Beskrivelse
EN LÆSNING HOS MIG GIVER DIG ET NYT UDGANGSPUNKT
De læsninger jeg tilbyder fungerer på den måde, at det jeg ser er det energetiske aftryk af, hvor du er lige nu, hvad du har med dig og hvordan det har formet dig. Jeg ser eventuelle blokeringer i din energi, og jeg ser også der hvor den strømmer frit. Det vil sige, at jeg ser de områder, der vil være gode for dig at arbejde med og det i dig som du kan støtte, så du kommer til at stå endnu stærkere. Jeg ser altså både de styrker du står med og dine udfordringer. Det er vigtigt at blive bevidst om begge dele i dig selv for, at du kan tage ansvaret for der, hvor du er. Kun ved ærligt at se på dig selv, kan du rykke dig fremad. Der er ikke noget, der er nogens ‘skyld’, alt hvad der findes her i vores verden er feedback. Feedback som du enten kan bruge til at styrke dig selv med eller til at knække dig, det er helt dit eget valg.
I min læsning gør jeg mit allerbedste for på en kærlig måde at videregive de beskeder, der kommer til dig. Det er ikke svært for beskederne kommer altid i en fanfare af kærlighed. Men jeg ved også, at nogle ting kan være svære at acceptere og sluge, især for egoet. Derfor gør jeg mig altid meget umage med at videregive beskederne på en måde, der ikke skaber for meget uro indeni dig.
Helt generelt, så drejer de fleste henvendelser til mig om læsninger sig altid om spørgsmål til fremtiden på den ene eller anden måde. Hvordan får jeg et nyt job? En partner? En anden partner? Hvordan finder jeg mit livsformål? Hvordan kan jeg bedst tackle det, jeg står i lige nu? De svar, du kan forvente at få i en læsning fra mig vil være svar på, hvordan du energetisk arbejder med blokeringerne i dig, som gør, at du lige nu ikke tiltrækker den virkelighed, du ønsker dig. Du vil få både praktiske anvisninger til, hvad du kan gøre for at tiltrække det, du ønsker dig i dit liv, og du vil få forklaringer på, hvorfor der er en blokering, der forhindrer dig i at være i det liv, du ønsker dig.
Du får altså en dybere forståelse af dig selv. Samtidig får du et meget kærligere og mere omsorgsfuldt billede af, hvorfor du står, hvor du står lige nu end det som egoet i os selv som regel tilbyder.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.