TRÆNER DU BROK ELLER TAKNEMMELIGHED?

Taknemmelighed skaber hurtigt en forandring

Hvis du har bevæget dig bare lidt inden for feltet ‘spiritualitet og selvudvikling’, så er du sandsynligvis stødt på massevis af forslag til, hvordan det er muligt at øve taknemmelighed.

Du kan både lave en taknemmelighedsdagbog, hvor du skriver alt det ned du er glad for i dit liv. Eller du kan starte dagen med at sige tak for at vågne og sige tak for alle de ting du er glad for skete, når dagen slutter. Du kan lave Thank You Notes. Det er gode og effektfulde redskaber.

De fleste af os har bare ikke lige brug for flere ting, vi SKAL i løbet af en dag. Rigtig mange løber så stærkt til daglig, at bare tanken om OGSÅ at huske at være taknemmelig eller lige at få sine børn til at nævne tre ting de er taknemmelige for ved aftensmaden fra dagen der er gået, kan virke som en temmelig uoverskuelig opgave.

Men at træne taknemmelighed virker. Det virker så fantastisk i vores hjerner. Fordi vores nervebaner i hjernen er så modtagelige for taknemmelighedstanker, så kan vi meget hurtigt mærke en forandring i vores generelle velbefindende og også i vores humør.

Det første skridt til mere taknemmelighed

Så hvor kan vi så starte? Når hverdagen overhaler os indenom alle vores gode intentioner om taknemmelighedsøvelser gang på gang.

At træne taknemmelighed kan være noget så simpelt som at begynde at holde øje med, hvilke ord der rumsterer i hovedet og hvilke der kommer ud af munden. Bare at begynde at blive bevidst om hvad der egentligt foregår derinde.

I trætte og stressende perioder kan den indre dialog blive meget træls. Det er ikke altid, at vi kan lade være med at lukke den dialog ud og så kommer den nemt til at lyde som brok og negativitet.

Der er ikke noget galt med brok og negativitet. De følelser fungerer blot som et barometer på, hvordan vi egentligt går og har det. Så det er damp der bliver lukket ud af ventilen, og det er sundt nok. Problemet er bare, at brok ikke ændrer noget. Brok skaber mere brok. Dem der lytter på brok får mere lyst til at brokke sig. Om ikke andet, så over de ubevidste, brokkende bekendtskaber personen har …

Træner du brok lige for tiden?

Når jeg opdager at jeg brokker mig, så ser jeg om jeg lige kan tage en time-out i mig selv og mærke, hvad det er der sker. Som regel er jeg bare overstimuleret. Eller træt. Eller har spist for mange småkager og for få grøntsager. Jeg er ikke kompliceret, og det er du heller ikke. Vi fungerer i bund og grund som små børn, og det er meget vigtigt at huske det. Det gør det nemlig så meget nemmere at passe på sig selv. At være tilgivende over for sin egen opførsel.

Det kan være at du brokker dig fordi du er træt og har drukket for meget kaffe. Det er højest sandsynligt ikke fordi, at lige præcis du er en særlig svær, psykologisk sag som ingen nogensinde kommer til bunds i. Det kan være fordi du trænger til omsorg og nærvær, ligesom børn gør det. Og altså ikke fordi du er uopretteligt skadet fra din barndom.

Når jeg brokker mig, så gør jeg faktisk det, at jeg træner brok. Det lyder ikke særligt lækkert. Det lyder ikke særlig opbyggende eller selvudviklende. Men det er præcis det samme der sker, når vi træner taknemmelighed: Det vi fodrer vokser.

Min kat Jonna der ligger på mit skrivebord mens jeg arbejder. Jeg er taknemmelig over hun viser mig så meget kærlighed.

Første skridt til forandring: Vær ærlig

Måske er det bedre så bare at indrømme det over for sig selv: ‘Jeg er i en periode i mit liv lige nu, hvor jeg bevidst træner brok. Måske kan jeg træne et andet sprog i næste uge. Måske taknemmelighed, måske ikke. ‘

Der sker altid et skift i mig når jeg indrømmer over for mig selv, hvad det er der foregår, i stedet for at lade som om at jeg er bedre end jeg er. Når jeg indrømmer, at jeg er mega-negativ for tiden. At jeg brokker mig helt vildt, og synes de fleste mennesker omkring mig er irriterende. For når jeg indrømmer det, så kan jeg ikke gemme mig for det. Så går der med det samme en mekanisme i gang i mig. Den mekanisme begynder at lede efter forklaringen på, hvorfor jeg har det sådan. Og jeg vender altid tilbage til, at jeg nok bare trænger til at gå på hovedet i seng (og måske lige få sovet i en uges tid).

