DENGANG JEG HAVDE KRONISK ONDT I MAVEN

At leve med en smerte uden at opdage den.

Jeg har haft ondt i maven, så længe tilbage jeg kan huske. Faktisk gik det først op for mig, at jeg havde haft kronisk ondt i maven stort set hele mit liv, da følelsen forsvandt fra mig første gang.

Det var på et seminar i Amsterdam med Stuart Wilde, hvor vi blandt andet blev undervist i at dematerialisere (no kidding, store mængder af mennesker forsvandt for øjnene af mig og jeg havde selv oplevelsen af forsvinde helt og blive til en væg), at jeg første gang følte at min ‘knude’ i maven forsvandt.

Jeg husker tydeligt, at jeg efter en aften på bar med Stuart og de andre seminardeltagere vågnede op dagen efter og var helt blød i maven. Sådan havde jeg det normalt ikke efter en nat med dans på bordene. Det der overraskede mig var ikke så meget at følelsen var væk, men at jeg havde levet med ondt i maven, hele mit liv uden at lægge mærke til det. At jeg havde levet med så stor en smerte, som det faktisk var, uden at jeg havde været bevidst om, at den eksisterede. Det var rimeligt rystende, syntes jeg.

Da jeg kom hjem til min hverdag igen efter seminaret, så kom min ‘ondt i maven’ stille og roligt tilbage. Det blev jeg ked af og frustreret over, men i det mindste, så vidste jeg nu, at følelsen kunne forsvinde igen hvis det skulle være.

Blå himmel over en skov der er omkranset af en grøn mark. Anja Dalby: Ondt i maven

Når det gør ondt at lyve

Det som gjorde ondt i mig var punktet solar plexus. Det sidder lige over navlen på maven, omkring en håndsbredde oppe. Jeg var klar over at punktet, udover at det fysisk i kroppen er et meget sensitivt sted hvor mange nerveender mødes, så er punktet også er et chakra som man kan tage kontakt til og arbejde med.

Det prøvede jeg i lang tid. Jeg arbejdede energetisk med punktet, men jeg havde en følelse af, at jeg ikke kunne få smerten til at forsvinde, så længe jeg ikke havde forstået hvorfor den opstod. Og det kunne jeg slet ikke forstå. Jeg holdt øje med, hvornår det var særligt ‘slemt’ med smerten, og hvornår den næsten ikke kunne føles. Jeg kunne overhovedet ikke regne ud, hvornår og hvorfor jeg fik ondt i maven eller hvorfor det pludselig forsvandt igen.

På dansk bruger vi ordet ‘mavefornemmelse’ og på engelsk siger man ‘gut feeling’. Det jeg har fundet ud af om det punkt, det er at det bliver aktivt, altså det gør ondt eller jeg føler ligesom et ‘sug’ i det, når jeg lyver.

Solar plexus er intuitionspunktet

Nogle gange er jeg ikke engang klar over, at jeg lyver, men jeg får alligevel et sug eller smerte i maven. Suget eller smerten kommer, når jeg ikke handler i overensstemmelse med hvad min intuition siger mig. Det er også derfor at det punkt bliver kaldt for vores anden hjerne eller intuitionspunktet. For det som stille og roligt gik op for mig, det er at det er en genial mekanisme som gør, at jeg kan vælge det som er sandt for mig.

Så når jeg siger ja for at please andre, når jeg siger nej af frygt, når jeg gør ting der går over mine grænser, så bliver punktet aktivt i mig og jeg får ‘ondt i maven’. Og det er altså ret vildt at blive opmærksom på. Jeg kan mærke det på småting nu, f.eks. kan jeg overveje om jeg skal tage en lur eller blive ved med at arbejde. Når jeg tænker på at tage en lur, så bliver min mave blød og rolig. Når jeg tænker på at arbejde videre, så kommer der den her stressfølelse i maven. Det kan godt ske, at jeg så føler mig nødsaget til at arbejde videre og ignorere mit behov for hvile, men så er jeg klar over det. Så ved jeg at jeg skal gå tidligt i seng eller skabe ro på andre måder senere på dagen.

Når jeg siger ja til noget jeg egentligt ikke har lyst til, men gør for at gøre en anden person glad, så får jeg også det her sug øjeblikkeligt i maven. Det kan stadig godt være, at jeg vælger at overskride mine egne grænser og gør det jeg tænker er en god idé at gøre, på trods af at jeg kan mærke det tydeligt i min mave at jeg skal sige nej. Men igen, så ved jeg det. Og det som er så smart, det er at jo mere jeg er opmærksom på det punkt og den måde det reagerer på, jo sværere bliver det at ignorere det. Så jeg bliver altså meget mere bevidst om mine egne grænser. Jeg behøver ikke få en forklaring på hvorfor jeg skal sige nej eller ja. Jeg stoler på min mave og jeg ved, at jeg højest sandsynligvis vil kunne se senere, hvorfor min mave havde ret.

Jeg bruger også punktet til at mærke ind i ting. Hvis der er noget jeg er i tvivl om jeg skal gøre, så sætter jeg mig ned og mærker hvordan det føles i min mave. Hvis der er uro ved alle mulige udfald af det jeg er i tvivl om, så venter jeg og ser om der dukker en mulighed op, som giver ro i maven. Hvis alt giver uro eller stress, så siger jeg nej tak.

Mavefornemmelsen er genial til at lære os selv at kende med. Til at lære at sætte grænser. At mærke hvem vi virkelig er, og hvilke behov vi har. Den er genial til at komme i kontakt med sin intuition med for den er intuitionen. Mavefornemmelsen er blot en af de mange måder vores intuition taler til os på. Mavefornemmelsen er blevet mit sandhedsparameter, så jeg hele tiden kan mærke; Er jeg tro mod mig selv lige nu og det jeg føler? Det er en helt vildt smart mekanisme, et fantastisk redskab vi har til vores rådighed hele tiden, så vi kan leve et liv i overensstemmelse med dem vi virkelig er.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.