Min eksistentielle krise Lige så langt tilbage jeg kan huske, har jeg været i krise over at være her. Det kan lyde som en negativ ting, men det er det ikke. Den krise jeg meget tidligt kan huske, at jeg mærkede fodrede nemlig en nysgerrighed på livet her. En nysgerrighed, som åbnede mig og kildede alle mine sanser. Bøger, musik, tegneserier og uendelige timer i naturen blev slugt grådigt. Alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, som duftede af noget esoterisk, konsumerede jeg med store åbne øjne og et gigantisk JA i mit hjerte. Jeg søgte mystikken alle vegne. Både i form af ord eller musik fra andre. Men også mystikken i naturen, og min interaktion med den dyrkede jeg og var noget, jeg var i en konstant søgen efter. De store spørgsmål Det var helt klart en krise, selvom det også lyder dejligt romantisk. For under min søgen,…