SELVUDVIKLING Arkiv - Anja Dalby

Her er mit bedste tip, når du vil styrke din intuition

At styrke din intuition er en vigtig del af at skabe et liv, der føles nærende og tilfredsstillende. Jeg har skrevet om at styrke din intuition før, men hvis jeg skulle vælge en enkelt ting, der ville hjælpe dig med at føle dig endnu mere forbundet med dit indre intuitive selv, så ville det være dette: Vær til stede.

Med andre ord, begynd at lægge større vægt på verden omkring dig. Tag dig tid til at observere miljøet omkring dig, bemærk de mennesker, steder og ting, du er tiltrukket af. Brug alle dine sanser til virkelig at bringe dig ind i nuet. Din intuition kommunikerer altid med dig. Der er tegn og symboler overalt, der kan hjælpe dig, berolige dig og støtte dig. Problemet er vi ofte er så optaget af vores tanker, at vi går glip af det hele.

Når du bringer din bevidsthed til nuets øjeblik, så er du meget mere tilbøjelig til at lægge mærke til de subtile signaler fra din intuition. Du vil være opmærksom på, hvad dit øje bliver draget mod, til de små detaljer der ellers ville være ubetydelige, men som for dig er meningsfulde.

Din intuition kommunikerer gennem tegn og symboler

Tegn og symboler er dybt personlige. Det handler mindre om at kigge efter et bestemt tegn eller symbol og mere om at bemærke, hvad du som person er tiltrukket af. Hvor lander dit blik? Hvor lader du det hvile? Bemærk det, der forekommer usædvanligt eller det, der springer i øjnene på dig.

Der er ingen grund til at se, hvad et bestemt billede eller element repræsenterer, fordi din intuition vil altid refererer til, hvad det pågældende symbol eller billede betyder for dig.

Spørg dig selv: Hvad får denne ting mig til at tænke på? Gå med dit første instinkt, før du begynder at overtænke det.

Spørg din intuition efter et tegn

Vær bevidst om at bede om vejledning fra din intuition. Tænk på et bestemt spørgsmål eller bed om klarhed omkring en situation eller et problem. Bed om at du får et tegn eller symbol, der kan hjælpe dig. Derefter giver du slip på det, du har spurgt om med tillid til, at du vil modtage den vejledning, du har bedt om.

I de næste par dage skal du være opmærksom. Prøv ikke at tvinge processen igennem eller gå på udkig efter noget bestemt. I stedet skal du bare bringe mere bevidsthed og tilstedeværelse ud i dit daglige liv. Hvis noget kommer ind i dit liv på en måde, der føles som om det har en højere eller dybere mening, så kan du være sikker på, at det har det. Dette er din intuition, som vil guide dig i den rigtige retning.

Det kan være nyttigt at lave en dagbog eller journal over de tegn og symboler, du modtager, fordi de er de almindelige tegn og fornemmelser fra din intuition. Du kan også føre dagbog over, hvilke meddelelser din intuition forsøger at kommunikere til dig gennem disse tegn og symboler.

Jo mere du holder øje med, jo mere vejledning får du. Du vil begynde at få vist endnu flere tegn, jo mere du fokuserer på dem, det er min erfaring.

Hvordan finder du lykken?

Forleden læste jeg en formel på lykke. Formlen lød således:

Lykke = Virkeligheden – Forventninger

Det er ret lige ud af landevejen. Når virkeligheden er bedre end vi havde forventet, så bliver vi glade og er det vi kalder for at være lykkelige. Når virkeligheden er værre end, vi havde forventet, så er vi ulykkelige.

Når jeg oplever at være i en situation hvor jeg ikke har nogen modstand på det som sker, altså hvis jeg kan holde mit ego ude af billedet, så er det næsten ligemeget, hvordan situationen egentligt er, så kan jeg godt være glad alligevel.

Det vil altså sige, hvis jeg ikke har en mening om, at tingene skal være anderledes end de er, så er jeg faktisk glad og lykkelig.

Det er det samme, når jeg ser ud på verden. Hvis jeg ønsker mig, at den skal være anderledes end den er, hvis jeg bliver ked af tingenes tilstand, så er det mig der taber og bliver ulykkelig. Hvis jeg kan se ud på verden med accept, så kan jeg forholde mig roligt og være i balance.

