BREVKASSEN: SKAL JEG SPARE OP TIL PENSION?

Kære Anja.

Tak for din brevkasse, og dine gode overvejelser og perspektiver på livet.

Hvad tænker du om pensionsopsparing, og hvordan sparer du selv op?
Jeg kommer fra en familie, hvor der bliver talt rigtig meget om pension, fradrag og alt sådan noget i den dur. Både min far, min svigerfar og min mand gør det.

Og ja, jeg er så den utjekkede type, der bruger en masse penge på terapi, healing, musikkurser, gaver og mad. Jeg tænker, at det med pensionsopsparing, det gør jeg lige om lidt. Men sagen er jo, at jeg ikke gør det. Jeg skammer mig over, at jeg synes terapi og oplevelser er vigtigere, end noget som pensionsopsparing, der først sker om lang tid. Min mand er jo så tjekket, så jeg kan godt føle mig lidt umoden.

Hvad tænker du, om alt det her pensionshalløj?

Kærlig hilsen
Sigrid

Anja Dalby Pension
 

 

Kære Sigrid

 
Mange tak for dit spørgsmål og fordi du læser med, tak Sigrid.
 
Jeg har ikke selv en pensionsopsparing. Det er der ikke en god grund til, udover at jeg som dig også prioriterer at bruge mine penge anderledes.
 
Men jeg har gjort mig en del tanker omkring det. Der er flere måder at sikre sig til alderdommen på. Hvilket med det samme får mig til at spørge i mig selv, om jeg er sikker på, at jeg skal sikres. For det er faktisk ikke noget, jeg med sikkerhed ved. Det er en overbevisning som jeg vil undersøge i mig selv.
 
Det er vigtigt at huske, at der er mange måder at ‘spare op på’. Både i penge, men også i mursten, jord, viden, praktiske færdigheder, åndelig udvikling o.s.v.
 
Min mand og jeg har købt et billigt hus som vi vil have betalt helt ud, når vi skal ‘pensioneres’, hvis vi skal det. Det ved jeg ikke om jeg skal helt. Mit arbejdsliv er flydende, og noget jeg reelt set ville kunne blive ved med at gøre altid. Men vi har sikret os på den måde, at vi ikke vil have de store udgifter som gamle, ved at købe et billigt og godt hus som vi kan bo næsten gratis i, når vi er ældre.
 
Vi er i gang med at lære at dyrke vores egne grøntsager, og vi har plantet en masse frugttræer. Vi tænker i at blive så selvforsynende som muligt og øver os i nu, at leve så simpelt som vi synes er sjovt, så vi også på længere sigt kan gøre det. Det er ikke et offer. Det er strategisk i forhold til det nu vi er i, og det er også en måde at øve os i at blive mere fri af vores egoers idéer om, hvad der er vigtigt at spise og have for at have et dejligt liv.
 
Min mand og jeg taler tit om alternative former for indkomster. Her hvor vi bor ude på landet, her er mange ‘jyske dollars’, altså penge som cirkulerer mellem hænderne på folk og som ikke bliver opgivet til staten. Der er også masser af vennetjenester mennesker imellem, som hjælper folk til at få tingene til at fungere uden om fakturaer og større systemer. Så vi taler om, hvordan vi selv kan få tingene til at hænge sammen på alternative måder. Vi forbereder os ikke på en fattig alderdom, men vi forbereder os på at kunne klare os uden støtte fra staten eller en opsparing.
 
Derudover så er min erfaring, at tingene altid løser sig, hvis jeg er flydende og slapper af. Det oplever jeg igen og igen i mit liv. Så det ved jeg også vil gøre sig gældende i min alderdom. Der er ingen grund til, at det stopper, fordi jeg fylder 67 år. Jeg øver mig i at slappe af og have tillid til livet ved at arbejde med mit ego og ved at blive bedre og bedre til at lytte på min intuition.
 
