ONLINE SHAMANISTISK UDVIKLINGSGRUPPE 2021

DKK 2.000,00

Shamanistisk udviklinggruppe, hvor vi mødes online i efteråret 2021

Oplev at få mere jordforbindelse og styrket din intuition gennem arbejdet med trommen, naturen og elementerne.

Kom i kontakt med dine kraftdyr og åndelige vejledere, og lær hvordan du holder kontakten til dem og lader dem guide dig i hverdagen.

Gennem arbejdet med naturen vil du komme til at føle dig mere hjemme i verden, og føle at du hører til. Du er en del af denne jord og er holdt og støttet af Kraften her.

For at kunne deltage i denne gruppe, er det ikke et krav at du allerede er i forbindelse med dine kraftdyr og åndelige vejledere. Den kontakt vil jeg hjælpe med at skabe gennem trommerejserne og det er et arbejde som alle, uanset spirituel baggrund, kan deltage i og drage stor nytte af.

Kun 2 tilbage på lager

Beskrivelse

I august 2021 starter jeg en online shamanistisk udviklingsgruppe.

Vi mødes 7 gange i efteråret på følgende datoer:

Onsdag d. 18.8

Onsdag d. 1.9

Onsdag d. 15.9

Onsdag d. 29.9

Onsdag d. 10.11

Onsdag d. 24.11

Onsdag d. 8.12

Vi mødes online fra kl. 18-21 på de pågældende dage. Der er plads til 6 deltagere.

Til hvert møde vil jeg guide en trommerejse, så vi kan etablere en god og stærk kontakt til vores kraftdyr og åndelige vejledere.

Du vil få undervisning i hvordan du laver dit eget alter, både til brug til vores møder, men også så du altid selv kan sætte et alter op og lave dine egne trommerejser.

Vi vil arbejde med naturen og lære om elementerne, så vi kan bruge dem til at understøtte vores spirituelle arbejde med.

Naturens sprog er et sprog som intuitivt ligger dybt i os alle. Det er vores ‘ursprog’, et ordløst sprog. En forbindelse der går gennem hjertet og uden om sindet. Det er ikke et nyt sprog du skal til at lære, du skal bare mindes om at det stadig og altid eksisterer i dig og at du til hver en tid kan vække forbindelsen til det igen.

Når du genkalder dig det sprog, så vil du genkende det i dig selv oftere og oftere. Du vil opleve at være i naturen på en helt ny (men meget gammel) måde. Du vil føle dig forbundet, og som en del af verden. Du vil huske hvorfor det var du kom her og hvad det var du skulle.

Der er intet krav om kendskab til hverken trommerejser eller shamanistisk arbejde i det hele taget. Det eneste der kræves er et åbent hjerte og en lyst, til at arbejde med spiritualitet og selvudvikling med nogle af de ældste redskaber vi mennesker kender til.

Ved tilmelding får du tilsendt mere information om vores arbejde og hvordan det rent praktisk kommer til at forløbe.

Du er meget velkommen til at kontakte mig med spørgsmål eller andet på anja[@]anjadalby.dk

Tilmelding er bindende så med mindre, at der opstår en venteliste til gruppen, kan du ikke få dine penge retur hvis du mod forventning alligevel ikke kan deltage. Hvis jeg bliver nødt til at aflyse, vil du naturligvis få hele beløbet tilbage igen.

Hvis du har brug for at betale i rater, så er du også meget velkommen til at kontakte mig og så kan vi sagtens finde en løsning på det.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “ONLINE SHAMANISTISK UDVIKLINGSGRUPPE 2021”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.