VI ER ALLE ET

Personlig udvikling, eller selvudvikling, giver sig selv, det er noget vi gør for vores egen skyld. Nogle gange kommer vi ud i en situation hvor vi føler os tvunget til at vælge os selv og vores egen udvikling, over samværet med andre. Vi kan blive nødt til at sige farvel, til at lukke døre, gå andre veje, for at kunne tage vores udvikling i egne hænder.

Når vi tager beslutninger om at rykke os selv fri af en situation hvor vi ikke trives, så kan det være godt at huske at vi alle sammen er et.

Det kan være svært at bestemme sig for at forlade jobbet, ægteskabet, foreningen, fordi en masse skulle/burde tanker kommer ind over. Nogle mennesker er så defineret af deres skulle/burde tanker, at de bliver i stagnation hele livet. Skulle/burde kommer af frygt, ikke andet. Der er ingen moralsk overdommer i det vi kalder livet. Der sidder ingen og klapper og uddeler flidspræmier, fordi vi har tilbragt et liv i lidelse.

Mælkebøtteblomst i frø mellem perikum blomster.

Forargelse eller fornøjelse

Når vi bevæger os, når andre bevæger sig, så kan vi vælge at se på den bevægelse med forargelse eller med fornøjelse. Forargelsen er naturligvis et virkelig godt pejlemærke på, om det var en bevægelse vi inderst inde selv godt kunne tænke os. Fornøjelsen er et spejl på at vi selv er gode til at håndtere forandringer.

Uanset vores reaktion på forandringer eller bevægelser omkring os, så er handlinger foretaget fra hjertet godt for os alle sammen. Det sender bølger gennem det æteriske felt. Dem vi observerer som bevæger sig og de bevægelser vi selv laver, det bevæger alle. Vi er alle et. Vi er alle en del af samme lys, vi er alle forbundet med samme energi.

Egoets klagesang

Det smertefulde ved forandringer er egoet der klager sig. Ikke andet. Det er vigtigt at huske det. Hvis nu andres smerte over at man selv bevæger sig, bliver så højlydt at det kan være svært at høre hvad det egentligt var ens eget hjerte sang.

Men hvis vores hjerte synger om forandringer, så er det ikke kun til glæde for vores egen personlige udvikling. Det er til glæde for alles udvikling, at vi lytter og bevæger os i den retning sangen vil have os hen. Selvudvikling foretaget fra hjertet, er kærlighed til os alle sammen. Vi er alle et.

TE MED HITLER

Te med Hitler er et fantastisk redskab som Stuart Wilde har opfundet. Det er et redskab til at slutte fred med sine dæmoner, sine fjender, dem man trænger til at tilgive og sætte fri.

Konceptet går i Stuarts version ud på at man forestiller sig, at man skal drikke te med Hitler. Man sidder med Hitler, og småsnakker om hans kunst. Om hans fascination af Tibet. Om hans kæreste Eva og hans lille hund. Man nævner på intet tidspunkt krigen. Man rummer og ser mennesket foran sig. Fokuserer på det man har tilfælles og bringer oprigtig omsorg og nærvær ind i samtalen. Man er tilstede, neutral og ikke-dømmende. Hvis man kan hyggesludre med Hitler, uden at komme med spidse kommentarer om hans politik, så er man kommet ret langt i processen med at neutralisere den side af en, som dømmer, er vred og forurettet.

Te med svigermor?

Te med Hitler redskabet kan man bruge i alle mulige situationer. Te med svigermor bliver meget nemmere, når man tvinger sig selv til at være lyttende, åben og uden forbehold. Når man tvinger sig selv til at være den bedste version af sig selv. Te med Hitler er et fantastisk koncept som kan bruges i alle sammenhænge.

Når man opdager i sig selv, at det er muligt at være kærlig, eller i det mindste neutral, overfor en person som man ikke er særlig vild med normalt, så sker der en healing inde i en selv. Der sker det, at de sider af en selv, som faktisk, helt ærligt, nogen gange får Hitler til at virke blødsøden, de får mindre magt.

Man kan lave et teselskab med alle sine skygger, rumme dem, se bag dem, forstå hvorfor de er opstået. Møde angst, vrede, kontrol, misundelse, jalousi, frygt, arrogance, drikke te med dem og holde af dem så godt som man kan. Se på skyggerne med milde øjne, le med dem, møde dem med hjertet. Det er uden tvivl et af de bedste redskaber jeg kender til at arbejde med skyggerne i en selv og skyggerne i alle andre.

Vær med dem. Rum dem og accepter dem for hvad de er. Elsk dem hvis det er muligt og hvis ikke, så har Schweiz ret, neutralitet er vejen frem.