Det er kun muligt at ændre en vane, når vi er bevidste om dem, der allerede er der. Hvis brok er din vane, så kan du ændre den ved at begynde at holde øje med hvornår du gør det. Hvornår brokker du dig mere end andre gange? Og når du bliver bevidst om hvilke ord der kommer ud af din mund, eller kører på repeat i din hjerne, så kan du meget nemmere vælge at stoppe dem. Eller se om du kan finde på noget at udtrykke glæde og taknemmelighed over. Det er ikke svært, det kræver blot opmærksomhed. Opmærksomhed har vi alligevel på os selv hele dagen. Vi kan ligeså godt bruge den opmærksomhed på at gå og træne nye gode vaner. Som så vil sprede sig som ringe i vandet i vores liv.

GIV SLIP & TAG IMOD

At slippe er kun den ene side af sagen

Lige så vigtigt som det er at give slip på alt det, du ikke længere har brug for, alt det der ikke længere styrker dig, lige så vigtigt er det at kunne tage imod. For mange kan det næsten være den sværeste del af dette store kosmiske åndedræt.

Det kan være ‘nemt’ nok at puste ud, at slippe, give slip på ego, gamle mønstre, idéer, mennesker, forhold og handlemåder. Det føles befriende og som en stor stor lettelse. Maven bliver blød og rolig af denne udånding. Men når du så skal trække vejret ind igen, så kan du støde på alle de blokeringer i dig, som fortæller dig, at du ikke er værdige nok. At du ikke har fortjent, det gode, livet, ilten. Det kan næsten være nødvendigt at dele det dybe, modtagelige åndedrag op i flere omgange, fordi du mærker spændinger i kroppen og psyken, der minder dig om alle de gange, du har taget imod, åbnet op og er blevet såret.

Slip frygten og tag imod kærligheden

Vil du overleve på halv kraft?

Kan du tage imod kærlighed, venlighed og omsorg? Kan du tage imod alt det gode, der er i livet? Eventyr, magi og hengivelse? Kan du tage imod muligheder, når de viser sig i tillid til at det er en del af den store indånding? Kan du gøre det uden frygt for, at du ender med at blive såret?

Livet er ikke kun en udånding. Hvis du ikke trak vejret dybt dybt ind, så er det meget simpelt hvad der så ville ske. Du kan godt overleve på halv kraft, ved kun at trække vejret ind i staccato-rytmer, korte og hårde, men du går glip af så meget næring og liv på den måde.

Måske har du også vænnet dig til at puste meget meget dybt ud, når der er noget du gerne vil slippe i dig selv. Det er helt almindeligt, at folk i samtaler, hvor de taler om noget svært, puster dybt ud. Det er en måde at få kroppen til at slippe den spænding, der sidder, den spænding der har med det svære emne at gøre. Det er et fantastisk redskab! Prøv at lægge mærke til om du ikke allerede automatisk gør sådan af dig selv og bliv mere bevidst om at arbejde med at slippe på den måde.

Åhhh … Den bløde, dybe indånding

Nu skal vi dog have endnu en dimension på. Du skal mærke, når du trækker vejret dybt. Når du f.eks. snuser din elskede på halsen og har lyst til at kunne trække den duft helt ned i tæerne på en indånding. Når du krammer dine børn og automatisk trækker vejret så dybt ind, at du næsten bliver helt rørt til tårer over, at du kan føle sådan en kærlighed. Når du siger ‘ååhhh’ fordi noget er sødt, rørende, kærligt, så trækker du vejret dybt ind på samme måde.

Det dybe, bløde, blide åndedrag kan du bruge bevidst, når du tænker på dit liv. Er der noget som er svært, så tænk ind i det, mærk det og træk vejret dybt, dybt ind. Mærk at det kan være svært at få luften helt ned i den nederste del af maven, når du tænker på dine regninger. Det som du gør med denne indånding er, at du fortæller dig selv, at du er klar til at modtage en løsning. Du er klar til at modtage penge, kærlighed og tryghed. Du beroliger dig selv med ilten og åndedrættet. Du mærker de forhindringer, der er i dig selv, de tankemønstre og følelseshistorier, der siger at der ikke er noget til dig. At der ikke er nok. At livet er skabt til kamp og svære indåndinger, at det ikke er flydende og at der ikke er flow, kærlighed og penge nok til alle.

