Kære Anja 

Jeg skriver til din brevkasse, da jeg har et spørgsmål som bliver ved med at trænge sig på. Så nu håber jeg på, at det er muligt for mig at få det besvaret. 

Der er ingen tvivl om, at universet (guider, engle og hjælpere)  søger at føre mig ind på det rette spor som jeg ikke formår at lande på. Jeg er socialpædagog og psykoterapeut og har altid arbejdet med udsatte familier, børn og unge. Jeg lander dog altid i projekter, som er tidsbegrænsede og som fører mig ud i ledighed og dårlig økonomi. Uanset hvor mange job jeg søger, så lander jeg altid i ovenstående. Egentligt meget tydelige tegn fra oven af, men jeg famler alligevel. 

Mit spørgsmål: Hvad er det som jeg ikke forstår og hvad er det rette spor for mig? At få skabt klarhed, vil gøre en umådelig forskel for mig og vil få mig til at lande i mig selv. Så jeg håber inderligt, at du vil hjælp mig <3

De bedste hilsner,

M. J.

Kære M. J.

Mange tak fordi du skriver til mig.

Når jeg har udsagn i mig selv som dem du oplever at have lige nu, så undersøger jeg dem altid. For min erfaring siger mig, at det er mit ego, som har en mening om tingene, og at hvis jeg blot kan acceptere mit liv som det er, så har jeg reelt ingen problemer.

Hvordan kan du vide, at dine hjælpere forsøger at føre dig ind på et spor som du ikke lander på? Du skriver, at der ingen tvivl er om det, men hvordan kan du vide det med sikkerhed? Jeg spørger ikke for at være fræk, men af helt ren nysgerrighed. 

Hvis jeg havde det udsagn i mig, at jeg burde være på et andet spor, så ville jeg blive stresset og ked af mit liv. Jeg ville føle mig som en fiasko og som om jeg spildte mit liv med at gøre noget, jeg ikke burde gøre. Jeg ville nok også skamme mig over, at jeg ikke kan se hvad mit spor er på trods af, at jeg (som dig) tror, at jeg har mange hjælpere som vil vise mig vejen. Så hvis jeg var dig, så ville jeg undersøge i mig selv, hvordan det udsagn mærkes i mig. Og hvis det ikke mærkes fredfyldt, så ville jeg lave det om. Det er trods alt mig, der tænker det, så det kan jeg bestemme over. 

Det er rarere at være i ro der hvor man er, selvom man er klar over, at man gerne vil være i bevægelse og gå andre steder hen. Der er stor forskel på at være træt af ens situation og at acceptere den med fred og på at være træt af ens situation og kæmpe imod den. Når vi er i stand til at acceptere, så ændrer energien sig også omkring os og vi kan pludselig tiltrække helt andre ting og muligheder.

Hvad mener du er tydelige tegn, og hvad mener du, at de er tydelige tegn på? Hvis det var tydelige tegn, så ville du vel ikke have behov for at skrive til mig? Hvis jeg var dig, så ville jeg holde meget øje med den slags udsagn i mig selv. Fordi det nemt kan komme til at lyde som om vi skælder os selv en lille smule ud over, at vi ikke har forstået beskeden.

Det samme gør sig gældende med dit spørgsmål om, hvad det er du ikke forstår, og hvad det rette spor er for dig. Igen, så er det spørgsmål som stresser mig, når jeg har haft dem i mig. Så derfor er jeg begyndt at tænke, at jeg er lige der, hvor jeg skal være lige nu. At jeg kun kan forstå det, jeg kan forstå. Det giver ingen mening for mig at have en idé, om at jeg skal kunne forstå mere end jeg forstår, det er ganske simpelt ikke muligt.

Det betyder ikke, at jeg ikke har omsorg for situationen, du er i og de gange jeg selv har været i den. Følelsen af at der er noget man glipper, den er simpelthen så ubehagelig. Da jeg havde haft kræft, da var min kernetanke i mange mange år bagefter, at jeg var så bange for at misse beskeden i kræften til mig. Det blev så stressende for mig, at have den tanke. Det blev til sådan et hårdt sted i mig. Det var sådan en pushy, maskulin energi. Sådan en energi af, at jeg “bare” skulle forstå beskeden, og så ville jeg kunne løse den og vupti, ville jeg være sikker på aldrig at få kræft igen.

