I Dag

524885_408929065865755_1286105132_n

Jordforbindelse

Det har taget mig noget tid at finde ud af hvad begrebet ”jordforbindelse” betød. Jeg troede at det at have jordforbindelse var en evne for de få, og noget som man måske, hvis man arbejdede hårdt, kunne træne sig op til at have.

Senere fandt jeg ud af at det i virkeligheden er meget simpelt.

Jordforbindelse er selvfølgelig bare forbindelse til jorden. Det er forbindelsen til den tunge, mørke, frodige muld. Det er forbindelsen til det solide, det faste, det holdbare. Det er forbindelsen til det som altid er, det som ikke ændres, jorden er altid under dine fødder. Forbindelsen er det faste holdepunkt, som aldrig tipper dig, altid holder dig fast. Fra ikke at ane hvordan den manglende forbindelse gav sig udslag i min person, så kan jeg nu meget tydeligt mærke når den ikke er tilstede.

Manglende jordforbindelse kan blive til tankemylder, have svært ved at koncentrere sig og nemt blive overvældet af følelser (egne som andres) og lader sig rive med af dem. Jeg føler mig ofte bekymret og ængstelig når jeg mangler jordforbindelse. Værst af alt, så føler jeg at jeg ikke er forbundet. At der ikke er noget omkring mig til at støtte mig. Jeg føler jeg svæver i et tomt rum, adskilt og alene.

Nu sørger jeg for at hylde jorden og forbindelsen til den hver eneste dag. Mange gange om dagen, enten bevidst eller ubevidst. Det giver mig en ro og en tillid til at alt er okay. Jeg føler mig elsket og næret af den store moder under mig. Jeg flyver stadigvæk ud og besøger stjernerne, ret ofte faktisk, men nu er der en balance i tingene. Jord og luft er balanceret.

Her er nogle tips til hvordan du meget nemt kan skabe bedre jordforbindelse i din hverdag. Det jeg selv gør er følgende:

* Jeg mærker hende når jeg går på hende. Jeg gør min gang til en meditation. Selv 10 skridt hen til postkassen udenfor eller hen til kiosken på hjørnet, bruger jeg til at være bevidst om den jord jeg går på. Jeg mærker mine fodsåler og jeg går roligt og fokuseret.

* Når jeg har mulighed for det, så lægger jeg mig ned på hende, med hele min krop. Det kan være i haven, i parken, på stranden, i skoven. Jeg ligger helt stille og mærker hendes puls bevæge sig op igennem mig. Jeg mærker hendes umådelige ro og styrke. Jeg mærker hendes ild i det indre, jeg mærker hendes omsorg og tilgivelse.

* Hvis jeg sidder på en stol, så sætter jeg begge fødder i gulvet og gør mig bevidst om at nu kommer hendes energi op igennem mine fodsåler. Jeg mærker energien bevæge sig op igennem min krop, fra fødderne til toppen af hovedet og op i himlen.

* I haven når jeg luger eller planter, begraver jeg mine hænder i jorden. Jeg gør mig teksturen, varmen, kulden, fugten, tørken, bevidst. Jeg føler på hende med mine hænder. Og jeg føler mig uendelig taknemmelig over hendes overflod, over at jeg må gå på hende og høste frugterne fra hendes muld. Det kan også sagtens gøres med en altankasse, en krukke indenfor eller når krydderurterne indenfor skal plantes om.

Jeg siger tak for mad. Tak for det jeg selv kan høste, tak for det andre kan høste. Jeg vælger det mad og de ting til, som har skadet jorden mindst. Jeg gør mit bedste for at bevæge mig med omtanke og omsorg for den store moder under mig, hvis velfærd i sidste ende er grunden til at vi kan få lov at være her.

You Do Not Have To Be Good

You do not have to be good.
You do not have to walk on your knees
for a hundred miles through the desert, repenting.
You only have to let the soft animal of your body
love what it loves.
Tell me about despair, yours, and I will tell you mine.
Meanwhile the world goes on.
Meanwhile the sun and the clear pebbles of the rain
are moving across the landscapes,
over the prairies and the deep trees,
the mountains and the rivers.
Meanwhile the wild geese, high in the clean blue air,
are heading home again.
Whoever you are, no matter how lonely,
the world offers itself to your imagination,
calls to you like the wild geese, harsh and exciting –
over and over announcing your place
in the family of things.

Mary Oliver

You Do Not Have To Be Good

Nature

Nature

Put down the weight of your aloneness

Put down the weight of your aloneness
and ease into the conversation.
The kettle is singing even as it pours you a drink,
the cooking pots have left their arrogant aloofness
and seen the good in you at last.

All the birds and creatures of the world
are unutterably themselves.
Everything is waiting for you.

David Whyte

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!