Ånd ind og tag imod bladenes duft.

Giv dig selv en gave: Tillid til livet

Gør din indånding smidig og blød, sig til dig selv at du tager imod. Du må gerne græde lidt, når du mærker hvad der sker i dig, når du bestemmer dig for at nu vil du tage imod. Det er bare en måde at slippe de gamle følelser, som sidder og blokerer for at tage imod livet.

På udåndingen er vi handlende, vi slipper. På indåndingen er vi modtagende. Vær ikke bange for at have tillid til livet til, at det vil dig godt. Risikoen for at blive såret er der uanset, og er meget større, hvis du nægter dig selv kærlighed og flow ved at være bange for at tage imod, åbne op. Hvis du skulle blive såret igen, så er der altid udåndingen til din rådighed, til at hjælpe dig med at slippe den følelse og indåndingen bekræfter dig i at det var det værd alligevel, at livet er vidunderligt, fyldt med næring, puls og skønhed.

Lær dig selv at kende og skab det liv du ønsker dig. Måske kan du finde inspiration i den måde jeg gør i mit indlæg ‘Kunsten at manifestere det liv du ønsker dig’.

AT LÆRE AT LYTTE

Noget af det jeg har fundet ud af er essentielt i at lære at lytte på sin sjæl, er at stole på at det man hører er sandt. Det kan lyde banalt, men det er de fleste menneskers hindring for vækst i dem selv. At de ganske simpelt ikke tager deres egen indre stemme alvorligt. At de overhører mavefornemmelsen. De handler ud fra egoet, spirituelle overbevisninger, eller andres råd, men de glemmer at spørge deres eget hjerte.

Jeg har set mange få svar hos en clairvoyant, som gjorde at de så tilsidesatte deres egen intuition, nogle gange med ret katastrofale følger for deres liv. Selvom jeg virkelig ikke mener at der findes fejl, kun erfaringer, så tangerer det ret tæt på at følge andre menneskers råd blindt. Ikke når det er råd om at tage kraften tilbage i vores eget liv naturligvis, men når vi får af vide at de ved bedst om os, uanset hvad vi så selv føler.

Din egen dukkefører

Det vigtigste må altid være at lære andre at lytte på sig selv. Udviklingen i os sker når vi selv tager ansvaret for vores liv og ikke lever som en dukke. Uanset om det så er en clairvoyant eller en chef/kone/mand/forældre der er dukkefører.

Husk altid at lytte på dig selv. Når du gør det så finder du ud af, efter trial and error metoden, om det var dit ego eller din sjæl der talte. Uanset hvor meget i tvivl du er om det er det ene eller det andet, så lyt!

Lyt og mærk i din krop. Vær varsom når du føler det som om du får et stød i maven, lige over navlen i solar plexus. Vær varsom når du kan mærke at du bliver oprigtig bange. Ikke bare lidt nervøs i egoet over en ny udfordring. Når du bliver kold over hele kroppen. Når du er sammen med nogen og aldrig føler dig tryg. Der er ikke noget galt med dig. Lyt og mærk og ret aldrig ind, så du bliver i en situation i dit liv hvor du konstant føler de her ting.

Arbejd med at lære at skelne mellem ego og sjæl. Hvad siger hvad. Lær dig selv rigtig godt at kende. Lær hvornår det er dit ego der bliver nervøs over at skulle udvikle sig og hvornår det er din sjæl der råber: RUN, FORREST. RUN!

ANJA DALBY SKOVEN PÅ SYDDJURS

Du er din egen største lærer

Vi ved alle sammen selv bedst om os selv. Vi er alle sammen vores egen største lærer. Stol på dig selv. Hav tillid til at det du føler er sandt. Lad aldrig andre fortælle dig, at de ved hvad der er bedst for dig.