Tag et skridt mod lykken – og væk fra skammen

Det som jeg har opdaget, det er at ud af den ro og balance, der kan jeg rent faktisk finde et overskud og en lyst til at gøre noget ved tingene. Det overskud finder jeg aldrig, når jeg er ked af det. Så ryger jeg lige lukt i mine overlevelsesstrategier, som kan hedde noget i stil med at ligge i fosterstilling på sofaen med en æske fyldte chokolader foran mig.

Når jeg har en forventning om at jeg selv skal være anderledes, bedre end jeg er, så bliver jeg også altid ulykkelig. Når jeg forventer, at jeg ikke må reagere på en bestemt på, når jeg ikke må have de følelser, jeg har, så bliver jeg ked af det og skammer mig.

Når jeg gør det, så kan jeg aldrig ændre sådan som jeg har det. Det vil sige at det måske uhensigtsmæssige mønster jeg har, det kan jeg ikke stille noget op over for, hvis jeg skammer mig. Det er først muligt at ændre det mindre kønne, når jeg tør se ærligt på, hvem jeg er og accepterer det. Så har jeg har muligheden for at ændre det, jeg i første omgang var ked af i mig selv.

Kender du også ‘burde’?

Det samme gør sig gældende, hvis der er noget, jeg er ked af i det ydre i mit liv. Altså hvis der er noget jeg ikke føler mig lykkelig omkring. Hvis jeg synes at det her BURDE jeg være tilfreds med, så kan jeg ikke mærke, at jeg måske egentligt ikke er det. Og hvis jeg endelig kan mærke det, så skammer jeg mig over at jeg ikke bare er glad, for det BURDE jeg jo være.

Men hvis jeg accepterer, at jeg ikke er det, så kan jeg meget mere rent se på, hvad det så er, der gør mig glad. Jeg får styrken til at turde ændre det, når jeg slipper mine forventninger om, hvordan jeg burde være. Så kan jeg se virkeligheden. Den jeg er. Mit liv. Den verden jeg lever i. Uden mudrede forventninger om at jeg, mit liv, verden skulle være anderledes end den eller det er.

Vælg stien der bærer dig fremad

Tingene kan kun være som de er. Jeg kan kun være mig som jeg er. Det er det samme med mit liv. Men jeg har styrken til at ændre det, som ikke bærer mig selv og verden fremad, når jeg ser virkeligheden for hvad den er. Det kan jeg aldrig gøre, når jeg sørger over, at den ikke er anderledes.

Elsker du alle aspekter af dig selv?

Ligesom mange andre mennesker, så bokser jeg stadig rundt med at elske alle aspekter af mig selv og helst fuldstændig ubetinget selvfølgelig. Det tror jeg bestemt ikke er unormalt …

Uanset hvor meget mennesker har arbejdet med sig selv, uanset hvor oplyste de er på alle mulige måder, så indeholder vi alle et ego. Ofte virker det som om egoet mest er ude på at få os ned med nakken i stedet for at få det bedre. Det er et vilkår ved at være menneske. Det tog mig tid at forstå, at det ikke var et synd for mig, at jeg havde et ego. Men at det derimod var synd for egoet (og dermed mig selv), at jeg dømte det så hårdt.

Da jeg mødte min kommende mand og hans betingelsesløse kærlighed

Min opvækst og livet her indtil nu har været ligesom alle andres. Fyldt med masser af kærlighed og smerte. Mit liv har hverken været hårdere eller sjovere end nogen andre menneskers. Men for 4 år siden skete der noget meget specielt for mig. Jeg mødte et andet menneske, hvor jeg oplevede at blive elsket fuldstændigt betingelsesløst.

Det kan lyde som om det ikke er noget særligt, og jeg har ellers også fået rigtig meget kærlighed i mit liv. Både fra mine forældre, mine søstre, min familie i det hele taget. Fra mine venner, og jeg er også heldig at være mor. Men det jeg oplevede for 4 år siden var at møde et andet menneske, som så mig uden om sin egen smerte, uden om min og bare elskede mig.

Hvordan kærlighed kan slå benene væk under dig (helt bogstaveligt)

Først flippede jeg ret meget ud over det. I nogle øjeblikke fik jeg så meget angst, at jeg næsten ikke kunne være i mig selv. Det overraskede mig ret meget, at kærlighed kunne skabe angst. Egoet i mig var så vant til at tænke, at jeg var gearet til ét bestemt niveau af kærlighed. Så da egoet oplevede den fuldstændig betingelsesløse kærlighed, så freakede det ret meget ud.