Men da jeg så opdagede, at det som egentligt stressede mig allermest, faktisk ikke var, at jeg havde haft kræft, men tanken om at jeg ikke ville forstå hvorfor, så bestemte jeg mig for at slippe den tanke. Det er en måde at være sød og venlig over for mig selv på. Og ikke altid kræve, at jeg skal kunne forstå, og at jeg skal være på rette spor, og at mit liv skal være på en bestemt måde. Det er en måde at være blid over for mig selv og over for det, der sker i mit liv på.

Jeg kan sagtens forstå, at du er i en situtation, du gerne vil have skal være anderledes. Det jeg gerne vil invitere dig til, det er at slippe de tanker som for mig at se, skaber mere kaos end de skaber fred. Hvis du i stedet kan skabe tanker som f.eks., at dit liv er som det skal være. At du accepterer det, der er. At du er på rette spor (hvordan kan du ellers være andet? Jeg tror ikke der findes forkerte spor). At det du skal forstå ved dit liv, det er det du forstår. Hvis du kan begynde at erstatte de her tanker med dem som ellers skaber stress i dig, så vil du begynde at opleve, at der sker nye ting i dit liv.

For så vil din energi ændre sig. Fra at have en energi af en, der ikke er på rette spor, og som ikke forstår hvad der sker i dit liv, så skaber du nu en energi som vil være modtagende, tillidsfuld, selvkærlighed og selvstøttende. Det er lige præcis den type af energi, som meget hurtigt kan skabe forandringer i dit liv. Det er en energi, som tiltrækker og som meget nemt kan manifestere, det den ønsker sig. Det er en energi, som er meget modsat en energi, der ikke forstår og føler, at den er det forkerte sted i livet.

Kære M.J. Jeg håber, du fik svar på dit spørgsmål. Du er meget velkommen til at skrive tilbage til mig, hvis der er noget du gerne vil have uddybet eller hvis der er noget, jeg ikke har forklaret godt nok.

Alt det bedste til dig og rigtig god vind og masser af kraft!

Mange kærlige hilsner

Anja

Hvis du også går med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

Hej Anja.

Du er bare den bedste engel der er til. Elsker at læse din side.

Jeg kunne godt tænke mig at spørger om, hvordan jeg gør mit liv meningsfuldt sådan så vi eventuelt vil kunne få vores hus solgt efter det har været til salg i snart 5 år? Forstår ikke hvorfor det ikke bliver solgt, når det et nyt hus fra 2006.

Jeg tror på alt og lytter meget til mit indre og mærker efter. Endnu engang, tusind tak fordi du er til og god dag.

Kh A.

Kære A.

Mange tak fordi du skriver og mange tak for dine ord, det er sødt af dig at skrive.

Jeg forstår udmærket, at det må være en frustrerende situation at være i, at ønske at sælge sit hus og bevæge sig videre, og så at der ikke sker noget. Jeg må indrømme, at jeg ikke selv altid håndterer den slags situationer særligt elegant, da jeg ikke er verdens mest tålmodige menneske. Men noget af det, jeg har fundet ud af virker, det er for det første at flytte mit fokus. Og det er jeg godt klar over lyder nemmere sagt end gjort. 

Men prøv at forestille dig at du står og støder hovedet imod en stor sten på din vej, i håbet om at den går i stykker. På et tidspunkt er det dit hoved der giver efter, det er ikke stenen. Når jeg har haft store sten på min vej, som jeg ikke har kunne se nogen vej udenom, så begynder jeg at se mig omkring. 

Hvordan kan jeg gøre den her situation holdbar lige nu? Jeg begynder at stille spørgsmål som: Hvordan kan jeg vide, at jeg skal flytte? Det kan jeg i virkeligheden ikke vide. Hvad gør jeg, hvis jeg skal bo her resten af mine dage? Og hvad vil konsekvenserne være, hvis jeg virkelig ikke kan holde ud at bo her og ingen vil overtage mit hus? Kan jeg gå hen og aflevere nøglerne i banken (da det som regel alligevel er dem, der ejer vores huse) og finde et sted at leje? Hvordan vil mit liv så være? Vil det alligevel være bedre end det er nu, så kan det være værd at overveje. 