Det er bestemt også, så jeg er klar over, hvilken vind vinden blæser, når jeg bliver ældre. Det betyder jo ikke, at jeg så kan gøre det om, i forhold til en pensionsopsparing. Men at jeg er forberedt på ændringer, som kan betyde at det f.eks. er bedre at bo i et andet land end i Danmark. Vi taler også om, at det er noget nemmere at leve af frugterne på træerne i Costa Rica (eller andre varme lande) end i Danmark. Så vi er også forberedte på måske at flytte helt væk herfra, hvis det kan gøre tingene nemmere for os.
 
Jeg forbereder mig altså til en ‘spartansk’ alderdom, ved faktisk at leve meget spartansk nu. Det kan lyde som om, at jeg så er i gang med at manifestere noget ‘negativt’, men i virkeligheden er det for mig et vigtigt ego-arbejde. Jeg har ikke et billede af, at jeg skal spille golf, drikke rødvin og spise store bøffer som gammel. Hvis jeg havde det, så er det klart, at jeg skulle gøre en helt anden indsats for at spare op end jeg gør nu. Jeg har et billede af at leve et godt og let liv. Som er tilfredstillende på samme måde som det er nu, hvor jeg elsker mine æbler og kartofler. Hvor jeg nyder at dyrke min egen mad. Hvor jeg bruger, de penge jeg har på ting som hjælper mig til at blive mere fri af mit ego. I virkeligheden er det jo ikke alderen, der bliver et problem, det kan altid kun være egoet og dets mening om, hvordan tingene skal være. En god alderdom kan være virkelig mange ting, og det undersøger jeg løbende i mig selv for at mærke, hvad det er for mig.
 
At være fri til at gøre, hvad jeg har lyst til. Uanset om det så er at sælge tegninger på gaden i Peru, lave læsninger på stranden i Goa eller bo i Danmark og spise kartofler, det er det som jeg prioriterer allermest i forhold til at blive ældre.
 
Jeg husker også at forholde mig åben til, at det slet ikke behøver blive sådan som jeg tror. Jeg kan både blive ramt af en bil i morgen, vinde i lotto, arve uventet, opfinde noget vidunderligt. Alt kan ske, og det ved jeg. Det er det eneste, som er sikkert. Men ved at sætte min barre ‘lavt’ nu, så slipper jeg for at skulle håndtere, at mit ego tuder over manglende flødeskum og nye tasker, når jeg er 70 år, og jeg kan koncentere mig om at nyde livet i stedet.
 
Hvis jeg var dig, så ville jeg undersøge i mig selv, hvordan du gerne vil have dit liv er, når du bliver ældre. Hvis du ønsker samme form for komfort som du måske har nu, så ville jeg tage hånd om det. For det ville nok sandsynligvis kræve en opsparing i penge. Men det kan også være, at du er villig til at leve et helt andet liv som ældre, måske kan du se dig selv bo i en kolonihave, måske kan du se dig selv bo i et meget billigere land, måske vil du lige som os lære at dyrke din egen mad, så du bliver mere fri på den måde.
 
Når jeg skammer mig, så dykker jeg lige lukt ned i det. Skam er altid en fantastisk hjælper til at vise mig, at her er en uoverensstemmelse i mit liv. Mit ego kan skamme sig, ved at tro, at her er noget det gør forkert, som f.eks. at det ikke har fået lavet en pensionsopsparing.
 
Så der ville jeg enten blive meget bevidst om, at det er med vilje, at jeg ikke har det, og ikke fordi jeg er doven og impulsstyret som mit ego ellers godt kan tro jeg er. Og hvis jeg opdagede, at grunden til at jeg ikke har en pensionsopsparing er fordi jeg spiser flødeboller eller køber nye sko for mange tusind kroner hver måned, så ville jeg håndtere det. Jeg ville altså følge efter den skam, jeg føler og undersøge, hvad den drejer sig om. Jeg orker ikke mere skam og at skamme sig (som jeg også sagtens ville kunne gøre) over ikke at spare penge op, er virkelig spild af energi, for det kan der gøres noget håndgribeligt ved.
 
Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål Sigrid, du er meget velkommen til at skrive igen, hvis der er noget, du ønsker at spørge ind til.
 
Alt det bedste til dig og god vind fremover!
 
Mange kærlige hilsner,
 
Anja

Går du også med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min brevkasse om spiritualitet.

BREVKASSEN: HVORDAN FINDER JEG IND TIL MIN KERNE, SJÆL & INTUITION?

Hej Anja.

Rigtig god ide med denne brevkasse. Godt gået.

Jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan du egentlig finder ind til din kerne, sjæl og intuition. Jeg har brugt en del tid på kursuser osv. ift. meditation. Men ofte er det bare at sætte sig ned og mærke efter, sådan meget enkelt, men ja jeg kunne fortælle meget, men uanset hvad, kunne det være dejligt at høre, hvordan din tilgang er.

Måske det er noget du vil dele, måske ikke. Uanset hvad, god weekend.

Kh hvorenddugårhen
Spirituel Brevkasse Anja Dalby

Kære hvorenddugårhen.

Mange tak for dit spørgsmål, det er rigtig godt, og det fik mig virkelig til at tænke.

For mig er det blevet en hverdagsbevægelse at sørge for, at jeg (stort set) hele tiden kan mærke min kerne (eller sjæl) og ad den vej være i kontakt med min intuition. Med tiden er det blevet nemmere for mig at være i stand til at mærke, når jeg er i mit ego og altså ikke er i min kerne eller i min essens.

Jeg træner hele tiden at mærke min kerne ved at øve mig selv at blive i nuet. Når jeg er i nuet, så opleves alt nærmest som en meditation, og alt det som sker i mig af egotanker og fornemmelser fra min intuition er meget nemmere for mig at registrere. Det lykkedes naturligvis i varierende grad at blive i nuet. Nogle gange er det slet ikke muligt for mig, og tanker og følelser render afsted med mig.

At være i nuet træner jeg ved hele tiden, at være opmærksom på mine sanser og hvad de registrerer. Hvad hører jeg, hvad ser jeg, hvad dufter jeg, hvad mærker jeg, hvad føler jeg. På den måde tvinger jeg min opmærksomhed ned i mig selv, og det er sværere for egoet at drøne afsted med mig ud af en eller anden lang tangent.

Men når det alligevel sker, at jeg er endt langt ude et eller andet sted i mig selv, så er det ikke altid, at det er nok at træne at være i mig selv og at være i nuet. For lige der i mig selv, hvor der måske er ret meget kaos i lige det øjeblik, der er så uroligt at være, at ingen af mine sædvanlige sanseøvelser virker.

Så tager jeg andre redskaber i brug for at vende tilbage til min kerne. Jeg bruger som regel naturen. Jeg gør tit det, at jeg øjeblikkeligt går udenfor. Gerne med bare tæer på jorden, så jeg for alvor bliver vækket og trukket ud af det drama mit ego har skabt i mig. Hvis jeg har mulighed for det, så går jeg en tur (nu med sko), og mens jeg går sørger jeg for at rette mit fokus ud på naturen omkring mig. Der bruger jeg igen mine sanser til at være til stede, hvor jeg er og til at hive mig selv ud af det kaos, jeg føler i tanker og følelser.

Mens jeg er i naturen er jeg bevidst om, at den er gavnlig for mig. At den renser min energi. At den hjælper mig. Det takker jeg for, og taknemmelighed og at kunne mærke sit hjerte, er også altid en rigtig god måde at vende tilbage til sig selv på. Jeg går ofte i naturen, i skoven eller ved havet og beder om kraft og renselse. Det oplever jeg også gør, at jeg nemmere kan mærke mig selv.

Jeg sørger for at fodre mig selv med god og sund mad. En kost som er fyldt med fedt, salt, sukker og koffein gør, at jeg har meget sværere ved at mærke mig selv. Jeg sørger for ordentlig søvn. Sørger for at jeg ikke sidder for længe foran min computer, og at jeg ikke bruger for meget tid på sociale medier. Jeg prøver så vidt muligt at registere, hvad der sker i mig og i mit ego og prøver at tage hånd om det så hurtigt som muligt, så der ikke er noget, der får tid og plads til at vokse sig kæmpestort.

