Et træ der falder

Der er delte meninger om hvorvidt verden kun er tilstede, når der er en bevidsthed til at opfatte den. Det klassiske eksempel er tanken om hvis et træ falder i skoven, laver det så en lyd, selv hvis der ikke er nogen til at høre det. Enten kan man mene at verden omkring os kun er, fordi vi opfatter den og skaber den. Eller også kan man mene at verden er der uanset om vi er tilstede i den eller ej.

Når jeg går ude i naturen, så er det den følelse af at alting også er der, når jeg ikke er der, som blæser mig mest omkuld. Det er fornemmelsen af at stå ved et vandløb og høre vandet bruse, høre fuglene synge, mågerne skrige, høre træer der knirker i kronerne, se svaner der samler sig ude på havet, se en regnbue, en fjer falde ligeså stille ned fra himlen fra en fugl der var fløjet forbi. Det er tanken om at når jeg ikke er der, det sted i naturen, så finder det hele sted alligevel. Vandet stopper ikke med at løbe fordi jeg ikke ser på det. Det får mig til at føle mig mindre speciel, på den måde at jeg ikke betyder det store for om naturen virker eller ej. At verden fungerer fint uden mig. Jeg føler mig som en gæst, en velkommen gæst godt nok, og jeg takker for at jeg må få lov til at opleve denne smukke jord.

Det giver mig en følelse af ydmyghed. Det minder mig om at overalt på denne fantastiske jord, der fungerer naturen fint, uden at jeg er tilstede i den og uden at jeg har en mening om den. Det gør mig ydmyg overfor livet, at kraften er tilstede overalt og at alt udfylder sin rolle på smukkeste vis. At tænke på at jeg også er en del af den kraft, som skaber regnbuer, fjer der daler fra himlen og svaner som råber sjove båt-lyde til hinanden ude på havet.

Jeg er jo i høj grad tilhænger af tanken om at vi skaber vores egen virkelighed. At vi med vores tanker og følelser kan skabe det vi oplever. Hvis vi møder verden med frygt og mistillid, så tror jeg fx ikke at vi får samme resultat som hvis vi møder den med kærlighed og åbne arme. Jeg mener faktisk at verden er en illusion, en stor drøm vi lever i og som vi alle sammen er fælles om at skabe. Derfor mener jeg også at det er så vigtigt at vi alle sammen tager ansvar for hvad vi sender ud i den, om vi deler ud af had eller venlighed.

Måske eksisterer naturen uanset, måske er det alt det der er skabt udenom naturen som er en illusion, måske er planeten her bare og skaber mirakler hver eneste dag i kraft af sommerfugle og regnorme. Eller også har vi i en fælles bevidsthed skabt naturen, planeten, og hvis det er tilfældet så har vi gjort det godt. For uanset hvad tilfældet er, om naturen er virkelig eller om den er en illusion som alt andet, så gør den mig rolig og gør mit ego mindre. Den healer mig og skaber en følelse i mig om at jeg alligevel ikke er verdens navle, hvordan kan jeg være det når den vidunderlige lyd af vand der bruser, finder sted hvert eneste sekund.

Fuldkommen

Perfektionisme er noget de fleste af os i mere eller mindre grad kæmper med. At skulle være perfekt ligger i vores opdragelse, i vores opvækst, i vores samfund. Det kan være en rimelig hård nød at knække at arbejde med at vi faktisk er perfekte sådan som vi er. Vores normer kommer med det samme ind over og råber en masse eksempler på hvordan det ville have været perfekt at have handlet/været/opført sig i en masse forskellige tilfælde af vores liv.

At være fuldkommen er noget ganske andet. Det er faktisk ikke så svært at acceptere at man er fuldkommen, selvom det er præcis det samme som at være perfekt. At være fuldkommen er rummeligt og blødt og ikke hårdt og kantet som perfekt. Ordet perfekt er det samme som ordet Gud. Et ord som er ladet med så meget besynderlig energi, ikke kun fra os selv og vores egen historie, men også fra historien op igennem alle tider, at det kan være svært at mærke den ægte betydning af ordet.

Virkelig at forstå at man er Gud er det samme som virkelig at forstå at man er perfekt, eller fuldkommen. Virkelig at acceptere dybt ind i ens kerne at der findes ikke fejl. Der findes kun erfaringer. Hvordan vi så vælger at tackle de erfaringer er helt op til os selv. Om vi bruger dem til at blive klogere og stærkere ikke kun på os selv, men også på andre mennesker. Eller om vi vælger at bruge de erfaringer til at blive forkrøblede i vores følelser og tillid til verdenen.