Jeg er altid opmærksom på at al bevægelse som regel er godt. Så det vil sige, at jeg altid har tillid til at tingene vil løse sig. Det kan godt ske, at det ikke løser sig sådan som jeg ville ønske mig det, f.eks. i form af et hussalg. Men at når jeg f.eks. afleverer nøglerne til huset i banken, eller måske lejer huset ud, så frigiver jeg en masse energi. Det gør det energetiske omkring mig meget hurtigt ændrer stemning og helt nye og uforudsete ting kan ske. Noget af det jeg virkelig med sikkerhed ved, det er at jeg aldrig selv kan regne tingene ud. Men jeg kan starte en bevægelse ved at tage det første skridt, jeg ender altid steder, jeg aldrig havde troet jeg ville ende, og som altid er meget mere fantastiske end jeg havde forestillet mig.

Noget andet jeg gør når jeg er i en situation som din, det er at jeg som sagt flytter mit hoved fra stenen og prøver så vidt muligt at holde op med at stå og pine mig selv ved kun at fokusere på den. Så jeg gør, hvad jeg kan for ikke at brokke mig, at tale om det, at være ked af, at den sten er på min vej (altså som i dit eksempel i form af et hus, der ikke kan sælges lige nu). Jeg bruger muligheden for at træne min tålmodighed. At øve mig i at være med det, der er. 

Jeg øver mig i taknemmelighed for, at jeg trods alt har det jeg har. Jeg er ikke et barn, der arbejder i en kulmine i Sydamerika (det er det billede, jeg altid bruger over for mig selv). Jeg har tag over hovedet. Mad i køleskabet, en seng, vand i vandhanen osv. Det kræver virkelig en bevidst beslutning at træne taknemmelighed og tålmodighed i den type situationer, og selvfølgelig falder jeg igennem og bliver vildt pylret og synes at det er synd for mig at tingene er som de er. Men så er bare op på hesten igen, så snart jeg har fået tudet ud, spist en is og sovet lidt.

Det er godt at skifte energien omkring en situation, og det kan du altså gøre ved at træne tålmodighed og taknemmelighed. Det giver en helt anderledes og blid energi omkring dig og dit hus. Modsat energien, hvor man går og er træt af tingene. Det er meget nemmere at tiltrække forandringer, når man er i den blide, taknemmelige energi.

Mange tak for dit spørgsmål A., jeg ønsker dig alt det bedste på din videre færd.

Kærlig hilsen

Anja

Går du også med spørgsmål som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

Hej Anja.

Jeg har fulgt dig i et stykke tid og vil gerne sige tak for dine skriverier.

Jeg har i nogle år, mange faktisk, tumlet med et problem jeg ikke kan finde løsningen på. Jeg er overvægtig og grundet slidgigt i kroppen og smerter herfra, skal jeg tabe mig NU. Jeg synes selv, jeg gør en del via maden, lever Low Fodmap grundet tarmlidelser, så skejer ikke helt vildt ud, men taber mig ikke. 

Jeg har en fornemmelse af, at der ligger noget psykisk bag, vil gerne have hjælp til at afdække, hvad det kan være, hvis min fornemmelse er korrekt.

Jeg håber meget at du vil kigge på mit brev.

Mange hilsner

L.

Kære L.

Mange tak fordi du skriver.

Måske ved du, at jeg blev opereret for kræft for 14 år siden, da var jeg 29 år. De operationer jeg fik dengang skabte en del problemer i min krop, jeg fik blandt andet lymfødem i benene med stærke smerter til følge. I årene efter brugte jeg meget energi på både at finde ud af hvilken kost, der kunne give mig mindst problemer i min krop, og jeg brugte også rigtig meget energi, på at prøve at regne ud, hvad den bagvedliggende årsag til mine smerter var. For selvom jeg, ligesom dig, havde fået en “diagnose” og altså en fysisk forklaring på mine smerter, så havde jeg også en fornemmelse af, at der lå noget andet bagved. At der lå noget psykisk som smerterne også udsprang af.

Det er en ret stressende situation både at skulle håndtere de fysiske smerter i kroppen samtidig med, at man tester diverse kostretninger og så også lige skulle regne ud, hvad der psykisk er “galt” med en selv, siden at man har det som man har det. For mig skabte det en masse tanker om at være forkert. Tanker om selv at have skabt min fysiske tilstand og oven i det, ikke engang at være kvik nok til at kunne regne ud hvorfor … Det gjorde det bestemt ikke ligefrem bedre, og det føltes som om mine smerter tog til, når jeg tænkte de tanker.