Egoet skabte så mange tanker om, hvor forkert det var at modtage den her kærlighed. Min krop frøs i heftige angstanfald, hvor jeg kun kunne sidde og prøve at huske på, hvordan jeg skulle trække vejret.

Da det gik op for mig, at jeg gakkede ud fordi jeg ikke var vant til den type kærlighed, så arbejdede jeg med det. Og det var ikke nemt. Hele mit selvbillede måtte op til revision. Hvem var jeg, når sådan et fantastisk menneske, kunne elske mig med hud og hår? Så måtte det jo nødvendigvis betyde, at jeg var sådan en, der var værdig til kærlighed af sådan en karakter. Fra sådan en person som jeg jo selv var helt tosset med.

Egoet i mig var rystet i sin grundvold. Nu havde det ellers ligesom fundet et niveau af sådan normal mindreværd og gennemsnitlig smålav selvtillid. Og så dukkede tanken op med, at hvis jeg jo tydeligvis var værdig til den her type kærlighed, så måtte jeg være okay. Sådan rigtig okay. Det var vildt skræmmende. Vildt skræmmende, at opleve hvor smertefuldt det havde været i det normale niveau af mindreværd, siden det virkelig rystede mig at det her dejlige menneske kunne elske mig.

Åbnede en ny dør i kærligheden til mig selv

At blive mødt med et fuldstændig åbent og varmt hjerte er noget af det mest healende, jeg nogensinde har oplevet. I den store betingelsesløse kærlighed, der blev egoet så bange, at det kastede om sig med skygger og frygt. Indtil det opdagede, at der ikke var nogen fælde, at egoet kunne slappe af. Det behøvede ikke længere være bange.

Da jeg mødte den kærlighed til mig fra et andet menneske, så opdagede jeg den til mig selv også. Og så skal jeg love for at der skete ting og sager. Healingen af mig bredte sig til alle mine andre relationer, både dem jeg ønskede at bevare og dem jeg kunne se, jeg skulle sige farvel til. Og healingen bredte sig til mit arbejde, min økonomi, alt det fysiske, bolig o. s. v.

Processen blev for mig startet af et andet menneske, men den kunne også være kommet fra mig selv. I mødet med den ubetingede kærlighed begyndte smeltningen af frygten fra egoet.

Det er vanvittigt spændende at stå i og at se hvordan, det breder sig til alle aspekter af mit liv. Og hvordan intet i mit ego får lov til at ligge uberørt. Kærlighedens lys skinner ind i alle krogene og sætter spot på selv de ældste overbevisninger om hvem jeg er, og hvordan mit liv skal være.

Lyver du også?

Når vi har svært ved at stå ved os selv, når vi ikke tror, at vi er noget værd eller er gode nok som vi er, så kan det nemt ske, at vi kommer til at lyve.

Vi prøver at dække over, at vi egentligt ikke tror, at vi som personer har så meget at byde på, så derfor laver vi overdrivelser og pynter på historier.

Da jeg var barn løj jeg meget. Jeg lavede utrolige historier for at prøve at højne min værdi i andres øjne. Da de løgne begyndte at blive for gennemskuelige, så skiftede jeg dem ud med overdrivelser.

Da jeg byttede løgnen ud med overdrivelse

Jeg er meget, meget, MEGET god til at overdrive.

Jeg kan både overdrive det komiske og det tragiske. Selvom det lyder som to forskellige kategorier, så opdagede jeg på et tidspunkt at begge typer historier havde samme agenda. Det er nemlig meget sjældent, at jeg laver historier, eller overdriver, for at få mig selv til at se godt ud. Og lige som jeg skriver det her, tænker jeg, at det er noget af et statement. Og at jeg er klar over, at det må jeg hellere lige høre dem, der kender mig godt, om det nu virkelig også er sandt …

Men min oplevelse er altså lige nu, at jeg mest overdriver for at få sympati. Der er på en eller anden måde en gevinst i mig, ved at få andre til at synes, at det er synd for mig. Hvilket er meget underligt. For hvis det er noget andre kom og sagde til mit åbne ansigt, at de synes det var synd for mig, så ville jeg blive meget utilpas og føle mig meget forkert.