Te med Hitler

You Do Not Have To Be Good

You do not have to be good.
You do not have to walk on your knees
for a hundred miles through the desert, repenting.
You only have to let the soft animal of your body
love what it loves.
Tell me about despair, yours, and I will tell you mine.
Meanwhile the world goes on.
Meanwhile the sun and the clear pebbles of the rain
are moving across the landscapes,
over the prairies and the deep trees,
the mountains and the rivers.
Meanwhile the wild geese, high in the clean blue air,
are heading home again.
Whoever you are, no matter how lonely,
the world offers itself to your imagination,
calls to you like the wild geese, harsh and exciting –
over and over announcing your place
in the family of things.

Mary Oliver

You Do Not Have To Be Good

You do not have to be good ….

Sjæl og Ego

To ønsker …

Folk der er på vej, altså enten er et godt stykke henne af den spirituelle sti eller lige er trådt ud på den, har generelt to ønsker for deres videre udvikling. Det handler om sjæl og ego.

Det første ønske, er at de vil gerne give slip på deres mønstre som stammer fra egoet. Det kan være jalousi, misundelse, forfængelighed, frygt, mindreværd, kontrol, vrede, stolthed, manipulation etc. Mønstre som gør at de handler uhensigtsmæssigt i forhold til dem selv og deres omgivelser. Mønstre som gør at de ikke giver sig selv 100% i tillid og kærlighed til livet.

Ønske nummer to, er at de gerne vil tættere på Kilden, Gud, Kraften. Hvad end man måtte vælge at kalde den store uendelige, kærlige kraft vi er kommet af og som omgiver os. De vil gerne føle Kilden, de vil gerne leve i en evig kommunikation med universet. Føle sig samhørige med Kraften og ikke separeret fra den.

Egoets illusion: Separationen

På en måde er begge ønsker, samme side af samme sag. Egoet skaber følelsen af separation fra Kilden (altså Gud). Egoet binder os til denne verden, jo mere magt vi giver vores emotioner og mønstre, jo længere væk føler vi at vi kommer fra Gud. Det er naturligvis en illusion, eftersom vi er en del af Gudskraften allesammen. Men illusionen er så stærk, at vi kan føle os så alene. Så individuelle, så separerede, at vi ikke længere kan finde nogen mening med livet og med at være her.

Katten Jonna sover sødt på Anja Dalbys sofa i huset i skoven.

Jo mere desperat man bliver efter at føle bare en lille snas af Gudskraften, jo mere kraft giver man til egoet og dets, ofte absurde idéer om hvem vi burde være, kontra dem vi er. Jo mere triste vi føler os over ikke at kunne føle og mærke Gud, jo nemmere er det at give efter for egoets sære mønstre som jeg nævnte først i dette indlæg. Det er en ond cirkel, men den kan brydes.

Elsk egoet

Den kan brydes ved at tage fat om netop de to ønsker. Se på egoet og handle ærligt ud fra hvilke mønstre det har taget til sig. Elske sine skygger, dæmoner, emotioner. Men især også sætte foden ned overfor dem. Se på det lille barn indeni, som ofte er blevet såret og ikke har følt sig elsket. Holde af det med hud og hår i alt dets umulighed. Men også bede det kærligt om at stoppe, når det flipper ud i jalousi, misundelse, vrede, sladder, kontrol og alle mulige andre frygtrelaterede handlinger.

Og den anden ting vi kan arbejde med samtidig med, at vi ser egoet ærligt efter i sømmene, er at skabe en ærbødighed overfor livet. En ærbødighed overfor naturen, vores familie, os selv, vores venner, alt det som virkelig betyder noget. Alt det sande og gode. Alt det støttende og kærlige.

Ærbødigheden giver frihed

Når vi begynder at skabe en ægte ærbødighed overfor selve livet og selve det mirakel at vi er tilstede her, så begynder vi at kunne føle og mærke Gudskraften. Ikke længere som noget udenfor os selv, men indeni os. Vi bliver stille og roligt overbeviste, om at der ikke er noget mål at nå. At vi allerede er i mål. At målet er at være her, tilstede i kærlighed, tolerance og ærbødighed overfor alt hvad vi måtte gå igennem og alt hvad vi indeholder. I det øjeblik er vi virkelig fri, fri fra ego og fri fra de begrænsninger og restriktioner samfundet og andre har lagt på os. Sjæl og ego kan leve sammen i skøn harmoni.

DET ER SYND FOR MIG

Min opdagelse

For nogle år siden opdagede jeg noget meget interessant i mig. Jeg opdagede at det var synd for mig. Stort set altid. Der kunne være tidspunkter hvor det ikke var 100% synd for mig, men der skulle ikke meget til før end det var virkelig synd for mig igen og jeg følte mig som et offer. Det kunne være at jeg havde været vågen om natten, at min kæreste havde misforstået mig, at jeg havde opdaget en ny delle, et gråt hår, at jeg fik bumser efter at have spist chips, hvad som helst var synd for mig og det var det hele tiden.

Gemmer du også et offer i dig?

