Anja Dalby
SPIRITUALITET | BEVIDSTHED | KRAFT

Min alternative polterabend (dit eget private ritual i naturen)

Jeg skal giftes

Lørdag den 11. august 2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen har jeg naturligvis tænkt meget på, hvilke ritualer jeg kunne tænke mig, der skal indgå. Min kæreste David og jeg er i gang med at finde de ritualer, som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som skal udgøre et ritual, der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.

 

Ritualer polterabend

 

Jeg holder min polterabend i skoven

I forbindelse med at jeg skal giftes har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv. Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år både her i Norden, men også i resten af verdenen.

Det bliver min egen private polterabend at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.

Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning som et ritual for mig selv.

 

Min udesidning markerer mit ægteskabsløfte til David

Udesidningen laver jeg for at markere, at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved, at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft, og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer, vi finder meningsfulde for os.

 

Det beder jeg om under min udesidning:

  • Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig Ego) i mit ægteskab med David.
  • Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er.
  • Bede om, at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
  • Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
  • Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej, jeg nu går ind på.

 

Ritualer Udesidning Poleterabend

 

Du kan også lave en udesidning som ritual i dit liv

Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv. Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er også muligt at bede om kraft og styrke, råd og vejledning i forbindelse med din udesidning.

Hvis du har lyst til at lære, hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder den 18. august 2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage, og du kan læse meget mere om den her. 

Hvorfor du skal gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis

Naturen gør dig naturlig. Den åbner dine sanser og din intuition.

Alt hvad du omgiver dig med, påvirker dig. Det er der ikke noget hokus pokus i. Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er omgivet af stress, af larm, af høj hastighed, af for mange stimuli, så bliver vi utilpasse. Konstante påvirkninger fra miljøet omkring os, uden at vi rigtig får mulighed for at komme ned i gear, gør os både angste, depressive og stress er en naturlig reaktion på det.

Selvom du er et menneske, så er du stadig natur. Du er stadig kød og blod og et pattedyr som alle de andre pattedyr her. Selvom du har en anden bevidsthed end dyrene og ovenikøbet også har et ego, selvom du drikker kaffe og kan køre bil, så betyder det ikke at du ikke er jordisk.

Du kom ind i denne verden på samme måde som andre pattedyr og når du skal herfra foregår det også på samme måde. Din krop, bliver opslugt af jorden igen og indgår i det her store naturlige kredsløb, som vi ofte tænker er udenfor os, men som vi er en ligeså stor del af som træerne, insekterne, dyrene og alt det andet her.

Så når du går ud i naturen, så “genkender” dit dna det miljø du er i. Det er det samme miljø som det du faktisk rigtig er. Du er ikke en kontorstol og en computer og en bunke opgaver på dit skrivebord. Du er vind og sol og regn og jord. Du er det hele.

At være i naturen får dig til at falde til ro, så du kan mærke dig selv. Du åbner dig og bliver naturlig, på samme måde som de andre dyr her på Jorden er det. Du kan mærke hvad der føles rigtigt og godt for dig, du kan mærke hvor det føles sandt og naturligt at lade dig lede hen af din intuition.

Naturen renser din energi, renser de blokeringer du måtte have i dit energifelt. Du bliver renset for tankeskyer/tankemylder. Du bliver forfrisket og vil opleve at du får mere energi af at være i naturen.

Det er videnskabeligt bevist, at vores blodtryk, puls, spændinger i musklerne og produktionen af stresshormoner falder betydeligt når vi er i naturen.

I solen får du både forhøjet d-vitaminet i din krop (som hjælper dig til ikke at føle dig stresset, udbrændt og depressiv) og derudover så øger du også melatoninindholdet i din hjerne, som gør at du nemmere kan sove om natten og at du føler dig forfrisket af søvnen.