Men jeg overdriver dybest set for at andre skal synes det er synd for mig. Hvilket jo egentligt ikke er særligt lækkert. Egoet i mig ser sådan en stor gevinst i at få sympati. Så meget at det er villigt til at lyve (hvilket overdrivelser jo altså strengt taget er).

Det som jeg kan mærke, at jeg får ud af at andre får sympati for mig, er omsorg. Jeg har i mit ego en idé om, at kærlighed kun kan skaffes ved, at andre synes, det er synd for mig. Det er sådan en mærkelig underhunds-position som jeg simpelthen synes er så ucharmerende, at det er lige før jeg får kvalme bare ved at skrive om det her.

Gemmer dine mønstre også på et ønske om kærlighed og accept?

Den slags mønstre bliver ofte grundlagt tidligt i vores liv, men det betyder ikke, at de ikke kan ændres. Ligeså snart vi kan genkende et mønster i os selv som vi ikke er pjattede med, så kan vi gå i gang med at lede efter den bagvedliggende årsag.

Min erfaring siger mig, at den bagvedliggende årsag bag de fleste spøjse mønstre, vi går rundt med egentligt altid er et ønske om accept og kærlighed. Hvilket er helt okay. Da vi lærte de her mønstre var det vejen frem. Men med et større blik og en højere bevidsthed er det helt klart muligt at ændre alt, selv ting som ellers kan virke ret genstridige i vores personlighed.

Hvad du kan gøre for at ændre dine mønstre og din historie

Det jeg gør nu, hvor jeg er blevet bevidst om, hvad det er jeg har gang i, når jeg overdriver og fortæller historier, det er for det første, at jeg helt til at starte med registrerer, hvordan jeg har det. Hvis jeg er sammen med andre, hvor jeg bliver lidt utilpas eller hvis jeg er sammen med er en god ven eller veninde, hvor jeg af en eller anden grund føler mig lidt underligt til mode, så registrerer jeg det. Og mine alarmklokker begynder at røre på sig.

For så ved jeg nemlig, at nu er der en større sandsynlighed for, at jeg kan finde på at kaste endnu en utrolig offerhistorie op. Så de får sympati for mig, så jeg føler mig tryg, ved at tro på at de kan lide mig.

Nr. 1: Jeg bekræfter min kærlighed til mig selv

I stedet lader jeg mig selv vide, at jeg godt kan lide mig. I situationen sidder jeg altså og trøster mig selv lidt, inden offeret for alvor har rullet sig ud med en fantastisk historie. Offeret søger trøst og omsorg, så det giver jeg mig selv. Hvis jeg er skrap og skælder mig selv ud for at være så åndssvag, at jeg overhovedet har de her følelser i mig, så kan jeg garantere at offeret starter en tsunami af smerte.

Så får jeg helt sikkert rigtig noget at synes det er synd for mig selv over. F.eks. et skænderi med min mand eller jeg taler i en hård tone over for min søn. Ting som afføder, at dem jeg allerhelst vil have elsker mig, afviser mig og synes jeg er træls. Offeret finder en vej til at blive bekræftet i, at det virkelig er synd for det. Med mindre jeg altså kommer det i forkøbet og er kærlig over for det, uden nogen bestemt grund.

Nr. 2: Jeg stopper mig selv

For det andet, så bremser jeg mig selv. Selv midt i en sætning kan jeg finde på at stoppe op nu og sige: Nej det er ikke helt sandt. Det var ikke VIRKELIG koldt. Det var bare koldt.

Nr. 3: Jeg øver mig i at fortælle så neutralt som muligt

Jeg øver mig selv i at fortælle det, der skete, så neutralt som muligt. Det er selvfølgelig ikke muligt, fordi alt hvad vi oplever er farvet af dem vi er. Men jeg prøver at skabe en modpol i mig selv til den tendens i mig, som gerne vil male med den store dramatiske pensel.

Bliv venner med dit offer

Jeg er ikke helt venner med offeret endnu, men jeg arbejder på det. Vejen frem er forståelse, omsorg og kærlighed. Varme og tålmodighed, og ikke kulde og distance som jeg tidligere troede. Jo mere jeg kan holde af alle aspekter af mig selv, selv de virkelig gyselige som jeg synes offeret er, jo mere slipper mit behov for at andre skal kunne lide mig.