Jeg siger tit, at jeg behandler mig selv som en baby. Jeg tjekker om maven virker som den skal, om søvnen er fin, om der er kommet god kost ind. Jeg tjekker om jeg er blevet overstimuleret. Om jeg er blevet stresset i form af at have for travlt eller om jeg er stresset i mine følelser. Om jeg har fået frisk luft og ordentlig bevægelse. Om den måde jeg er blevet stimuleret på har været positiv. De her baby-parametre lever jeg efter hver dag, de gør nemlig at det er så meget nemmere for mig at blive i nuet, være til stede i mig selv, mærke min kerne og høre min intuition.

I mange år troede jeg, at hvis jeg bare fik gang i en god meditationspraksis, så ville jeg være i stand til nemmere at kunne mærke, hvem jeg var, og hvor jeg skulle hen i livet. Det mener jeg også stadig er sandt. Jeg syntes bare det var svært at få gang i den praksis. Derfor kombinerer jeg at være mindful i hverdagen, altså at sørge for at blive i nuet, med de andre ting jeg nævner herover. Og ad den vej er det så faktisk blevet meget nemmere for mig at få en meditationspraksis.

At sætte sig ned og meditere kan virke som at løbe en marathon for egoet. Der er ofte nogle heftige barrierer, der skal overvindes. Men ved at træne de andre ting, jeg nævner her, så er jeg allerede i god meditationsform. Det er meget nemmere for mig at sætte mig ned i meditation som jeg så til gengæld oplever ofte bliver en mere spontan og lystbetonet affære end før, hvor jeg måtte overbevise mig selv om,, at det var en god idé.

Jeg beder også bønner. Sidder i stilhed ved et stearinlys. Trommer på min tromme og rasler med mine rasler. Jeg synger også, brænder røgelse eller urter af, bruger aromaterapi og sidder med mine to yndlingskrystaller i hænderne. Men det er klart, at det er svært at gøre de ting i en bus eller når jeg færdes rundt på normal vis, så det er mest herhjemme, jeg bruger de redskaber.

Tak igen for dit spørgsmål! Jeg håber. du kunne bruge mit svar, og ellers er du meget velkommen til at skrive tilbage. Ha’ det rigtig godt.

Kærlig hilsen

Anja

Går du også med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

BREVKASSEN: JEG ER FORVIRRET. KAN DU FORKLARE HVAD EGOET ER?

Hej Anja.

Ego. Lidt ego. Stort ego. Ja vi har alle sammen et ego, men f.eks når der er noget i livet man gerne vil, er det så også ego? Kan man snakke om et lille ego eller et stort ego? Selvfølgelig er det ego uanset hvad. Men kan man snakke om det dårlige ego og måske det bedre ego? Det at have brændende lyst til noget, hvor udspringer det fra? Ego? Måske det bedre ego eller hvad?

Nå ego, ego, ego og ego. Jeg håber, du forstår mit spørgsmål. Tak for dine dejlige initiativer. Skønt at læse dine tekster.

God weekend.

Kh E.

Anja Dalby Egoet

Kære E.

Mange tak for dit spørgsmål, og jeg forstår det rigtig godt! Det kan være en temmelig forvirrende snak om egoet, for vi er nemlig i vores kultur vant til at tale om egoet som noget, der også i en eller anden grad har en positiv betydning.

Min egen personlige erfaring er, at mit ego aldrig har drevet mig noget godt sted hen. Aldrig nogensinde. Og det er ikke egoet i mig, som driver mig fremad og som gør, at jeg vil ting og er ambitiøs på forskellige områder i mit liv. Hvis det er det, eller hvis jeg kan mærke, at egoet i mig sniger sig ind, så trækker jeg mig tilbage til jeg igen kan mærke, hvad det var, der drev mig frem.

