Nogle gange misunder jeg kristne deres kirke. Deres sted hvor de kan mødes med andre som deler deres tro. Jeg misunder dem præsten, tiden til fordybelse. Ritualet i at gå i kirke om søndagen, til et sted hvor der er ro og rum til bønner, sang og sjælelig inspiration.
Kirken og kristendommen som vi kender den i Danmark, er ikke for mig. Mit tempel er naturen. Mine salmer er fuglenes sang. De ord fra præsten som er ment til at opløfte og inspirere, dem finder jeg ved at gå hen af vejen, ud på marken, hen til træet eller bækken. Jeg går ud hele tiden. Jeg går ud når jeg er let og når jeg er tung. Når jeg vil dele sorg, glæde, lys eller mørke. Når jeg savner og når jeg elsker. Når jeg synger og når jeg græder.
Savnet efter formen
Selvom jeg har naturen, så kan jeg godt savne rummet hvori man kan mødes med andre som deler ens tro og overbevisning. Jeg savner ritualet og det konstante ved at gøre den samme ting, på et bestemt tidspunkt, på en bestemt dag. Jeg savner kraften det giver til handlingen, at vide at det jeg er ved at gøre nu, det ligger der et ritual bag. Et ritual der åbner mig for nærvær og fordybelse.
Ritualet skal ikke eksistere alene for ritualets skyld. Ritualet skal eksistere for at minde os om ærbødighed, respekt, disciplin. For at skabe en tilstand, hvor vi nemmere kan synke ned i et andet lag af os selv. Hvor vi kan opleve ro og kærlighed og er mere åbne og bedre i stand til at dele ud af det bagefter.
Ritualet for ritualets skyld
Ritualet for ritualets skyld giver ingen mening. Men ritualet for at minde os om det som vi er en del af, den store kærlighed, kan give os lige præcis det mange af os savner i vores liv. På samme måde som kroppen genkender stillingen og åndedrættet vi bruger til meditation. Hvor kroppen belønner os ved nemmere at kunne synke ned i et nu med ro og intethed. På samme måde kan ritualet skabe en nemmere indgang til en følelse af en sammenhæng med noget større i vores liv.
You do not have to be good. You do not have to walk on your knees for a hundred miles through the desert, repenting. You only have to let the soft animal of your body love what it loves. Tell me about despair, yours, and I will tell you mine. Meanwhile the world goes on. Meanwhile the sun and the clear pebbles of the rain are moving across the landscapes, over the prairies and the deep trees, the mountains and the rivers. Meanwhile the wild geese, high in the clean blue air, are heading home again. Whoever you are, no matter how lonely, the world offers itself to your imagination, calls to you like the wild geese, harsh and exciting – over and over announcing your place in the family of things.
Se bladene. Stammen. Måske er der blomster, eller frøkapsler. Måske summer det af liv, insekter og fugle.
Forestil dig hvordan dette træ er vokset op fra kun et lille frø. Hvordan det nu er blevet stort og huser så meget aktivitet som du nu er vidne til.
Mærk træets ro. Bed om tilladelse fra træet til at lade dig smelte baglæns ind i træstammen og bliv et med træet. Mærk kraften, storheden, livets puls inde i midten af træet. Bliv der til du føler det er nok.
Tak træet for at du måtte mærke det, når du træder ud af det igen. Du har nu lavet træ-øvelsen.
Gør dig det bevidst, at når du går fra træet, alle insekterne, fuglene, bladene der bevæger sig i vinden, frøkapslerne som rummer kimen til uendelig mange flere træer, så fortsætter det hele uden dig. Selvom du ikke iagttager det, så er alt det liv der stadigvæk. Det er der også i morgen, næste år, om hundrede år.
Måske eksisterer træet ikke om 100 år, men alt det liv som det rummer, gør helt sikkert stadigvæk og energien som træet har efterladt er her til evig tid.
Du er her ikke om hundrede år. Du har dette øjeblik til at prøve at rumme hvor uendelig små vi er. Hvor storslået det er at vi er blevet givet denne gave, at være vidne til et træ og livet i og omkring det.
Mærk ydmygheden over livet.