Gud kan ikke være uperfekt. Gud kan ikke være ufuldkommen. Vi er det samme som alt andet her på jorden. Vi er det samme som træerne, som vinden, som blomsterne og dyrene. Vi er ikke anderledes. Vi er et billede på kraften som alt andet er det. At tro at vi er anderledes, er enten ufatteligt arrogant eller ufatteligt lamt. Vi ville heller aldrig se på et træ og tænke at det godt kunne være lidt mere perfekt. Eller se på en jaguar og tænke at den godt kunne være lidt mere fuldkommen. Den er som den er og vi er som vi er og det er godt nok. Det er det virkelig. Godt nok.

Det vi gør er det vi kan lige nu. At skælde sig selv ud over at det ikke er godt nok, det ville svare til at tigeren skulle gå og slå sig selv oveni hovedet med at den ikke er tilstrækkelig som tiger. Eller at solopgangen altid ville måle sig med solnedgangen og ønske at den var lidt anderledes. Solopgangen er fantastisk som den er og det er vi også. Vi er fuldkomne. Vi er tiptop. Top notch. Vi er fuldendte og det er faktisk temmelig freaking amazing at være menneske.

Måske

Maybe

 

There is a Taoist story of an old farmer who had worked his crops for many years. One day his horse ran away. Upon hearing the news, his neighbors came to visit. “Such bad luck,” they said sympathetically. “May be,” the farmer replied.

The next morning the horse returned, bringing with it three other wild horses. “How wonderful,” the neighbors exclaimed. “May be,” replied the old man.

The following day, his son tried to ride one of the untamed horses, was thrown, and broke his leg. The neighbors again came to offer their sympathy on his misfortune. “May be,” answered the farmer.

The day after, military officials came to the village to draft young men into the army. Seeing that the son’s leg was broken, they passed him by. The neighbors congratulated the farmer on how well things had turned out. “May be,” said the farmer.

Kærlighed

Kærlighed

KærlighedKærlighed

 

Kærlighed

Vi er alle et

Personlig udvikling, eller selvudvikling, giver sig selv, det er noget vi gør for vores egen skyld. Nogle gange kommer vi ud i en situation hvor vi føler os tvunget til at vælge os selv og vores egen udvikling, over samværet med andre. Vi kan blive nødt til at sige farvel, til at lukke døre, gå andre veje, for at kunne tage vores udvikling i egne hænder.

Når vi tager beslutninger om at rykke os selv fri af en situation hvor vi ikke trives, så kan det være godt at huske at vi alle sammen er et. Det kan være svært at bestemme sig for at forlade jobbet, ægteskabet, foreningen, fordi en masse skulle/burde tanker kommer ind over. Nogle mennesker er så defineret af deres skulle/burde tanker at de bliver i stagnation hele livet. Skulle/burde kommer af frygt, ikke andet. Der er ingen moralsk overdommer i det vi kalder livet. Der sidder ingen og klapper og uddeler flidspræmier, fordi vi har tilbragt et liv i lidelse.

Når vi bevæger os, når andre bevæger sig, så kan vi vælge at se på den bevægelse med forargelse eller med fornøjelse. Forargelsen er naturligvis et virkelig godt pejlemærke på, om det var en bevægelse vi inderst inde selv godt kunne tænke os. Fornøjelsen er et spejl på at vi selv er gode til at håndtere forandringer.

Uanset vores reaktion på forandringer eller bevægelser omkring os, så er handlinger foretaget fra hjertet godt for os alle sammen. Det sender bølger gennem det æteriske felt og dem vi observerer som bevæger sig og de bevægelser vi selv laver, det bevæger alle. Vi er alle et. Vi er alle en del af samme lys, vi er alle forbundet med samme energi.

Det smertefulde ved forandringer er egoet der klager sig. Ikke andet. Det er vigtigt at huske det. Hvis nu andres smerte over at man selv bevæger sig, bliver så højlydt at det kan være svært at høre hvad det egentligt var ens eget hjerte sang.

Men hvis vores hjerte synger om forandringer, så er det ikke kun til glæde for vores egen personlige udvikling, det er til glæde for alles, at vi lytter og bevæger os i den retning sangen vil have os hen. Selvudvikling foretaget fra hjertet, er kærlighed til os alle sammen. Vi er alle et.

FÅ ET SPIRITUELT BOOST

 

Vil du gerne træde ud af hovedet og ned i hjertet? Lære at se naturen som en dåseåbner for din intuition, så du kan bruge spiritualiteten som redskab til at skabe positive resultater i dit liv? Du får samtidig mulighed for at stille spørgsmål til min spirituelle brevkasse, hvor jeg flere gange om måneden svarer på spørgsmål.

 

Skriv din e-mail i feltet og klik på ‘TILMELD’.

You have Successfully Subscribed!