Det som jeg mærker efter er lysten til at udvikle mig åndeligt. Det er lysten til uselvisk at hjælpe andre. Det er lysten til at være det bedste eksemplar af Kraften her, som er muligt for mig. Det er altid min intuition og min livslyst, som bærer mig fremad. Det er en meget mere blid energi end egoets energi, som altid føles hård i mig, som med det samme giver mig uro i maven.

Efter min bedste overbevisning, så er egoet ikke nødvendigt her på Jorden. Det er en forældet instans, som jeg virkelig krydser fingre for at vi får udviklet os ud af, inden det når at skabe uigenkaldelig ravage her. Hvilket er selvmodsigende, for hvis jeg virkelig var uden ego ville jeg ikke behøve have en mening om, hvordan tingene er her på Jorden …

Det er klart, at der er en grund til, at egoet opstår, når vi er små børn. Men i virkeligheden behøver det ikke være så fremtrædende som mange af os oplever, at det er i os. Egoet opstår som en måde at beskytte os selv på for at sikre os vores overlevelse. Som små børn er vi afhængige af andres kærlighed og egoet hjælper os til at lære, hvordan vi bedst muligt får den kærlighed.

Men man kan sagtens forestille sig, at nogle mennesker, f.eks. oprindelige folk rundt om på Jorden, kan vokse op stort set uden egoer. Hvis alle ens behov bliver mødt med venlighed hele tiden, hvis der ikke findes programmeringer eller krav, udover, at man skal kunne fungere i det samfund der er, så vil det bestemt være muligt ikke at støde på egoet.

Egoet er en konstant (i os hvor det er tilstede). Jeg synes ikke, vi kan tale om et stort eller et lille ego, men vi kan tale om, hvor hvor meget vi tillader, at det fylder i os. Vi kan tale om, hvor bevidste vi er om det.

Personligt tror jeg ikke, at mit ego er mindre end andres, selvom jeg har arbejdet så meget med det. Men jeg har en høj grad af bevidsthed om, hvad der er egoet i mig, og derfor vil det måske virke mindre fremtrædende i mig end i andre, som ikke har den samme opmærksomhed på det.

Jeg kan mærke præcis de samme mekanismer i mig selv som alle andre kan mærke. Men jeg tillader dem ikke at styre mit liv. Det betyder ikke, at mit ego er mindre, det betyder blot, at jeg har erfaret, at der er noget andet i mig, som er meget klogere end egoet. Det ‘andet’ har jeg opdaget træffer alle de gode valg (også dem egoet stritter imod). Når jeg lytter på det ‘andet’, så er jeg gladere. Jeg er ‘heldigere’. Tingene flyder for mig på en ubesværet og let måde.

Det gør det aldrig, når jeg er i egoet. Også selvom jeg kan overbevise mig selv om, at noget ego må være godt. Når jeg retrospekt ser på de beslutninger som jeg helt bevidst traf ud af egoet, så viser det sig altid, at det ikke var godt alligevel. Der findes naturligvis ikke fejl, men jeg støder altid på modstand og bøvl i en eller anden form, når jeg er i egoet.

Brændende lyst kan sagtens komme fra egoet, men det kan også sagtens komme fra din bevidsthed eller din intuition. Når jeg oplever at have brændende lyst til noget, så undersøger jeg altid, hvilke bevæggrunde jeg har for den lyst.

Er det brændende lyst til chokolade? Så siger min erfaring mig, at det ikke nødvendigvis er min intuition, der taler. Er det brændende lyst til at tage et kursus, til at flytte, til at gøre noget helt andet i mit liv, så ser jeg på, hvad der kan være bag den lyst. Er jeg i gang med at flygte fra noget, jeg skal tage hånd om, noget egoet i mig helst ikke vil stå til ansvar for? Eller er der bag min lyst en glad og rolig følelse? En følelse af, at den her brændende lyst skal jeg tage alvorligt, for det er min intuition, der taler til mig?