Mærk kærligheden til det.
Du kan frit downloade træ-øvelsen HER og printe den ud i A4-format.
Lørdag den 11. august 2018 skal jeg giftes. I forbindelse med vielsen har jeg naturligvis tænkt meget på, hvilke ritualer jeg kunne tænke mig, der skal indgå. Min kæreste David og jeg er i gang med at finde de ritualer, som skal gælde for os begge. Vi skal giftes på rådhuset, men før og efter ceremonien, vil vi lave nogle ting sammen, som skal udgøre et ritual, der kan manifestere vores forbindelse og ikke mindst kærlighed til hinanden.
Jeg holder min polterabend i skoven
I forbindelse med at jeg skal giftes har jeg bestemt mig for at lave en udesidning for mig selv. Jeg vil lave udesidningen som en del af et overgangsritual, sådan som udesidninger også er blevet brugt i mange tusinder af år både her i Norden, men også i resten af verdenen.
Det bliver min egen private polterabend at sidde ude i skoven en nat. Det bliver en rolig og højtidelig måde for mig at markere, at jeg nu går ind over denne tærskel i mit liv og bliver en del af et ægteskab.
Jeg vil lave udesidningen i forbindelse med vores vielse, fordi det er vigtigt for mig at markere på et åndeligt plan også, at nu skal jeg giftes med David. Udover de ritualer vi laver sammen, kan jeg mærke en stærk trang til at gå ud og lave en udesidning som et ritual for mig selv.
Min udesidning markerer mit ægteskabsløfte til David
Udesidningen laver jeg for at markere, at jeg nu for alvor er bundet til David. Vi indgår nu i et officielt ægteskab, en kontrakt med hinanden. Selvom vi begge ved, at vi alligevel er forbundet, så betyder ritualet noget. Vielsen har en kraft, og den kraft styrker vi sammen og hver især med ritualer, vi finder meningsfulde for os.
Det beder jeg om under min udesidning:
Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at se ærligt på mig selv (jeg kigger direkte på dig Ego) i mit ægteskab med David.
Bede om kraft til at blive ved med at stå ved den jeg er.
Bede om, at jeg kan blive ved med at udvikle mig som person i fællesskab med David.
Bede om kraft til, at jeg kan blive ved med at holde mit hjerte åbent og stort i vores liv sammen.
Bede om at få åndernes velsignelse på denne nye vej, jeg nu går ind på.
Du kan også lave en udesidning som ritual i dit liv
Alle kan lave en udesidning som en del af en overgang i deres liv. Det er en virkelig kraftfuld måde at markere nye begyndelser og afslutninger på. Det er sådan en fantastisk smuk oplevelse at sidde i naturen om natten, så selve oplevelsen er sådan set stor nok. Men det er også muligt at bede om kraft og styrke, råd og vejledning i forbindelse med din udesidning.
Hvis du har lyst til at lære, hvordan du selv laver en udesidning, så er du meget velkommen til at deltage i den workshop jeg holder den 18. august 2018. Lige nu er der 3 pladser tilbage, og du kan læse meget mere om den her.
Alt hvad du omgiver dig med påvirker dig. Det er der ikke noget hokus pokus i. Vi ved alle sammen godt, at hvis vi er omgivet af stress, af larm, af høj hastighed, af for mange stimuli, så kan vi blive utilpasse. Konstante påvirkninger fra miljøet omkring os, uden at vi rigtig får mulighed for at komme ned i gear, gør os både angste og depressive, og stress er en naturlig reaktion på det.
Selvom du er et menneske, så er du stadig natur. Du er stadig kød og blod og et pattedyr som alle de andre pattedyr her på Jorden. Selvom du har en anden bevidsthed end dyrene og oven i købet også har et ego, selvom du drikker kaffe og kan køre bil, så betyder det ikke, at du ikke er jordisk.
Du kom ind i denne verden på samme måde som andre pattedyr, og når du skal herfra foregår det også på samme måde. Din krop bliver opslugt af jorden igen og indgår i det her store naturlige kredsløb, som vi ofte tænker er uden for os. Men vi er en lige så stor del af naturen og dens kredsløb som træerne, insekterne, dyrene og alt det andet her.
