Jeg fik et spørgsmål …

I forbindelse med dette brevkassespørgsmål, så skrev jeg med hende der havde spurgt om, hvordan man rent faktisk får en spirituel praksis op at køre. Men tænkte, at måske er I også andre der gerne vil høre mine overvejelser.

Bliv bevidst om din praksis

Det tager tid at få en praksis op at køre, men et af trickene til det er at tage de ting som du allerede gør og så gøre dem bevidst. Så lad os sige at du gerne vil drikke mere vand i løbet af din dag, fordi du ved at det giver dig ro og jordforbindelse. Så starter du med det og tilføjer stille og roligt flere tidspunkter, hvor du er bevidst om, at nu skal du hydreres. Du takker måske lige for vandet hurtigt inden du drikker det og tager et mikroøjeblik bagefter til at stå og mærke effekten i dig. Stille og roligt bliver det til en daglig vane, en praksis. Det vil give dig mere ro og overskud til at mærke, hvad det så er du har brug for.

Efter noget tid vil du blive guidet til en anden ting, som føles naturligt og som ikke er en kamp i dig, måske er det at gå barfodet i haven i et halvt minut. Den praksis vil så måske vokse til længere tid til noget helt andet måske, som du kan mærke passer dig. Alt det jeg gør nu for at holde min jordforbindelse og holde mit hoved klart og fri fra angst, det er noget der er kommet over mange år. Det tager tid og det er vigtigt at være tålmodig med sig selv og endelig ikke begynde at sammenligne sig selv med andre.

En spirituel uddannelse

På et tidspunkt tog jeg en uddannelse i at blive druide. Det er en uddannelse, som kræver at man laver fuldstændigt vanvittigt mange ritualer, som er virkelig komplicerede og svære at lave. Det havde jeg vildt meget modstand på. Jeg kunne slet ikke holde ud, at jeg skulle ‘fængsles’ på den måde, og jeg endte også med at stoppe uddannelsen.

Men noget af det min mentor sagde til mig, det var at dem, der havde mest modstand på ritualer, på en fysisk praksis, det er de mennesker, som er meget luftige og som mangler jordforbindelse. Det vidste jeg godt var rigtigt, og at det var spot on mig på det tidspunkt. Men jeg kunne stadig ikke gennemføre det. Det var simpelthen for langt væk fra der, hvor jeg var i min energi til, at jeg kunne ‘strække’ mig, hvis det giver mening.

Jeg var nødt til at starte et helt andet sted, nemlig med f.eks. at takke for luften. Faktisk har jeg det sidste stykke tid gået og tænkt på, om jeg skulle genoptage min uddannelse til druide. Nu har jeg haft en pause på 5 år, og jeg føler mig meget tættere på deres måde at praktisere deres ‘tro’ på end før. Jeg har altså bevæget mig i løbet af de år og er meget mere jordbunden nu.

For meget luft og for lidt jord

Manglende jordforbindelse giver angst. Det giver tankemylder og mindreværd. Hvis jeg ikke arbejder meget konsekvent med at manifestere mig selv her i fysiske, ved at lave ritualer og have praksisser, så forsvinder jeg fuldstændig ud i luften.

Det er et meget ubehageligt sted at være udover, at jeg bliver meget utilpas psykisk, så får jeg heller ikke lavet noget. Rent fysisk, så får jeg ikke lavet de ting, jeg skal her i den her 3D-verden vi er. Så svæver jeg helt ud og kan sådan set fint ligge mig midt på gulvet og have en følelse af snildt at kunne blive liggende der resten af mit liv.

Jeg har rigtig meget luft i min energi, jeg er født i et lufttegn osv. Men de her ting handler også om hvor vi kommer fra og hvordan vores opvækst har været. Hvis vores opvækst har været meget urolig og ikke særlig groundende, så er det også noget, der kan ligge i os resten af vores liv. En slags ‘dåbsgave’, hvor nogle af os, altså virkelig skal arbejde meget bevidst med jordforbindelse resten af vores liv.

Gemmer din afhængighed på manglende jordforbindelse?

Nogle mennesker drikker alkohol, tager stoffer, ryger cigaretter osv for at binde dem mere til det fysiske. Det er en helt almindelig overlevelses-mekanisme, hvis vores opvækst har været turbulent. Det er der ikke noget galt med. Bortset fra at det som regel bliver afhængigheden, der kommer til at overtage. Det der var oprindeligt (ubevidst godt nok) var ment som et redskab til at blive mere bundet i det fysiske, bliver samtidig det som tager os væk fra det igen. For meget alkohol, stoffer (og f.eks. sukker), får modsatte effekt.