Problemet er ikke egoet. Men problemet er, at vi ikke ved, hvad der er ego og hvad der er bevidsthed i os. Hajer er ikke et problem. De er kun et problem, hvis vi ikke ved, hvor de bor og hvis vi tror, at vi kan bade der, hvor de gerne vil finde mad.

Ved at lære egoet at kende, være helt ærlig omkring, hvad jeg indeholder, så kan jeg så meget nemmere mærke, hvordan mit ego føles i mig. Af den vej kan jeg så vælge at gå udenom egoets ønsker fordi min erfaring som sagt siger mig, at der aldrig kommer noget godt ud af at følge dem.

Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål og igen, mange tak for det! Jeg er helt vild med egoet, og det kan jeg være, fordi jeg har set hvad det er og fordi det ikke har magten over mig og mit liv.

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

BREVKASSEN: HVORDAN KAN JEG TILTRÆKKE DET JOB, JEG ØNSKER?

Kære Anja 

Jeg skriver til din brevkasse, da jeg har et spørgsmål som bliver ved med at trænge sig på. Så nu håber jeg på, at det er muligt for mig at få det besvaret. 

Der er ingen tvivl om, at universet (guider, engle og hjælpere)  søger at føre mig ind på det rette spor som jeg ikke formår at lande på. Jeg er socialpædagog og psykoterapeut og har altid arbejdet med udsatte familier, børn og unge. Jeg lander dog altid i projekter, som er tidsbegrænsede og som fører mig ud i ledighed og dårlig økonomi. Uanset hvor mange job jeg søger, så lander jeg altid i ovenstående. Egentligt meget tydelige tegn fra oven af, men jeg famler alligevel. 

Mit spørgsmål: Hvad er det som jeg ikke forstår og hvad er det rette spor for mig? At få skabt klarhed, vil gøre en umådelig forskel for mig og vil få mig til at lande i mig selv. Så jeg håber inderligt, at du vil hjælp mig <3

De bedste hilsner,

M. J.

Anja Dalby Spirituel Brevkasse

Kære M. J.

Mange tak fordi du skriver til mig.

Når jeg har udsagn i mig selv som dem du oplever at have lige nu, så undersøger jeg dem altid. For min erfaring siger mig, at det er mit ego, som har en mening om tingene, og at hvis jeg blot kan acceptere mit liv som det er, så har jeg reelt ingen problemer.

Hvordan kan du vide, at dine hjælpere forsøger at føre dig ind på et spor som du ikke lander på? Du skriver, at der ingen tvivl er om det, men hvordan kan du vide det med sikkerhed? Jeg spørger ikke for at være fræk, men af helt ren nysgerrighed. 

Hvis jeg havde det udsagn i mig, at jeg burde være på et andet spor, så ville jeg blive stresset og ked af mit liv. Jeg ville føle mig som en fiasko og som om jeg spildte mit liv med at gøre noget, jeg ikke burde gøre. Jeg ville nok også skamme mig over, at jeg ikke kan se hvad mit spor er på trods af, at jeg (som dig) tror, at jeg har mange hjælpere som vil vise mig vejen. Så hvis jeg var dig, så ville jeg undersøge i mig selv, hvordan det udsagn mærkes i mig. Og hvis det ikke mærkes fredfyldt, så ville jeg lave det om. Det er trods alt mig, der tænker det, så det kan jeg bestemme over. 

Det er rarere at være i ro der hvor man er, selvom man er klar over, at man gerne vil være i bevægelse og gå andre steder hen. Der er stor forskel på at være træt af ens situation og at acceptere den med fred og på at være træt af ens situation og kæmpe imod den. Når vi er i stand til at acceptere, så ændrer energien sig også omkring os og vi kan pludselig tiltrække helt andre ting og muligheder.

Hvad mener du er tydelige tegn, og hvad mener du, at de er tydelige tegn på? Hvis det var tydelige tegn, så ville du vel ikke have behov for at skrive til mig? Hvis jeg var dig, så ville jeg holde meget øje med den slags udsagn i mig selv. Fordi det nemt kan komme til at lyde som om vi skælder os selv en lille smule ud over, at vi ikke har forstået beskeden.