Du er vind og sol og regn og jord
Når du går ud i naturen, så genkender dit dna, det miljø du er i. Det er det samme miljø som det, du faktisk rigtig er. Du er ikke en kontorstol og en computer og en bunke opgaver på dit skrivebord. Du er vind og sol og regn og jord. Du er det hele.
At være i naturen får dig til at falde til ro, så du kan mærke dig selv. Du åbner dig og bliver naturlig, på samme måde som de andre dyr her på Jorden er det. Du kan mærke hvad der føles rigtigt og godt for dig, du kan mærke, hvor det føles sandt og naturligt at lade dig lede hen af din intuition.
Naturen renser din energi, renser de blokeringer du måtte have i dit energifelt. Du bliver renset for tankeskyer eller tankemylder. Du bliver forfrisket og vil opleve, at du får mere energi af at være i naturen.
Det er videnskabeligt bevist, at blodtrykket, pulsen, muskelspændinger og stresshormonproduktionen falder betydeligt, når vi er i naturen.
I solen får du både produceret D-vitaminer i din krop (som hjælper dig til ikke at føle dig stresset, udbrændt og depressiv), og derudover øger du også melatoninindholdet i din hjerne, som gør at du nemmere kan sove om natten, og at du føler dig forfrisket af søvnen.
Frisk luft giver dig ny energi, det regenererer dig og bringer nyt liv til alle dine celler. Det kan mærkes som om du nærmest bliver ‘kodet om’, når du er i naturen og trækker den friske luft ned i dine lunger. Som om din energi simpelthen skifter. Luften, som er omkring dig og som du indånder, forfrisker ikke kun din krop på ydersiden, men også på indersiden.
I naturen er det ikke muligt at multitaske på samme måde som når du ellers er hjemme eller på arbejde. Hvis du lader telefonen blive i lommen og bare er tilstede i din krop og i dine tanker og giver det hele lov til at flyde i bevægelse og tankeflow, så bliver du genopladet og afstresset.
Naturen minder dig om at du ikke er hovedpersonen her. Du er en del af alt, af ånd og en kæmpe levende organisme.
Naturen er så pissefed. Har du opdaget det?
Du bliver meget gladere, når du er i naturen, ikke kun fordi der sker en masse kemiske processer, som modvirker almindelig tristhed og rodløshed, men også fordi naturen bare er så pissefed. Fordi naturen er smuk. Fordi naturen dufter fantastisk. Fordi den stimulerer alle dine sanser. Fordi du kommer til at føle dig forbundet, som om du ikke er alene.
Du bliver automatisk et bedre menneske af at være i naturen. Du får mere lyst til at passe på naturen, når du kender den, og du træffer derfor naturligt positive valg for dig selv og resten af planeten, også når du ikke lige er ude i den.
Du bliver et mere omsorgsfuldt menneske, føler mere empati med andre. Du forstår andre bedre, fordi dine sanser er åbne og du registrerer verden på mange flere planer end, når du kun er i dine tanker, i dit ego.
Naturen giver dig lyst til at lege og have det sjovt. Hvis der er noget, der både er videnskabeligt og åndeligt bevist, så er det at netop leg og sjov er med til at forbedre både vores almene velvære, vores humør og vores livsglæde i det hele taget.
Fordi alle dine sanser bliver åbnede i naturen, fordi din krops kemi bliver forbedret, fordi din hjerne bliver afstresset af at se på naturlige og ikke menneskeskabte ting, så bliver du af dig selv et mere roligt og tillidsfuldt menneske.
Det betyder også, at du bliver mere generøs i dit væsen. Generøsitet er lig med at være taknemmelig og de energier kombineret er lige præcis dem, som skaber endnu mere flow og gør, at du meget nemmere kan manifestere det, du ønsker dig i dit liv.
Så at være i naturen gør dig altså så naturlig, at flow bliver din naturlige tilstand. Det er da en bonus der kan rykke enhver rumpe op af sofaen! Rigtig god fornøjelse med at gøre tid i Naturen til en del af din spirituelle praksis.
