbejde eller ej ved jeg ikke, men jeg adskiller mig ikke fra naturen. Det første redskab er for mig at ære naturen.
I min hverdag har jeg en del små ritualer, som får mig til at blive mere forbundet til mig selv, mit hjerte, kroppen. Det nærer min sjæl. Det jeg bl.a. gør er at ære vandet for hver gang jeg er færdig med at gå i bad. Jeg ærer vejret uanset årstidernes skiften samt de budskaber årstiderne har med sig. De viser mig vejen til min indre og cykliske natur.
Jeg elsker at tromme ude i naturen, det giver mig jordforbindelse. Jeg trommer også for at rejse til andre verdener for at hente kraft, healing eller visdom. Den enkelte bevægelse i at tænde for stearinlys, gøre jeg til en intention. Jeg anvender røgelse for både at rense og harmonisere kroppen, men også for at skabe en meditativ tilstand. For mig er det at drage omsorg for mig selv.
I øvrigt lærer jeg mig selv at kende gennem månens bevægelse, naturens cyklus, den kvindelige cyklus samt hvordan dens kraft kan have indflydelse på min tilstand. I sammenhæng med den kvindelige cyklus, tilbyder jeg mit blod til jorden bl.a. som en måde at ære mine forfædre på og som er med til at styrke bevidstheden om at være i deres kontinuitet. Jeg studerer den kvindelige cyklus og den kraft, der tilhører kvindens menstruationsperiode afhængig af, hvor jeg befinder mig i min cyklus.
Jeg ærer dansegulvet hver gang jeg træder ind på det. Jeg forsøger at forholde mig til mennesker med respekt og empati. Jeg synger til Moder Jord Pachamama og for at samle kraft. Jeg anvender musik til både at centrere mig selv, styrke nogle særlige rytmer eller lytter til brasilianske musik for at nære mine rødder. Sådan er livet for mig lavet af mange små ritualer, som giver mig muligheden for at ære at være her på Jorden.
Jeg er på det seneste blevet vild med at undersøge det begreb, vi kalder for Gud. Jeg synes, vi skulle tale meget mere om den kraft, der er så svær at definere, end vi gør! Så hvad tænker du om Gud og føler du en kontakt med noget der er større end dig selv?
Ligesom shamanisme er begrebet om gud en etikette, synes jeg. Og jeg er bestemt enig med dig, at der skulle snakkes meget mere om dens kraft. Gud for mig er dig, mig og os. Det er en energiform. Det guddommelige er i alle og alt. Det er selve skabelsen, manifestation af livet. Det er en kraft, som mærkes også fysisk i hjertet. En fornemmelse af, at man hører til noget større, en kraft, som er i forlængelse af lyset i den reneste og helligste form man kan tænke sig. Det er det indre lys i os, som manifesteres gennem vores handlinger.
Kontakten til hjertet og dets kærlige, empatiske og medfølende energi løfter vores frekvens, og den er med til at støtte udvidelsen af bevidstheden. Derfor giver kontakten til disse energier en fornemmelse af hjemmelighed og tillid. Og jo mere aligned med hjertet vi er, og energien der findes i naturen, jo bedre kommer vi i kontakt med vores indre sandhed samt den universelle sandhed, som er dannet af naturens love.
Grunden til at det kan være svært for de fleste af os at komme i kontakt med den energi skyldes bl.a. en fælles historisk baggrund om den patriarkalsk tilgang til livet og samfundet, som er blevet domineret, manipuleret samt ledt i al for mange generationer af (ego) mænd. En tilgang til livet og naturen som er lineær frem for at være cirkulær, som ser ‘en del’ men ikke helheden. En fragmenteret tilgang til menneske, hvor hjertet, sindet og sjælen ikke får lov til at leve fuld ud, men er derimod betragt som adskildt. En fremherskende rationel tilgang som får videnskab til at have ansvar for at besvare noget, som ikke skal bevises, men mærkes.
Den fælles historiske baggrund har dannet grundlag for at det guddommelige, feminine fik sin stemme bragt til tavshed, sin krop undertrykt, og kontakten til den hellige kraft blev betragtet som uren. Dette har bl.a. medført til at manden følt sig bange og anvendt magt over for kvinderne. Under disse vilkår har det været enormt svært at føde drenge og piger samt tilbyder dem en harmonisk opvækst med både den hellige maskuline og den hellige feminin i fuld harmoni.
Kvinderne har ikke fået støttet i deres iboende lederskab, og de har hellere ikke fået den fortjente anerkendelse og respekt, som skal til for at mænd og kvinde kunne og kan leve i balance med hinanden og naturen. Vi har derfor desværre glemt oprindelsen, hvor vi egentlig kommer fra.
Hvad føler du dig knyttet til i naturen, og hvordan bruger du naturen i dit spirituelle arbejde? Har du haft nogle oplevelser i naturen, som har haft en stor betydning for dig og den måde du ser dig selv i verden på?
Det, der er mest betydningsfuldt for mig i naturen er først og fremmest ‘naturens lov’. Naturen er oprindelsen. Jorden er den feminine kraft og jorden er en stor livmoder. Det begreb er bedst passende til emnet, synes jeg. En af naturens love er: Fra småt til stort. Fra en kilde i Andesbjergene til Amazonasfloden, fra et frø til et samaúma-træet (det største i regnskoven). Ved at iagttage vandets bevægelser ved stranden, lægger jeg mærke til udvidelse og sammentrækning, præcis som i åndedrættet. Især som kvinder har jeg en dyb respekt og beundring over for naturen og jeg lærer hele tiden af den.
Alt det der er i naturen føler jeg mig stærkt forbundet til. Ligesom Moder Jord har vi kvinder den gave at kunne blive gravide og føde børn. Den process er den helligste manifestation af det guddommelige for mig. Både kvinder og mænd besidder også gaven at blive ‘gravid’ med ideer. Det vil sige evnen til at være ‘symbolsk gravid’ med et projekt. Hvor naturen viser os vej gennem samling af ideer, organisering af disse, tid til at nære for at ‘ide-barnet’ udvikler sig. Indtil dagen kommer, hvor det skal fødes. Og hele den proces betragtes som et spindelvævsvision, hvor hele tiden lærer om naturens love og anvender den i praksis.
Bevidst om naturens love kan jeg bedre brug mine potentialer til at udtrykke mig mere og mere i overensstemmelse med naturens cyklus, læring og visdom Og igennem dette kan man ifølge Ramy Arany udfolde det kvindeliges naturlige lederskabsevner.
Har du et tip til et redskab du bruger dagligt eller jævnligt, som nemt kan integreres i hverdagen. Noget du har oplevet giver dig mere glæde, større selvværd eller bare større overskud?
Det kan du tro. Dans, qi gong, være i naturen og at trække vejret bevidst helt ned i maven. Dans er min medicin. På dansegulvet lytter jeg til og styrker forbindelsen med det guddommelige i mig og healer mig selv. Jeg danser og er fascineret af 5rytmers dans. Disciplinen og hengivelsen skal der til, og i min dans har det været afgørende for mit quantic spring og empowerment som helhed.
Namastê
Læs også min samtale med Maria fra Hyldemors Have, og Carina Lyall fra podcasten Becoming Nature.