Det samme gør sig gældende med dit spørgsmål om, hvad det er du ikke forstår, og hvad det rette spor er for dig. Igen, så er det spørgsmål som stresser mig, når jeg har haft dem i mig. Så derfor er jeg begyndt at tænke, at jeg er lige der, hvor jeg skal være lige nu. At jeg kun kan forstå det, jeg kan forstå. Det giver ingen mening for mig at have en idé, om at jeg skal kunne forstå mere end jeg forstår, det er ganske simpelt ikke muligt.

Det betyder ikke, at jeg ikke har omsorg for situationen, du er i og de gange jeg selv har været i den. Følelsen af at der er noget man glipper, den er simpelthen så ubehagelig. Da jeg havde haft kræft, da var min kernetanke i mange mange år bagefter, at jeg var så bange for at misse beskeden i kræften til mig. Det blev så stressende for mig, at have den tanke. Det blev til sådan et hårdt sted i mig. Det var sådan en pushy, maskulin energi. Sådan en energi af, at jeg “bare” skulle forstå beskeden, og så ville jeg kunne løse den og vupti, ville jeg være sikker på aldrig at få kræft igen.

Men da jeg så opdagede, at det som egentligt stressede mig allermest, faktisk ikke var, at jeg havde haft kræft, men tanken om at jeg ikke ville forstå hvorfor, så bestemte jeg mig for at slippe den tanke. Det er en måde at være sød og venlig over for mig selv på. Og ikke altid kræve, at jeg skal kunne forstå, og at jeg skal være på rette spor, og at mit liv skal være på en bestemt måde. Det er en måde at være blid over for mig selv og over for det, der sker i mit liv på.

Jeg kan sagtens forstå, at du er i en situtation, du gerne vil have skal være anderledes. Det jeg gerne vil invitere dig til, det er at slippe de tanker som for mig at se, skaber mere kaos end de skaber fred. Hvis du i stedet kan skabe tanker som f.eks., at dit liv er som det skal være. At du accepterer det, der er. At du er på rette spor (hvordan kan du ellers være andet? Jeg tror ikke der findes forkerte spor). At det du skal forstå ved dit liv, det er det du forstår. Hvis du kan begynde at erstatte de her tanker med dem som ellers skaber stress i dig, så vil du begynde at opleve, at der sker nye ting i dit liv.

For så vil din energi ændre sig. Fra at have en energi af en, der ikke er på rette spor, og som ikke forstår hvad der sker i dit liv, så skaber du nu en energi som vil være modtagende, tillidsfuld, selvkærlighed og selvstøttende. Det er lige præcis den type af energi, som meget hurtigt kan skabe forandringer i dit liv. Det er en energi, som tiltrækker og som meget nemt kan manifestere, det den ønsker sig. Det er en energi, som er meget modsat en energi, der ikke forstår og føler, at den er det forkerte sted i livet.

Kære M.J. Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er meget velkommen til at skrive tilbage til mig, hvis der er noget du gerne vil have uddybet eller hvis der er noget, jeg ikke har forklaret godt nok.

Alt det bedste til dig og rigtig god vind og masser af kraft!

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

BREVKASSEN: HVORFOR FÅR JEG IKKE SOLGT MIT HUS?

Hej Anja.

Du er bare den bedste engel der er til. Elsker at læse din side.

Jeg kunne godt tænke mig at spørger om, hvordan jeg gør mit liv meningsfuldt sådan så vi eventuelt vil kunne få vores hus solgt efter det har været til salg i snart 5 år? Forstår ikke hvorfor det ikke bliver solgt, når det et nyt hus fra 2006.

Jeg tror på alt og lytter meget til mit indre og mærker efter. Endnu engang, tusind tak fordi du er til og god dag.

Kh A.

Spirituel brevkasse Anja Dalby

Kære A.