Selvfølgelig var det ikke noget jeg udtrykte til nogen, hvor synd det egentligt var for mig. Det er ikke sexet at være et offer, det havde jeg alligevel luret. Det var mere min egen private smerte, mit eget hemmelige mindreværd, jeg gik med, et lod jeg måtte bære her i denne verden. Jeg fortalte ikke nogen om, hvor synd det egentligt var for mig.

Jeg følte, det bare var fordi jeg var født som mig, hvor der ikke skulle så meget til at læssede væltede fuldstændig. En lille smule modstand fik mig til at krakelere totalt. Hvis der var nogen, der tog pis på mig, så døde jeg fuldstændig indeni. Selvironi (eller mangel på samme) er det bedste barometer på, hvor synd man egentligt synes det er for en selv.

Men en ting er jo at opdage, at stort set under hver eneste lille konflikt, hver eneste lille problem (og de større også) der lå offeret lige bag overfladen og var skylden i al ravagen. For noget helt andet er jo så at finde ud af, hvordan man holder op med at være et offer igen.

Det begrænser dig, når du har ondt af dig selv

At synes at det er synd for en selv, det er virkelig en meget heftig afhængighed som kan ødelægge rigtig meget i livet. Så jeg gik på opdagelse i mig selv. Siden “det er synd for mig” følelsen eksisterer i mig, så må der også være en gevinst ved at have den følelse. For der er en gevinst bag alle følelser i os, uanset hvor tosset det virker. Men på et tidspunkt har vi i vores liv lært at hvis jeg gør sådan og sådan, så sker der det og det og det er positivt.

Så jeg måtte finde ud af hvordan det kunne være, at det var positivt i mig, at det var synd for mig, for ellers ville jeg ikke have “valgt” den mekanisme. Ved at jeg spurgte mig selv hvad jeg fik ud af at det var så synd for mig, hvilken gevinst der var i det for mig at være et offer, så fandt jeg stille og roligt ud af det.

  • Når det var synd for mig, så behøvede jeg jo ikke give den 100% i mit liv. Hverken med det jeg gjorde eller udførte, men heller ikke med mig selv som person. Så måtte jeg gerne gemme mig.
  • Når det var synd for mig, så valgte jeg altid nr. 2 og aldrig nr. 1.
  • Når det var synd for mig, så nøjes jeg og nedgjorde mig selv.
  • Når det var synd for mig så var det altid en stemme der kom fra mit mindreværd – det var en ret stor ting at opdage. At offerets stemme kom inde fra mindreværdsmonsteret.

Anja Dalby Synd

Elsk mindreværdet væk

Igennem offeret fik mindreværdet en stemme. For selvfølglig er det da synd for mindreværdet! Pyh når jeg tænker på de tanker og følelser det kan kaste op i mig, så er det da vildt synd for mindreværdet i mig, at det har det på den måde. Det var stort at opdage, for så kunne jeg gøre noget ved det. Mindreværd kan nemlig elskes væk.

Som det første begyndte jeg at tage bevidste valg, i situationer, hvor jeg ellers ville være ved at gå i stykker af smerte over at være Anja Dalby (lad os sige hvis jeg havde været vågen flere gange på én nat). Så sagde jeg til mig selv at det ikke var synd for mig, at jeg var træt. Jeg var bare træt. Ikke andet. Jeg havde hverken brækket benet eller mistet min kæreste, jeg var bare træt. Men jeg gjorde det med omsorg for mig selv, på en kærlig måde. For mindreværd er oftest bygget af skam, så den mindste hårde, spydige tone og mindreværdet kravler tilbage i mørket.

Det er med at få mindreværdet i tale. Høre på hvad det har at sige, holde det ude i lyset længe nok til at det er til at se hvad det består af, så det ad den vej mister sin magt. Alt hvad vi ser på kan forløses. Det er alt det gemte i os, som ender med at styre os. Derfor er det så vigtigt, at vi ser alt hvad vi indeholder i øjnene, selv sådan en styg fætter som mindreværdet.

For det andet, når jeg taler til mindreværdet i mig, så gør jeg det altså virkelig kærligt. Og jeg roser det for at være fremme og lade sig se. Man skal huske at mindreværd består næsten helt af skam, så det er klart, at det ikke er noget, der er vild med at blive set på.

Anja Dalby Synd

Gør dit offer og mindreværd trygt

Ved at være kærlig, åben og venlig overfor mit mindreværd, så blev det mere og mere trygt og er stille og roligt blevet mindre. Det er ikke så tit jeg hører offerets stemme i mig nu, men når jeg gør, så ved jeg med det samme hvad jeg skal gøre.

Så skal jeg spørge mit mindreværd hvordan det har det? Hvad den virkelige grund er til at det er synd for mig lige nu og så kan jeg altid fixe det, ved selv at give mig den kærlighed jeg i virkeligheden efterspørger gennem offerets klynkende stemme …