I de læsninger jeg laver hjælper jeg til med at løfte sløret for dine øjne, så du selv kan se. Jeg giver dig redskaber så du selv kan lære at lytte, jeg holder dig i hånden og bekræfter de ting du føler er sande, når jeg kan se at det er de. Hvis jeg ser at de ikke er det, så får dit ego et lille klap i måsen, så det kan rykke sig. Det bliver altid gjort med kærlighed og den kærlighed skal du have til dig selv også.

Vær ligeså omsorgsfuld, nærværende og kærlig overfor dig selv som du er overfor et nyfødt barn. Du er fantastisk. Du er gud. Vi er alle gud. Vi ved alle sammen alt, det er bare et spørgsmål om at lære at lytte. Øv dig, øv dig, øv dig. Og skriv endelig til mig hvis du har brug for hjælp, til at få bekræftet om det du hører er sandt.

PS. Hvis du skriver dig op til mit nyhedsbrev, så får du ganske gratis tilsendt en plakat, med en øvelse, som kan hjælpe dig med at komme i kontakt med dig selv og det du virkelig ønsker i livet. Du lærer at lytte. Øvelsen er et rigtig godt fundament i dit fremtidige arbejde med dig selv.

You Do Not Have To Be Good

You do not have to be good.
You do not have to walk on your knees
for a hundred miles through the desert, repenting.
You only have to let the soft animal of your body
love what it loves.
Tell me about despair, yours, and I will tell you mine.
Meanwhile the world goes on.
Meanwhile the sun and the clear pebbles of the rain
are moving across the landscapes,
over the prairies and the deep trees,
the mountains and the rivers.
Meanwhile the wild geese, high in the clean blue air,
are heading home again.
Whoever you are, no matter how lonely,
the world offers itself to your imagination,
calls to you like the wild geese, harsh and exciting –
over and over announcing your place
in the family of things.

Mary Oliver

You Do Not Have To Be Good

You do not have to be good ….

HVORDAN FÅR MAN EN SPIRITUEL PRAKSIS?

Jeg fik et spørgsmål …

I forbindelse med dette brevkassespørgsmål, så skrev jeg med hende der havde spurgt om, hvordan man rent faktisk får en spirituel praksis op at køre. Men tænkte, at måske er I også andre der gerne vil høre mine overvejelser.

Bliv bevidst om din praksis

Det tager tid at få en praksis op at køre, men et af trickene til det er at tage de ting som du allerede gør og så gøre dem bevidst. Så lad os sige at du gerne vil drikke mere vand i løbet af din dag, fordi du ved at det giver dig ro og jordforbindelse. Så starter du med det og tilføjer stille og roligt flere tidspunkter, hvor du er bevidst om, at nu skal du hydreres. Du takker måske lige for vandet hurtigt inden du drikker det og tager et mikroøjeblik bagefter til at stå og mærke effekten i dig. Stille og roligt bliver det til en daglig vane, en praksis. Det vil give dig mere ro og overskud til at mærke, hvad det så er du har brug for.

Efter noget tid vil du blive guidet til en anden ting, som føles naturligt og som ikke er en kamp i dig, måske er det at gå barfodet i haven i et halvt minut. Den praksis vil så måske vokse til længere tid til noget helt andet måske, som du kan mærke passer dig. Alt det jeg gør nu for at holde min jordforbindelse og holde mit hoved klart og fri fra angst, det er noget der er kommet over mange år. Det tager tid og det er vigtigt at være tålmodig med sig selv og endelig ikke begynde at sammenligne sig selv med andre.

En spirituel uddannelse

På et tidspunkt tog jeg en uddannelse i at blive druide. Det er en uddannelse, som kræver at man laver fuldstændigt vanvittigt mange ritualer, som er virkelig komplicerede og svære at lave. Det havde jeg vildt meget modstand på. Jeg kunne slet ikke holde ud, at jeg skulle ‘fængsles’ på den måde, og jeg endte også med at stoppe uddannelsen.

Men noget af det min mentor sagde til mig, det var at dem, der havde mest modstand på ritualer, på en fysisk praksis, det er de mennesker, som er meget luftige og som mangler jordforbindelse. Det vidste jeg godt var rigtigt, og at det var spot on mig på det tidspunkt. Men jeg kunne stadig ikke gennemføre det. Det var simpelthen for langt væk fra der, hvor jeg var i min energi til, at jeg kunne ‘strække’ mig, hvis det giver mening.