Det jeg fandt frem til, efter mange års undersøgelse, var at det virker bedst for mig at se på krop (og sind) ved at arbejde med syre og base. Når jeg ser på alt med de briller på, så er der så meget, der giver sig selv, og det var det som gav mig de bedste resultater med det samme. Både fysisk og psykisk.

I min kost skar jeg stille og roligt alt syre ud. Jeg var i forvejen vegetar, så kødet var ikke problem. Men ud røg æg og mælkeprodukter også. Det vil sige, at jeg spiste plantebaseret (og vegansk fordi jeg også gjorde det af etiske årsager). Det hjalp meget hurtigt på min fysiske tilstand. Så begyndte jeg at fjerne olie fra min kost. Både i form af “smør”, mayonnaise, forarbejdet mad og olie til at stege og bage i. Det er ikke svært at “vandstege” og det gav også øjeblikkeligt en effekt på mine smerter og min vægt. Salt røg også ud. Koffein stille og roligt, både i form af kaffe, grøn og sort te. Alkohol rører jeg sjældent nu. Sukker er også ren syre i kroppen, så det eliminerede jeg også (så meget som muligt).

Det sidste halve år har jeg stort set holdt mig til at spise rå frugt og grønt, for at undersøge yderligere i mig selv om jeg kunne fjerne endnu flere smerter. Det har jeg kunnet, og jeg har stort set ingen smerter for tiden, selvom min tilstand er “kronisk”. Jeg har også tabt endnu mere vægt som jeg også vidste gjorde, at jeg fik endnu mere ondt i mine ben. Derudover har det basiske mad, jeg spiser fjernet rigtig mange “syrlige” tanker også, hvilket har været en meget speciel oplevelse. At rå frugt og grønt simpelthen har kunne fjerne gamle negative tankemønstre, selvværdsproblemer og de følelser, der ligger i kølvandet på dem som f.eks. jalousi.

I forhold til syren i psyken, så blev jeg meget opmærksom på at gøre basiske aktiviteter for mig selv. Ture og tid i naturen. Tid i stilhed. Meditation. Blid motion. Søvn. Latter. Kreativitet som kun var for min egen skyld og uden et produkt som mål. Samvær med mennesker, som gav mig energi og ikke det modsatte. Så jeg begyndte altså at se på alt i mit liv med de her syre/base briller på. Hvad er syrligt og nedbrydende? Hvad er basisk og opbyggende? Stress, for meget tid på sociale medier og foran computeren er helt klart syre for mig. At sidde ude i haven og se på træerne, mærke vinden og have fødderne i græsset er basisk. At trække vejret bevidst og langt ned i maven er det samme.

Slidgigt er efter min bedste overbevisning en ophobning af for meget syre i kroppen. Ligesom lymfødem, som jeg har, også er det. Syre kan altså både komme af det, vi indtager i form af mad og væske, men det kan også komme af det psykiske miljø, vi er i. Derudover er vores tanker naturligvis også både syrlige og basiske. Negative tanker om os selv er meget nedbrydende. 

Hvad der ligger psykisk ligger bag dine smerter er din rejse, L. Men prøv at gå anderledes til værks end på den måde som jeg selv har gjort det i mange år, hvor jeg har haft en idé om, at bare jeg fandt den psykiske årsag, så ville alle mine smerter på mirakuløs vis forsvinde. Gå på opdagelse i smerten og prøv at vende dine tanker, om at smerter er negative. Smerter er et sprog kroppen har. Gør din krop til din ven og hør hvad den har at sige. Jo mindre støj, du skaber i form af syre både i det indre og det ydre, jo nemmere er det at høre, hvad den vil fortælle dig.

Sådan meget groft sagt, så kan jeg mærke, at jeg får smerter i benene når jeg har overskredet mine grænser (af mig selv eller andre). Jeg overskrider mine grænser (og lader dem overskride) de dage, hvor jeg ikke har meget fysisk eller psykisk energi, fordi jeg ikke kan mærke mig selv, og hvor jeg er henne i verden. Når jeg spiser meget basisk og sørger for at fylde mit liv med flere basiske aktiviteter end syrlige, så har jeg masser af energi og kan tydeligt mærke mig selv. Det betyder, at mine grænser ikke bliver overskredet, for jeg kan nemt mærke mit eget værd. Det betyder igen, at jeg ikke får smerter i benene, og jeg bliver glad og stolt af, at det er lykkedes mig at skabe endnu en smertefri dag for mig selv. Det er altså en positiv spiral som gør, at jeg får endnu mere lyst til at passe på mig selv gennem min kost og mit psykiske velvære.

