BREVKASSEN: SKAL JEG SPARE OP TIL PENSION?

 

 

Mange tak for dit spørgsmål og fordi du læser med, tak Sigrid.

 

Jeg har ikke selv en pensionsopsparing. Det er der ikke en god grund til, udover at jeg som dig også prioriterer at bruge mine penge anderledes.

 

Men jeg har gjort mig en del tanker omkring det. Der er flere måder at sikre sig til alderdommen på. Hvilket med det samme får mig til at spørge i mig selv, om jeg er sikker på, at jeg skal sikres. For det er faktisk ikke noget, jeg med sikkerhed ved. Det er en overbevisning som jeg vil undersøge i mig selv.

 

Det er vigtigt at huske, at der er mange måder at ‘spare op på’. Både i penge, men også i mursten, jord, viden, praktiske færdigheder, åndelig udvikling o.s.v.

 

Min mand og jeg har købt et billigt hus som vi vil have betalt helt ud, når vi skal ‘pensioneres’, hvis vi skal det. Det ved jeg ikke om jeg skal helt. Mit arbejdsliv er flydende, og noget jeg reelt set ville kunne blive ved med at gøre altid. Men vi har sikret os på den måde, at vi ikke vil have de store udgifter som gamle, ved at købe et billigt og godt hus som vi kan bo næsten gratis i, når vi er ældre.

 

Vi er i gang med at lære at dyrke vores egne grøntsager, og vi har plantet en masse frugttræer. Vi tænker i at blive så selvforsynende som muligt og øver os i nu, at leve så simpelt som vi synes er sjovt, så vi også på længere sigt kan gøre det. Det er ikke et offer. Det er strategisk i forhold til det nu vi er i, og det er også en måde at øve os i at blive mere fri af vores egoers idéer om, hvad der er vigtigt at spise og have for at have et dejligt liv.

 

Min mand og jeg taler tit om alternative former for indkomster. Her hvor vi bor ude på landet, her er mange ‘jyske dollars’, altså penge som cirkulerer mellem hænderne på folk og som ikke bliver opgivet til staten. Der er også masser af vennetjenester mennesker imellem, som hjælper folk til at få tingene til at fungere uden om fakturaer og større systemer. Så vi taler om, hvordan vi selv kan få tingene til at hænge sammen på alternative måder. Vi forbereder os ikke på en fattig alderdom, men vi forbereder os på at kunne klare os uden støtte fra staten eller en opsparing.

 

Derudover så er min erfaring, at tingene altid løser sig, hvis jeg er flydende og slapper af. Det oplever jeg igen og igen i mit liv. Så det ved jeg også vil gøre sig gældende i min alderdom. Der er ingen grund til, at det stopper, fordi jeg fylder 67 år. Jeg øver mig i at slappe af og have tillid til livet ved at arbejde med mit ego og ved at blive bedre og bedre til at lytte på min intuition.

 

Det er bestemt også, så jeg er klar over, hvilken vind vinden blæser, når jeg bliver ældre. Det betyder jo ikke, at jeg så kan gøre det om, i forhold til en pensionsopsparing. Men at jeg er forberedt på ændringer, som kan betyde at det f.eks. er bedre at bo i et andet land end i Danmark. Vi taler også om, at det er noget nemmere at leve af frugterne på træerne i Costa Rica (eller andre varme lande) end i Danmark. Så vi er også forberedte på måske at flytte helt væk herfra, hvis det kan gøre tingene nemmere for os.

 

Jeg forbereder mig altså til en ‘spartansk’ alderdom, ved faktisk at leve meget spartansk nu. Det kan lyde som om, at jeg så er i gang med at manifestere noget ‘negativt’, men i virkeligheden er det for mig et vigtigt ego-arbejde. Jeg har ikke et billede af, at jeg skal spille golf, drikke rødvin og spise store bøffer som gammel. Hvis jeg havde det, så er det klart, at jeg skulle gøre en helt anden indsats for at spare op end jeg gør nu. Jeg har et billede af at leve et godt og let liv. Som er tilfredstillende på samme måde som det er nu, hvor jeg elsker mine æbler og kartofler. Hvor jeg nyder at dyrke min egen mad. Hvor jeg bruger, de penge jeg har på ting som hjælper mig til at blive mere fri af mit ego. I virkeligheden er det jo ikke alderen, der bliver et problem, det kan altid kun være egoet og dets mening om, hvordan tingene skal være. En god alderdom kan være virkelig mange ting, og det undersøger jeg løbende i mig selv for at mærke, hvad det er for mig.

 

At være fri til at gøre, hvad jeg har lyst til. Uanset om det så er at sælge tegninger på gaden i Peru, lave læsninger på stranden i Goa eller bo i Danmark og spise kartofler, det er det som jeg prioriterer allermest i forhold til at blive ældre.

 

Jeg husker også at forholde mig åben til, at det slet ikke behøver blive sådan som jeg tror. Jeg kan både blive ramt af en bil i morgen, vinde i lotto, arve uventet, opfinde noget vidunderligt. Alt kan ske, og det ved jeg. Det er det eneste, som er sikkert. Men ved at sætte min barre ‘lavt’ nu, så slipper jeg for at skulle håndtere, at mit ego tuder over manglende flødeskum og nye tasker, når jeg er 70 år, og jeg kan koncentere mig om at nyde livet i stedet.

 

Hvis jeg var dig, så ville jeg undersøge i mig selv, hvordan du gerne vil have dit liv er, når du bliver ældre. Hvis du ønsker samme form for komfort som du måske har nu, så ville jeg tage hånd om det. For det ville nok sandsynligvis kræve en opsparing i penge. Men det kan også være, at du er villig til at leve et helt andet liv som ældre, måske kan du se dig selv bo i en kolonihave, måske kan du se dig selv bo i et meget billigere land, måske vil du lige som os lære at dyrke din egen mad, så du bliver mere fri på den måde.

 

Når jeg skammer mig, så dykker jeg lige lukt ned i det. Skam er altid en fantastisk hjælper til at vise mig, at her er en uoverensstemmelse i mit liv. Mit ego kan skamme sig, ved at tro, at her er noget det gør forkert, som f.eks. at det ikke har fået lavet en pensionsopsparing.

 

Så der ville jeg enten blive meget bevidst om, at det er med vilje, at jeg ikke har det, og ikke fordi jeg er doven og impulsstyret som mit ego ellers godt kan tro jeg er. Og hvis jeg opdagede, at grunden til at jeg ikke har en pensionsopsparing er fordi jeg spiser flødeboller eller køber nye sko for mange tusind kroner hver måned, så ville jeg håndtere det. Jeg ville altså følge efter den skam, jeg føler og undersøge, hvad den drejer sig om. Jeg orker ikke mere skam og at skamme sig (som jeg også sagtens ville kunne gøre) over ikke at spare penge op, er virkelig spild af energi, for det kan der gøres noget håndgribeligt ved.

 

Jeg håber, det gav dig svar på dit spørgsmål Sigrid, du er meget velkommen til at skrive igen, hvis der er noget, du ønsker at spørge ind til.

 

Alt det bedste til dig og god vind fremover!

 

Mange kærlige hilsner,

 

Anja