Jeg var nødt til at starte et helt andet sted, nemlig med f.eks. at takke for luften. Faktisk har jeg det sidste stykke tid gået og tænkt på, om jeg skulle genoptage min uddannelse til druide. Nu har jeg haft en pause på 5 år, og jeg føler mig meget tættere på deres måde at praktisere deres ‘tro’ på end før. Jeg har altså bevæget mig i løbet af de år og er meget mere jordbunden nu.

For meget luft og for lidt jord

Manglende jordforbindelse giver angst. Det giver tankemylder og mindreværd. Hvis jeg ikke arbejder meget konsekvent med at manifestere mig selv her i fysiske, ved at lave ritualer og have praksisser, så forsvinder jeg fuldstændig ud i luften.

Det er et meget ubehageligt sted at være udover, at jeg bliver meget utilpas psykisk, så får jeg heller ikke lavet noget. Rent fysisk, så får jeg ikke lavet de ting, jeg skal her i den her 3D-verden vi er. Så svæver jeg helt ud og kan sådan set fint ligge mig midt på gulvet og have en følelse af snildt at kunne blive liggende der resten af mit liv.

Jeg har rigtig meget luft i min energi, jeg er født i et lufttegn osv. Men de her ting handler også om hvor vi kommer fra og hvordan vores opvækst har været. Hvis vores opvækst har været meget urolig og ikke særlig groundende, så er det også noget, der kan ligge i os resten af vores liv. En slags ‘dåbsgave’, hvor nogle af os, altså virkelig skal arbejde meget bevidst med jordforbindelse resten af vores liv.

Anja Dalby i naturen, grundsten i en spirituel praksis. Hun står i højt græs med afblomstrede mælkebøtter i sin karatedragt.

Gemmer din afhængighed på manglende jordforbindelse?

Nogle mennesker drikker alkohol, tager stoffer, ryger cigaretter osv for at binde dem mere til det fysiske. Det er en helt almindelig overlevelses-mekanisme, hvis vores opvækst har været turbulent. Det er der ikke noget galt med. Bortset fra at det som regel bliver afhængigheden, der kommer til at overtage. Det der var oprindeligt (ubevidst godt nok) var ment som et redskab til at blive mere bundet i det fysiske, bliver samtidig det som tager os væk fra det igen. For meget alkohol, stoffer (og f.eks. sukker), får modsatte effekt.

I dag kan man også se mange mennesker prøve at jordforbinde dem til det fysiske med for meget mad. Det er også en helt normal mekanisme. Men igen, så er det ofte et redskab som kommer til at overtage os, så vi bliver tykke istedet for glade.

Det kræver konstant bevidsthed at være menneske. Og vi må hele tiden rette ind, når vi oplever at vi er kørt ud af en tangent som ikke støtter os også selvom den gjorde det på et tidspunkt. Sådan er det også med ens spirituelle praksis. Noget af det der virker for mig nu, det er jeg klar over at det kan være, at jeg skal give slip på det senere. Jeg har haft andre praksisser før, som så har båret mig videre til dem jeg har nu.

Noget meget jordnært er f.eks. at jeg var vegetar før jeg blev veganer. Nu er jeg så på vej til at spise mere og mere rå mad og mest frugt. Det er kun et eksempel på, hvordan tingene kan udvikle sig. Det er vigtigt, at vi er åbne overfor livets flow, hvor det gerne vil bevæge os hen. Selv en spirituel praksis kan blive til en lænke om foden, i stedet for at holde os forbundet med jorden. Derfor er det også så vigtigt, at vi hele tiden mærker, hvad er godt for mig.

Hold dig åben og bevægelig

Jeg havde f.eks. aldrig troet at min meget stærke trang til at gå til karate, var fordi det også er en praksis som er spirituel. Den sørger for, at jeg har meget jordforbindelse. Jeg anede ikke hvorfor jeg havde den lyst til karate. Hvorfor ikke til yoga som alle mine veninder? Nu ved jeg hvorfor, for lige præcis den praksis som karate er, med virkelig meget disciplin, det passer rigtig godt til min flyvske side. I yoga flyder jeg ofte helt ud og væk og det virker ikke på samme måde for mig. Derfor elsker jeg stadig at dyrke yoga engang imellem, jeg er bare klar over, at det ikke er ‘min’ vej lige nu. Men jeg er åben for at det kan blive det senere. Eller fodbold, klatring, bueskydning eller …

@anja_dalby på INSTAGRAM