I dag kan man også se mange mennesker prøve at jordforbinde dem til det fysiske med for meget mad. Det er også en helt normal mekanisme. Men igen, så er det ofte et redskab som kommer til at overtage os, så vi bliver tykke istedet for glade.

Det kræver konstant bevidsthed at være menneske. Og vi må hele tiden rette ind, når vi oplever at vi er kørt ud af en tangent som ikke støtter os også selvom den gjorde det på et tidspunkt. Sådan er det også med ens spirituelle praksis. Noget af det der virker for mig nu, det er jeg klar over at det kan være, at jeg skal give slip på det senere. Jeg har haft andre praksisser før, som så har båret mig videre til dem jeg har nu.

Noget meget jordnært er f.eks. at jeg var vegetar før jeg blev veganer. Nu er jeg så på vej til at spise mere og mere rå mad og mest frugt. Det er kun et eksempel på, hvordan tingene kan udvikle sig. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor livets flow, hvor det gerne vil bevæge os hen. Selv en spirituel praksis kan blive til en lænke om foden, i stedet for at holde os forbundet med jorden. Derfor er det også så vigtigt, at vi hele tiden mærker, hvad er godt for mig.

Hold dig åben og bevægelig

Jeg havde f.eks. aldrig troet at min meget stærke trang til at gå til karate, var fordi det også er en praksis som er spirituel. Den sørger for, at jeg har meget jordforbindelse. Jeg anede ikke hvorfor jeg havde den lyst til karate. Hvorfor ikke til yoga som alle mine veninder? Nu ved jeg hvorfor, for lige præcis den praksis som karate er, med virkelig meget disciplin, det passer rigtig godt til min flyvske side. I yoga flyder jeg ofte helt ud og væk og det virker ikke på samme måde for mig. Derfor elsker jeg stadig at dyrke yoga engang imellem, jeg er bare klar over, at det ikke er ‘min’ vej lige nu. Men jeg er åben for at det kan blive det senere. Eller fodbold, klatring, bueskydning eller …

@anja_dalby på INSTAGRAM

Forkælelse til hjemmet

I dag ledte jeg på nettet efter puder til vores sofa. Jeg er godt klar over, at det er noget af en cliffhanger at starte et indlæg med. Jeg håber dog, at det er muligt for dig at slappe nok af til, at du kan læse resten.

I min søgen efter puder endte jeg i del digitale boligtilbehørsbutikker. Flere steder stod der: Forkæl dit hjem! F.eks.: Forkæl dit hjem med en ny pude til 1199 kr.

Det er ikke kun i boligtilbehørsbutikker, at jeg er stødt på det her med forkælelse. Forkæl dig selv med chokolade, vin, nyt tøj, nye sko, nye tasker, en ny bil, nye briller, nye smykker, et nyt kursus, et kurophold, en ny mand osv. Listen over mulige emner at forkæle sig med er lang. Når vi som forbrugere så også bliver bedt om ikke kun at forkæle os selv, men også vores hjem, så bliver mulighederne for forkælelses-køb nærmest uendelige.

Hamsterhjulets overlevelsesmekanisme

Men det er jo klart, at jeg skal forkæle mig selv. Hvis jeg ikke forkæler mig selv, hvordan i alverden skal jeg så komme igennem den her dag. Det her liv. For sandheden er jo, at rigtig mange af os har søgt efter liv, som vi troede kunne gøre os glade. For det er det, vi er blevet lært. Vi bliver glade af en uddannelse. Vi bliver glade af jobbet, det kan lede os hen til. Vi bliver glade af huset, vi sætter os i gæld for at bo i. Vi bliver glade af bilen, af fjernsynet, af vinen og af ‘hyggen’ som vi uafbrudt fylder vores liv og kroppe med.

Problemet er bare, at rigtig mange mennesker ikke er glade. De er ikke blevet glade af at arbejde. De er ikke blevet glade for at få børn som de skal aflevere i institution og ser for lidt. De er ikke blevet glade for huset, for det skal konstant forkæles, og det er både stressende og kræver endnu flere penge.

Selvfølgelig skal vi forkæles. For vi er jo worth it. For vi knokler. Og vi betaler vores skat. Og stemmer til valg. Og sidder i forældrerådsmøder og bestyrelser. Vi er jo ordentlige voksne, som er godt opdragede, og gør det vi bliver bedt om. Vi lever op til vores ansvar. Selvfølgelig er der nødt til at være en gevinst ved at være så ordentlige voksne mennesker. Hvis vi ikke får lov til at være ‘sultne for sjov’, så bliver det så surt, at vi måske vil stoppe op og se hvad det er vi har gang i.