Frisk luft giver dig ny energi, det regenererer dig og bringer nyt liv til alle dine celler. Det kan mærkes som om du nærmest bliver “kodet om” når du er i naturen og trækker den friske luft ned i dine lunger. Som om din energi simpelthen skifter. Luften som er omkring dig og som du indånder, forfrisker ikke kun din krop på ydersiden men også på indersiden.

I naturen er det ikke muligt at multitaske på samme måde som når du ellers er hjemme eller på arbejde. Hvis du lader telefonen blive i lommen og bare er tilstede i din krop og i dine tanker og giver det hele lov til at flyde i bevægelse og tankeflow, så bliver du genopladet og afstresset.

Naturen minder dig om at du ikke er hovedpersonen her. Du er en del af alt, af ånd og en kæmpe levende organisme.

Du bliver altså meget gladere når du er i naturen, ikke kun fordi der sker en masse kemiske processer som modvirker almindelig tristhed og rodløshed, men også fordi naturen bare er så pissefed. Fordi naturen er smuk. Fordi naturen dufter fantastisk. Fordi den stimulerer alle dine sanser. Fordi du kommer til at føle dig forbundet, som om du ikke er alene.

Du bliver automatisk et bedre menneske af at være i naturen. Du får mere lyst til at passe på naturen når du kender den og du træffer derfor naturligt positive valg for dig selv og resten af planeten, også når du ikke lige er ude i den.

Du bliver et mere omsorgsfuldt menneske, føler mere empati med andre. Du forstår andre bedre, fordi dine sanser er åbne og du registrerer verden på mange flere planer end når du kun er i dine tanker, i dit ego.

Naturen giver dig lyst til at lege og have det sjovt. Hvis der er noget der både er videnskabeligt og åndeligt bevist, så er det at netop leg og sjov er med til at forbedre både vores almene velvære, vores humør og vores livsglæde i det hele taget.

Fordi alle dine sanser bliver åbnede i naturen, fordi din krops kemi bliver forbedret, fordi din hjerne bliver afstresset af at se på naturlige og ikke menneskeskabte ting, så bliver du af dig selv et mere roligt og tillidsfuldt menneske.

Det betyder at du bliver mere generøs i dit væsen.

Generøsitet er lig med at være taknemmelig og de energier kombineret, er lige præcis dem som skaber endnu mere flow og gør at du meget nemmere kan manifestere det du ønsker dig i dit liv.

Så at være i Naturen gør dig altså så naturlig, at Flow bliver din naturlige tilstand. Det er da en bonus der kan rykke enhver rumpe op af sofaen!

Rigtig god fornøjelse med at gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis.

Gud der betragter Gud

En aften i sidste uge, hvor jeg sad udenfor i haven, her i skoven hvor jeg nu er flyttet ud, der mærkede jeg pludselig det her store sug af forbindelse imellem alting.

Jeg så insekterne, alle de millioner af insekter, som én stor organisme. Èn stor organisme som har udtrykket: Mange små og vidt forskellige insekter. Jeg så den store ‘insektorganisme’ delt op i en hel masse små underarter. I en helt masse forskellige udtryk, liv, former, farver, lyde, reaktioner, levemåder og med hver deres individuelle udtryk, som et billede på den store Kraft.

På samme måde så jeg alle pattedyrene, alle fuglene, alle krybdyrene, alle fiskene.

Som om de hver især hørte til og var del af den samme store organisme, delt ud i alle de her ‘underarter’: Ko, gris, laks, salamander, ræv, ravn, solsort, gedde o.s.v. ud i det uendelige jo nærmest…

Det samme så jeg om træer, buske, planter, bjerge, jord, klitter, hav, strand, vulkaner, sten, grus, græs, blomster, floder, søer o.s.v. o.s.v.

Jeg så hvordan at fordi naturen og alt i den, er helt uden ego, så gør det aldrig ondt på naturen. Den er uden mening om død, om smerte. Den er.

Måske har du selv oplevet, at slå din tå så hårdt, at du ikke kan andet end at være helt tilstede i den smerte du oplever og pludselig opdager du, at det ikke længere er smerte.