Overvægt har jeg selv altid følt var et beskyttende lag, jeg lagde rundt om mig selv. Den eneste grund til, at jeg lagde det lag rundt om mig selv, var fordi jeg synes jeg skulle passe på mig selv, altså passe på at mine grænser ikke blev overskredet. Så snart jeg går ind i den positive spiral, jeg beskriver her oven over, så slipper fedtet på min krop meget nemt. Der er ikke længere nogen grund til, at min krop skal “passe på mig” med det ekstra fedt. Jeg passer på mig selv.

Der er mange informationer om syre og base på nettet. Hvis du føler at det er noget der taler til dig, så gå selv på opdagelse i det. Jeg vil ikke skrive alt for meget om det her, da mit svar så bliver for langt, men du er også meget velkommen til at vende tilbage hvis du føler at det kunne være noget for dig at undersøge.

Alt det bedste til dig L. Jeg ønsker dig masser af kraft og god vind fremover i din undersøgelse af, hvordan du bedst mulig kan passe på din krop og dig selv.

Mange kærlige hilsner

Anja

Går du også med spørgsmål i dig som du kunne tænke dig at få svar på, så er du meget velkommen til at skrive til mig igennem min nye brevkasse om spiritualitet.

Kære Anja.

Min mand og jeg har lige solgt vores dejlige hus, fordi vi ønsker forandring i vores liv. Vi har overvejet i to år frem og tilbage, og så blev det solgt på 9 dage.

Vi er nu blevet meget overraskede over vores egen reaktion efter salget – vi er begge blevet ramt af stærk angst for fremtiden. Vi har nu et par måneder til at finde et andet hus – og reaktionen ligner os slet ikke, vi plejer at være mere handlekraftige med tillid til fremtiden.

Jeg har i lang tid forberedt mig gennem mine meditationer og visualiseringer (især din om opfyldelse af ønsker). Jeg troede, at jeg havde en dyb tillid til universets hjælp, jeg tog selv det første store skridt – men er nu næsten lammet af angst, utryghed og katastrofetanker.

Hvad er der mon på færde? Egostuff? Og hvordan fastholder jeg tilliden til fremtiden?

Kærlig hilsen
H.

Kære H.

Mange tak fordi du skriver og tak for dit spørgsmål. Tillykke med salget af jeres hus!

Sådan som jeg selv har oplevet de situationer, jeg har været i i mit liv, som minder om den du står i nu, så er det, der sker, at jeg nemlig rider på en bølge af tillid og tro på, at jeg selv kan manifestere mit liv og min fremtid. Når jeg så får opfyldt det jeg bad om, så har jeg haft fornemmelsen af at “vågne op”. Som om jeg i min bevægelse har sovet, eller jeg kan få følelsen af, at jeg har narret mig selv og nu vågner jeg op til de grumme konsekvenser af alle mine visualiseringer og luftige tanker om, hvad det er jeg ønsker mig i mit liv.

Det føles som det at mine ønsker er blevet manifesteret i det fysiske, rammer mig som jeg støder ind i en stor mur, jeg ingen mulighed har for at komme uden om. Det føles angstfremkaldende og for mit vedkommende bringer det ofte negative tanker med om mig selv og i kølvandet af dem, skam.

Da vi flyttede herud i skoven for et år siden, havde jeg det faktisk på præcis samme måde, og jeg havde det sådan længe. Det føles så ambivalent at have ønsket sig noget, som så manifesterer sig nærmest på mirakuløs vis og så blive rigtig ked af det og skræmt. Derfor er det også nemt at tro at ens beslutning var forkert. Fordi man jo lige har været i den her gode varme strøm af tillid og tro på livet og universet. Så man kommer til at tro, at fordi det gamle føles godt og det nye føles ubehageligt, så er det det nye som er forkert.

