Krop, kræft & søvn
Efter jeg i 2004, som 29-årig blev opereret for kræft, har jeg haft nogle problemer med min krop. Det er ‘helt almindelige’ operationsskader og eftervirkninger på de operationer, der bliver udført i forbindelse med en kræftdiagnose.
For mig betyder det, at jeg nogle gange ikke sover så godt. Jeg sover uroligt og bliver hele tiden vækket af min krop, som er øm og gør ondt. Det er der ikke noget nyt i. Det lever jeg med og lærer hele tiden, hvordan jeg kan passe bedre og bedre på min krop, så jeg får bedre søvn, som så igen er bedre for min krop osv.
Min mand, David, er virkelig et A-menneske. Det er ikke fordi jeg ikke er det, men jeg er ikke et A-menneske, som vågner frisk kl. 5. Jeg vågner frisk kl. 8, og synes jeg er rigeligt A-menneske på den måde.
Løgn på lager
David vækker mig stort set hver dag med en kop te på sengen. Han vækker mig, og så spørger han mig om, hvordan jeg har sovet. For et par måneder siden, hørte jeg ham første gang svare mig sådan her, efter jeg havde sagt, at jeg ikke havde sovet vildt godt: ‘Åh øv. Kunne du ikke bare én gang sige, at du havde sovet godt.’
Første gang David sagde sådan til mig, så krympede alt inden i mig, og jeg fik akut meget ondt i maven. Jeg blev helt stille, og så bestemte jeg mig for, at fra nu af, så ville jeg lyve om, hvordan jeg havde sovet. Jeg ville lyve, så David ikke synes det er træls, at jeg ikke altid sover godt. Jeg ville lyve, så jeg undgik at blive konfronteret med, at lige på det her punkt, der var min mand altså ikke så kærlig og rummelig som jeg ellers synes han er.
Tredje gang er …
Så skete det en gang til. Han spurgte, hvordan jeg havde sovet, og jeg svarede ærligt. David sagde præcis det samme igen, og jeg fik præcis lige så ondt i maven, som første gang han sagde sådan. Nu var jeg bare også irriteret på mig selv, for jeg havde jo aftalt, at jeg ville lyve om min søvn og så gjorde jeg det ikke alligevel. Og nu sad vi her, hvor han var træt af, at jeg ikke havde sovet godt, og jeg var træt af at han var træt af det.
Trejde gang jeg kom til at sige sandheden og svare, at jeg faktisk havde sovet rigtig dårligt, så sagde David præcis det samme igen, som han havde gjort de to gange før: ‘Åh øv. Kunne du ikke bare én gang sige, at du havde sovet godt.’ Men denne gang, så spurgte jeg ham, hvorfor han blev irriteret over at høre, at jeg ikke sov godt. Når han sagde de ord til mig, så betød det, at jeg troede, at hvad jeg sagde til ham, betød at han synes jeg var ynkelig. At jeg er en belastning fordi jeg nogle gange har ondt i mine ben. At jeg gerne vil være et offer og få opmærksomhed på grund af manglende søvn.
David så på mig, fuld af forundring. Hans svar var: ‘Nej jeg siger ‘om du ikke bare kunne sige én gang, at du har sovet godt’ fordi jeg elsker dig og fordi jeg ønsker for dig, at du sover godt hver eneste nat.’
Tjek din overbevisning
Det var virkelig en overraskelse for mig! At det var det, han mente. Pludselig kunne jeg godt se, at jeg havde aflæst ham fuldstændig forkert og fået ham til at passe ind i min frygt for, hvordan han måske kan se mig, uden at tænke på, at han altid taler kærligt til mig. At han aldrig er nedladende eller irriteret på mig. Hvorfor i alverden skulle han være irriteret over, at jeg måske ikke havde sovet godt? Det gav jo absolut ingen mening. Men til gengæld gav det mening, at han sagde hvad han havde sagt, ud af kærlighed og omsorg. Hvad ellers? Han er jo min mand. At tro andet, er jo direkte skørt …
Når jeg tænker på de små misforståelser der kan opstå, selv mellem mennesker der elsker og holder af hinanden, så er det ikke svært at forstå hvordan hele nationer kan gå galt i byen i kommunikationen med andre. Øvelse, øvelse, øvelse … Jeg bliver ved, det er den eneste vej til fred, på alle planer.