For du har mistet alle dine programmeringer om smerte, når du virkelig er tilstede i den og bare føler den. Pludselig er smerten en kilden, en summen, en dunken.

Idéen om smerte forsvinder fra sindet, fordi det der skete, opleves helt rent.

At slå sin tå rigtig hårdt kan virkelig bringe en tilbage til nuet og hel ren væren og observation af det der er!

Det var på samme måde jeg så alt det vi mennesker forstår som ‘lidelse’ i naturen. Lidelse eksisterer ikke i naturen. Fordi alt i naturen er i nuet hele tiden og derfor opleves det vi mennesker kalder for smerte eller lidelse altså på en helt anderledes måde.

Der eksisterer naturligvis modstand på smerte og død i naturen, fordi Kraften vil leves. Men ikke på den måde som egoet forstår den modstand på. For modstanden er uden mening i naturen. Det er ikke helt tilfældet i egoet…

Overlevelsesinstinkterne handler ikke om et personligt ønske om ikke at dø, men fordi Kraften er vild med at blive levet i alt liv, så derfor udtrykker den sig som det vi forstår som modstand. Men det er kun bevægelse, løb, “kamp” i en eller anden form, for at leve.

Den store organisme, som indeholder alle de andre små og mindre suborganismer, er planeten, som er inde i en større organisme som vi kalder for universet. Alt er et billede på Kraft, på det vi kalder for Gud eller for det Guddommelige.

Alt er altså Gud der betragter Gud.

En Kraft der betragter Kraften blive udfoldet i et paradis af de vildeste dimensioner. Temmelig mindblowing hvis du giver det lov til at synke ind!

Universet er altså i gang med at erfare sig selv på tusind millioner måder. Igennem alt det vidunderlige liv her.

Egoet er blevet skabt et eller andet sted i det her vidunderlige virvar af liv. Det har givet anledning til en del spekulationer om hvorfor, lige siden og sikkert også før, både Buddha og Jesus gav deres mening til kende om tingenes tilstand her.

Hvad egoet har at gøre i det her fabelagtige paradis er der mange forskellige holdninger til. Måske synes Kraften eller Universet, at det er en interessant oplevelse at transcendere egoet og det er det som det altid vil søge at gøre.

Vi bliver født uden ego og opbygger det stille og roligt. Når vi lærer at elske og acceptere egoet 100% så slipper smerten i os og vi bliver lige så frie og glade som dyrene er det, bare med den bevidsthed vi som mennesker er i besiddelse af. En bevidsthed egoet i høj grad også har været med til at bygge op gennem alt det smerte det har påført os og sig selv.

Vi lærer nemlig sindssygt meget af smerte, af at lide! Lidelse åbner os faktisk, gør os til større mennesker, når vi husker ikke at gøre os selv til offer gennem egoet…

Måske er det det, det Guddommelige, Kraften vil her, at åbne sig endnu mere for sig selv, ved at transcendere egoet. At blive endnu større, ved at opleve alt den lidelse egoet påfører os alle sammen.

Når en bevidsthed oplever, at være helt tilstede her uden at egoet blander sig i oplevelsen, føles det som tusind blomster der springer ud på en gang i et festfyrværkeri af stille lykke. Måske føles den lykke endnu større, fordi bevidstheden har oplevet egoets lidelse, og det kan være at det er dét som er meningen med det hele…

Er du også interesseret i at lære mere om dit ego og af den vej gå ud af det? Så kan jeg lære dig det gennem No Ego Mentoring 1:1, se mere lige her.

Relationsarbejde med naturen!

Teksten herunder er fra det nyhedsbrev jeg sender ud. I det nyhedsbrev har jeg det sidste stykke tid beskrevet hvordan det har føltes for mig, at min søn er flyttet hjemmefra i forbindelse med at jeg er flyttet i skoven.