Nemlig at vi forbruger for at trøste, fordi vores liv i bund og grund er indrettet på en måde som i virkeligheden er ret uholdbar for mennesker. Da robotterne begyndte at komme ind på arbejdsmarkedet, var der total optur over mulighederne, det ville give mennesket. Så kunne mennesket endelig arbejde mindre. Så kunne vi begynde at få mere fri og nyde det pragtfulde liv, vi er blevet givet her. Det skete bare ikke. I stedet opstod der en masse pseudo-stillinger, hvor mange nu sidder og med god grund føler, at de spilder deres tid.

Du har allerede ALT

Det er i virkeligheden er fuldstændig vanvittig tanke, at vi som mennesker har krav på forkælelse. Jesus Christ! Altså hver dag, så vågner vi op i en vidunderlig krop, som ikke vil andet end at tjene os. Uanset hvilke fejl og skavanker vi kan synes den har, så vil dit hjerte ikke andet end at slå for dig. Dine lunger har heller ikke andet job end at trække vejret. Din mave vil også bare gerne fordøje, så du får energi til at have det sjovt i kroppen, mens du er her.

Din hjerne vil også gerne tjene dig. Den sender dig impulser og skaber følelser og reaktioner, alt sammen for at du kan få den bedst mulige oplevelse af at være menneske her lige nu. Intet i dig er ude på at modarbejde dig i dit liv her. Alt er til din tjeneste.

Og udover en krop, så er der livet. Livet, der strømmer og sætter dig i bevægelse. Livet, der er som den vildeste rutsjebanetur, med vidunderlige kildreture og de skrækkeligste gys. Men livet er ikke ude på at få dig ned med nakken. Livet er ikke ude på, at du skal lide under at være menneske her. Livet er for dig og ikke mod dig.

Kig din programmering efter i sømmene

Problemet er, at vi er blevet fodret med forestillinger om, at det ikke må være svært. At det ikke må være usikkert. At det ikke må være nervepirrende. For det er altså noget af en thriller at være i live. Konstant er der nye ting at forholde sig til. Når vi tror på historien om, at når vi bare får det rigtige job, mand/kone, hus, børn osv., så er vi lykkelige til vores dages ende, så bliver vi slemt overraskede når det så ikke viser sig at være sådan. Konen snorker, manden har sure tæer, ungerne har snotnæser og jobbet giver ikke andet mening end, at det udbetaler penge til at betale banken. Som tak for lån for huset.

Men så er det jo godt, at man i det mindste kan forkæle sit hjem. At forbruge bliver trøsten, for troen på at man har fejlet. For der må jo være noget galt med mig, når jeg alligevel ikke er glad i den her idé, jeg er blevet programmeret til at tro på er den endegyldige sandhed for alle. Der må være noget galt med MIG. For alle andre er jo lykkelige i deres arbejds-og forbrugsrus. Så nu bliver jeg så også stresset og føler skam. Heldigvis har vi fået sådan et fantastisk stykke firkantet plastik foræret, som kan bringe en hel masse NYDELSE og forkælelse ind i vores liv.

Hullet vi prøver at stoppe ved at svinge Dankortet kan bare ikke fyldes på den måde. Når hullet i virkeligheden består af en dyb, eksistentiel uro over, at der må være en anden mening med livet end at tjene og bruge penge, så kan det aldrig fyldes op af mere arbejde og mere forbrug.

Taknemmelighed er aldrig på tilbud

Ægte selvforkælelse er tid og kærlighed. Ingen af de to ting kan købes for penge. Ægte selvforkælelse er at vågne op om morgenen og vide, at man har nok. Nok fordi der er vand i vandhanen, en seng at stå ud af, tøj at tage på kroppen. Ægte selvforkælelse er at trække vejret dybt, at mærke livet og luften strømme igennem en. At være bevidst om at livet er en vidunderlig gave, og at hvert øjeblik er dyrebart. At forkæle sit hjem kan kun gøres ved at elske at være der, passe godt på det man har, og være taknemmelig for det. Forkælelse kan ikke købes, heller ikke gennem sofapuder.

Forkælelse er den dybe taknemmelighed, der pulserer i kroppen, når vi virkelig erkender hvor mega-vildt og totalt heldigt det er at have fået et liv her. Så er bare det at stå midt på gulvet i stuen, i undertøj og sokker, i en krop, der er tilstede i et hus, den vildeste forkælelse og lykke overhovedet.

@anja_dalby på INSTAGRAM

Ayahuasca kan helbrede

Ayahuasca kan helbrede! Jeg tror på, at udover medicinen kan helbrede på den måde, at vi bliver bevidste om hvilke mekanismer i os, der har givet os en fysisk eller psykisk disharmoni, så har den også en ånd.

