The Work er ikke et quick fix
I dette indlæg fortalte jeg om, hvordan jeg opdagede Byron Katie og redskabet The Work.
Noget af det som jeg synes var udfordrende med The Work var, at det ikke fungerede som et quick fix. Det vil sige, at det for det første var et arbejde, jeg skulle lave selv. Der sad ikke en eller anden form for behandler og prøvede at give mig gode råd eller healede mine sår. For det andet, så kunne jeg ret hurtigt se, at hvis det her skulle virke, så var det noget jeg skulle bruge jævnligt. Så et weekendkursus var altså åbenbart ikke nok til at få masser af selvkærlighed … Sikke en overraskelse!
Af natur er jeg megameget luft. Jeg har skulle arbejde (og gør det stadig) hele mit liv med min jordforbindelse. At være “luftig” er populært sagt, at være et air head. At være fyldt med idéer, med tanker, med filosoferen. Det er dejligt, helt bestemt. En mindre positiv side er, at alt den luft i ens energi, kan gøre at man aldrig får ført noget ud i livet. At man bliver ved med at drømme og visualisere, og at man tror at man kan ændre hele verden ved at ligge på sofaen og drømme om det.
Jordforbindelse er at rejse sig fra sofaen og fysisk sætte de ting i gang som man lå og drømte om. The Work kunne jeg godt se var at skabe mere jordforbindelse for mig selv. Jeg var også godt klar over, at det nok var pga alt luften i mig, at jeg strittede sådan imod i mig selv, mod at lave en fast The Work praksis.
Luftige mennesker er ikke vild med rutiner, discipliner og det lange seje træk. Det er noget, jeg er opmærksom på i mig selv og netop også derfor, at jeg ville prøve at bruge The Work mere stabilt.
Undersøg dine (barnlige) overbevisninger
The Work består af 4 simple spørgsmål. De spørgsmål bruger man til at undersøge de overbevisninger, der sidder i en. Det er historier, vi bærer rundt på. Historier som ofte ikke støtter os vanvittigt meget, men i stedet hæmmer os i vores udvikling som mennesker.
De overbevisninger vi går med stammer ofte fra barndommen. Så selvom jeg som 44-årig kvinde tror, at mine tanker er voksne, så viser det sig igen og igen i undersøgelsen af dem, at de er så barnlige, at de mere matcher en 3-årig.
De tanker om verden som jeg har med mig fra min barndom, dem skal jeg ikke leve mit liv efter. Det svarer til, at jeg lever mit liv efter, hvilket mad jeg kunne lide, da jeg var barn. Det er ikke smart at spise sådan resten af mit liv (boller i karry og flødeis). Det er klogt, at opdage frugter og grøntsager også og det er det, jeg har gjort som voksen.
Sådan har jeg altså også tanker om andre mennesker, om relationer til andre, som stammer helt fra da jeg var barn. Det har vi allesammen. Når vi undersøger de tanker, de overbevisninger, så vil vi ofte blive overraskede over, hvor barnligt det virkelig lyder inden i os. Og overrasket over, hvor meget vi egentligt saboterer vores liv nu som voksne, ved at tro på de samme ting som da vi var ganske små.
Du bliver et venligere menneske.
På weekendkursuset med Ernest Holm Svendsen som jeg fortalte om i dette indlæg, gav Ernest deltagerne det tip at lave en aftale med en anden deltager om at begynde at lave The Work sammen. Afstande er ikke noget problem i brugen af dette redskab, så Skype fungerer lige så fint som at sidde i samme lokale.
To gange om ugen, mødes jeg med Mette og laver The Work. Kl. 7.15 om morgenen, hver tirsdag og torsdag, sidder vi klar med hver vores overbevisning, og så hjælper vi hinanden med at arbejde det igennem med The Work.
Det er lykkedes mig at få skovlen under noget af min luftighed, den del der saboterer det lange seje træk. Det giver mig så meget at have en fast praksis. En praksis hvor jeg kærligt undersøger hver eneste selvsaboterende overbevisning jeg har i mig. Og hver eneste gang lykkedes med at få overbevisningen vendt kærligt om, så jeg bliver et venligere og mere omsorgsfuldt menneske over for mig selv og ad den vej altid over for resten af verden også.