Derfor virker indledningen måske en lille smule indforstået, men det er det jeg hentyder til når jeg skriver, at jeg har haft det svært. Selvom teksten her allerede er sendt ud på nyhedsbrev, ville jeg dele den her også, da det nok kan være relevant for flere, at arbejde med at styrke deres kontakt med naturen.

 

 

Når jeg har det svært, som jeg har haft det i de sidste par måneder, så arbejder jeg med emnet (i dette tilfælde sorgen) på flere planer. For det første har jeg jo opdaget at The Work virker fremragende på mit ego.

Kærlighed er altid svaret og med The Work får jeg muligheden for at erfare det helt ned på micro-planet. Det er virkelig et redskab jeg kan bruge til at transformere mørke til lys i mig.

Men noget andet jeg også gør, det er at jeg går i Naturen.

Det har været helt oplagt at gå i skoven, nu hvor jeg var flyttet ud i den. Men i de sidste par måneder, har jeg følt mig mærkelig afskåret fra den Natur jeg ellers føler virkelig er mig. Mig på sådan en måde, at det normalt næsten føles som om det er Naturen der trækker vejret i mig og får mit hjerte til at slå.

Når jeg ikke føler mig forbundet, så er jeg klar over at det er mit ego der er på spil. Det er kun egoet der står i vejen for mig og Kraften der er her.

Og jeg var godt klar over, at mit ego havde gang i en voldsom omgang selvynk. Det kunne jeg ligesom fornemme på alle de tanker der fulgte med den helt naturlige sorg der kan opstå i forbindelse med at give slip (i dette tilfælde på min søn).

Egoet benyttede, som jeg også skrev tidligere, lige muligheden for at smide lidt ekstra i puljen med sorg og jeg tog også lige en omgang Skyld, Skam og Svigtfølelser med også. Alle sammen følelser som er ligeså “muntre” at være i selskab med, som en 4-årig på Coca Cola og M&M´s.

Så jeg gjorde det som jeg gør i alle de relationer jeg gerne vil styrke eller genopbygge; Jeg gør mig umage med at være venlig og jeg tager bevidst kontakt.

Så jeg er gået i skoven og har talt med den, også selvom den var tavs. Jeg har talt med svampene, givet bladene et high five når jeg er gået forbi. Hilst på træerne med klap og nus og jeg indledt større samtaler med de træer jeg følte var mest åbne for det. Jeg har siddet og ligget på jorden. Duftet skovbunden og er med alle mine sanser gået på opdagelse i dens uendelige rigdom, i form af en kæmpe diversitet af dyr, planter og svampe.

Efter lidt tid uden svar fra Naturen, blev jeg lidt ked af det og begyndte at tænke på om jeg mon havde mistet min ven for altid. Det er ikke så opmuntrende, at prøve at gøre et forhold godt igen og så blive mødt med koloenorm tavshed.

Men for to dage siden svarede Naturen mig endelig igen.

Jeg kørte i bil gennem skoven og jeg blev fyldt af en taknemmelighed i mig, der var så stor at jeg fysisk kunne mærke mit hjerte og min brystkasse åbne sig.

Taknemmeligheden opstod af ingenting. Af bare at føle at jeg er. At jeg har fået lov at få et liv her. At få lov at opleve det hele. Glæde, sorg, ego og ingenting.

Da jeg sad der i bilen og smilede af lykke over hele hovedet og jeg næsten ikke kunne være i min krop af brølende taknemmelighed, så vinkede et træ til mig fra en mark.

En skovkant gik i selvsving og jublede tilbage til mig. Glenten skreg Velkommen Hjem da jeg åbnede vinduet på bilen og så den svæve lige over mig.

Sådan har det været lige siden. Naturen svarer mig igen og den svarer mig med ligeså stor begejstring og kærlighed som jeg har været vant til fra hele mit liv.