Jeg har hørt shamaner fortælle om, at de har kunne se ånden fra glasset, de har delt ud gå ind i menneskers munde før de rent fysisk har drukket medicinen (alligevel er det desværre stadig nødvendigt at drikke den meget dårligt smagende drik). At se på ayahuasca som en ånd er ud fra et shamanistisk synspunkt.

Gabor Mate, som kommer fra en baggrund som psykoterapeut, der nu er begyndt at bruge ayahuasca i sit arbejde, tænker ikke som sådan på ayahuasca som en ånd, der i sig selv kan helbrede. Han ser på hvilke psykiske ting der sker, når mennesker bruger ayahuasca i deres selvudviklingsarbejde og i deres helbredelse af krop og psyke.

Hvilket arbejder kommer der efter ayahuasca?

En god veninde som jeg laver The Work med to gange om ugen, sendte mig denne video (se nederst i indlægget), efter vores sidste session. I vores session arbejdede jeg nemlig med noget, der var kommet op under min sidste ayahuasca-rejse. Det var meget dybe, gamle minder, som var blevet vist under rejsen, og mens rejsen stod på, så kunne jeg tydeligt mærke, hvor grundfæstet de følelser jeg fik vist, jeg havde oplevet dengang for længe siden, var i min krop. Jeg var klar over, at det ikke ville være nok bare at drikke medicinen, der skulle andet arbejde til også.

Så det jeg gjorde var, at jeg tog de oplevelser som jeg havde med under min ayahuasca-rejse med mig ind i The Work. Jeg arbejdede med de følelser, der var kommet op i forbindelse med mit minde. Derudover, så gik jeg i skoven og græd rigtig meget. Da jeg var i ceremonien kunne jeg som sagt tydeligt mærke, at de meget gamle følelser sad rigtig godt fast i mig. Jeg kunne også mærke at jeg på det tidspunkt slet ikke følte mig klar til at kunne slippe dem. Der er altid plads til følelsesudbrud i de ayahuasca-ceremonier jeg deltager i, men dybden af mindet, smerten af det, gjorde mig faktisk lidt bange. Jeg blev faktisk bange for at åbne helt op for alle de følelser der sad i det minde. Så efterfølgende tog jeg mig selv med i skoven og gav mig selv plads til at lukke alle de følelser ud som sad i mig, i forbindelse med det minde jeg var blevet vist.

Ayahuasca og egoet

Når jeg bliver bange, så tager jeg det altid alvorligt. Det er jo mit kære, lille ego, der bliver bange. Bange for om det så aldrig kan holde op med at græde igen. Bange for at jeg kommer til at sprede en dårlig stemning, hvis jeg brølehulker igennem en ceremoni. Bange for hvad de andre vil tænke. Men allermest bange for at give slip, for nu har det holdt godt fast om det minde i så mange år, så hvad vil der så ikke ske, hvis det får fuldt lys og erkendelse omkring sig.

Jeg prøver så vidt muligt at følges med mit ego i mine ayahuasca-rejser. Jeg er ikke ude på at få det til at flippe ud og løbe skrigende ud over markerne. Jeg vil helst have hele mig med hele tiden. Selvfølgelig må jeg overskride egoet i arbejdet med ayahuasca, bare det at drikke drikken er en kæmpe overskridelse. Men ayahuascaen er også så nænsom og blid, at hun kun tager mig med derhen, hvor jeg kan være med. Næste gang jeg drikker medicinen, så bliver jeg taget med lidt længere. Og næste gang og næste gang.

The Work helbreder

Så i tilfældet med det meget gamle smertefulde minde, der kom op, så blev jeg ved med at føle det og arbejde med det længe efter ayahuasca-ceremonien. Jeg udfyldte et worksheet på oplevelsen og tog alle de følgetanker, som dukkede op ud af det worksheet med i arbejdet også. Det er virkelig en god og effektiv måde at arbejde konkret med oplevelsen på. En oplevelse jeg ikke ville være kommet i kontakt med følelsesmæssigt, uden ayahuasca. Med The Work kan jeg så blive ved med at bearbejde det, lige indtil næste rejse og så kan jeg arbejde med det næste, der kommer op.

Det er vigtigt at ayahuasca-rejserne ikke står alene. At jeg i tiden imellem rejserne arbejder med det de viser mig. Ellers vil det bare blive, som Gabor Mate siger i videoen herunder, oplevelser der ikke bliver grundfæstet i mig. Så vil medicinen ikke bringe ægte healing med sig, og det bliver lukket som bare en oplevelse og ikke noget, der kan bringe mig rigtig videre i min egen selvudvikling og selvhealing.