Men som du ganske rigtigt selv siger, så er det egoet, der er på spil. Egentligt er det svært for os at tro, at vi kan manifestere, det vi vil have her i livet. Mange af os prøver alligevel og fordi vi som regel alligevel ikke vinder i Lotto, så holder vi op med rigtig at tro på, at det er muligt at have en indflydelse på sit liv. Så når det så rent faktisk lykkedes for os, så får vi ofte et chok. Det er slet ikke unormalt, at man i det chok, saboterer det man selv lige har manifesteret, fordi det ganske enkelt føles for godt til at være sandt. Egoet kan ikke tro på, at det faktisk kan lade sig gøre. Det bringer pludselig nye spørgsmål med sig: Hvem er jeg så, hvis jeg er sådan en der har fortjent sådan et liv her? Hvad er så ellers muligt for mig, hvis det her kan lade sig gøre? Verden åbner sig på en helt anden måde, når man først får en dyb erkendelse af, at alt virkelig er muligt og det er totalt grundvoldsrystende for det kære ego.

Det er okay at blive bange. Det er det første, du skal huske. At det er en helt normal reaktion fra egoet. Tænk på dig selv som et lille barn, som har glædet sig til at komme i skole længe og når dagen så oprinder, så bliver barnet alligevel bange og nervøst og vil ikke afsted. Det er de samme mekanismer, der er på spil i dig og i os alle. Egoet er virkelig et lille barn. Det er så vigtigt at minde sig selv om det hele tiden.

Det er din bevidsthed, der er voksen. Den del af dig, der kan mærke, at du er en del af noget større, en del af en Kraft. Den del af dig, der tør være i tillid til verden og til at alt er godt her. Den voksne del af os kommer nogle gange (og heldigvis) til at gøre noget, hvor egoet ikke helt er med. Præcis som med rigtige børn og voksne. Så tal med dig selv, tag en snak med dit ego. Tal med din mands ego. Giv jer selv lov til at lufte alle jeres bekymringer. Tag dem alvorligt. Men vid med jer selv, at jeres bekymringer ikke som sådan har noget med jer at gøre. De hører til i egoet. Det giver dem ikke mindre ret til at være her, men livet bliver så kedeligt, hvis vi skal blive i egoets frygt for fremtiden og det ukendte.

Nu kommer der nok til at ske det, at I finder et dejligt sted at være, eller måske et sted, hvor I ved I skal videre fra igen på et senere tidspunkt. Nu er i startet på bevægelsen. I er trådt op på bølgen, og der er ikke lige nogen vej tilbage. Jeg er udmærket klar over at det kan lyde rædselsvækkende for egoet. Men prøv at mærke inden i dig hvor helt fantastisk og eventyrligt det også føles.

I kan forberede jer på at den bevægelse I har startet vil bringe nye forandringer med ind i jeres liv. For det er det I har startet nu og det som er vigtigt at huske, når I om ikke så længe sidder et helt nyt sted. Det er at hvis I stadig synes at det er rigtig svært, så er det fordi bevægelsen ikke er færdig. Det kan altså blive virkelig strengt for egoet. Men det gør intet! Så hvis I stadig synes det er træls og svært f.eks. om et halvt år, så er det stadig ikke fordi det var en forkert beslutning at sælge jeres hus. Det er fordi der er mere der skal forandres.

Vi tror ofte at forandringer er en dejlig hoppetur over en solbeskinnet eng, sådan er det sjældent. Det er som regel ganske rædselsfuldt (men kun for egoet) lige indtil vi ligesom har redet bevægelsen til ende og lander et helt andet sted. Et sted vi slet ikke havde forudset os selv ende da vi helt blåøjede og glade satte vores hus til salg…

Min erfaring er, at det er meget svært at trække en tillid til universet og positive bekræftelser ned over hovedet på egoet, når det er i panik. Det kan få os til at føle os endnu mere forkerte, at vi ikke engang kan finde ind til den tillid igen. Men det er ikke det, som er på færde. Egoet har brug for at tage det med ro i den nye udvikling. Vær meget venlig og kærlig over for dine paniktanker.

Når I er igennem det her, så vil I som gevinst opleve, at I har fået en meget bedre kontakt med jeres egoer, og at I nu bedre kan bruge det som rejsepartner i fremtiden og ikke som en tung lænke om foden. Derudover vil I også have fået en meget værdifuld manifestationserfaring. Den erfaring vil give jer en fornyet tillid til verden og universet, så når I ligesom er landet igen efter den her bevægelse, kommer tilliden tilbage med fornyet kraft.

Rigtig god rejse H. Du er meget velkommen til at skrive igen undervejs.

Mange kærlige hilsner

Anja