Det var taknemmeligheden der var nøglen, til at jeg kunne åbne op og se at Naturen havde været i kommunikation med mig hele tiden.

Jeg havde bare ikke været været åben for at kunne høre den. Alt for opfyldt af min tristhed, til at jeg kunne mærke den.

Taknemmeligheden åbnede mig op, så jeg igen kunne forstå sproget og mærke den uendelige kærlighed der altid er tilstede, når jeg er åben for at kunne modtage den.

 

Hvordan du laver en udesidning

Du kan lave en udesidning hvornår du vil, året rundt. Jeg synes det er dejligt om sommeren, fordi nætterne er så korte og lyse og de føles så kraftfulde og magiske heroppe nordpå. Men det er naturligvis også muligt at sidde ude i december måned, det bliver bare en lang nat, fordi man sidder ude fra solnedgang til solopgang.

Når jeg laver en udesidning, så faster jeg dagen før jeg går ud. Nogle gange kun fra kl. 12 middag, men det kan du mærke hvad du har det bedst med. Hvis du let får det skidt af ren vandfaste, så kan du lave en frugt eller grøntsagsfaste, eller juice. Men uanset, ikke spise store tunge kulhydratrige måltider den dag du vil ud at sidde om natten.

På forhånd har jeg fundet det helt præcise sted jeg gerne vil sidde, så jeg skal ikke gå og lede efter det gode sted, når jeg skal til udføre udesidningen. Jeg forbereder mig ved at være lidt i stilhed den dag, altså det er ikke strengt nødvendigt med total stilhed, men det giver fx ikke rigtig mening at rejse sig fra et selskab mennesker og gå ud at sidde alene.

Sørg for at have ordenligt tøj på, det er bedre at have det varmt og tage af, end det modsatte. Husk at tjekke vejrudsigt, så du kan forberede dig med eventuel regnslag. Myggebalsam kan være en god idé at smøre sig ind i på forhånd, men ellers er det også en god øvelse bare at sidde og være med de myg der måske sværmer om dig. Måske er du heldig, at der kommer flagermus og blander sig i festen.

Ingen telefoner. Intet ur. Ingen vand. Ikke noget hygge. Ingen snacks. Kun dig og naturen om natten.

Du kan sætte en intention for dig selv inden du går ud, måske er der noget i dit liv som du gerne vil have svar på. Så den intention tager du med dig og så giver du slip på spørgsmålet og forholder dig åbent til svaret. Jeg gik fx engang ud med et spørgsmål til min søns trivsel. Svaret jeg fik, kom i form af en stor hvid bøffel i himlen. Det billede gav først mening mange år efter.

Så lidt i solnedgang går du ud og sætter dig på det sted du har fundet på forhånd. Du må gerne tage en lille pude eller andet med at sidde på, men ingen stole eller noget i den stil. Det er ikke meningen man skal sidde super komfortabelt. Du sætter dig og bliver siddende. Hvis du skal tisse, så rejser du dig og træder væk fra den plads du har skabt.

Og så sidder du bare til solopgang. I løbet af natten vil du mange gange komme i tvivl om solen nogensinde står op igen og du får lyst til at opgive. Du vil opdage, at egoet har mange mange gode grunde til at gå hjem i seng igen. Men sid til solen står op og så skal du naturligvis have dagen efter til at hvile og sove i.

Det der som regel skræmmer os allermest, er mørket. Så det du vil møde er dig selv i mødet med mørket. Det er meget interessant, og især jo at sidde her i Danmark, hvor det vildeste der kan ske er at der kommer en ræv eller en grævling rendende. Men tankerne har en anden mening og at konfrontere den angst, er en rigtig god “manddomsprøve”.

Hvis du har flere spørgsmål, så skriv endelig. Du må gerne synge eller andet hvis du har lyst til det, men det er også dejligt at sidde helt stille og opleve natdyrene komme ret tæt på om natten.

God fornøjelse! Glæd dig! Det er en meget meget smuk oplevelse.