Mange tak fordi du skriver og mange tak for dine ord, det er sødt af dig at skrive.

Jeg forstår udmærket, at det må være en frustrerende situation at være i, at ønske at sælge sit hus og bevæge sig videre, og så at der ikke sker noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv altid håndterer den slags situationer særligt elegant, da jeg ikke er verdens mest tålmodige menneske. Men noget af det, jeg har fundet ud af virker, det er for det første at flytte mit fokus. Og det er jeg godt klar over lyder nemmere sagt end gjort. 

Men prøv at forestille dig at du står og støder hovedet imod en stor sten på din vej, i håbet om at den går i stykker. På et tidspunkt er det dit hoved der giver efter, det er ikke stenen. Når jeg har haft store sten på min vej, som jeg ikke har kunne se nogen vej udenom, så begynder jeg at se mig omkring. 

Hvordan kan jeg gøre den her situation holdbar lige nu? Jeg begynder at stille spørgsmål som: Hvordan kan jeg vide, at jeg skal flytte? Det kan jeg i virkeligheden ikke vide. Hvad gør jeg, hvis jeg skal bo her resten af mine dage? Og hvad vil konsekvenserne være, hvis jeg virkelig ikke kan holde ud at bo her og ingen vil overtage mit hus? Kan jeg gå hen og aflevere nøglerne i banken (da det som regel alligevel er dem, der ejer vores huse) og finde et sted at leje? Hvordan vil mit liv så være? Vil det alligevel være bedre end det er nu, så kan det være værd at overveje. 

Jeg er altid opmærksom på at al bevægelse som regel er godt. Så det vil sige, at jeg altid har tillid til at tingene vil løse sig. Det kan godt ske, at det ikke løser sig sådan som jeg ville ønske mig det, f.eks. i form af et hussalg. Men at når jeg f.eks. afleverer nøglerne til huset i banken, eller måske lejer huset ud, så frigiver jeg en masse energi. Det gør det energetiske omkring mig meget hurtigt ændrer stemning og helt nye og uforudsete ting kan ske. Noget af det jeg virkelig med sikkerhed ved, det er at jeg aldrig selv kan regne tingene ud. Men jeg kan starte en bevægelse ved at tage det første skridt, jeg ender altid steder, jeg aldrig havde troet jeg ville ende, og som altid er meget mere fantastiske end jeg havde forestillet mig.

Noget andet jeg gør når jeg er i en situation som din, det er at jeg som sagt flytter mit hoved fra stenen og prøver så vidt muligt at holde op med at stå og pine mig selv ved kun at fokusere på den. Så jeg gør, hvad jeg kan for ikke at brokke mig, at tale om det, at være ked af, at den sten er på min vej (altså som i dit eksempel i form af et hus, der ikke kan sælges lige nu). Jeg bruger muligheden for at træne min tålmodighed. At øve mig i at være med det, der er. 

Jeg øver mig i taknemmelighed for, at jeg trods alt har det jeg har. Jeg er ikke et barn, der arbejder i en kulmine i Sydamerika (det er det billede, jeg altid bruger over for mig selv). Jeg har tag over hovedet. Mad i køleskabet, en seng, vand i vandhanen osv. Det kræver virkelig en bevidst beslutning at træne taknemmelighed og tålmodighed i den type situationer, og selvfølgelig falder jeg igennem og bliver vildt pylret og synes at det er synd for mig at tingene er som de er. Men så er bare op på hesten igen, så snart jeg har fået tudet ud, spist en is og sovet lidt.

Det er godt at skifte energien omkring en situation, og det kan du altså gøre ved at træne tålmodighed og taknemmelighed. Det giver en helt anderledes og blid energi omkring dig og dit hus. Modsat energien, hvor man går og er træt af tingene. Det er meget nemmere at tiltrække forandringer, når man er i den blide, taknemmelige energi.

Mange tak for dit spørgsmål A., jeg ønsker dig alt det bedste på din videre færd.

Kærlig hilsen

Anja

Går du også med spørgsmål som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.