Det vigtige bliver om jeg kan lide mig, og jeg kan helt klart bedst lide mig, når jeg står ved mig selv. Når jeg er den, jeg er. Når jeg ikke pleaser eller søger anerkendelse hos andre. Når jeg stoler på mig selv og holder af mig selv. Derfor holder jeg øje med mine overdrivelser, der er nemlig ingen løgne, der får mig til at få det ægte godt med mig selv.

Har du styr på dine basale behov?

Når jeg arbejder med at være venlig over for mig selv, så hjælper det mig at tænke på mig selv som en baby. Jeg har fundet ud af, at det er en god måde, hvor jeg kan drage omsorg for mig selv plus, at jeg kan støtte og give mig selv kærlighed.

At jeg i virkeligheden er en baby, det opdagede jeg fordi jeg lod mærke til, at jeg tit bliver meget urimelig over for dem omkring mig (og bestemt også over for mig selv), når jeg er træt. Hvis jeg så ovenikøbet både er træt, overstimuleret og sulten, så er det ret kedeligt at være i min omegn.

Præcis som med babyer, når de skriger og er utilpasse, så tjekker vi om bleen skal skiftes, om de er sultne eller trætte. Vi holder øje med om de trænger til ro, om deres behov for nærvær og kropskontakt er opfyldt. Om de er for overstimuleret af indtryk.

Da jeg fandt ud af, at hvis jeg blot som minimum sørger for at mine basale behov er opfyldt, så er det meget nemmere for mig at holde øje med om jeg var okay. Måske har du det også sådan?

Tjekliste til at undgå baby-syndromet (vi kunne også kalde det urimelig)

God og nærende kost (Ikke for meget bras som du heller aldrig ville give til en baby).
Prioritere en ordentlig søvn (Det vil sige at holde en ordentlig sengetid og sove nok timer).
Få nok væske (Enten igennem frugt eller vand).
Et godt bad (Med ro og tilstedeværelse .. af dig, andre behøver ikke deltage).
Sørge for at du har taget dig af dine behov (For f.eks. at være alene og lade op igennem dit eget nærvær).
Frisk luft (Det er sådan lidt et ekstra plus. For hvis de ovenstående ikke er opfyldt, så er det klart at frisk luft ikke kan klare jobbet alene. Til gengæld kan det være cremen på kagen, når de andre behov er tilfredsstillede).

Fantastisk (og nem) metode til at undgå konflikter i dit liv

Lige så snart jeg er pylret og pjevset, så bliver jeg den voksne overfor mig selv og tager en time-out til at tjekke om noget af ovenstående mangler. Og det er faktisk altid tilfældet. Måske skal jeg lede lidt, for jeg kan godt ligge mæt og hydreret på sofaen og pive og heller ikke føle, at jeg er træt.

Men så kan jeg komme i tanke om at jeg faktisk har været sammen med mange mennesker over lang tid. Eller at jeg ikke har haft alenetid længe. Tid hvor jeg hverken skal arbejde, være mor eller kone. Tid hvor jeg helt selv må bestemme om jeg går i seng kl. 19 med en bog eller Youtube. Eller tillader mig selv at gå en tur alene, uden familien. Eller sætter mig til at tegne kun for min skyld og uden tidsfrist på.

At følge ovenstående er verdens bedste metode til at undgå, at jeg skaber kæmpestore konflikter i mit liv, ved at kaste skylden for min utilpashed udad, hvilket er det som oftest sker.

Hvordan skelner du mellem egoets og intuitionens behov?

Du kan faktisk bruge den samme tjekliste, så nemt er det. Jeg bruger også denne metode, når jeg vil undersøge om der rent faktisk er noget helt grundlæggende, jeg skal ændre på i mit liv. Men hvordan skelner jeg så mellem om det er egoet, der gerne vil lave ravage i tingene eller om det rent faktisk er min intuition, der kalder.

Det gør jeg ved først at høre egoet. Og det er altså egoets behov, de basale behov som dem jeg nævner i tjeklisten ovenfor, jeg tjekker først. Og når jeg har tjekket dem i et stykke tid og min utilpashed stadig ikke har ændret sig, og jeg synes jeg har kunne sætte flueben ved alt på tjeklisten, så er jeg klar over at det er min intuition, der har noget at sige.

INTUITIONENS SPROG (MIT BEDSTE TIP, DER STYRKER DIN INTUITION)